2 Mosebog 1

1 Og disse ere Navnene paa Israels Sønner, som kom til Ægypten, med Jakob kom de, hver med sit Hus:

Jakob hoi Izip prae ah kalaem imthung takoh Israel kaminawk boih ih ahmin loe,

2 Ruben, Simeon, Levi og Juda,

Reuben, Simeon, Levi, Judah,

3 Isaskar, Sebulon og Benjamin,

Issakar, Zebulun, Benjamin,

4 Dan og Nafthali, Gad og Aser.

Dan, Naphtali, Gad hoi Asher.

5 Og alle Personer, som vare udkomne af Jakobs Lænd, de vare halvfjerdsindstyve Personer; men Josef var i Ægypten.

Jakob ih caanawk loe sangqum boih ah qui sarihto oh o; Joseph loe Izip prae ah oh hmaloe.

6 Og Josef døde, og alle hans Brødre og al denne Slægt.

Joseph hoi anih ih amyanawk, to nathuem ah kaom kaminawk doeh duek o boih.

7 Og Israels Børn bleve frugtbare og vrimlede og bleve mangfoldige og vare saare talrige, og Landet blev fuldt af dem.

Israel kaminawk loe caa sak o, paroeai pop o; pung o moe, thacak o parai.

8 Og der kom en ny Konge over Ægypten, som ikke kendte Josef.

To pacoengah Joseph panoek ai kangtha siangpahrang mah Izip prae to uk.

9 Og han sagde til sit Folk: Se, Israels Børns Folk ere flere og talrigere end vi.

Anih mah angmah ih kaminawk khaeah, Khen oh, Israel kaminawk loe pop o parai moe, aicae pongah thacak o boeh.

10 Velan, vi ville handle klogeligen imod det, at det ikke skal blive mangfoldigt; og det kunde ske, om der blev Lejlighed til en Krig, kunde det ogsaa slaa sig til vore Fjender og føre Krig imod os og drage ud af Landet.

Angzo oh; nihcae hae palunghahaih hoiah tamet si, to tih ai nahaeloe nihcae loe pop o aep aep tih boeh; misa angtukhaih om nahaeloe, nihcae loe aicae ih misanawk khaeah ni athum o tih, aicae hae tuh o ueloe, aicae prae hae caeh o taak sut tih, tiah a thuih pae.

11 Saa satte de Skattebetjente over det, at de skulde plage det med deres Byrder; og man byggede Farao Forraadsstæder, nemlig Pithom og Raamses.

To pongah nihcae pacaekthlaek hanah hmawsaeng ukkungnawk to suek o. Faro ih hmuenmae patunghaih vangpui, Pithom hoi Raamses to nihcae hanah saksak.

12 Og jo mere de plagede det, desto mere blev det mangfoldigt, og udbredte sig, og de væmmedes ved Israels Børn.

Nihcae to paroeai pacaekthlaek o, toe nihcae loe pung o moe, qoeng o tahang aep aep; Israel kaminawk loe Izip kaminawk pongah paroeai palung boeng o.

13 Og Ægypterne tvang Israels Børn til at trælle strengt.

Izip kaminawk loe tahmenhaih tawn ai ah Israel caanawk to toksak o sak;

14 Og de gjorde dem deres Liv besk med haard Trældom i Ler og i Tegl og med alle Haande Trældom paa Marken; i al deres Trældom, i hvilken de tjente dem, maatte de trælle strengt.

Izip kaminawk mah nihcae to thlung kangphaek lakhaih, amlai long hmai qoenghaih hoi laikok thungah karai parai toknawk to a sak o sak moe, pacaekthlaek o.

15 Og Kongen af Ægypten talede til de hebraiske Jordemødre, af hvilke den enes Navn var Sifra og den andens Navn Pua,

Izip siangpahrang mah nawkta omsakkung Hebru nongpata hnik, Shiphrah hoi Puah khaeah,

16 og han sagde: Naar I hjælpe de hebraiske Kvinder ved Fødselen, saa ser paa Stolene: Dersom det er en Søn, saa dræber ham, og dersom det er en Datter, da maa hun leve.

Hebru nongpatanawk nawkta ohsak naah, kahoihah khen hoih loe, nongpa nahaeloe hum hoi roep ah, nongpata loe pathlung hoih, tiah a naa.

17 Men Jordemødrene frygtede Gud og gjorde ikke saa, som Kongen af Ægypten havde talet til dem, men lode Drengene leve.

Toe nawkta omsakkung Hebru nongpata hnik loe Sithaw to zit hoi pongah, Izip siangpahrang mah thuih ih lok baktih toengah sah hoi ai; caa nongpanawk to pathlung hoi.

18 Da kaldte Kongen af Ægypten Jordemødrene og sagde til dem: Hvi gjorde I denne Gerning, at I lode Drengene leve?

To pongah Izip siangpahrang mah nihnik to kawk moe, Tipongah hae tiah tok na sak hoi loe? Tipongah caa nongpanawk to na pathlung hoi loe? tiah a naa.

19 Og Jordemødrene svarede Farao: De hebraiske ere ikke som de ægyptiske Kvinder, men de ere stærke; førend Jordemoderen kommer til dem, da have de født.

Nawkta omsakkung hnik mah Faro khaeah, Hebru nongpatanawk loe Izip nongpatanawk baktiah om o ai; nihcae loe thacak o pongah, nawkta omsakkung pha ai naah nawkta tapen o ving boeh, tiah a naa hoi.

20 Derfor gjorde Gud vel imod Jordemødrene, og Folket blev mangfoldigt, og de bleve saare talrige.

Sithaw mah nawkta omsakkungnawk nuiah anghoehaih tawnh pongah, kami pung o moe, thacak o.

21 Og det skete, efterdi Jordemødrene frygtede Gud, da lod han dem faa Huse.

Nawkta omsakkung hnik loe Sithaw to zit hoi pongah, Sithaw mah nihnik khaeah imthong hoi khosakhaih to paek.

22 Saa bød Farao alt sit Folk og sagde: Hver en Søn, som fødes, kaster ham i Floden, og lader alle Døtre leve.

To naah Faro mah angmah ih kaminawk khaeah, Tapen caa nongpa to vapui thungah va o boih ah, nongpata loe pathlung o boih ah, tiah lok a paek.