Ezekiel 10
1 Og jeg saa, og se paa den udstrakte Befæstning, som var over Kerubernes Hoved, var den som en Safirsten, som Skikkelsen af en Trone at se til; han viste sig over dem.
Ka khet naah, Cherubimnawk ih lu ranuiah Sapphire thlung baktiah kamdueng, Angraeng tangkhang to ka hnuk.
2 Og han talte til den Mand, som var klædt i Linklæderne, og sagde: Gak ind imellem Hjulene, hen under Keruben, og tag dine Næver fulde af Gløder fra den Ild, som er imellem Keruberne, og strø dem over Staden; og han gik derind for mine Øjne.
Anih mah puu ngan khukbuen hoiah kamthoep kami khaeah, Cherubim tlim ah kaom, rel khoknawk salakah caeh ah, Cherubimnawk salak ih thlung hmai kamngaeh to na ban kakoi ah phrom ah loe, vangpui nuiah haeh ah, tiah a naa. Thuih ih lok baktiah kacaeh anih to ka hnuk.
3 Men Keruberne stode ved Husets højre Side, da Manden gik ind, og Skyen fyldte den inderste Forgaard.
To kami a thungah akun naah, Cherubimnawk loe impui hma bantang bangah angdoet o; to naah imthung longhma to tamai mah ayaw khoep.
4 Og Herrens Herlighed harvede sig op fra Keruben hen til Husets Dørtærskel; og Huset fyldtes af Skyen, og Forgaarden blev fuld af Herrens Herligheds Glans.
Angraeng lensawkhaih loe Cherub khae hoiah angthawk tahang moe, im pui hma thok ranuiah angdoet; tamai mah im pui to ayaw khoep, longhma loe Angraeng lensawkhaih hoiah koi.
5 Og Lyden af Kerubernes Vinger hørtes ud til den yderste Forgaard ligesom den almægtige Guds Røst, naar han taler.
Cherubimnawk ih pakhraeh tuenh loe longhma hoiah angthaih, thacak Angraeng mah thuih ih lok baktiah oh.
6 Og det skete, der han befalede Manden, som var klædt i Linklæderne, og sagde: Tag Ild fra den, som er imellem Hjulene, imellem Keruberne, da gik denne ind og stod ved Siden af Hjulet.
Angraeng mah puu ngan khukbuen hoiah amthoep kami khaeah, Cherubimnawk salakah kaom, rel khoknawk salak ih hmai to la ah, tiah a naa; to naah to kami to caeh moe, rel khoknawk taengah angdoet.
7 Og Keruben udrakte sin Haand fra Keruberne til Ilden, som var imellem Keruberne, og han tog deraf og lagde i Næverne paa ham, der var klædt i Linklæderne, og denne, tog derimod og gik ud.
Cherubim maeto loe ban payangh moe, Cerubimnawk salak ih hmai to lak pacoengah, puu ngan khukbuen hoiah amthoep kami ih ban ah koeng pae; to kami mah hmai to lak moe, caeh.
8 Og der saas paa Keruberne Skikkelsen af en Menneskehaand under deres Vinger.
Cherubimnawk ih pakhraeh tlim ah kamtueng kami ban to ka hnuk.
9 Og jeg saa, og se, der var fire Hjul ved Siden af Keruberne, eet Hjul ved den ene Kerub og eet Hjul ved den anden Kerub; og Hjulenes Udseende var som Synet af Krysolit.
Ka khet naah, Cherubimnawk taengah rel khok palito ka hnuk, Cherubim maeto mah rel khok maeto tawnh o boih, to rel khoknawk ih rong loe beryl thlung baktiah ampha.
10 Og af Udseende havde de alle fire een Skikkelse, det var, som om eet Hjul var midt i det andet.
Rel khok palito ih krang amtuenghaih dan loe anghmong boih, rel khok maeto a thungah akhok maeto oh let.
11 Naar de gik, gik de imod deres fire Sider, de vendte sig ikke, naar de gik; men til det Sted, hvor det forreste vendte, derhen fulgte de efter, de vendte sig ikke, naar de gik.
Nihcae caeh o naah, rel khok anghaehaih hmabang ah kangvan ah caeh o boih; a caeh o naah ahnuk ahma angqoi o ai, mikhmai anghaehaih bangah ni a caeh o, a caeh o naah naa bangah doeh angqoi o ai.
12 Og hele deres Legeme og deres Rygge og deres Hænder og deres Vinger og Hjulene vare fulde af Øjne trindt omkring, paa alle de fire Hjul.
Rel khok palito hoi nihcae ih takpum boih, ahnuk bang, bannawk, pakhraehnawk hoi rel khoknawk taeng boih ah mik to oh.
13 Til Hjulene, til dem blev der raabt for mine Øren: Galgal!
To ih rel khoknawk hanah, Aw Rel khok, tiah kawk o ih lok to ka thaih.
14 Og enhver havde fire Ansigter; Ansigtet paa den første var Kerubens Ansigt, og Ansigtet paa den anden var et Menneskes Ansigt, og det tredje var en Løves Ansigt og det fjerde en Ørns Ansigt.
Cherubim maeto mah mikhmai palito tawnh o boih; hmaloe koek loe cherub mikhmai baktiah oh, hnetto haih loe kami mikhmai baktiah oh, thumto haih loe kaipui mikhmai baktiah oh, palito haih loe tahmu mikhmai baktiah oh.
15 Og Keruberne hævede sig i Vejret; dette var det levende Væsen, som jeg havde set ved Floden Kebar.
Cherubimnawk loe ranui bangah angtoeng o tahang. Khebar vapui taengah hae baktih hinghaih katawn sak ih hmuennawk to ka hnuk.
16 Og naar Keruberne gik, gik Hjulene hos dem; og naar Keruberne opløftede deres Vinger for at hæve sig fra Jorden, vendte Hjulene sig heller ikke bort fra deres Side.
Cherubimnawk caeh o naah, ataeng ih rel khoknawk doeh angthuih o toeng; Cherubimnawk long hoi ranui bang angtoeng o tahang hanah pakhraeh a boh o naah, rel khoknawk doeh nihcae khae hoi amkhraeng o ving ai.
17 Naar hine stode, stode disse, og naar hine hævede sig, hævede disse sig med dem; thi Livets Aand var i dem.
Cherubimnawk anghak o naah, rel khoknawk doeh anghak o toeng; cherubimnawk angtoeng o tahang naah, sak ih hinghaih katawn hmuennawk ih pakhra nihcae thungah oh pongah, rel khoknawk doeh angtoeng o tahang toeng.
18 Og Herrens Herlighed gik ud fra Dørtærskelen paa Huset og stillede sig over Keruberne.
To naah Angraeng lensawkhaih mah im pui hma to tacawt taak moe, cherubimnawk nuiah angdoet.
19 Da opløftede Keruberne deres Vinger og hævede sig op fra Jorden for mine Øjne, der de gik ud, og Hjulene ved Siden af dem; og de bleve staaende ved Indgangen til den østre Port paa Herrens Hus, og Israels Guds Herlighed var oven over dem.
Ka hma roe ah, cherubimnawk mah pakhraeh to boh o moe, long hoiah angtoengh o tahang; a caeh o naah rel khoknawk doeh nihcae taengah caeh o toeng; kami boih Angraeng im pui ni angzae bang ih khongkha thok taengah angdoet o, nihcae nuiah Israel Sithaw lensawkhaih to oh.
20 Dette var det levende Væsen, som jeg havde set under Israels Gud ved Floden Kebar, og jeg kendte, at det var Keruberne.
Hae baktih hmuennawk loe Khebar vapui taengah Israel Sithaw tlim ah ka hnuk ih sak ih hinghaih katawn hmuennawk ah oh o, nihcae loe cherubim ni, tiah ka panoek.
21 Enhver havde fire Ansigter og enhver fire Vinger, og under deres Vinger var der en Skikkelse af Menneskehænder.
Nihcae loe mikhmai palito hoi pakhraeh palito tawnh o boih; nihcae pakhraeh tlim ih kamtueng hmuen loe kami maeto ih ban baktiah oh.
22 Og deres Ansigter vare at se til som de Ansigter, hvilke jeg havde set ved Floden Kebar, deres Skikkelser og dem selv; enhver gik lige frem for sig.
Nihcae mikhmai loe Khebar vapui taengah ka hnuk ih mikhmainawk hoi anghmong phaek, nihcae amtuenghaih dan hoiah doeh anghmong; nihcae loe katoengah hmabang ah caeh o poe.
