2 Mosebog 8
1 Og Herren sagde til Mose: Gak til Farao, og du skal sige til ham: Saa siger Herren: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig.
Te phoeiah BOEIPA loh Moses te, “Pharaoh taengah cet lamtah anih te, ‘BOEIPA loh ka pilnam te hlah lamtah kai taengah thothueng saeh,’ a ti.
2 Og dersom du vægrer dig ved at lade dem fare, se, da vil jeg plage hele dit Landemærke med Frøer.
‘Tedae hlah ham na aal atah na khorhi boeih ah bukak kan yook sak coeng ne.
3 Og Floden skal vrimle med Frøer, og de skulle hoppe op og komme i dit Hus og i dit Sengekammer og paa din Seng og i dine Tjeneres Hus og iblandt dit Folk og i dine Ovne og i dine Dejgtruge.
Bukak te sokko ah kah vetih ha luei ni. Te vaengah na im khui neh imhman kah na thingkong dongah, na baiphaih dongah, na sal im khui neh na pilnam soah, na tapkhuel khui neh na vaidambael khuila kun ni.
4 Og Frøerne skulle hoppe op paa dig og paa dit Folk og paa alle dine Tjenere.
Namah so neh na pilnam soah khaw na sal boeih soah khaw bukak luei ni,’ ti nah,” a ti nah.
5 Og Herren sagde til Mose: Sig til Aron: Ræk din Haand ud med din Stav over Strømmene, over Floderne og over Søerne, og lad Frøerne komme op over Ægyptens Land.
Te phoeiah BOEIPA loh Moses te, “Aaron te, ‘Na kut thueng lamtah na conghol neh tuiva soah khaw, sokko soah khaw, tuibap soah khi laeh,’ ti nah. Te vaengah bukak te Egypt khohmuen ah ha luei saeh,” a ti nah.
6 Og Aron rakte sin Haand ud over Vandene i Ægypten, og der kom Frøer op og skjulte Ægyptens Land.
Te dongah Aaron loh a kut te Egypt tui soah a thueng. Te vaengah bukak ha luei tih Egypt khohmuen te a khuk.
7 Og Koglerne gjorde ligesaa med deres Besværgelser, og de lode Frøer komme op over Ægyptens Land.
Tedae hmayuep loh a tuisiduei neh phek a saii uh tih bukak te Egypt kho la luei van.
8 Da kaldte Farao ad Mose og Aron og sagde: Beder til Herren, at han borttager Frøerne fra mig og fra mit Folk, saa vil jeg lade Folket fare, og de maa ofre til Herren.
Te vaengah Pharaoh loh Moses neh Aaron te a khue tih, “BOEIPA taengah thangthui lamtah bukak he kai lamkah neh ka pilnam taeng lamlong khaw nong sak saeh. Te vaengah pilnam te ka tueih vetih BOEIPA taengah hmueih a nawn uh bitni,” a ti nah.
9 Og Mose sagde til Farao: Hav du fremfor mig den Ære at sige, naar jeg skal bede for dig og for dine Tjenere og for dit Folk, at Frøerne skulle fordrives fra dig og fra dine Huse; kun i Floden skulle de blive tilbage.
Te phoeiah Moses loh Pharaoh te, “Kai ham mah hoep dae. Nang ham neh na sal rhoek ham, na pilnam ham khaw, bukak te namah neh na im lamloh a hnawt tih sokko ah dawk a om ham me vaengah lae ka thangthui eh?” a ti nah.
10 Og han sagde: I Morgen; og han sagde: Efter dit Ord! at du skal fornemme, at der er ikke nogen som Herren vor Gud,
“Thangvuen ah,” a ti nah dongah, “Na ol bangla kaimih kah Pathen YAHWEH bang a om pawt khaw na ming van bitni.
11 saa skulle Frøerne vige fra dig og fra dine Huse og fra dine Tjenere, og fra dit Folk; kun i Floden skulle de blive tilbage.
Te vaengah bukak te nang lamkah neh na im lamlong khaw, na sal rhoek taeng lamkah neh na pilnam taeng lamloh nong vetih sokko ah ni dawk a om eh,” a ti nah.
12 Saa gik Mose og Aron ud fra Farao; og Mose raabte til Herren angaaende de Frøer, som han havde paaført Farao.
Te phoeiah Moses neh Aaron te Pharaoh taeng lamloh nong tih Pharaoh sokah a khueh olka, bukak kawng te Moses loh BOEIPA taengah a pang pah.
13 Og Herren gjorde efter Mose Ord; saa døde Frøerne bort af Husene, af Gaardene og af Agrene.
Moses kah ol bangla BOEIPA loh a saii dongah bukak te im ah khaw, vongup ah khaw, lohma ah khaw duek.
14 Og de samlede dem sammen, Hob ved Hob, og Landet stinkede.
Te te a hlom a hlom la a hmoek uh tih khohmuen tom ah rhim.
15 Der Farao saa, at han havde faaet Luft, da forhærdede han sit Hjerte, og han hørte dem ikke, som Herren havde sagt.
A hmuh daengah Pharaoh te hilhoemnah a om pah. Tedae a lungbuei a thangpom tih BOEIPA kah a thui bangla amih rhoi ol te hnatun pawh.
16 Og Herren sagde til Mose: Sig til Aron: Ræk din Stav ud, og slaa Støvet paa Jorden; det skal blive til Lus i hele Ægyptens Land.
Te phoeiah BOEIPA loh Moses taengah, “Aaron te, ‘Na conghol thueng lamtah diklai kah laipi te taam. Te vaengah Egypt khohmuen boeih ah pilhlip la om ni,’ ti nah,” a ti nah.
17 Og de gjorde saa; og Aron udstrakte sin Haand med sin Stav og slog Støvet paa Jorden, og der blev Lus paa Mennesker og paa Kvæget; alt Støvet i Landet blev til Lus i hele Ægyptens Land.
A saii rhoi tangloeng tih Aaron loh a kut te a thueng. A conghol neh diklai dongkah laipi te a taam vaengah pilhlip te hlang pum dong neh rhamsa dongah om. Diklai laipi boeih te Egypt kho tom ah pilhlip la poeh.
18 Og Koglerne gjorde ligesaa med deres Besværgelser for at lade Lus komme frem, men de kunde ikke; og der var Lus paa Menneskene og paa Kvæget.
Tedae hmayuep rhoek long khaw pilhlip om sak ham a thaai neh a saii uh van tangloeng. Tedae pilhlip te hlang dong neh rhamsa dongah khaw om thai pawh.
19 Da sagde Koglerne til Farao: Det er Guds Finger; men Faraos Hjerte forhærdedes, saa at han ikke hørte dem, som Herren havde sagt.
Te vaengah ah hmayuep rhoek loh Pharaoh taengah, “Pathen kah kutdawn la he,” a ti uh. Tedae Pharaoh lungbuei tah ning tih BOEIPA kah a thui bangla amih rhoi ol te hnatun pawh.
20 Og Herren sagde til Mose: Staa aarle op om Morgenen, og stil dig for Farao; se, han gaar ud til Vandet, og du skal sige til ham: Saa siger Herren: Lad mit Folk fare, at de maa tjene mig.
Te phoeiah BOEIPA loh Moses te, “Mincang ah thoo lamtah Pharaoh mikhmuh ah pai pah. Tui taengla a pawk vaengah amah te, ‘BOEIPA loh,’ ‘Ka pilnam he hlah lamtah kai ham thothueng uh saeh,’ a ti coeng he.
21 Thi dersom du ikke lader mit Folk fare, se, da lader jeg komme alle Haande Utøj paa dig og paa dine Tjenere og paa dit Folk og i dine Huse, at Ægypternes Huse skulle vorde fulde af allehaande Utøj, og tilmed Jorden, hvorpaa de ere.
‘Tedae ka pilnam te nan hlah pawt atah namah so neh na sal rhoek soah khaw, na pilnam so neh na im ah khaw pil ka tueih coeng ne. Te dongah pil te Egypt imkhui neh amih kah a diklai dongah khaw bae ni.
22 Og paa den samme Dag vil jeg udskille Gosen Land, i hvilket mit Folk er, at der ikke skal være alle Haande Utøj der, paa det du skal fornemme, at jeg er Herren midt i Landet.
Tedae te khohnin ah Goshen khohmuen kah ka pilnam te ka hoep vetih a khuikah aka om te pil om pah mahpawh. Te daengah ni diklai hman ah kai he BOEIPA la nan ming eh.
23 Og jeg vil sætte en Frelse til at skille imellem mit Folk og imellem dit Folk; i Morgen skal det Tegn ske.
Ka pilnam laklo neh na pilnam laklo ah tlannah ka khueh vetih miknoek he thangvuen ah thoeng bitni,’ ti nah,” a ti nah.
24 Og Herren gjorde saa; og der kom en svær Hob Utøj i Faraos Hus og i hans Tjeneres Hus, og i hele Ægyptens Land blev Landet fordærvet af alle Haande Utøj.
BOEIPA loh a saii tangkhuet tih Pharaoh im khui neh a sal im la Egypt khohmuen boeih ah pil tlung ha pawk. Pil dongah mah khohmuen khaw poci.
25 Og Farao kaldte ad Mose og ad Aron og sagde: Gaar hen, ofrer til eders Gud i dette Land.
Te phoeiah Pharaoh loh Moses neh Aaron te a khue tih, “Cet uh lamtah khohmuen ah na Pathen te nawn uh laeh,” a ti nah.
26 Og Mose sagde: Det maa ikke ske, at vi saa gøre; thi vi skulde da ofre til Herren vor Gud, Ægypterne til en Vederstyggelighed; se, skulle vi ofre, Ægypterne til en Vederstyggelighed for deres Øjne, og de skulde ikke stene os?
Tedae Moses loh, “Egypt kah tueilaehkoi dongah he he saii ham a thuem moenih. Kaimih kah Pathen BOEIPA ham ka nawn uh vaengah Egypt lamkah tueilaehkoi te ka nawn uh koinih amih mikhmuh ah kaimih n'dae uh mahpawt nim?
27 Vi skulle gaa tre Dages Rejse i Ørken og ofre til Herren vor Gud, saasom han skal sige os.
Kaimih n'uen bangla hnin thum long caeh kah khosoek ah kaimih kah Pathen BOEIPA te ka nawn uh eh,” a ti nah.
28 Da sagde Farao: Jeg vil lade eder fare, at I skulle ofre til Herren eders Gud i Ørken, dog saa, at I ikke skulle drage længere bort; beder for mig.
Te phoeiah Pharaoh loh, “Kai loh nangmih kan hlah bitni, khosoek ah na Pathen BOEIPA te nawn tangloeng. Tedae a hla, hla la cet uh boel lamtah kai ham khaw thangthui uh,” a ti nah.
29 Og Mose sagde: Se, naar jeg kommer ud fra dig, da vil jeg bede til Herren, at alle Haande Utøj skal vige fra Farao og fra hans Tjenere og fra hans Folk i Morgen; kun at Farao ikke bedrager mig mere, saa at han ej lader Folket fare at ofre til Herren.
Te vaengah Moses loh, “Nang taeng lamloh ka nong vetih BOEIPA taengah ka thangthui bitni. Pil khaw Pharaoh neh a sal rhoek taeng lamloh, a pilnam taeng lamloh thangvuen ah nong bitni ne. Tedae Pharaoh te omsaa ham koei boel saeh, pilnam te BOEIPA taengah nawn hamla tueih pawt ve,” a ti nah.
30 Og Mose gik ud fra Farao og bad til Herren.
Te phoeiah Moses te Pharaoh taeng lamloh nong tih BOEIPA taengah thangthui.
31 Saa gjorde Herren efter Mose Ord og borttog alle Haande Utøj fra Farao, fra hans Tjenere og fra hans Folk; der blev ikke eet igen.
Moses kah ol bangla BOEIPA loh a saii dongah pil te Pharaoh taeng lamkah neh a sal rhoek taeng lamloh, a pilnam taeng lamloh nong tih pakhat khaw om pawh.
32 Men Farao forhærdede sit Hjerte end denne Gang og lod ikke Folket fare.
Tedae tahae tue ah khaw Pharaoh te a lungbuei a thangpom tih pilnam te tueih pawh.
