2 Mosebog 5

1 Og derefter kom Mose og Aron ind til Farao og sagde: Saa siger Herren, Israels Gud: Lad mit Folk fare, og de skulle holde mig Højtid i Ørken.

Bangʼe Musa gi Harun nodhi ir Farao mi giwachone niya, “Jehova Nyasaye, ma Nyasach jo-Israel wacho kama: ‘We joga odhi, mondo gilosna sawo e thim.’”

2 Og Farao sagde: Hvo er den Herre, hvis Røst jeg skal adlyde i at lade Israel fare? jeg kender ikke den Herre, jeg vil heller ikke lade Israel fare.

To Farao nodwokogi niya, “Jehova Nyasaye to en ngʼa, ma dimi awinj dwonde mi awe jo-Israel dhi? Ok angʼeyo Jehova Nyasaye kendo ok anawe jo-Israel dhi.”

3 Og de sagde: Hebræernes Gud mødte os; lad os dog gaa tre Dages Rejse i Ørken og bringe Herren vor Gud Offer, at han ikke skal ramme os med Pest eller med Sværdet.

Negiwachone niya, “Nyasach jo-Hibrania oseromo kodwa. Omiyo koro yie iwe wadhi e thim kama kawo e wuodh ndalo adek mondo wachiw misengini ne Jehova Nyasaye ma Nyasachwa, nono to dipo ka okelonwa masiche kata tho.”

4 Da sagde Kongen af Ægypten til dem: Mose og Aron, hvorfor ville I afdrage Folket fra deres Gerninger; gaar hen til eders Byrder.

To ruodh Misri nowachonegi niya, “Musa gi Harun, en angʼo momiyo ugolo ji kuom tijegi ma gitimo? Doguru e tiju!”

5 Og Farao sagde ydermere: Se, Folket er nu mangfoldigt i Landet, og I ville bringe dem Hvile for deres Byrder.

Eka Farao nomedo wacho niya, “Neuru, ogandani koro osenyaa momedore to pod udwaro chungogi e tich.”

6 Og Farao befalede samme Dag Opsynsmændene over Folket og dets Fogeder og sagde:

Chiengʼ onogo Farao nogolo chik ni jorit wasumbini kod nyipeche kowachonegi niya,

7 I skulle ikke ydermere give Folket Halm til Teglarbejdet som tilforn; lader dem selv gaa og sanke sig Halm;

“Kik uchak umi jo-Israel lum magilosogo matafare; to nyaka une ni giomo lum kendgi giwegi.

8 og paalægger dem alligevel at gøre det samme Tal Stene, som de have gjort hidtildags; eftergiver intet deraf; thi de ere efterladne, derfor skrige de og sige: Vi ville gaa hen, vi ville ofre til vor Gud.

To nyaka une ni giloso matafare ma kwan-gi romre gi mano ma gisebedo ka giloso, kik uwe kwan-go dog chien. Gin jonyawo, emomiyo gigoyo koko ni, ‘Yie iwewa wadhi kendo wachiw misango ni Nyasachwa.’

9 Lader Trældommen blive svar over Mændene, saa at de have at gøre dermed og ikke agte paa løgnagtige Ord.

Keturu tich obed matekie moloyo ni jogi mondo gisiki ka gitiyo kendo kik uchik itu ne miriambogi.”

10 Da udgik Folkets Opsynsmænd og dets Fogeder og sagde til Folket: Saa siger Farao: Jeg giver eder ikke Halm.

Eka jorit wasumbini kod nyipeche ne odhi mowachone jo-Israel niya, “Ma e gima Farao wacho, ‘Ok abi miyou lum kendo.

11 Gaar selv, tager eder Halm, hvor I kunne finde; men der skal intet eftergives i eders Trællearbejde.

Dhiuru mondo udwar lumbu kamoro amora ma unyalo yude, to ngʼeuru ni tiju to ok nodwok chien kata matin.’”

12 Saa adspredte Folket sig over alt Ægyptens Land, at sanke Stubber, at bruge som Halm.

Omiyo jo-Israel nokee e piny Misri duto ka gichoko lum.

13 Og Opsynsmændene dreve paa og sagde: Fuldkommer eders Gerning, Arbejdet Dag for Dag, ligesom da I havde Halm.

Jorit wasumbini ne kasogi kawachonegi niya, “Tiekuru tich momiu odiechiengʼ ka odiechiengʼ, mana machal kaka ne utimo kane un gi lum.”

14 Og Israels Børns Fogeder, hvilke Faraos Opsynsmænd havde sat over dem, bleve slagne; og der blev sagt til dem: Hvorfor have I ikke fuldkommet eders beskikkede Gerning, at gøre Tegl, som tilforn, saa og i Gaar og i Dag?

Nyipeche ma jo-Israel mane jotich Farao oyiero nigoyo kipenjogi niya, “En angʼo mosemonou loso matafare ndalo ariyogi kaka uloso pile?”

15 Da kom Israels Børns Fogeder og raabte til Farao og sagde: Hvi gør du saa med dine Tjenere?

Eka nyipeche ma jo-Israel nodhi modonjo ir Farao kagiwacho niya, “Ere gima omiyo isetimone jotichni kama?

16 Dine Tjenere gives ikke Halm, og de sige til os: Gører Tegl! og se, dine Tjenere faa Hug; dog dit Folk er Skyld deri.

Jotichni ok mi kata mana lum, to eka pod inyisowa kama: ‘Losuru matafare!’ Jotichni igoyo, to jogi ema nigi ketho.”

17 Og han sagde: I ere efterladne, ja efterladne, derfor sige I: Vi ville gaa hen, vi ville ofre til Herren.

Eka Farao nowacho niya, “Jonyawogi un mana jonyawo! Mano e gima omiyo usiko kuwacho ni, ‘Yie wadhi mondo wachiw misango ni Jehova Nyasaye.’

18 Og nu, gaar, arbejder, og ingen Halm skal gives eder; men I skulle dog forskaffe Tallet paa Teglene.

Koro doguru e tich, ok nomiu lum moro amora, to nyaka ulos matafare ma kar kwan-gi rom gi ma usebedo kuloso pile.”

19 Da saa Israels Børns Fogeder, at de vare ilde farne, idet der sagdes: I skulle intet formindske i eders Tegl, i Arbejdet Dag for Dag.

Eka nyipeche ma jo-Israel nofwenyo ni gin e chandruok ka nonyisogi niya, “Ok unyal dwoko kar kwan matafare musebedo kuloso pile.”

20 Da traf de paa Mose og Aron, der stode for at møde dem, da de gik ud fra Farao.

Bangʼ kane gisea ir Farao, negiyudo Musa gi Harun karitogi mondo orom kodgi,

21 Og de sagde til dem: Herren skal se paa eder og dømme, at I have gjort os stinkende for Farao og for hans Tjenere, saa at I have givet Sværdet i deres Haand til at ihjelslaa os.

kendo negiwachonegi niya, “Mad Jehova Nyasaye neu mi ngʼadnu bura! Usemiyo wadoko gima dungʼ mangʼwe ni Farao kod jodonge kendo useketo ligangla e lwetgi mondo ginegwago.”

22 Og Mose vendte sig til Herren igen og sagde: Herre, hvi gør du ilde imod dette Folk? hvi sendte du mig?

Eka Musa nodok ir Jehova Nyasaye mowachone niya, “Yaye Ruoth Nyasaye, en angʼo momiyo isekelo chandruok ni ogandani? Koso ma emomiyo ni ora?

23 Thi fra den Tid, da jeg kom til Farao at tale i dit Navn, har han gjort ilde imod dette Folk, og du har ingenlunde friet dit Folk.

Nyaka nachak dhi ir Farao mondo awuo e nyingi, osekelo chandruok ni ogandani bende ok isereso ogandani ngangʼ.”