2 Mosebog 5

1 Og derefter kom Mose og Aron ind til Farao og sagde: Saa siger Herren, Israels Gud: Lad mit Folk fare, og de skulle holde mig Højtid i Ørken.

Henka Mosese'ene Aronikea Feronte vuke amanage huke ome asmi'na'e, Ra Anumzana Israeli vahe'mokizmi Anumzamo'a amanage nehie, zmatrege'za vahe'ni'amo'za vu'za kama mopafi ranagima nami ne'za ome retro hu'za neho.

2 Og Farao sagde: Hvo er den Herre, hvis Røst jeg skal adlyde i at lade Israel fare? jeg kender ikke den Herre, jeg vil heller ikke lade Israel fare.

Hianagi Fero'a ke'nona huno, Ra Anumzana i'za mani'nesigu ke'a antahi'na Israeli vahera zamatresnuge'za vugahaze? Nagra Ra Anumzana ke'na antahi'na osu'noanki'na, nagra Israeli vahera zmatresuge'za ovugahaze!

3 Og de sagde: Hebræernes Gud mødte os; lad os dog gaa tre Dages Rejse i Ørken og bringe Herren vor Gud Offer, at han ikke skal ramme os med Pest eller med Sværdet.

Mosese'ene Aronikea huke, Hibru vahe'mofo Anumzamo eme tagrite eama huno, ka'ma kopi 3'a zagegnafi kana vuta, kresramna Ra Anumzantia hunteho hu'ne. Hanki anama osanunkeno'a knazantetiro, kazintetiro tahe frigahie.

4 Da sagde Kongen af Ægypten til dem: Mose og Aron, hvorfor ville I afdrage Folket fra deres Gerninger; gaar hen til eders Byrder.

Hianagi Isipi kinimo'a, ete kenona huznanteno, Na'ante Israeli vahe'mokizmia eri'za zmifintira zmavre rurega atre'za neha'e? Eteta eri'zantaniare vi'o!

5 Og Farao sagde ydermere: Se, Folket er nu mangfoldigt i Landet, og I ville bringe dem Hvile for deres Byrder.

Mago'ane Fero'a huno, ke'o, ama Israeli vahe'mo'za rama'a nehzageta, tanagra eri'za zmifinti zmaretre'za neha'e.

6 Og Farao befalede samme Dag Opsynsmændene over Folket og dets Fogeder og sagde:

Fero'a ana zagefinke kazokzo eri'za vahe'mokizmi Isipi kva vahe'ene, eri'za kva hu'naza Israeli vahera zamasmino,

7 I skulle ikke ydermere give Folket Halm til Teglarbejdet som tilforn; lader dem selv gaa og sanke sig Halm;

trazamofo rampa'a zamizage'zama mopanema eri havia hu'ne'za heru'za briki'ma tro nehaza zana mago'ane ozmiho, hagi zmatrenke'za trazamofo rampa'a, zamagra'a ome eritru hu'za eri'za eho.

8 og paalægger dem alligevel at gøre det samme Tal Stene, som de have gjort hidtildags; eftergiver intet deraf; thi de ere efterladne, derfor skrige de og sige: Vi ville gaa hen, vi ville ofre til vor Gud.

Hianagi korapara nama'a briki tro hutere nehaze, e'i ana kanteke tro hutere hugahaze. Hagi hinke'za erami'za osi'a trora osiho. Na'ankure zamagra feru vahe mani'nazagu, tatregeta vuta Anumzamofona ofa ome kresramna vuntamaneno hu'za krafa nehaze.

9 Lader Trældommen blive svar over Mændene, saa at de have at gøre dermed og ikke agte paa løgnagtige Ord.

Ama ana vahera mago'ane knama hu'neni'a eri'za zaminke'za eneri'za, ama havige kemofona ontahiho!

10 Da udgik Folkets Opsynsmænd og dets Fogeder og sagde til Folket: Saa siger Farao: Jeg giver eder ikke Halm.

Kazokzo eri'za vahe'mokizmi kva ne, erizante vugagota hu'naza vahe'mo'za, Israeli vahete vu'za amanage hu'za zamasami'naze, Fero'a amanage huno hu'ne, Nagra magore hu'na trazamofo rampa'a ontamigahue.

11 Gaar selv, tager eder Halm, hvor I kunne finde; men der skal intet eftergives i eders Trællearbejde.

Tamagra'a vuta inantegatiro trazamofo rampa'a ome haketa eriho. Hianagi korapa'ma tro'ma nehaza avamenteke brikia tro hinkeno brikimofo nampamo'a evuoramino.

12 Saa adspredte Folket sig over alt Ægyptens Land, at sanke Stubber, at bruge som Halm.

Ana higeno Israeli vahe'mo'za ana maka Isipi mopa'afina briki'ma tro'ma hu'zana traza rampa eri atru hanagu, vu'za e'za hu'naze.

13 Og Opsynsmændene dreve paa og sagde: Fuldkommer eders Gerning, Arbejdet Dag for Dag, ligesom da I havde Halm.

Kazokzo eri'za vahe'mokizmi kva vahe'mo'za, hu tutu huzmante'za, trazamofo rampama neramunketama mago zagefima eneriza avamente eri'zana eriho.

14 Og Israels Børns Fogeder, hvilke Faraos Opsynsmænd havde sat over dem, bleve slagne; og der blev sagt til dem: Hvorfor have I ikke fuldkommet eders beskikkede Gerning, at gøre Tegl, som tilforn, saa og i Gaar og i Dag?

Isipi kva vahe'mo'za, Israeli eri'za kva vahete vu'za ome nezmahe'za anage hu'naze, nahigeta okine meninena ko'ma tro'ma nehaza avamentera brikia trora osu'naze?

15 Da kom Israels Børns Fogeder og raabte til Farao og sagde: Hvi gør du saa med dine Tjenere?

Israeli eri'za kva vahe'mo'za Feronte vu'za krafage ome nehu'za, nahigenka eri'za vahekamota amanahu kavu kvara hunerantane?

16 Dine Tjenere gives ikke Halm, og de sige til os: Gører Tegl! og se, dine Tjenere faa Hug; dog dit Folk er Skyld deri.

Hanki eri'za vahekamota trazamofo rampa'a ontami'ne'za, brikia tro hiho huvava hunerantaze. Hanki ko, eri'za vahekamota sefu neramizanagi, hazenkea kagrika'a vahepi me'ne.

17 Og han sagde: I ere efterladne, ja efterladne, derfor sige I: Vi ville gaa hen, vi ville ofre til Herren.

Hianagi Fero'a anage huno kenona huzmante'ne, Tamagra tusi'a tamavresrage vahere! E'ina hu'negu tamagra hutma, tatrenketa vuta Ra Anumzamofontera ome kresramna vuntamneno hutma nehaze.

18 Og nu, gaar, arbejder, og ingen Halm skal gives eder; men I skulle dog forskaffe Tallet paa Teglene.

Eteta eri'zantamirega ko viho. Magore hu'za trazamofo rampa'a ontamigosazanki, nama'a briki'ma troma huterema nehaze avamenteke maka brikia tro hugahaze.

19 Da saa Israels Børns Fogeder, at de vare ilde farne, idet der sagdes: I skulle intet formindske i eders Tegl, i Arbejdet Dag for Dag.

Eri'zante'ma ugagota hu'naza Israeli kva vahe'mo'zama antahizageno, magoke magoke knare'ma tro'ma nehazankna avamente brikia tro hugahaze hige'za, hazenkefi manune hu'za hu'naze.

20 Da traf de paa Mose og Aron, der stode for at møde dem, da de gik ud fra Farao.

Feroma atre'za nevu'za, Mosese'ene Aronikea zmavega anteke oti'nake'za ome nezanage'za,

21 Og de sagde til dem: Herren skal se paa eder og dømme, at I have gjort os stinkende for Farao og for hans Tjenere, saa at I have givet Sværdet i deres Haand til at ihjelslaa os.

anante amanage hu'za ome znasmi'na'e, Ra Anumzamo neranegeno tanagrama ha'a avu'ava zantera kea huno refko huranantesie. Na'ankure tanagra Fero avufine eri'za vahe'amokizmi zamavufina, tazeri himna nevuta tazeri haviza huta, tahe frihogu zamazampi kazinkano erinteankna hu'na'e.

22 Og Mose vendte sig til Herren igen og sagde: Herre, hvi gør du ilde imod dette Folk? hvi sendte du mig?

Mosese'a ete Ra Anumzamofonte vuno amanage ome hu'ne, Ra Anumzamoka, na'a higenka Israeli vahera hazenkefina zmavrenentane? Na'a higenka vuo hunka hunantanke'na e'noe?

23 Thi fra den Tid, da jeg kom til Farao at tale i dit Navn, har han gjort ilde imod dette Folk, og du har ingenlunde friet dit Folk.

Hanki Feronte'ma umahanati'na Kagri kagima he'na kema humanantana kema huanknareti'ma e'neana, agra Israeli vahera rama'a hazenkea zami'neanagi, Kagra magore hunka ana knazampintira zamaza osu'nane.