Ezekiel 1
1 Og det skete i det tredivte Aar, i den fjerde Maaned, paa den femte Dag i Maaneden, da jeg var midt iblandt de bortførte ved Floden Kebar, at Himlene aabnedes, og jeg saa Syner fra Gud.
Iti maikalima nga aldaw, ti maikapat a bulan, iti maikatallopulo a tawen, addaak idi iti igid ti Karayan Kebar a makipagnanaed kadagiti naitalaw kas balud. Naglukat ti langit, ket nakakitaak iti sirmata manipud iti Dios!
2 Paa den femte Dag i Maaneden (det var i det femte Aar, efter at Kong Jojakin var bortført),
Iti maikalima nga aldaw iti dayta a bulan—isu ti maikalima a tawen a pannakaitalaw ni ari Jehoyakin a kas balud,
3 da kom Herrens Ord til Præsten Ezekiel, Busis Søn, i Kaldæernes Land, ved Floden Kebar; og Herrens Haand kom over ham der.
dimteng ti sao ni Yahweh nga addaan pannakabalin kenni Ezekiel a padi, a putot a lalaki ni Busi, iti daga dagiti Caldeo iti igid ti Karayan Kebar; immay kenkuana sadiay ti pannakabalin ni Yahweh.
4 Og jeg saa, og se, der kom et Stormvejr af Norden, en stor Sky og Ild, som slyngede sig sammen, og med en Glans trindt omkring; og midt ud af den var der som et Syn af glødende Malm, midt ud af Ilden.
Kalpasanna, kimmitaak ket adda alipugpog a naggapu iti amianan—maysa a napuskol nga ulep nga adda aggilgilap nga apuy iti tengnga daytoy ket kinaraniag ti mangliklikmut iti daytoy kasta met ti tengnga daytoy, ket ti apuy iti tengnga ti ulep ket kasla maris ti bronse.
5 Og midt ud af den saas en Skikkelse af fire levende Væsener, og dette var deres Udseende: De havde et Menneskes Skikkelse.
Iti tengnga ti alipugpog ket adda kaas-asping iti uppat a sibibiag a parsua. Kastoy ti langada: kasla tao ti langada,
6 Og ethvert af dem havde fire Ansigter og ethvert fire Vinger.
ngem tunggal maysa kadakuada ket addaan iti uppat a rupa, ken tunggal maysa kadagiti parsua ket addaan iti uppat a payak.
7 Og deres Ben vare lige Ben, og deres Bens Fod var som en Kalvefod, og de vare skinnende som blankt Kobber at se til.
Nalinteg dagiti sakada, ngem dagiti dapanda ket kasla kuko ti baka a sumilapsilap a kas iti napasileng a bronse.
8 Og der var Menneskehænder under deres Vinger, paa deres fire Sider, og de havde alle fire deres Ansigter og deres Vinger.
Ket addaanda pay iti kasla ima ti tao iti sirok dagiti payakda nga adda kadagiti uppat a sikiganda. Kadagitoy nga uppat, kastoy ti langa dagiti rupa ken payakda:
9 Deres Vinger vare sammensluttede, den ene til den anden; de vendte sig ikke, naar de gik, de gik hver lige frem for sig.
agsisinnagid ti murdong dagiti payakda, ket saanda nga agpusipos no kasta nga aggunayda; ngem ketdi, mapanda lattan iti kayatda a pagturongan.
10 Og deres Ansigt lignede et Menneskes Ansigt, og en Løves Ansigt havde alle fire til højre, og en Okses Ansigt havde alle fire til venstre, og en Ørns Ansigt havde alle fire.
Ti langa dagiti rupada ket kasla rupa ti tao, sumaruno iti makannawan ket rupa ti leon, sumaruno iti makannigid ket rupa ti baka, ken ti naudi ket rupa ti agila.
11 Og deres Ansigter og deres Vinger vare oventil adskilte; paa hver vare tvende sammensluttende, den ene til den anden, og tvende skjulte deres Kroppe.
Kasta ti langa dagiti rupada, ken naiyukrad dagiti payakda iti ngato isu a tunggal agparis a payak dagiti parsua ket simmagid iti payak ti maysa pay a parsua, ken adda pay agparis a payak a nangakkob kadagiti bagida.
12 Og de gik hver lige frem for sig; hvorhen Aanden vilde gaa, gik de, de vendte sig ikke, naar de gik.
Agpapada ti turturongen dagiti uppat a parsua, isu a sadinoman ti pangiturongan ti Espiritu kadakuada, mapanda a saan a masapul nga agpusiposda.
13 Og hvad de levende Væseners Skikkelse angaar, da var deres Udseende som glødende Kul, der brænde som Blus, at se til; Ilden for hid og did imellem de levende Væsener; og den skinnede, og der udgik Lyn af Ilden.
Kasla sumsumged a beggang wenno aluten dagiti sibibiag a parsua; adda pay gumilgil-ayab nga apuy nga agalis-alis kadagiti parsua, ken agkanabsiit ti kimat.
14 Og de levende Væsener løb frem og tilbage som Lynglimt at se til.
Nakaparpardas ti panagsubli-subli dagiti sibibiag a parsua a kaslada la kimat!
15 Og jeg saa de levende Væsener, og se, der var et Hjul paa Jorden hos ethvert af de levende, imod de fire Sider.
Ket minatmatak dagiti sibibiag a parsua; adda maysa a pilid iti daga iti sikigan ti tunggal sibibiag a parsua.
16 Hjulenes Udseende og Arbejdet paa dem var som Synet af en Krysolit, og alle fire vare efter een Skikkelse; og deres Udseende og Arbejdet paa dem var, som om et Hjul var i det andet.
Kastoy ti langa ken pannakaaramid dagiti pilid: tunggal pilid ket kasla napateg a bato, ken agpapada dagitoy nga uppat; kasla agkikinnamang dagiti pilid.
17 Naar de skulde gaa, gik de imod deres fire Sider; de vendte sig ikke, naar de gik.
No kasta nga umakar dagiti pilid, agturong dagitoy iti aniaman a direksion a saanda nga agpusipos.
18 Og de havde Fælger, høje og frygtelige, og deres Fælger vare fulde af Øjne trindt omkring paa dem alle fire.
Maipapan kadagiti rueda, nangangato ken nakabutbuteng dagitoy, ta pasig a mata ti naipalawlaw kadagiti rueda!
19 Og naar de levende Væsener gik, gik Hjulene hos dem; og naar de levende hævede sig op fra Jorden, hævede Hjulene sig.
No kasta nga umakar dagiti sibibiag a parsua, umakar met dagiti pilid nga adda iti sikiganda. No agpangato dagiti sibibiag a parsua manipud iti daga, agpangato met dagiti pilid.
20 Hvorhen Aanden vilde gaa, gik de — derhen vilde Aanden gaa; og Hjulene hævede sig op ved Siden af dem; thi Livets Aand var i Hjulene.
Sadinoman a pagturongan ti Espiritu, idiay met ti turongen dagiti sibibiag a parsua; agpangato dagiti pilid nga adda iti sikigan ti tunggal parsua, ta ti espiritu dagiti sibibiag a parsua ket adda kadagiti pilid.
21 Naar de gik, gik disse, og naar de stode, stode disse; og naar de hævede sig op fra Jorden, hævede Hjulene sig ved Siden af dem; thi Livets Aand var i Hjulene.
No kasta nga umakar dagiti parsua, umakar met dagiti pilid; ket no agsardeng dagiti parsua, agsardeng met dagiti pilid; no agpangato dagiti parsua manipud iti daga, agpangato met dagiti pilid nga adda kadagiti sikiganda, agsipud ta ti espiritu dagiti sibibiag a parsua ket adda kadagiti pilid.
22 Og over Hovederne af de levende Væsener var der som en udstrakt Befæstning, af Udseende som blændende Krystal, den var udbredt oven over deres Hoveder.
Iti ngatoen ti ulo dagiti sibibiag a parsua ket adda nalawa a kasla atep; kasla rumimatrimat a kristal daytoy a naiyukrad iti ngatoen dagiti uloda.
23 Og under den udstrakte Befæstning vare deres Vinger strakte lige ud, den ene imod den anden; ethvert af dem her havde to til at dække, og ethvert af dem der havde to til at dække deres Kroppe.
Iti sirok ti pimmag-ong nga atep, naukrad ti tunggal payak dagiti parsua ken naisagid ti murdong ti maysa pay a paris a payak ti parsua. Tunggal maysa kadagiti sibibiag a parsua ket addaan met iti agparis a payak a mangabbong kadagiti bagida—tunggal parsua ket adda agparis a payak a mangabbong iti bagina.
24 Og jeg hørte deres Vingers Lyd som en Lyd af store Vande som Lyden af den Almægtige, naar de gik, et Bulders Lyd som Lyden af en Hær; naar de stode stille, lode de deres Vinger synke.
Ket nangngegko ti uni dagiti payakda! Kasla uni ti dumaranudor a danum. Kasla timek ti Mannakabalin-amin. No kasta nga umakarda ket kasla adda napigsa a tudo. Kasla arimpadek daytoy ti armada. No kasta nga agsardengda, ibabada dagiti payakda.
25 Og der hørtes en Lyd over den udstrakte Befæstning, som var over deres Hoved; naar de stede stille, lode de deres Vinger synke.
Ket adda timek a nagtaud iti ngatoen ti kasla atep iti ngatoen dagiti uloda no kasta nga agsardengda ken ibabada dagiti payakda.
26 Og over den udstrakte Befæstning, som var over deres Hoved, var der en Skikkelse af en Trone, der saa ud som Safir, og over Tronens Skikkelse var der atter en Skikkelse som et Menneske at se til, der ovenover.
Iti ngato ti kasla atep nga adda iti ngatoen ti ulo dagiti sibibiag a parsua ket adda trono a kasla safiro, ket iti trono, adda maysa nga aglanglanga a tao.
27 Og jeg saa som et Syn af gloende Malm, som Udseendet af Ild indadtil, trindt omkring; fra hans Lænder at se til og opad, og fra hans Lænder at se til og nedad, saa jeg som Udseendet af Ild, med en Glans trindt der omkring.
Nakitak ti maysa a banag a kasla agbegbeggang a landok nga adda apuy iti unegna manipud iti ngatoen ti siketna; manipud iti baba ti siketna ket adda iti kasla apuy ken kinaraniag ti adda iti aglawlaw daytoy.
28 Som Udseendet af Regnbuen, naar den er i Skyen paa Regnens Dag, saaledes var Udseendet af Glansen trindt omkring; dette var Udseendet af Herrens Herligheds Skikkelse; og jeg saa det, og jeg faldt ned paa mit Ansigt og hørte en Røst, som talte.
Kasla bullalayaw daytoy nga agparparang iti ulep iti tiempo ti panagtutudo—ken kasla naraniag a silaw ti mangliklikmut iti daytoy. Daytoy a nagparang ket kasla iti dayag ni Yahweh. Idi nakitak daytoy, nagpaklebak, ket adda timek a nangngegko.
