2 Mosebog 4

1 Og Mose svarede og sagde: Men se, de skulle ikke tro mig og ikke lyde min Røst; men de skulle sige: Herren har ikke aabenbaret sig for dig.

Mosese'a Ra Anumzamofo kenona hunteno, Ke'niama antahi onamige, zamentintima osanageno'a nankna hugahie? Na'ankure zamagra amanage hu'za Kagrikura hugahaze. Ra Anumzamo'a kagritera efore osu'ne hugahaze.

2 Og Herren sagde til ham, hvad er dette, du har i din Haand? og han sagde: En Stav.

Anante Ra Anumzamo'a anage huno antahige'ne, Na'a kazampina me'ne? huno antahigegeno Mosese'a azompani'e higeno,

3 Og han sagde: Kast den paa Jorden; og han kastede den paa Jorden; saa blev den til en Slange, og Mose flyede for den.

Ana azompa mopafi atro, higeno Mosese'a mopafi atregeno, ana azompamo'a osifave fore higeno, Mosese'a atreno kore fre'ne.

4 Da sagde Herren til Mose: Udræk din Haand og tag fat paa dens Hale; saa rakte han sin Haand ud og tog fat paa den, og den blev til en Stav i hans Haand;

Hagi Ra Anumzamo'a anage huno Mosesena asami'ne, Kazana antenka risonare azeri sga huo, higeno Mosese'a aza antegantuteno risonare azeri sga higeno, ete azompa fore hu'ne.

5 at de skulle tro, at Herren, deres Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har aabenbaret sig for dig.

Anumzamo asmino, e'inahu'za fore hanige'za, Ra Anumzana nezmafa Abrahamu Anumzane, Aisaki Anumzane Jekopu Anumzamo kagrite efore hu'ne hu'za zamentinti hugahaze.

6 Og Herren sagde ydermere til ham: Stik nu din Haand i din Barm; og han stak sin Haand i sin Barm, og han drog den ud og se, hans Haand var spedalsk som Sne.

Mago'ane Ra Anumzamo'a amanage huno asmi'ne, Hagi menina nakre kuka'afi kazana vazio, higeno Mosese'a azana nekre ku'afi vaziteno erizafigeno, leprosi namumo ana azampina fore huno efenentake hu'ne.

7 Og han sagde: Stik igen din Haand i din Barm; og han stak igen sin Haand i sin Barm; og han drog den ud af sin Barm, og se, da var den igen bleven som hans Kød.

Anante Ra Anumzamo'a amanage hu'ne, Hagi menina ana nakre kuka'afi kazana ete vazio, higeno Mosese'a ana azana ana nakre ku'afi eteno vaziteno erizafigeno, ana leprosi namuna fanane huno avufgamo'a knare huno ruga'a avufga'mo'ma me'neaza hu'ne.

8 Og det skal ske, dersom de ikke ville tro dig eller adlyde din Røst ved det første Tegn, da skulle de tro din Røst ved det andet Tegn.

Ra Anumzamo'a Mosesenkura anage huno asami'ne, Zamagrama kota avame'zamofonku'ma zamentinti osuge, antahi ogamisagenka, henka avame'za hnanke'za negesu'za zamentinti hugahaze.

9 Og det skal ske, dersom de end ikke skulle tro disse tvende Tegn og ej lyde din Røst, da skal du tage af Flodens Vand og øse paa det tørre; da skal det Vand, som du tog af Floden vorde, ja da skal det vorde til Blod paa det tørre.

Hu'neanagi tare avame'zamofonte'ma nege'za zamentinti nosu'za keka'a ontahisnagenka, Naeli timpinti mago'a tina afinka hagege mopafi tagi tro. E'ina'ma hanankeno'a ana timo'a hagege mopafina kora fore hugahie.

10 Og Mose sagde til Herren: Hør mig, Herre! jeg har ikke hidtildags været en veltalende Mand, ej heller siden du talede til din Tjener; thi jeg har et svart Maal og en svar Tunge.

Mosese'a Ra Anumzamofona amanage huno asmi'ne, Muse hugantoanki Ra Anumzamoka nagra kea huso'e nosu'na, korapa anahu hu'na mani'na e'noe. Meninena nagrane kegaga hananagi nagefu'namo'a kema huzampina knarera osige'na, kea hu so'e nosue.

11 Og Herren sagde til ham: Hvo giver Mennesket Mund? eller hvo gør stum eller døv eller seende eller blind? mon ikke jeg Herren?

Ra Anumzamo'a kenona huno, Iza vahe zamagira tro huzmante'ne? Iza ke osu vahero, zamagesa ankanire vahero, zamavu knarehu vahero, zamavu suhu vahera zamazeri nese? Nagra Ra Anumzamo'na e'inara hunezmantoe.

12 Saa gak nu; og jeg skal være med din Mund, og lære dig, hvad du skal tale.

E'ina hu'negu menina kagra vuge'na, Nagra kagrane mani'nena, kema hnana kea hugasmisnugenka hugahane.

13 Og han sagde: Hør mig, Herre! send nu, hvem du vil sende.

Hianagi Mosese'a amanage huno ke'nona hu'ne, Ra Anumzamoka muse hugantoanki mago'a vahe huzmanto.

14 Da blev Herrens Vrede optændt imod Mose, og han sagde: Kender jeg ikke Aron, din Broder, den Levit, at han kan tale vel? og se, han skal endog gaa ud imod dig, og naar han ser dig, da skal han glæde sig i sit Hjerte;

Anante Ra Anumzamo'a Mosesena rimpahenteno anage hu'ne, Anantega negafu Livae nera Aroni'a omaninefi? Nagra antahi'noankino agra knare zantfa huno kea hugahie. Hanki agra kantega eme tutagiha hugantenaku ne-eankino, eme kagesuno'a agu'areti huno musena hugantegahie.

15 og du skal tale til ham og lægge Ordene i hans Mund; og jeg skal være med din Mund og med hans Mund, og lære eder, hvad I skulle gøre.

Emema kagesnigenka, kema hania kea retro humige'na, Nagrani'a kagri kagite'ene agri agite'enena mani'nena inankna kea hugaha'e, rempi huranamisnugeta kea hugaha'e.

16 Og han skal tale for dig til Folket, og det skal ske, at han skal være din Mund, og du skal være ham som en Gud.

Aroni'a kagri kagi erino vahe'ma kema zmasami vahe mani'nigenka, kagra Anumzankna hunka agritera mani'nenka vahe'ma zmasamisia kea asamigahane.

17 Og tag denne Stav i din Haand, med hvilken du skal gøre Tegnene.

Hagi menina kagra kama vanohu azompa ka'a, avame'zama erifore'ma hananku erio.

18 Og Mose gik og kom igen til Jetro, sin Svigerfader, og sagde til ham: Kære, lad mig fare, saa vil jeg drage tilbage til mine Brødre, som ere i Ægypten, og se, om de endnu leve; og Jetro sagde til Mose: Gak i Fred.

Anantetira Mosese'a atreno nenemo ne' Jetronte vuno amanage hu'ne, Muse hugantoanki natrege'na ete Isipima mani'naza nafu nganaheintega vu'na, ofri mani'nazo ome zamaga'neno, higeno Jetro'a krimpa frune vuo huno hunte'ne.

19 Og Herren sagde til Mose i Midian: Gak, vend tilbage til Ægypten; thi alle de Mænd ere døde, som søgte efter dit Liv.

Mosese'a Midiani kumate mani'negeno Ra Anumzamo anage huno asmi'ne, Etenka Isipi vuo, na'ankure kahe fri'nakurema hu'naza vahe'mo'za ko' fri'naze.

20 Saa tog Mose sin Hustru og sine Sønner og førte dem paa et Asen, og han vendte tilbage til Ægyptens Land, og Mose tog Guds Stav i sin Haand.

Anage higeno, Mosese'a tare mofavre'ane nenarone zamavreno donki afu'mofo agofetu nezmanteno, Anumzamofo azompa'a azampi azerige'za Isipi vunaku vu'naze.

21 Og Herren sagde til Mose: Naar du gaar for at vende tilbage til Ægypten, da se til, at du for Faraos Aasyn gør alle disse Tegn, som jeg har givet i din Haand; men jeg vil forhærde hans Hjerte, at han ikke skal lade Folket fare.

Ra Anumzamo'a Mosesena anage huno asmi'ne, Isipima ete uhanatisunka, kaguvazama erifore huogu'ma hankvema kami'noa hanavereti Fero avuga maka kaguvazana erifore huo. Hu'neanagi Nagra arimpa azeri hankvetisugeno Israeli vahera zmatresnige'za ovugahaze.

22 Og du skal sige til Farao: Saa siger Herren: Israel er min Søn, min førstefødte.

Kagra anage hunka Ferona asamio, Ra Anumzamo'a amanage huno hu'ne, Israeli vahera kota ne' mofavre'ni'e.

23 Og jeg har sagt til dig: Lad min Søn fare, at han kan tjene mig, og du har vægret dig for at lade ham fare; se, jeg ihjelslaar din Søn, din førstefødte.

E'ina hu'negu Nagra anage hu'na kasami'noe, Israeli vahera zmatrege'za vu'za monora ome hunanteho. Hianagi kagra ke'ni'a ontahinka zmatranke'za ovu'nazagu, antahio, Nagra kota ne' mofavreka'a ahe frigahue!

24 Og det skete paa Vejen i Herberget, at Herren kom imod ham og vilde have slaget ham ihjel.

Mosese'ene naga'amo'za Isipi vunaku karanka nevu'za hani hige'za masenaku hazare, Ra Anumzamo'a Mosesena emegeno ahe frinaku hu'ne.

25 Da tog Zippora en skarp Sten og afskar sin Søns Forhud, og kastede den hen for hans Fødder og sagde: Du er mig en Blodbrudgom.

Hianagi anante Zipora'a mago asne'nea have kazi erino, nemofo oku avufamofo anoma'a taga huno, Mosese agiafi ome netreno anage hu'ne, kagra tamagerfa hunka nagritera kora eri tagi nenavega mani'nane hu'ne.

26 Da lod han ham være; men hun sagde da: En Blodbrudgom — for Omskærelsens Skyld.

Ana higeno Ra Anumzamo'a Mosesena ahe ofrigeno, Zipora'a amanage hu'ne, kora eri tagine'moka nenavezana hu'nane, na'ankure ne' mofavre'amofo oku avufga anoma'a taga hu'neazanku hu'ne. (Jen-Agf 17: 9-14).

27 Og Herren sagde til Aron: Gak imod Mose i Ørken; og han gik og mødte ham ved Guds Bjerg og kyssede ham.

Hagi Ra Anumzamo'a Aronina asmino, Ka'ma moparega vunka Mosesena omego, higeno Aronia vuno Anumzamofo agonare Mosesena omegeno agi antako nehuno, azeri frufra hu'ne.

28 Og Mose forkyndte Aron alle Ord af Herren, som havde udsendt ham, og alle de Tegn, som han havde befalet ham.

Ra Anumzamo'ma maka kema Mosesema nesamino, avame'zantmima huvenerino, ana avame zantmima omeri fore huo huno'ma hunte'nea kante anteno, ana maka kene avame'zanena Aronina asami'ne.

29 Saa gik Mose og Aron hen og samlede alle de ældste af Israels Børn.

Anante Mosese'ene Aronikea vuke maka Israeli vahe'mokizmi kva vahetmina ome zamazeri atru hu'na'e.

30 Og Aron talede alle de Ord, som Herren havde talet med Mose; og han gjorde Tegnene for Folkets Øjne.

Anante Aroni'a Ra Anumzamo'ma Mosesema asmi'nea kea ana maka Israeli vahe'mokizmi nezmasamino, avame'zantamina zamavurera erifore hu'ne.

31 Og Folket troede, og der de hørte, at Herren havde besøgt Israels Børn, og at han havde set deres Elendighed, da bøjede de sig og tilbade.

Israeli vahe'mo'za zamentinti nehu'za, Isipima zamazeri havizama hu'naza zama Anumzamo antahino keno'ma hu'nea nanekema Aroni'ma zamasamige'za nentahi'za, Israeli vahe'mo'za kepri hu'za Anumzamofo mono hunte'naze.