< 2 Mosebog 40 >

1 Og Herren talede til Mose og sagde:
Og HERREN talede til Moses og sagde:
2 Paa den første Maaneds Dag, paa den første Dag i Maaneden, skal du oprejse Forsamlingens Pauluns Tabernakel.
Paa den første Dag i den første Maaned skal du rejse Aabenbaringsteltets Bolig.
3 Og du skal sætte Vidnesbyrdets Ark der og hænge Forhænget foran Arken.
Sæt saa Vidnesbyrdets Ark derind og hæng Forhænget op for Arken.
4 Du skal og føre Bordet ind og opstille det, som bør sættes derpaa, og føre Lysestagen ind og tænde dens Lamper.
Og du skal bringe Bordet ind og ordne, hvad dertil hører, og bringe Lysestagen ind og sætte Lamperne paa.
5 Og du skal sætte Guldalteret til Røgelse lige for Vidnesbyrdets Ark og hænge Dækket for Tabernaklets Dør.
Stil Guldalteret til Røgelsen op foran Vidnesbyrdets Ark og hæng Forhænget op foran Boligens Indgang.
6 Og du skal sætte Brændofrets Alter lige foran Døren til Forsamlingens Pauluns Tabernakel.
Stil Brændofferalteret op foran Indgangen til Aabenbaringsteltets Bolig
7 Og du skal sætte Kedelen imellem Forsamlingens Paulun og imellem Alteret, og du skal komme Vand deri.
og stil Vandkummen op mellem Aabenbaringsteltet og Alteret og hæld Vand deri.
8 Og du skal sætte Forgaarden op rundt omkring og hænge Dækket for Forgaardens Port.
Rejs Forgaarden rundt om og hæng Forhænget op foran Forgaardens Indgang.
9 Og du skal tage Salveolien og salve Tabernaklet og alt det, som er i det; og du skal hellige det og alle dets Redskaber, og det skal være helliget.
Tag Salveolien og salv Boligen og alle Ting deri, og du skal hellige den med alt dens Tilbehør, saa den bliver hellig.
10 Og du skal salve Brændofrets Alter og alle dets Redskaber; og du skal hellige Alteret, og Alteret skal være højhelligt.
Du skal salve Brændofferalteret og alt dets Tilbehør og hellige Alteret, saa det bliver højhelligt.
11 Du skal og salve Kedelen og dens Fod, og du skal hellige den.
Og du skal salve Vandkummen og Fodstykket og hellige den.
12 Og du skal føre Aron og hans Sønner frem til Forsamlingens Pauluns Dør, og to dem med Vand.
Lad saa Aron og hans Sønner træde hen til Aabenbaringsteltets Indgang, tvæt dem med Vand
13 Og du skal iføre Aron de hellige Klæder, og du skal salve ham og hellige ham, og han skal gøre Præstetjeneste for mig.
og ifør Aron de hellige Klæder, salv og hellig ham til at gøre Præstetjeneste for mig.
14 Du skal og føre hans Sønner frem, og du skal føre dem i Kjortlerne.
Lad saa hans Sønner træde frem, ifør dem Kjortler
15 Og du skal salve dem, ligesom du salvede deres Fader, og de skulle gøre Præstetjeneste for mig; og det skal ske, at deres Salvelse skal blive dem til et evigt Præstedømme hos deres Efterkommere.
og salv dem, som du salver deres Fader, til at gøre Præstetjeneste for mig. Saaledes skal det ske, for at et evigt Præstedømme kan blive dem til Del fra Slægt til Slægt i Kraft af denne Salvning, som du foretager paa dem.
16 Og Mose gjorde det; efter alt det, som Herren havde befalet ham, saaledes gjorde han.
Og Moses gjorde ganske som HERREN havde paalagt ham; saaledes gjorde han.
17 Og det skete i den første Maaned i det andet Aar, paa den første Dag i Maaneden, da blev Tabernaklet oprejst.
Paa den første Dag i den første Maaned i det andet Aar blev Boligen rejst.
18 Og Mose oprejste Tabernaklet og satte dets Fødder og satte dets Fjæle og satte dets Tværstænger ind og oprejste dets Støtter.
Moses rejste Boligen, idet han anbragte Fodstykkerne, rejste Brædderne, stak Tværstængerne ind, rejste Pillerne,
19 Og han udbredte Paulunet over Tabernaklet og lagde Paulunets Dække derpaa, ovenpaa, som Herren havde befalet Mose.
spændte Teltdækket ud over Boligen og lagde Teltdækkets Dække ovenover, som HERREN havde paalagt Moses.
20 Og han tog Vidnesbyrdet og lagde det i Arken og satte Stængerne i Arken; og han satte Naadestolen paa Arken, der ovenpaa.
Derpaa tog han Vidnesbyrdet og lagde det i Arken, stak Bærestængerne i Arken og lagde Sonedækket oven paa den;
21 Og han førte Arken ind i Tabernaklet og hængte Dækkets Forhæng op og dækkede for Vidnesbyrdets Ark, saasom Herren havde befalet Mose.
saa bragte han Arken ind i Boligen og hængte det indre Forhæng op og tilhyllede saaledes Vidnesbyrdets Ark, som HERREN havde paalagt Moses.
22 Og han satte Bordet i Forsamlingens Paulun, ved Tabernaklets Side mod Norden uden for Forhænget.
Derpaa opstillede han Bordet i Aabenbaringsteltet ved Boligens nordre Væg uden for Forhænget,
23 Og han lagde Brød i Række derpaa for Herrens Ansigt, saasom Herren havde befalet Mose.
og han lagde Brødene i Række derpaa for HERRENS Aasyn, som HERREN havde paalagt Moses.
24 Og han satte Lysestagen i Forsamlingens Paulun, tværs over for Bordet, ved Siden i Tabernaklet mod Sønden.
Derpaa satte han Lysestagen ind i Aabenbaringsteltet lige over for Bordet, ved Boligens søndre Væg;
25 Og han tændte Lamperne for Herrens Ansigt, saasom Herren havde befalet Mose.
og han satte Lamperne derpaa for HERRENS Aasyn, som HERREN havde paalagt Moses.
26 Og han satte Guldalteret i Forsamlingens Paulun, lige for Forhænget.
Derpaa stillede han Guldalteret op i Aabenbaringsteltet foran Forhænget,
27 Og han antændte Røgelse af vellugtende Urter derpaa, saasom Herren havde befalet Mose.
og han tændte vellugtende Røgelse derpaa, som HERREN havde paalagt Moses.
28 Og han hængte Dækket for Tabernaklets Dør.
Derpaa hængte han Forhænget op for Boligens Indgang.
29 Og han satte Brændofrets Alter ved Døren til Forsamlingens Pauluns Tabernakel, og ofrede derpaa Brændofret og Madofret saasom Herren havde befalet Mose.
Brændofferalteret opstillede han foran Indgangen til Aabenbaringsteltets Bolig og ofrede Brændofferet og Afgrødeofferet derpaa, som HERREN havde paalagt Moses.
30 Og han satte Kedelen imellem Forsamlingens Paulun og imellem Alteret og kom Vand deri til at to af.
Derpaa opstillede han Vandkummen mellem Aabenbaringsteltet og Alteret og hældte Vand deri til Tvætning.
31 Og Mose og Aron og hans Sønner toede deres Hænder og deres Fødder deraf;
Og Moses og Aron og hans Sønner tvættede deres Hænder og Fødder deri;
32 naar de gik ind i Forsamlingens Paulun, og naar de kom nær til Alteret, toede de sig, saasom Herren havde befalet Mose.
naar de gik ind i Aabenbaringsteltet og traadte hen til Alteret, tvættede de sig, som HERREN havde paalagt Moses.
33 Og han oprejste Forgaarden rundt omkring Tabernaklet og Alteret og hængte Dækket op for Forgaardens Port, og Mose fuldkommede Gerningen.
Saa rejste han Forgaarden rundt om Boligen og Alteret og hængte Forhænget op for Forgaardens Indgang. Hermed var Moses færdig med Arbejdet.
34 Da skjulte Skyen Forsamlingens Paulun, og Herrens Herlighed fyldte Tabernaklet.
Da dækkede Skyen Aabenbaringsteltet, og HERRENS Herlighed fyldte Boligen;
35 Og Mose kunde ikke gaa ind i Forsamlingens Paulun, thi Skyen hvilede over det, og Herrens Herlighed fyldte Tabernaklet.
og Moses kunde ikke gaa ind i Aabenbaringsteltet, fordi Skyen havde lagt sig derover, og HERRENS Herlighed fyldte Boligen.
36 Og naar Skyen hævede sig fra Tabernaklet, brøde Israels Børn op paa alle deres Rejser.
Men under hele deres Vandring brød Israeliterne op, naar Skyen løftede sig fra Boligen;
37 Men naar Skyen ikke hævede sig, brøde de ikke op, indtil den Dag den hævede sig.
og naar Skyen ikke løftede sig, brød de ikke op, men ventede, til den atter løftede sig.
38 Thi Herrens Sky var over Tabernaklet om Dagen, og Ild var derover om Natten, for al Israels Huses Øjne, paa alle deres Rejser.
Thi HERRENS Sky laa over Boligen om Dagen, og om Natten lyste Ild i Skyen for alle Israeliternes Øjne under hele deres Vandring.

< 2 Mosebog 40 >