< 2 Mosebog 35 >

1 Og Mose lod al Israels Børns Menighed samle og sagde til dem: Disse ere de Ord, som Herren befalede, at I skulle gøre;
Igitur congregata omni turba filiorum Israël, dixit ad eos: Hæc sunt quæ jussit Dominus fieri.
2 seks Dage skal al Gerning gøres, men den syvende Dag skal være eder hellig, en Sabbatshvile for Herren; hver den, som gør nogen Gerning paa den, skal dødes.
Sex diebus facietis opus: septimus dies erit vobis sanctus, sabbatum, et requies Domini: qui fecerit opus in eo, occidetur.
3 I skulle ingen Ild optænde i nogen af eders Boliger paa Sabbatsdagen.
Non succendetis ignem in omnibus habitaculis vestris per diem sabbati.
4 Og Mose sagde til al Israels Børns Menighed saaledes: Dette er det Ord, som Herren befalede, sigende:
Et ait Moyses ad omnem catervam filiorum Israël: Iste est sermo quem præcepit Dominus, dicens:
5 Tager, af hvad eder tilhører, en Offergave til Herren; hver som er villig af sit Hjerte, skal fremføre den, en Offergave til Herren: Guld og Sølv og Kobber,
Separate apud vos primitias Domino. Omnis voluntarius et prono animo offerat eas Domino: aurum et argentum, et æs,
6 og blaat uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt Linned og Gedehaar,
hyacinthum et purpuram, coccumque bis tinctum, et byssum, pilos caprarum,
7 og rødlødede Væderskind og Grævlingeskind og Sithimtræ,
pellesque arietum rubricatas, et janthinas, ligna setim,
8 og Olie til Lysning og Urter til Salveolie og til vellugtende Røgelse,
et oleum ad luminaria concinnanda, et ut conficiatur unguentum, et thymiama suavissimum,
9 og Onyksstene og Stene til at indfatte, til Livkjortlen og til Brystspannet.
lapides onychinos, et gemmas ad ornatum superhumeralis et rationalis.
10 Og hver af eder, som er viis i Hjertet, de skulle komme og gøre alt det, som Herren har befalet:
Quisque vestrum sapiens est, veniat, et faciat quod Dominus imperavit:
11 Tabernaklet med dets Paulun og dets Dække, med dets Hager og dets Fjæle, dets Tværstænger, dets Støtter og dets Fødder;
tabernaculum scilicet, et tectum ejus, atque operimentum, annulos, et tabulata cum vectibus, paxillos, et bases:
12 Arken med dens Stænger, Naadestolen og Dækkets Forhæng;
arcam et vectes, propitiatorium, et velum, quod ante illud oppanditur:
13 Bordet med dets Stænger og alle dets Redskaber og Skuebrødet;
mensam cum vectibus et vasis, et propositionis panibus:
14 og Lysestagen til Lysningen med dens Redskaber og dens Lamper og Olie til Lysningen;
candelabrum ad luminaria sustentanda, vasa illius et lucernas, et oleum ad nutrimenta ignium:
15 og Røgelsealteret med dets Stænger og Salveolien og vellugtende Røgelse, og Dækket for Døren, for Tabernaklets Dør;
altare thymiamatis, et vectes, et oleum unctionis et thymiama ex aromatibus: tentorium ad ostium tabernaculi:
16 Brændofrets Alter med dets Kobbergitter, med dets Stænger og alle dets Redskaber, Kedlen med dens Fod;
altare holocausti, et craticulam ejus æneam cum vectibus et vasis suis: labrum et basim ejus:
17 Omhængene til Forgaarden med dens Støtter og dens Fødder, og Dækket for Forgaardens Port;
cortinas atrii cum columnis et basibus, tentorium in foribus vestibuli,
18 Sømmene til Tabernaklet og Sømmene til Forgaarden og deres Snore;
paxillos tabernaculi et atrii cum funiculis suis:
19 Tjenestens Klæder til at tjene med i Helligdommen; hellige Klæder til Aron, Præsten, og Klæder til hans Sønner til at gøre Præstetjeneste udi.
vestimenta, quorum usus est in ministerio sanctuarii, vestes Aaron pontificis ac filiorum ejus, ut sacerdotio fungantur mihi.
20 Saa gik de ud, al Israels Børns Menighed, fra Mose Aasyn.
Egressaque omnis multitudo filiorum Israël de conspectu Moysi,
21 Og de kom, hver Mand, hvis Hjerte førte ham dertil, og hver den, hvis Aand frivillig drev ham dertil, de fremførte Offergave til Herren, til Forsamlingens Pauluns Gerning og til alt Arbejdet dermed og til de hellige Klæder.
obtulerunt mente promptissima atque devota primitias Domino, ad faciendum opus tabernaculi testimonii. Quidquid ad cultum et ad vestes sanctas necessarium erat,
22 Og de kom, Mændene saa vel som Kvinderne, hver som var villig i Hjertet, de frembare Hægter og Smykker og Ringe og Kæder, alle Haande Guldtøj; og hver Mand kom, som havde ladet en Gave af Guld røre for Herren.
viri cum mulieribus præbuerunt, armillas et inaures, annulos et dextralia: omne vas aureum in donaria Domini separatum est.
23 Og hver Mand, hos hvem der fandtes blaat uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt Linned og Gedehaar og rødlødede Væderskind og Grævlingeskind, de førte det frem.
Si quis habebat hyacinthum, et purpuram, coccumque bis tinctum, byssum et pilos caprarum, pelles arietum rubricatas, et janthinas,
24 Hver som havde en Offergave af Sølv og Kobber, de bragte den frem som en Offergave til Herren; og hver, hos hvem Sithimtræ fandtes til noget Slags Arbejde, de førte det frem.
argenti, ærisque metalla, obtulerunt Domino, lignaque setim in varios usus.
25 Og hver Kvinde, som var viis i Hjerte, spandt med sine Hænder, og de fremførte det, de havde spundet: Blaat uldent og Purpur, Skarlagen og hvidt Linned.
Sed et mulieres doctæ, quæ neverant, dederunt hyacinthum, purpuram, et vermiculum, ac byssum,
26 Og alle Kvinder, hvis Hjerte bevægede dem dertil, og som havde Forstand derpaa, spandt Gedehaarene.
et pilos caprarum, sponte propria cuncta tribuentes.
27 Men Fyrsterne bragte Onyksstene og Stene til at indfatte, til Livkjortlen og til Brystspannet,
Principes vero obtulerunt lapides onychinos, et gemmas ad superhumerale et rationale,
28 og Urterne og Olien til Lysning og til Salveolien og til vellugtende Røgelse.
aromataque et oleum ad luminaria concinnanda, et ad præparandum unguentum, ac thymiama odoris suavissimi componendum.
29 Hver Mand og Kvinde af Israels Børn, hvem deres Hjerte drev til frivilligt at bringe noget til al den Gerning, som Herren ved Mose havde befalet at udføre, bragte en frivillig Gave til Herren.
Omnes viri et mulieres mente devota obtulerunt donaria, ut fierent opera, quæ jusserat Dominus per manum Moysi. Cuncti filii Israël voluntaria Domino dedicaverunt.
30 Og Mose sagde til Israels Børn: Ser, Herren har kaldet ved Navn Bezaleel, en Søn af Uri, som var en Søn af Hur, af Juda Stamme.
Dixitque Moyses ad filios Israël: Ecce, vocavit Dominus ex nomine Beseleel filium Uri, filii Hur de tribu Juda,
31 Og Guds Aand har opfyldt ham med Visdom, med Forstand og med Kundskab, og det til alle Haande Gerning;
implevitque eum spiritu Dei, sapientia et intelligentia, et scientia et omni doctrina,
32 og til at udtænke Kunstværker, at arbejde i Guld og i Sølv og i Kobber;
ad excogitandum, et faciendum opus in auro, et argento, et ære,
33 og til at udskære Stene til at indfatte, og til at udskære Træ, til at gøre alle Haande kunstig Gerning;
sculpendisque lapidibus, et opere carpentario, quidquid fabre adinveniri potest,
34 og han har givet i hans Hjerte Visdom til at undervise andre, baade ham og Oholiab, Ahisamaks Søn, af Dans Stamme.
dedit in corde ejus: Ooliab quoque filium Achisamech de tribu Dan:
35 Han har opfyldt dem med Visdom i Hjertet til at gøre alle Haande Gerning, deres, som udskære, og deres, som virke, og deres, som stikke i blaat uldent og i Purpur, i Skarlagen og i hvidt Linned, og Væveres, deres, som gøre alle Haande Gerning og udtænke Kunstværker.
ambos erudivit sapientia, ut faciant opera abietarii, polymitarii, ac plumarii, de hyacintho ac purpura, coccoque bis tincto, et bysso, et texant omnia, ac nova quæque reperiant.

< 2 Mosebog 35 >