2 Mosebog 4

1 Og Mose svarede og sagde: Men se, de skulle ikke tro mig og ikke lyde min Røst; men de skulle sige: Herren har ikke aabenbaret sig for dig.

Hinlah Mose avel'in akiphin kit in, “Eitahsan lel-u henlang kathusei ngai hih uleh iti tantem? 'Nangma heng'a Pakai akilah kha him him poi' tiu leh iti tantem?”

2 Og Herren sagde til ham, hvad er dette, du har i din Haand? og han sagde: En Stav.

Chuin Pakaiyin ajah a, “Nakhut a nachoi chu ipi ham?” tia adoh le, Mosen a donbut in “Tenggol ahi,” ati.

3 Og han sagde: Kast den paa Jorden; og han kastede den paa Jorden; saa blev den til en Slange, og Mose flyede for den.

Pakaiyin ajah a, “Tol'ah seplhan,” ati. Hichun Mosen tenggol chu tol'ah asep lhan, chuin gul ahung kisoh tan! Mose anung chop jeng'in ahi.

4 Da sagde Herren til Mose: Udræk din Haand og tag fat paa dens Hale; saa rakte han sin Haand ud og tog fat paa den, og den blev til en Stav i hans Haand;

Chuin Pakaiyin aheng'a, “nakhut lhangdoh in lang ameiyin man tem'in” ati. Hichun Mosen akhut alhangdoh in aman in ahile, akhut ah kelngoi chinna tenggol ahung kinung soh doh kit tan ahi.

5 at de skulle tro, at Herren, deres Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har aabenbaret sig for dig.

Pakaiyin ajah-a, “Hiche melchih nahi nabol ding ahi. Chuteng apu apateu Pathen - Abraham Pathen, Isaac Pathen chuleh Jacob Pathen chu nangma heng'ah akilah mong'e ti ahin tahsan dingu ahi,” ati.

6 Og Herren sagde ydermere til ham: Stik nu din Haand i din Barm; og han stak sin Haand i sin Barm, og han drog den ud og se, hans Haand var spedalsk som Sne.

Chuin Pakaiyin Mose heng'ah, “Tunna khut chu na pon ah sung nadip a koiyin,” atile, Mose'n jong akhut chu apon ah sung adip a akoiyin, akhut chu alah doh kit a ahile, akhut chu avun aphah in buhbang bangin abang jeng'in ahi.

7 Og han sagde: Stik igen din Haand i din Barm; og han stak igen sin Haand i sin Barm; og han drog den ud af sin Barm, og se, da var den igen bleven som hans Kød.

Pakaiyin, “Tun nakhut chu napon ah sung nadip'a avel'in koikit tem in,” atin ahi. Hijeh chun Mose in jong akhut chu anung koilut kit in, chuin ala doh kit in ahile atidang bang'in atahsa adamsel tan ahi.

8 Og det skal ske, dersom de ikke ville tro dig eller adlyde din Røst ved det første Tegn, da skulle de tro din Røst ved det andet Tegn.

Pakaiyin Mose heng'a asei jin, “ijem tia nangma natahsan lou uva chule melchih na masapen jeng'a jong atahsan theilou uva ahile, melchina anichanna a atahsan diu ahi tai.

9 Og det skal ske, dersom de end ikke skulle tro disse tvende Tegn og ej lyde din Røst, da skal du tage af Flodens Vand og øse paa det tørre; da skal det Vand, som du tog af Floden vorde, ja da skal det vorde til Blod paa det tørre.

Chule hiche melchih na teni jeng'a jong atahsan thei lou'uva ahile, Nile Vadunga kon in twi themkhat la in lang tolgo laiya sung lhan. Hichu nabol teng, Nile Vadung twi chu tolgo laiya thisan kisoh ding ahi,” ati.

10 Og Mose sagde til Herren: Hør mig, Herre! jeg har ikke hidtildags været en veltalende Mand, ej heller siden du talede til din Tjener; thi jeg har et svart Maal og en svar Tunge.

Ahin Mose Pakai heng'a ataovin, “O Pakai, keima thusei them kahipoi. Achesa phat hihen, chule tujeng in jong, kahenga thu nasei nung hijong leh, ka lei a-oh jin, chule kathusei a-ngongkai jie,” ati.

11 Og Herren sagde til ham: Hvo giver Mennesket Mund? eller hvo gør stum eller døv eller seende eller blind? mon ikke jeg Herren?

Hichun Pakaiyin Mose adong paijin, “Koiham mihem kam sem? Koi ham mihem apaothei ahilou leh apaomo, kho jathei ahilou leh ana ngong, kho muthei ahilou leh micho umsah nadia gellhuh na sem ji? Hichu Keima, na Pakai kahi hilou ham?

12 Saa gak nu; og jeg skal være med din Mund, og lære dig, hvad du skal tale.

Tun chen! napao doh na chan'a Ka umpi ding, chule na thusei na chan'a Keiman kalamhil ding nahi,” ati.

13 Og han sagde: Hør mig, Herre! send nu, hvem du vil sende.

Ahinlah Mose avel in Pakai heng'a ataovin, “Pakai, lungset tah in! midang khattou sol tan,” ati.

14 Da blev Herrens Vrede optændt imod Mose, og han sagde: Kender jeg ikke Aron, din Broder, den Levit, at han kan tale vel? og se, han skal endog gaa ud imod dig, og naar han ser dig, da skal han glæde sig i sit Hjerte;

Chuin Pakai Mose chung'a alung hang tan, “Aphai,” ati. “Na sopipa Levi mi Aaron um'a hilou ham? Aman lei kileh pel'in thu aseitheiye ti keiman kahei. Chule vetan! Tun nang toh kimuto ding in ahung tai. Nang toh kimu ding lung thanop na'a dim ahi,” ati.

15 og du skal tale til ham og lægge Ordene i hans Mund; og jeg skal være med din Mund og med hans Mund, og lære eder, hvad I skulle gøre.

Ama chu houlim pin lang, thuho hi akamsung'a mop in. Keiman napao doh na chan lhon'a ka umpi ding, na ni lhon'a nathilbol nachan lhon'a nalamhil lhon nang'e, ati.

16 Og han skal tale for dig til Folket, og det skal ske, at han skal være din Mund, og du skal være ham som en Gud.

“Aaron hi nangma ding'a miho lah a thuseija pang ding ahi. Nangma ding'a nakam sung'a pang ding chule ama ding'a nangma hi Pathen khel'a na din ding, aman ipi asei ding nahil ding ahi,” ati.

17 Og tag denne Stav i din Haand, med hvilken du skal gøre Tegnene.

Na kelngoi tenggol hi kichoiyin lang, melchih na bol ding'a ka thumop chengse bol nading'in mang chan,” ati.

18 Og Mose gik og kom igen til Jetro, sin Svigerfader, og sagde til ham: Kære, lad mig fare, saa vil jeg drage tilbage til mine Brødre, som ere i Ægypten, og se, om de endnu leve; og Jetro sagde til Mose: Gak i Fred.

Hijeh chun Mose in lam anu-pa-pa Jethro heng lam'a akile tan ahi. “Lungset tah in kasopi ho heng lam Egypt gam'a kile tange,” tin Mosen aseiyin, “Hing nalaiyu hinauvam tijong hepha lou kahi,” ati in ahile, Jethro in “lungmong in chen,” tin adonbut in ahi.

19 Og Herren sagde til Mose i Midian: Gak, vend tilbage til Ægypten; thi alle de Mænd ere døde, som søgte efter dit Liv.

Mose in Median adalhah masang'in Pakaiyin aheng'a aseiyin, “Egypt a kile tan, ijeh-inem itileh nangma nathat nom ho abonchauvin athi gam tauve,” ati.

20 Saa tog Mose sin Hustru og sine Sønner og førte dem paa et Asen, og han vendte tilbage til Ægyptens Land, og Mose tog Guds Stav i sin Haand.

Hijeh chun Mose in ajinu leh achate akipuiyin, sangan chunga atousah in, chuin Egypt gam'a akile tauvin ahi. Akhut a Pathen tenggol chu achoiyin ahi.

21 Og Herren sagde til Mose: Naar du gaar for at vende tilbage til Ægypten, da se til, at du for Faraos Aasyn gør alle disse Tegn, som jeg har givet i din Haand; men jeg vil forhærde hans Hjerte, at han ikke skal lade Folket fare.

Pakaiyin Mose heng'a aseiyin, “Egypt gamsung nalelhun teng, Pharaoh henga chen lang keiman bol ding'a thuneina kapeh bang'in thil kidang ho jouse abonchan gabol'in, ati. Ahinlah Keiman alungthim kasuh tah ding chuteng miho chedoh ding aphal lou ding ahi.”

22 Og du skal sige til Farao: Saa siger Herren: Israel er min Søn, min førstefødte.

“Chuteng nangman aheng'a nasei ding, “Hiche hi Pakai thusei ahiye: Israel hi keima chapa peng masapen ahi.”

23 Og jeg har sagt til dig: Lad min Søn fare, at han kan tjene mig, og du har vægret dig for at lade ham fare; se, jeg ihjelslaar din Søn, din førstefødte.

Keiman thu kapeh nahi, “Ka chapa soldoh tan, chuti leh aman keima eihou thei ding ahi.”'Ahivanga nangman nah sah louva na koi jeh in, tua hi keiman nang chapa amasapen katha ding ahi tai!”' ati.

24 Og det skete paa Vejen i Herberget, at Herren kom imod ham og vilde have slaget ham ihjel.

Egypt gam ajot laiyun Mose leh a insung mite jan geh din ngahmun khat'a akinga tauvin, Pakaiyin amapa chu akimaitopin, amapa chu atha pai ding ahitai.

25 Da tog Zippora en skarp Sten og afskar sin Søns Forhud, og kastede den hen for hans Fødder og sagde: Du er mig en Blodbrudgom.

Amavang Mose jinu Zipporah, in songiel chem alan achapa chep atan peh in ahi. Amanun chep chu amapa keng atohkhah sah in hiti hin aseiye, “Tua hi nangma hiche thisan jal'a kei dia moulang nahitai,” ati.

26 Da lod han ham være; men hun sagde da: En Blodbrudgom — for Omskærelsens Skyld.

(Amanun “thisan jal'a moulang” tia asei chu chep tan chu aseina ahi.) Chujou chun Pakaiyin amapa chu adalhatai.

27 Og Herren sagde til Aron: Gak imod Mose i Ørken; og han gik og mødte ham ved Guds Bjerg og kyssede ham.

Tun Pakaiyin Aaron henga, “Mose kimupi din Gamthip lam'a khun chedoh in,” ati. Hijeh chun Aaron Pathen molsang lam'a achen Mose aga kimupi in, a angkoiyin ahi.

28 Og Mose forkyndte Aron alle Ord af Herren, som havde udsendt ham, og alle de Tegn, som han havde befalet ham.

Hichun Mose in jong Aaron jah a Pakaiyin sei dinga athupeh jouse ajah a asei peh tan ahi. Chule bol dinga athupeh thil kidang melchih naho chung chang ho chu aseipeh tan ahi.

29 Saa gik Mose og Aron hen og samlede alle de ældste af Israels Børn.

Chuin Mose le Aaron Egypt gam ahung kile lhon'in Israel upa jouse abonchan akoukhom lhon tan ahi.

30 Og Aron talede alle de Ord, som Herren havde talet med Mose; og han gjorde Tegnene for Folkets Øjne.

Aaron in Pakaiyin Mose athumop chengse chu abonchan amaho jah a aseipeh soh keiyin, Chule Mose in melchihna thil kidang hochu aheng uvah abol in avetsah soh kei uve.

31 Og Folket troede, og der de hørte, at Herren havde besøgt Israels Børn, og at han havde set deres Elendighed, da bøjede de sig og tilbade.

Hichun Israel miten Mose leh Aaron chu Pathen in ahin sol mong ahi ti atahsan tauve. Pakaiyin amaho chung chang agelkhoh in agim hesoh nau amu taiti ajahdoh phat un, abohkhup uvin ahou tauvin ahi.