2 Mosebog 1
1 Og disse ere Navnene paa Israels Sønner, som kom til Ægypten, med Jakob kom de, hver med sit Hus:
He rhoek he Egypt la aka kun Israel ca a ming ni. Te vaengah Jakob neh a imkhui kah hlang neh,
2 Ruben, Simeon, Levi og Juda,
Reuben, Simeon, Levi neh Judah,
3 Isaskar, Sebulon og Benjamin,
Issakhar, Zebulun neh Benjamin,
4 Dan og Nafthali, Gad og Aser.
Dan, Naphtali, Gad neh Asher te ha pawk.
5 Og alle Personer, som vare udkomne af Jakobs Lænd, de vare halvfjerdsindstyve Personer; men Josef var i Ægypten.
Te vaengah Jacob hlit lamkah aka thoeng hinglu boeih he hinglu sawmrhih lo coeng tih Joseph khaw Egypt ah om coeng.
6 Og Josef døde, og alle hans Brødre og al denne Slægt.
Te phoeiah Joseph neh a manuca boeih neh te kah cadilcahma tah boeih duek.
7 Og Israels Børn bleve frugtbare og vrimlede og bleve mangfoldige og vare saare talrige, og Landet blev fuldt af dem.
Tedae Israel ca rhoek tah pungtai uh tih luem uh, ping uh tih yet uh. Te dongah amih te khohmuen ah mawk mawk bae uh.
8 Og der kom en ny Konge over Ægypten, som ikke kendte Josef.
Te vaengah Egypt ah manghaia thai phoetih te long te Joseph ming pawh.
9 Og han sagde til sit Folk: Se, Israels Børns Folk ere flere og talrigere end vi.
Te dongah a pilnam te, 'Pilnam he, Israel ca rhoek he mamih lakah muep pilnu coeng.
10 Velan, vi ville handle klogeligen imod det, at det ikke skal blive mangfoldigt; og det kunde ske, om der blev Lejlighed til en Krig, kunde det ogsaa slaa sig til vore Fjender og føre Krig imod os og drage ud af Landet.
Anih te cueih pae pawn sih ping aih ve. Caemtloek ha thoeng tih anih neh koei uh koinih mamih m'hmuhuet ni. Te vaengah mamih m'vathoh thil vetih khohmuen lamloh cet hae ni.
11 Saa satte de Skattebetjente over det, at de skulde plage det med deres Byrder; og man byggede Farao Forraadsstæder, nemlig Pithom og Raamses.
Te dongah amih bitloh neh phaep sak ham saldong mangpaa khueh thil uh. Te vaengah Pharaoh kah rhuengim khopuei la Pithom neh Raamses tea thoh pah.
12 Og jo mere de plagede det, desto mere blev det mangfoldigt, og udbredte sig, og de væmmedes ved Israels Børn.
Aniha phaep uh vanbangla ping van tih pungtai van. Te dongah Israel ca rhoek kah mikhmuh aha mueipuel uh.
13 Og Ægypterne tvang Israels Børn til at trælle strengt.
Te dongah Egypt loh Israel carhoek te mangkhak laa thohtat sak.
14 Og de gjorde dem deres Liv besk med haard Trældom i Ler og i Tegl og med alle Haande Trældom paa Marken; i al deres Trældom, i hvilken de tjente dem, maatte de trælle strengt.
Amih kah hingnah te amlai dong neh laiboeng dongah thohtatnah nen khaw, lohma kah thohtatnah cungkuem nen khaw, mata phaep uh. Amih kah thohtatnah cungkuem dongah Israel ca te mangkhak laa thohtat sakuh.
15 Og Kongen af Ægypten talede til de hebraiske Jordemødre, af hvilke den enes Navn var Sifra og den andens Navn Pua,
Te phoeiah Egypt manghai loh Hebrew ca-om rhoi, a ming la pakhatah Shiphrah neha pabae ah a ming la Puah tea uen.
16 og han sagde: Naar I hjælpe de hebraiske Kvinder ved Fødselen, saa ser paa Stolene: Dersom det er en Søn, saa dræber ham, og dersom det er en Datter, da maa hun leve.
Te vaengah, “Hebrew nu te na om sak vaengaha omnah te so rhoi. tongpa atah ngawn rhoi lamtah huta atah hing saeh.
17 Men Jordemødrene frygtede Gud og gjorde ikke saa, som Kongen af Ægypten havde talet til dem, men lode Drengene leve.
Tedae ca-om rhoi loh Pathen tea rhih rhoi. Te dongah Egypt manghai loh amih rhoi taengkaha thui bangla saii rhoi pawttih camoe tea hing sak rhoi.
18 Da kaldte Kongen af Ægypten Jordemødrene og sagde til dem: Hvi gjorde I denne Gerning, at I lode Drengene leve?
Te dongah Egypt manghai loh ca-om rhoek te a khue tih amamih taengah, “Balae tih he kah hno he na saii uh tih camoe na hing sak uh,” a ti nah.
19 Og Jordemødrene svarede Farao: De hebraiske ere ikke som de ægyptiske Kvinder, men de ere stærke; førend Jordemoderen kommer til dem, da have de født.
Te vaengah ca-om rhoek loh Pharaoh te, “Hebrew nu he Egypt nu bang moenih. Amih tah rhaang uh tih amih taengla ca-om a pawk hlan ah khaw om uh coeng,” a ti nah.
20 Derfor gjorde Gud vel imod Jordemødrene, og Folket blev mangfoldigt, og de bleve saare talrige.
Te dongah Pathen loh ca-omrhoek tea voelphoeng sak tih pilnama ping dongah muep rhoeng uh.
21 Og det skete, efterdi Jordemødrene frygtede Gud, da lod han dem faa Huse.
Ca-om rhoek loh Pathen te a rhih uh dongah amih ham im khaw a thoh pah.
22 Saa bød Farao alt sit Folk og sagde: Hver en Søn, som fødes, kaster ham i Floden, og lader alle Døtre leve.
Te dongah Pharaoh loh a pilnam boeih te a uen tih, “tongpa la aka thaang boeih tah sokko la voei uh kuekluek lamtah huta tah boeih hing sak uh,” a ti nah.
