< 2 Mosebog 34 >
1 Og Herren sagde til Mose: Udhug dig to Stentavler som de første, saa vil jeg skrive de Ord paa Tavlerne, som vare paa de første Tavler, som du sønderbrød.
Jehova Nyasaye nowacho ne Musa niya, “Paa kite ariyo machal gi mane okwongo ka kendo anandikie weche mane ni e kite mokwongo mane itoyo.
2 Og vær rede til i Morgen, og stig aarle op paa Sinai Bjerg, og staa der for mig paa Bjergets Top.
Bed moikore gokinyi kendo ibi ira ewi Got Sinai kendo kanyo ema anaromie kodi.
3 Og der skal ingen gaa op med dig, og heller ikke maa nogen lade sig se paa det hele Bjerg; hverken Kvæg eller Øksne skulle gaa paa Græs hen imod dette Bjerg.
Onge ngʼato angʼata manobi kodi kata manobed machiegni ewi got kata mana chiayo kod kweth mag dhok kik kwaa e alwora mar godno.”
4 Og han udhuggede to Stentavler som de første, og Mose stod aarle op om Morgenen og steg op paa Sinai Bjerg, som Herren befalede ham, og han tog de to Stentavler i sin Haand.
Kuom mano Musa nopayo kite ariyo machal gi mane okwongo ka kendo nodhi ewi Got Sinai gokinyi kotingʼogi e lwete mana kaka Jehova Nyasaye nosechike.
5 Og Herren kom ned i Skyen og stod der hos ham og udraabte ved Navn: Herren!
Eka Jehova Nyasaye nolor koa ei boche kendo nochungʼ kanyo kod Musa kohulone nyinge mar Jehova Nyasaye.
6 Og Herren gik forbi for hans Ansigt og raabte: Herren, Herren er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed,
Kendo nokadho e nyim Musa kohulo niya, Jehova Nyasaye, Jehova Nyasaye, ma jangʼwono kendo ma kecho ji, ahora mos bende agundho gihera kod adiera,
7 som bevarer Miskundhed mod tusinde Led og forlader Misgerning og Overtrædelse og Synd, og som ikke skal holde den skyldige for uskyldig, som hjemsøger Fædrenes Misgerning paa Børn og paa Børnebørn, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led.
ka anyiso hera ne ji gana gi gana kendo aweyo ni ji timbegi maricho, wich teko kod richo. To kata kamano, ok akwan joricho kaka joma kare; to akumo nyithindo gi nyikwayo nyaka tiengʼ mar adek kod mar angʼwen nikech richo kweregi.
8 Og Mose skyndte sig og bøjede sig til Jorden og tilbad.
Musa nokulore nyaka e lowo mapiyo nono mi olamo.
9 Og han sagde: Kære, dersom jeg har fundet Naade for dine Øjne, Herre, da gaa Herren nu midt iblandt os; thi dette er et haardnakket Folk, og du ville forlade os vor Misgerning og vor Synd, og tage os til Arv!
Nowacho niya, “Yaye Ruoth Nyasaye, ka ayudo ngʼwono e nyim wangʼi, to yie idhi kodwa. Kata obedo ni jogi gin joma tokgi tek kamano, to wenwa kuom timbewa mamono kod richowa kendo kwan-wa kaka mwanduni.”
10 Og han sagde: Se, jeg vil gøre en Pagt; for hele dit Folk vil jeg gøre underfulde Ting, som ikke ere skabte i noget Land eller hos noget Folkefærd; og hele det Folk, som du er midt iblandt, skal se Herrens Gerning; thi den er forfærdelig, den som jeg skal gøre med dig.
Eka Jehova Nyasaye nowacho niya, “Atimo kodi singruok. E nyim jogi duto abiro timo honni madongo mapok otimie oganda moro amora e piny. Jogo mudak e kindgi biro neno kaka timbe ma an Jehova Nyasaye abiro timo dongo.
11 Hold du det, som jeg befaler dig i Dag, se, jeg vil uddrive for dig Amoriter og Kananiter og Hethiter og Feresiter og Heviter og Jebusiter.
Rituru chike ma amiyou kawuono. Abiro riembo oko e nyimu jo-Amor, jo-Kanaan, jo-Hiti, jo-Perizi, jo-Hivi kod jo-Jebus.
12 Forvar dig, at du ej gør Pagt med nogen Indbygger i det Land, til hvilket du kommer, paa det han ikke bliver til en Snare midt iblandt dig;
Beduru motangʼ ne timo winjruok gi jogo modak e pinyno ma udhiyoe, nono to ginibednu obadho.
13 men I skulle nedbryde deres Altere og sønderbryde deres Billeder og omhugge deres Astartebilleder;
Mukuru kendegi mag misengini, touru kitegi mopa milamo kendo tongʼuru sirnigi mag Ashera.
14 thi du skal ikke tilbede en anden Gud; thi Herren hedder nidkær, han er en nidkær Gud:
Kik ulam nyasaye moro amora nikech Jehova Nyasaye en Nyasaye ma janyiego.
15 At du ikke gør Pagt med nogen Indbygger i det Land; thi de kunde bole efter deres Guder og ofre til deres Guder, og en kunde indbyde dig, at du aad af hans Offer;
“Beduru motangʼ ne timo winjruok gi jogo modak e pinyno; nimar ka gilamo nyisechegi e yor dwanyruok kendo gitimo misengini gibiro luongou kendo ubiro chamo chiembgi mag misengini.
16 og du kunde tage af hans Døtre til dine Sønner, og hans Døtre kunde bole efter deres Guder og faa dine Sønner til at bole efter deres Guder.
To bende ka ukawo nyigi moko mondo obed mond yawuotu mi nyigigo odwanyore kendgi gi nyisechegigo, to gibiro miyo yawuotu timo kamano.
17 Du skal ingen støbte Guder gøre dig.
“Kik ulos nyiseche mothedhi mag mula mondo ulam.
18 Du skal holde de usyrede Brøds Højtid, du skal æde usyrede Brød i syv Dage, som jeg har befalet dig til den bestemte Tid i Abib Maaned; thi i Abib Maaned gik du ud af Ægypten.
“Timuru nyasi mar Sawo mar makati ma ok oketie thowi kuom ndalo abiriyo kaka nachikou. Timuru mano e kinde moketi e dwe mar Abib, nimar e dweno ema ne agoloue e piny Misri.
19 Alt det, som aabner Moders Liv, hører mig til, og alt det, som er en Han af dit Kvæg, og som aabner Moders Liv, være sig Okse eller Lam.
“Nyak mokwongo mar nyodo e kind jo-Israel en mara, bed ni en dhano kata jamni.
20 Men det førstefødte af Asener skal du løse med et Lam, og dersom du ikke vil løse det, da skal du bryde Halsen itu paa det; alle førstefødte af dine Sønner skal du løse, og mit Ansigt skal ikke ses tomhændet.
Waruru nyodo mokwongo mar punda gi nyarombo, to ka ok unyal ware, to tururu ngʼute. Waruru yawuotu makayo. “Onge ngʼama onego obi e nyima gi lwete nono.
21 Seks Dage skal du arbejde, og paa den syvende Dag skal du hvile; med Pløjningen og med Høsten skal du hvile.
“Kuom ndalo auchiel unutim tijeu to odiechiengʼ mar abiriyo unuywe; kata mana e kinde mag pur kod keyo bende nyaka uywe.
22 Og du skal holde Ugernes Højtid med Førstegrøden af Hvedehøsten, og Indsamlingens Højtid naar Aaret er omme.
“Timuru nyasi mar Sawo mar Jumbe gi keyo mar nyak mokwongo mar ngano kod Sawo mar Pono Olembe e rumb higa.
23 Tre Gange om Aaret skal alt dit Mandkøn ses for den Herre Herres, Israels Guds, Ansigt.
Jou machwo duto nyaka chopi e nyim Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto, ma Nyasach Israel nyadidek e higa.
24 Thi jeg skal uddrive Hedningerne for dit Ansigt og gøre dit Landemærke vidt; og ingen skal begære dit Land, naar du gaar op at lade dig se for Herren din Guds Ansigt tre Gange om Aaret.
Abiro riembo oko ogendini bende abiro yaro tongʼ mar pinyu kendo onge ngʼat manobed gi gombo kuom pinyu e kinde ma udhi ir Jehova Nyasaye ma Nyasachu ngʼato ka ngʼato nyadidek e higa.
25 Du skal ikke ofre mit Slagtoffers Blod med syret Brød; og Paaskehøjtidens Slagtoffer skal ikke ligge Natten over til om Morgenen.
“Kik uchiwna remo motimgo misango kaachiel gi gimoro amora moketie thowi, kendo misango moro amora mochiw chiengʼ nyasi mar Pasaka kik dongʼ nyaka okinyi.
26 Det første af din Jords Førstegrøde skal du bære til Herren din Guds Hus; du skal ikke koge et Kid i dets Moders Mælk.
“Keluru cham mabeyo mokwongo nyaknu e lowo e od Jehova Nyasaye ma Nyasachu. “Kik uted nyadiel ma pod dhodho cha min.”
27 Og Herren sagde til Mose: Skriv dig disse Ord; thi efter disse Ords Lydelse har jeg gjort en Pagt med dig og med Israel.
Eka Jehova Nyasaye nowacho ne Musa niya, “Ndik wechegi piny nimar kaluwore gi wechegi asetimo singruok kodi kaachiel gi jo-Israel.”
28 Og han var der hos Herren fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, han aad ikke Brød og drak ikke Vand; og han skrev paa Tavlerne Pagtens Ord, de ti Ord.
Musa nobedo gi Jehova Nyasaye kuno kuom ndalo piero angʼwen odiechiengʼ gotieno, ka ok ocham makati kata modho pi. Kendo nondiko weche mag singruokgi e kite mopa miluongi ni Chike Apar.
29 Og det skete, der Mose gik ned ad Sinai Bjerg, da havde Mose to Vidnesbyrdstavler i sin Haand, der han gik ned ad Bjerget; og Mose vidste ikke, at Huden paa hans Ansigt skinnede deraf, at han havde talet med ham.
Kane Musa olor koa e Got Sinai gi kite ariyo mopa mag Sandug Muma kotingʼo e lwete to ne ok ongʼeyo ni lela wangʼe ne rieny nikech nosewuoyo gi Jehova Nyasaye.
30 Og Aron og alle Israels Børn saa Mose, og se, hans Ansigts Hud skinnede; da frygtede de for at komme nær til ham.
Kane Harun kod jo-Israel duto oneno ka lela wangʼ Musa rieny, negiluoro biro bute machiegni.
31 Da kaldte Mose ad dem, og de vendte om til ham, Aron og alle Fyrsterne af Menigheden, og Mose talede til dem.
To Musa noluongogi; omiyo Harun kod jodongo duto mag oganda Israel noduogo ire mi owuoyo kodgi.
32 Og derefter nærmede alle Israels Børn sig; saa befalede han dem alt det, som Herren havde talet med ham paa Sinai Bjerg.
Bangʼe jo-Israel duto nobiro machiegni kode kendo ne omiyogi chike duto ma Jehova Nyasaye nosemiye e Got Sinai.
33 Og Mose lod af at tale med dem, og han lagde et Dække over sit Ansigt.
Kane Musa otieko wuoyo kodgi, noketo ragengʼ e wangʼe.
34 Og naar Mose gik ind for Herren til at tale med ham, tog han Dækket af, indtil han gik ud igen; og han gik ud og talede til Israels Børn, hvad ham var befalet.
To e kinde moro amora mane odhi e nyim Jehova Nyasaye mondo owuo kode, to nogolo ragengʼno nyaka owuog e nyime. Kane owuok oko mi onyiso jo-Israel gima Jehova Nyasaye osewachone, negineno wangʼe karieny.
35 Og Israels Børn saa Mose Ansigt, at Mose Ansigts Hud skinnede; saa lagde Mose igen Dækket over sit Ansigt, indtil han gik ind igen at tale med ham.
Eka Musa ne gengʼo wangʼe kendo nyaka chop ochak odhi owuo gi Jehova Nyasaye kendo.