2 Mosebog 7
1 Og Herren sagde til Mose: Se, jeg har sat dig til en Gud for Farao og Aron, din Broder, skal være din Profet.
Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese, “Vakai, Kuo u ngaohi koe ke ke hangē ko e ʻotua kia Felo: pea ko ʻElone ko ho taʻokete, ko hoʻo fakafofonga ia.
2 Du skal tale alt det, som jeg vil befale dig; men Aron, din Broder, skal tale til Farao, at han skal lade Israels Børn drage ud af sit Land.
Pea ke ke lea ʻaki ʻe koe ʻaia kotoa pē te u fekau kiate koe: pea ʻe lea ʻa ho taʻokete ko ʻElone kia Felo, koeʻuhi ke ne tuku atu ʻae fānau ʻa ʻIsileli mei hono fonua.
3 Men jeg vil forhærde Faraos Hjerte og mangfoldiggøre mine Tegn og mine underlige Gerninger i Ægyptens Land.
Pea te u fakafefeka ʻae loto ʻo Felo, pea te u fakalahi ʻeku mana mo ʻeku meʻa fakaofo ʻi he fonua ko ʻIsipite.
4 Og Farao skal ikke høre eder, og jeg vil lægge min Haand paa Ægypterne og udføre mine Hære, mit Folk, Israels Børn, af Ægyptens Land ved store Domme.
Ka ʻe ʻikai tokanga ʻa Felo kiate kimoua, koeʻuhi ke u hili hoku nima ki ʻIsipite, ʻo ʻomi kituaʻā ʻeku ngaahi kautau, mo hoku kakai ko e fānau ʻa ʻIsileli, mei he fonua ko ʻIsipite ʻi he ngaahi tautea lahi.
5 Og Ægypterne skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg udrækker min Haand over Ægypten og fører Israels Børn midt ud fra dem.
Pea ʻe hoko ʻo ʻilo ʻe he kakai ʻIsipite ko au ko Sihova, ʻo kau ka mafao atu hoku nima ki ʻIsipite, ʻo ʻomi kituaʻā ʻae fānau ʻa ʻIsileli meiate kinautolu.”
6 Og Mose og Aron gjorde det; saasom Herren havde befalet dem, saa gjorde de.
Pea naʻe fai ʻe Mōsese mo ʻElone ʻo hangē ko e fekau ʻa Sihova kiate kinaua, ko ia ia ne na fai.
7 Og Mose var firsindstyve Aar gammel, og Aron tre og firsindstyve Aar gammel, da de talede til Farao.
Pea naʻe valungofulu taʻu ʻae motuʻa ʻo Mōsese, pea valungofulu taʻu mo e taʻu ʻe tolu ʻae motuʻa ʻo ʻElone, ʻi heʻena lea kia Felo.
8 Og Herren sagde til Mose og til Aron, sigende:
Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese mo ʻElone, ʻo pehēange,
9 Naar Farao taler til eder sigende: Gører en underlig Gerning, da skal du sige til Aron: Tag din Stav og kast den for Faraos Ansigt: Den skal blive til en Slange.
ʻOka lea ʻa Felo kiate kimoua, ʻo pehē, “Fakahā mai haʻa mo mana: te ke lea ai kia ʻElone, Toʻo ho tokotoko, ʻo si ia ʻi he ʻao ʻo Felo, pea ʻe hoko ia ko e ngata.”
10 Da kom Mose og Aron til Farao og gjorde saaledes, som Herren havde befalet, og Aron kastede sin Stav for Farao og for hans Tjenere, og den blev til en Slange.
Pea naʻa na ō, ʻa Mōsese mo ʻElone, ʻo hoko atu kia Felo, pea ne na fai ʻo hangē ko e fekau ʻa Sihova: pea si hifo ʻe ʻElone hono tokotoko ʻi he ʻao ʻo Felo, mo e ʻao ʻo ʻene kau tamaioʻeiki, pea hoko ia ko e ngata.
11 Da kaldte ogsaa Farao ad de vise og Troldkarlene, men ogsaa disse, de ægyptiske Koglere, gjorde ligesaa med deres Besværgelser.
Pea naʻe toki ui ʻe Felo ke haʻu foki ʻae kau tangata poto mo e kau kikite: pea ko eni, ko e kau fie mana ʻo ʻIsipite, naʻa nau fai pehē foki ʻaki ʻenau ngaahi ngāue fakalilolilo.
12 Og de kastede hver sin Stav, og de bleve Slanger; men Arons Stav opslugte deres Stave.
He naʻa nau taki taha si ki lalo hono tokotoko, pea naʻe liliu ia ko e ngaahi ngata: ka ko e tokotoko ʻo ʻElone naʻa ne folo hifo ʻo ʻosi honau ngaahi tokotoko.
13 Og Faraos Hjerte forhærdedes, at han hørte dem ikke, ligesom Herren havde sagt.
Pea ne fakafefeka ʻae loto ʻo Felo, pea naʻe ʻikai te ne tokanga kiate kinautolu; ʻo hangē ko e folofola ʻa Sihova.
14 Og Herren sagde til Mose: Faraos Hjerte er haardt, han vægrer sig ved at lade Folket fare.
Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese, “Kuo fefeka ʻae loto ʻo Felo, ʻoku ʻikai loto ia ke ʻalu ʻae kakai.
15 Gak til Farao aarle, se, han gaar ud til Vandet, og du skal træde frem mod ham ved Bredden af Floden; og din Stav, som var omvendt til en Slange, skal du tage i din Haand.
Ke ke ʻalu ʻapongipongi kia Felo; vakai, ʻoku ʻalu atu ia ki he vai; pea te ke tuʻu koe ʻo ofi ki he veʻe vai ko hono tali; pea ke ke toʻo ʻi ho nima ʻae tokotoko naʻe liliu ko e ngata.
16 Og du skal sige til ham: Herren, Hebræernes Gud, har sendt mig til dig og sagt: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig i Ørken, og se, du har ej villet høre hidindtil.
Pea te ke lea kiate ia, ‘Ko Sihova ko e ʻOtua ʻoe kakai Hepelū kuo ne fekau au kiate koe, ke pehē, Tukuange hoku kakai ke ʻalu, koeʻuhi ke nau tauhi au ʻi he toafa: pea vakai, ʻoku teʻeki ai te ke tokanga ki ai.
17 Saa siger Herren: Af dette skal du fornemme, at jeg er Herren; se, jeg slaar med Staven, som jeg har i min Haand, paa Vandet, som er i Floden, og det skal omvendes til Blod.
ʻOku pehē mai ʻe Sihova, ʻi he meʻa ni te ke ʻilo ko au ko Sihova: vakai, teu tā ʻae vai ʻaia ʻoku ʻi he vaitafe, ʻaki ʻae tokotoko ʻoku ʻi hoku nima, pea ʻe liliu ia ko e toto.
18 Og Fiskene, som ere i Floden, skulle dø, og Floden skal lugte ilde, saa at Ægypterne skulle væmmes ved at drikke Vand af Floden.
Pea ko e ngaahi ika ʻoku ʻi he vaitafe, ʻe mate ia, pea ʻe namukū ʻae vaitafe: pea ʻe fakaliliʻa ʻae kakai ʻIsipite ke inu ʻae vai ʻi he vaitafe.’”
19 Og Herren sagde til Mose: Sig til Aron: Tag din Stav og ræk din Haand ud over Vandet i Ægypten, over deres Strømme, over deres Floder og over deres Søer og over alle deres Vandsamlinger, og de skulle vorde Blod, og der skal være Blod i hele Ægyptens Land, baade i Træ- og i Stenkarrene.
Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese, Tala kia ʻElone, “Toʻo ho tokotoko, mo ke mafao atu ho nima ki he ngaahi vai ʻo ʻIsipite, ki honau vaitafe siʻi mo e vai tafe lahi, ki he ngaahi luovai, mo e ngaahi anovai, koeʻuhi ke liliu ia ko e toto: koeʻuhi ke ai ʻae toto ʻi he potu fonua kotoa pē ʻo ʻIsipite, ʻi he ngaahi ʻaiʻanga vai ʻakau, mo e ngaahi ʻaiʻanga vai maka.”
20 Og Mose og Aron gjorde saa, eftersom Herren havde befalet, og han opløftede Staven og slog Vandet, som var i Floden, for Faraos Øjne og for hans Tjeneres Øjne, og alt Vandet, som var i Floden, omvendtes til Blod.
Pea naʻe fai ʻe Mōsese mo ʻElone, ʻo hangē ko e fekau ʻa Sihova: pea naʻa ne hiki hake ʻae tokotoko ʻo taaʻi ʻaki ʻae vai ʻi he vaitafe ʻi he ʻao ʻo Felo, mo e ʻao ʻo ʻene kau tamaioʻeiki; pea naʻe liliu ʻae ngaahi vai kotoa pē ʻi he vaitafe ko e toto.
21 Og Fiskene, som vare i Floden, døde, og Floden lugtede ilde, saa at Ægypterne ikke kunde drikke Vand af Floden; og der blev Blod i hele Ægyptens Land.
Pea naʻe mate ai ʻae ika naʻe ʻi he vaitafe; pea naʻe namukū ʻae vaitafe, pea ʻikai faʻa inu ʻe he kakai ʻIsipite ʻae vai ʻoe vaitafe; pea naʻe ai ʻae toto ʻi he potu fonua kotoa pē ʻo ʻIsipite.
22 Og de ægyptiske Koglere gjorde ligesaa med deres Besværgelser; og Faraos Hjerte forhærdedes, at han hørte dem ikke, som Herren havde sagt.
Pea naʻe fai pehē pe ʻe he kau fie mana ʻo ʻIsipite ʻaki ʻenau ngaahi ngāue fakalilolilo: pea naʻe fefeka ai ʻae loto ʻo Felo, pea naʻe ʻikai te ne tokanga kiate kinaua, ʻo hangē ko e folofola ʻa Sihova.
23 Og Farao vendte sig og gik til sit Hus og lagde end ikke dette paa sit Hjerte.
Pea foki atu ʻa Felo ʻo hū ki hono fale, pea naʻe ʻikai te ne fakatokangaʻi hono loto ki he meʻa ni.
24 Men alle Ægypterne grove omkring Floden efter Vand at drikke; thi de kunde ikke drikke af Vandet i Floden.
Pea naʻe keli ʻe he kakai ʻIsipite kotoa pē ʻo ofi ki he vaitafe ke maʻu ʻae vai ke inu; he naʻe ʻikai te nau faʻa inu ʻae vai mei he vaitafe.
25 Og der forløb syv Dage, efter at Herren havde slaget Floden.
Pea naʻe ʻosi ange ʻae ʻaho ʻe fitu, hili hono taaʻi ʻae vai lahi ʻe Sihova.
