Ezekiel 1
1 Og det skete i det tredivte Aar, i den fjerde Maaned, paa den femte Dag i Maaneden, da jeg var midt iblandt de bortførte ved Floden Kebar, at Himlene aabnedes, og jeg saa Syner fra Gud.
Juda mi Babylon gam Chebar vadung pang a sohchang ho lah a kana umna kum somle kumthum alhin kum July 31 lhinni achun van ana kihongin chule Pathen thilmu theina chu kana mui.
2 Paa den femte Dag i Maaneden (det var i det femte Aar, efter at Kong Jojakin var bortført),
Hiche hi Jehoiachin lengpa asohchan jou kal kum nga lhin kuma chu soh ahi.
3 da kom Herrens Ord til Præsten Ezekiel, Busis Søn, i Kaldæernes Land, ved Floden Kebar; og Herrens Haand kom over ham der.
(Pakaiyin hiche thuhi Buzi chapa Ezekiel thempupa kom a Babylon lenggam Chebar vadung panga aum petna anapeh ahin, chule Pakai khut chu achungah ana kingame)
4 Og jeg saa, og se, der kom et Stormvejr af Norden, en stor Sky og Ild, som slyngede sig sammen, og med en Glans trindt omkring; og midt ud af den var der som et Syn af glødende Malm, midt ud af Ilden.
Keiman kavet pettah chun Sahlam a kon huipi gopi nasatah ahung kitol kamun, Meilhang lentah masanga kolphe toh kitho a vah pempumin ahunge. Meilom lah a chun meikou aumin, chule meikou lailunga chun khichang tobang meikou vahlap lap aume.
5 Og midt ud af den saas en Skikkelse af fire levende Væsener, og dette var deres Udseende: De havde et Menneskes Skikkelse.
Meilom lailunga kon chun mihem melput tobang thil hing thei li ahung doh e.
6 Og ethvert af dem havde fire Ansigter og ethvert fire Vinger.
Maili leh lhaving li aneiyu tailouvin,
7 Og deres Ben vare lige Ben, og deres Bens Fod var som en Kalvefod, og de vare skinnende som blankt Kobber at se til.
Akeng hou chu ajangpet in, akengphangu chu bongnou keng to abangin alange.
8 Og der var Menneskehænder under deres Vinger, paa deres fire Sider, og de havde alle fire deres Ansigter og deres Vinger.
Alhaving li noicheh a chun mihem ho khut kamu doh e.
9 Deres Vinger vare sammensluttede, den ene til den anden; de vendte sig ikke, naar de gik, de gik hver lige frem for sig.
Ahingthei ho lhaving ho chu khat le khat akijop jel cheh in ahi. Khat cheh a chu akipat doh teng leh kihei louvin jangpet in masang lam ngan akijot jiuve.
10 Og deres Ansigt lignede et Menneskes Ansigt, og en Løves Ansigt havde alle fire til højre, og en Okses Ansigt havde alle fire til venstre, og en Ørns Ansigt havde alle fire.
Amasang uva chun mihem mai aneiyun, ajetlang uva chun keipi mai aneiyun, aveilang uva chun bongchal mai aneiyun, chule anung lam uva chun muvanlai mai anei cheh uve.
11 Og deres Ansigter og deres Vinger vare oventil adskilte; paa hver vare tvende sammensluttende, den ene til den anden, og tvende skjulte deres Kroppe.
Khat cheh chun lhaving kijal doh kopni cheh aneiyun, kopn khat cheh chu akijal doh teng ganhing achom khat cheh lhaving chutoh akijop mat jel jengin, chule kop khat cheh chun atahsao akhu chah kheh cheh un ahi.
12 Og de gik hver lige frem for sig; hvorhen Aanden vilde gaa, gik de, de vendte sig ikke, naar de gik.
Amaho chu ipi hijongle lhagaovin alhenpeh nalam ngan ajet aveija kiheidoh lou hellin jangpet in ache pai jeng jiuve.
13 Og hvad de levende Væseners Skikkelse angaar, da var deres Udseende som glødende Kul, der brænde som Blus, at se til; Ilden for hid og did imellem de levende Væsener; og den skinnede, og der udgik Lyn af Ilden.
Ganhing liho chu meihol ampem puma kou abangin, ahilouleh meisel lou vah pempum kide abangin, chule kolphe vah bangin amaho lah a chun aki nungtol akima tollun ahi.
14 Og de levende Væsener løb frem og tilbage som Lynglimt at se til.
Chule ganhing liho chu kolphe vahlap lap bang khun achom le jap jap jeng uvin ahi.
15 Og jeg saa de levende Væsener, og se, der var et Hjul paa Jorden hos ethvert af de levende, imod de fire Sider.
Hitia keiman ganhing liho chu kavetna ahileh leiset chunga chun kangtalai kang ho chu akomuva chun kamun kang khat cheh chu amaho khat cheh a achandiu chu ahi.
16 Hjulenes Udseende og Arbejdet paa dem var som Synet af en Krysolit, og alle fire vare efter een Skikkelse; og deres Udseende og Arbejdet paa dem var, som om et Hjul var i det andet.
Kangtalai khat cheh chu hoitah a vahsetna song en tobanga kisemin akimun, liho chu abpn uvin kibang cheh akimun, chule amaho chu kibang cheh a kisem ahiuvin kang khat cheh velkol a chu kangni na aneicheh uve.
17 Naar de skulde gaa, gik de imod deres fire Sider; de vendte sig ikke, naar de gik.
Hiche ho chu akitol tengule kihei lou hella gamkai li a achu angat na lam lama chu kihei jeng thei ahiuve.
18 Og de havde Fælger, høje og frygtelige, og deres Fælger vare fulde af Øjne trindt omkring paa dem alle fire.
Hiche kang li ho chu sang tah cheh ahiuvin, chule timul tho aumin, chule akang ho kimvel a chun met jeng mit jeng in atom dimsetne.
19 Og naar de levende Væsener gik, gik Hjulene hos dem; og naar de levende hævede sig op fra Jorden, hævede Hjulene sig.
Ganhing ho chu ache tenguleh kangtalai kang ho jong chu amaho toh thakhat'in achekhom jiuvin, chung langa alen tou teng uleh akang ho jong chu ache tou jiuve.
20 Hvorhen Aanden vilde gaa, gik de — derhen vilde Aanden gaa; og Hjulene hævede sig op ved Siden af dem; thi Livets Aand var i Hjulene.
Ganhing ho lhagao chu akang ho a chu uma ahi. Hijeh a chu lhagao chena lam lama chu akang ho le ganhing ho jong che jiu ahi.
21 Naar de gik, gik disse, og naar de stode, stode disse; og naar de hævede sig op fra Jorden, hævede Hjulene sig ved Siden af dem; thi Livets Aand var i Hjulene.
Hiche ho chu ache teng uleh akang ho chu che jiu ahin, hiche ho chu adin teng uleh akang ho kinga ji ahi. Hiche ho chu chung langa alen tou tengu leh akanga chu ganhing ho lhagao uma ahijeh chun akang ho chu akipat doh jiuvin ahi.
22 Og over Hovederne af de levende Væsener var der som en udstrakt Befæstning, af Udseende som blændende Krystal, den var udbredt oven over deres Hoveder.
Aluvum uva kijal doh chu vanthamjol tobang khat akidalin songvalset vah'in avahsetne.
23 Og under den udstrakte Befæstning vare deres Vinger strakte lige ud, den ene imod den anden; ethvert af dem her havde to til at dække, og ethvert af dem der havde to til at dække deres Kroppe.
Anoija chun ganhing ho lhavingu chu khat leh khat kijop cheh in akijal doh in chule alhaving ni chun atahsau khat cheh chu akhun ahi.
24 Og jeg hørte deres Vingers Lyd som en Lyd af store Vande som Lyden af den Almægtige, naar de gik, et Bulders Lyd som Lyden af en Hær; naar de stode stille, lode de deres Vinger synke.
Alen teng ule alhaving ho gin husau chu keima jah in twitam tah in twipang hattah a atagin ahiloule Hatchungung ogin ahiloule, sepai hon tamtah husa gin bangin kajan ahi. Adin teng uleh alhaving u chu akhailha jiuve.
25 Og der hørtes en Lyd over den udstrakte Befæstning, som var over deres Hoved; naar de stede stille, lode de deres Vinger synke.
Alhaving u akhailhah uva adin teng uleh vanthamjol tobang valset chunga kon chun o khat in thu ahin seijin ahi.
26 Og over den udstrakte Befæstning, som var over deres Hoved, var der en Skikkelse af en Trone, der saa ud som Safir, og over Tronens Skikkelse var der atter en Skikkelse som et Menneske at se til, der ovenover.
Achung vum'a chun songval duma kisem laltouna tobang khat akimun ahi. Chule hiche laltouna sangtah chunga kitousah pachu mihem lim leh melput tobang ahi.
27 Og jeg saa som et Syn af gloende Malm, som Udseendet af Ild indadtil, trindt omkring; fra hans Lænder at se til og opad, og fra hans Lænder at se til og nedad, saa jeg som Udseendet af Ild, med en Glans trindt der omkring.
Akongbuh akipat akilah dan chu khichang vala meikou olla kimujap bangin akimun ahi. Chule akongbuh noilamse chu meikou tobang'in akimvel vah pempum bangin akimun ahi.
28 Som Udseendet af Regnbuen, naar den er i Skyen paa Regnens Dag, saaledes var Udseendet af Glansen trindt omkring; dette var Udseendet af Herrens Herligheds Skikkelse; og jeg saa det, og jeg faldt ned paa mit Ansigt og hørte en Røst, som talte.
Gojuh nikho a meilah a lhagui kimu bang khun avah pempum in ahi. Hiche hi Pakai loupina keiman kamu abangin, keiman hichehi kamu phat in kamai tollah kasulut in ahileh ogin khat in keima koma ogin kkhat anasei chu kajan ahi.
