Ezekiel 10

1 Og jeg saa, og se paa den udstrakte Befæstning, som var over Kerubernes Hoved, var den som en Safirsten, som Skikkelsen af en Trone at se til; han viste sig over dem.

Pea naʻaku mamata, pea vakai, naʻe hā mai ʻae meʻa hangē ko e maka ko e safaia mei he fakamalumalu naʻe ʻi ʻolunga ʻi he ʻulu ʻoe selupimi, pea naʻe hā mai ia hangē ko ha nofoʻa fakatuʻi.

2 Og han talte til den Mand, som var klædt i Linklæderne, og sagde: Gak ind imellem Hjulene, hen under Keruben, og tag dine Næver fulde af Gløder fra den Ild, som er imellem Keruberne, og strø dem over Staden; og han gik derind for mine Øjne.

Pea naʻe folofola ia ki he tangata naʻe kofuʻaki ʻae tupenu lelei, ʻo ne pehē, “Hū atu ʻi he vahaʻa ʻoe ngaahi teka, ʻi he lalo selupi, pea fakapito ʻaki ho nima ʻae malalaʻi afi mei he vahaʻa ʻoe selupimi pea fakamokulu ia ki he kolo.” Pea naʻa ne hū atu ia ʻi hoku ʻao.

3 Men Keruberne stode ved Husets højre Side, da Manden gik ind, og Skyen fyldte den inderste Forgaard.

Pea ko eni, naʻe hū atu ʻae tangata ʻoku tuʻu ʻae selupimi ʻi he potu toʻomataʻu ʻoe fale; pea naʻe fakafonu ʻaki ʻae ʻao ʻae lotoʻā ki loto.

4 Og Herrens Herlighed harvede sig op fra Keruben hen til Husets Dørtærskel; og Huset fyldtes af Skyen, og Forgaarden blev fuld af Herrens Herligheds Glans.

Pea naʻe toki hiki hake ʻae nāunau ʻo Sihova mei he selupi, pea tuʻu mei he matapā ʻoe fale: pea naʻe pito ʻae fale ʻi he ʻao, pea pito mo e lotoʻā ʻi he malama ʻoe nāunau ʻo Sihova.

5 Og Lyden af Kerubernes Vinger hørtes ud til den yderste Forgaard ligesom den almægtige Guds Røst, naar han taler.

Pea naʻe ongo atu ʻo aʻu ki he lotoʻā kituʻa ʻae patū ʻoe kapakau ʻoe selupimi ʻo hangē ko e leʻo ʻoe ʻOtua Māfimafi ʻoka folofola ia.

6 Og det skete, der han befalede Manden, som var klædt i Linklæderne, og sagde: Tag Ild fra den, som er imellem Hjulene, imellem Keruberne, da gik denne ind og stod ved Siden af Hjulet.

Pea naʻe hoko ʻo pehē, ʻi heʻene fekau ki he tangata naʻe kofuʻaki ʻae tupenu lelei, ʻo pehē, Toʻo ʻae afi mei he vahaʻa ʻoe ngaahi teka mei he vahaʻa ʻoe selupimi; pea toki hū atu ia ʻo ne tuʻu ofi ki he ngaahi teka.

7 Og Keruben udrakte sin Haand fra Keruberne til Ilden, som var imellem Keruberne, og han tog deraf og lagde i Næverne paa ham, der var klædt i Linklæderne, og denne, tog derimod og gik ud.

Pea mafao atu ʻe he selupi ʻe taha ʻa hono nima mei he vahaʻa ʻoe selupimi ki he afi naʻe ʻi he vahaʻa ʻoe selupimi, ʻo ne toʻo mei ai ʻo ne tuku ki he nima ʻo ia naʻe kofuʻaki ʻae tupenu lelei pea ne ʻave ia ʻe ia, ʻo ne ʻalu atu.

8 Og der saas paa Keruberne Skikkelsen af en Menneskehaand under deres Vinger.

Pea naʻe hā mai ʻi he selupimi hangē ko e nima ʻoe tangata ʻi honau lalo kapakau:

9 Og jeg saa, og se, der var fire Hjul ved Siden af Keruberne, eet Hjul ved den ene Kerub og eet Hjul ved den anden Kerub; og Hjulenes Udseende var som Synet af Krysolit.

Pea ʻi heʻeku mamata, vakai naʻe ʻi he selupimi ʻae teka ʻe fā, ko e teka ʻe taha ʻi he selupi ʻe taha, pea ko e teka ʻe taha ʻi he selupi ʻe taha: pea ko e hā mai ʻae ngaahi teka naʻe hangē ko e lanu ʻoe maka ko e pelili.

10 Og af Udseende havde de alle fire een Skikkelse, det var, som om eet Hjul var midt i det andet.

Pea ko e anga ʻo ʻenau hā mai, naʻe mata tatau ʻae toko fā ko ia, ʻo hangē naʻe ʻai ki he loto teka ʻe taha ha teka ʻe taha.

11 Naar de gik, gik de imod deres fire Sider, de vendte sig ikke, naar de gik; men til det Sted, hvor det forreste vendte, derhen fulgte de efter, de vendte sig ikke, naar de gik.

‌ʻI heʻenau ʻalu, naʻa nau ʻalu ʻi honau tafaʻaki ʻe fā; naʻe ʻikai te nau tafoki ʻi heʻenau ʻalu, ka ko e potu ko ia naʻe hanga ki ai honau mata naʻa nau muimui ai; naʻe ʻikai te nau tafoki ʻi heʻenau ʻalu.

12 Og hele deres Legeme og deres Rygge og deres Hænder og deres Vinger og Hjulene vare fulde af Øjne trindt omkring, paa alle de fire Hjul.

Pea ko honau sino kotoa mo honau tuʻa, mo honau nima, mo honau kapakau, pea mo e ngaahi teka, naʻe fonu takatakai ʻi he mata, ʻio, ʻae ngaahi teka naʻe ʻi he toko fā ni.

13 Til Hjulene, til dem blev der raabt for mine Øren: Galgal!

Pea naʻe ui ki he ngaahi teka, ka ʻoku ou fanongo, “Ke ngaue atu.”

14 Og enhver havde fire Ansigter; Ansigtet paa den første var Kerubens Ansigt, og Ansigtet paa den anden var et Menneskes Ansigt, og det tredje var en Løves Ansigt og det fjerde en Ørns Ansigt.

Pea naʻe taki taha maʻu ʻae mata ʻe fā: ko e ʻuluaki mata ko e mata ia ʻoe selupi, pea ko hono ua ʻoe mata, ko e mata ia ʻoe tangata, pea ko hono tolu ko e mata ʻoe laione, pea ko hono fā ko e mata ʻoe ʻikale.

15 Og Keruberne hævede sig i Vejret; dette var det levende Væsen, som jeg havde set ved Floden Kebar.

Pea naʻe hiki ki ʻolunga ʻae selupimi, Ko eni ia ʻae meʻa moʻui ko ia naʻaku mamata ai ʻi he veʻe vaitafe ʻo Kipa.

16 Og naar Keruberne gik, gik Hjulene hos dem; og naar Keruberne opløftede deres Vinger for at hæve sig fra Jorden, vendte Hjulene sig heller ikke bort fra deres Side.

Pea ka ʻalu ʻae selupimi, naʻe ngaue fakataha mo e ngaahi teka: pea ʻi he fakamafola ʻe he selupimi honau kapakau ke puna hake mei he fonua, naʻe ʻikai foki atu meiate kinautolu ʻae ngaahi teka ko ia.

17 Naar hine stode, stode disse, og naar hine hævede sig, hævede disse sig med dem; thi Livets Aand var i dem.

Ka nau ka tuʻumaʻu, ne tuʻumaʻu ia; pea ka hiki ki ʻolunga ʻakinautolu, naʻe hiki hake foki ia ʻe ia: he naʻe ʻi ai ʻae laumālie ʻoe meʻa moʻui.

18 Og Herrens Herlighed gik ud fra Dørtærskelen paa Huset og stillede sig over Keruberne.

Pea naʻe toki mahuʻi atu ʻae nāunau ʻo Sihova mei he matapā ʻoe fale ʻo tuʻu mei ʻolunga ʻi he ngaahi selupimi.

19 Da opløftede Keruberne deres Vinger og hævede sig op fra Jorden for mine Øjne, der de gik ud, og Hjulene ved Siden af dem; og de bleve staaende ved Indgangen til den østre Port paa Herrens Hus, og Israels Guds Herlighed var oven over dem.

Pea naʻe mafola hake ʻe he selupimi honau kapakau, ʻonau puna hake mei he kelekele ʻi hoku ʻao: pea ʻi heʻenau ʻalu atu naʻe ʻi ai pe foki ʻae ngaahi teka, pea naʻe tutuʻu kotoa pē ʻi he matapā fakahahake ʻoe fale ʻo Sihova; pea naʻe ʻi ʻolunga ʻiate kinautolu ʻae nāunau ʻoe ʻOtua ʻo ʻIsileli.

20 Dette var det levende Væsen, som jeg havde set under Israels Gud ved Floden Kebar, og jeg kendte, at det var Keruberne.

Ko eni ia ʻae meʻa moʻui ko ia naʻaku mamata ʻoku ʻafio mei ai ʻae ʻOtua ʻo ʻIsileli ʻi he veʻe vaitafe ʻo Kipa; pea naʻaku ʻilo ko e selupimi pe ʻakinautolu.

21 Enhver havde fire Ansigter og enhver fire Vinger, og under deres Vinger var der en Skikkelse af Menneskehænder.

Naʻe taki taha maʻu ʻae mata ʻe fā, pea taki taha ʻae kapakau ʻe fā; pea hangē ko e nima ʻoe tangata ʻi honau lalo kapakau.

22 Og deres Ansigter vare at se til som de Ansigter, hvilke jeg havde set ved Floden Kebar, deres Skikkelser og dem selv; enhver gik lige frem for sig.

Pea ko e hā mai ʻa honau mata ko e mata pe ia naʻaku mamata ai ʻi he veʻe vaitafe ʻo Kipa, ʻae anga ʻo ʻenau hā mai mo kinautolu foki: naʻe ʻalu fakahangatonu atu ʻakinautolu taki taha.