< Ezekiel 10 >

1 Og jeg saa, og se paa den udstrakte Befæstning, som var over Kerubernes Hoved, var den som en Safirsten, som Skikkelsen af en Trone at se til; han viste sig over dem.
Et je vis, et voici que sur le firmament qui était au-dessus de la tête des Chérubins, il y avait comme une pierre de saphir; quelque chose paraissant ressembler à un trône apparut au-dessus d’eux.
2 Og han talte til den Mand, som var klædt i Linklæderne, og sagde: Gak ind imellem Hjulene, hen under Keruben, og tag dine Næver fulde af Gløder fra den Ild, som er imellem Keruberne, og strø dem over Staden; og han gik derind for mine Øjne.
Et il dit à l’homme vêtu de lin: « Va dans les intervalles des roues, sous les Chérubins; remplis tes mains de charbons ardents pris d’entre les Chérubins, et répands-les sur la ville. » Et il y alla devant mes yeux.
3 Men Keruberne stode ved Husets højre Side, da Manden gik ind, og Skyen fyldte den inderste Forgaard.
Or les Chérubins se tenaient à droite de la maison quand l’homme y alla, et la nuée remplit le parvis intérieur.
4 Og Herrens Herlighed harvede sig op fra Keruben hen til Husets Dørtærskel; og Huset fyldtes af Skyen, og Forgaarden blev fuld af Herrens Herligheds Glans.
Et la gloire de Yahweh s’éleva de dessus les Chérubins et vint sur le seuil de la maison; la maison fut remplie de la nuée, et le parvis était plein de l’éclat de la gloire de Yahweh.
5 Og Lyden af Kerubernes Vinger hørtes ud til den yderste Forgaard ligesom den almægtige Guds Røst, naar han taler.
Le bruit des ailes des Chérubins se fit entendre jusqu’au parvis extérieur, comme la voix du Dieu tout-puissant quand il parle.
6 Og det skete, der han befalede Manden, som var klædt i Linklæderne, og sagde: Tag Ild fra den, som er imellem Hjulene, imellem Keruberne, da gik denne ind og stod ved Siden af Hjulet.
Quand il eut donné cet ordre à l’homme vêtu de lin: « Prends du feu dans l’intervalle des roues, entre les Chérubins, » l’homme vint se tenir à côté des roues.
7 Og Keruben udrakte sin Haand fra Keruberne til Ilden, som var imellem Keruberne, og han tog deraf og lagde i Næverne paa ham, der var klædt i Linklæderne, og denne, tog derimod og gik ud.
Et le Chérubin avança la main entre les Chérubins, vers le feu qui était entre les Chérubins; il en prit et le mit dans les mains de l’homme vêtu de lin, qui le prit et sortit.
8 Og der saas paa Keruberne Skikkelsen af en Menneskehaand under deres Vinger.
Or on voyait aux Chérubins une forme de main d’homme sous leurs ailes.
9 Og jeg saa, og se, der var fire Hjul ved Siden af Keruberne, eet Hjul ved den ene Kerub og eet Hjul ved den anden Kerub; og Hjulenes Udseende var som Synet af Krysolit.
Et je vis, et voici quatre roues auprès des Chérubins, une roue à côté de chaque Chérubin, et l’aspect des roues était comme celui de la pierre de Tharsis.
10 Og af Udseende havde de alle fire een Skikkelse, det var, som om eet Hjul var midt i det andet.
Et quant à leur aspect, toutes quatre étaient semblables, comme si une roue était au milieu d’une autre roue.
11 Naar de gik, gik de imod deres fire Sider, de vendte sig ikke, naar de gik; men til det Sted, hvor det forreste vendte, derhen fulgte de efter, de vendte sig ikke, naar de gik.
En avançant, elles allaient sur leurs quatre côtés, et ne se retournaient pas dans leur marche; car vers le lieu où se tournait la tête elles allaient, et elles ne se retournaient pas dans leur marche.
12 Og hele deres Legeme og deres Rygge og deres Hænder og deres Vinger og Hjulene vare fulde af Øjne trindt omkring, paa alle de fire Hjul.
Et tout le corps des Chérubins, leur dos, leurs mains et leurs ailes, ainsi que les roues, étaient remplies d’yeux tout autour; tous les quatre avaient leurs roues.
13 Til Hjulene, til dem blev der raabt for mine Øren: Galgal!
Quant aux roues, on les appelait « agiles. »
14 Og enhver havde fire Ansigter; Ansigtet paa den første var Kerubens Ansigt, og Ansigtet paa den anden var et Menneskes Ansigt, og det tredje var en Løves Ansigt og det fjerde en Ørns Ansigt.
Chacun des Chérubins avait quatre faces: la face du premier était la face de chérubin; la face du second était une face d’homme; celle du troisième, une face de taureau, et celle du quatrième, une face d’aigle.
15 Og Keruberne hævede sig i Vejret; dette var det levende Væsen, som jeg havde set ved Floden Kebar.
Et les chérubins s’élevèrent; c’était l’être vivant que j’avais vu au fleuve Chobar.
16 Og naar Keruberne gik, gik Hjulene hos dem; og naar Keruberne opløftede deres Vinger for at hæve sig fra Jorden, vendte Hjulene sig heller ikke bort fra deres Side.
Quand les Chérubins allaient, les roues allaient aussi à côté d’eux; et quand les Chérubins dressaient leurs ailes pour s’élever de terre, les roues ne se détournaient pas, elles non plus, d’à côté d’eux.
17 Naar hine stode, stode disse, og naar hine hævede sig, hævede disse sig med dem; thi Livets Aand var i dem.
Quand ils s’arrêtaient, elles s’arrêtaient; quand ils s’élevaient, elles s’élevaient avec eux; car l’Esprit de l’être vivant était en elles.
18 Og Herrens Herlighed gik ud fra Dørtærskelen paa Huset og stillede sig over Keruberne.
La gloire de Yahweh se retira de dessus le seuil de la maison et s’arrêta sur les Chérubins.
19 Da opløftede Keruberne deres Vinger og hævede sig op fra Jorden for mine Øjne, der de gik ud, og Hjulene ved Siden af dem; og de bleve staaende ved Indgangen til den østre Port paa Herrens Hus, og Israels Guds Herlighed var oven over dem.
Les Chérubins dressèrent leurs ailes et s’élevèrent de terre à mes yeux, quand ils partirent et les roues avec eux. Ils s’arrêtèrent à l’entrée de la porte orientale de la maison de Yahweh; et la gloire du Dieu d’Israël reposait sur eux par-dessus.
20 Dette var det levende Væsen, som jeg havde set under Israels Gud ved Floden Kebar, og jeg kendte, at det var Keruberne.
C’était l’être vivant que j’avais vu au-dessous du Dieu d’Israël, au fleuve Chobar; et je sus que c’étaient des Chérubins.
21 Enhver havde fire Ansigter og enhver fire Vinger, og under deres Vinger var der en Skikkelse af Menneskehænder.
Chacun avait quatre faces et chacun avait quatre ailes, et une ressemblance de mains d’hommes était sous leurs ailes.
22 Og deres Ansigter vare at se til som de Ansigter, hvilke jeg havde set ved Floden Kebar, deres Skikkelser og dem selv; enhver gik lige frem for sig.
Et quant à la ressemblance de leurs faces, c’étaient les faces que j’avais vues près du fleuve Chobar; c’était le même aspect, c’étaient eux-mêmes. Chacun allait droit devant soi.

< Ezekiel 10 >