2 Mosebog 34

1 Og Herren sagde til Mose: Udhug dig to Stentavler som de første, saa vil jeg skrive de Ord paa Tavlerne, som vare paa de første Tavler, som du sønderbrød.

Pakayin Mose henga thu aseijin, “Masang ngaiya bang'in songpheng'ni suiyin lang, hiche song pheng teni achu masang'a nangman nasekeh songpheng teni chung'a kijih thuchang chu keiman ka hin sut kit ding ahi.”

2 Og vær rede til i Morgen, og stig aarle op paa Sinai Bjerg, og staa der for mig paa Bjergets Top.

“Kigo'in lang jingkah teng'le Sinai molsang lam'a nahung kal touding, molsang vum'a kaheng'a nahung din ding ahi,” ati.

3 Og der skal ingen gaa op med dig, og heller ikke maa nogen lade sig se paa det hele Bjerg; hverken Kvæg eller Øksne skulle gaa paa Græs hen imod dette Bjerg.

“Koima dang na hin kilhon pithei lou ding, hiche molsang jousea khu koi macha dang kilah thei lou ding ahi. Kelngoi hon ahin gancha kitiphot khat jeng cha jong molsang lah a khu nalhat sah lou ding ahi.”

4 Og han udhuggede to Stentavler som de første, og Mose stod aarle op om Morgenen og steg op paa Sinai Bjerg, som Herren befalede ham, og han tog de to Stentavler i sin Haand.

Mose'n jong masang'abang bang chun songpheng ni asuiyin, ajing jingkah matah'in athoudoh'in Pakai thupeh bang chun Sinai molsang chung vum'a ache tou tan, song pheng teni achoijin a kaltou tai.

5 Og Herren kom ned i Skyen og stod der hos ham og udraabte ved Navn: Herren!

“Molvum lama kon'in Pakai chu mei bol in ahung tan chuin Mose toh'a ding khom lhonne. Chuin Pakai min chu sangtah in akouvin ahi.”

6 Og Herren gik forbi for hans Ansigt og raabte: Herren, Herren er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed,

“Pakai jong Mose masa lang lama chen, a sei peh in, Pakai, Pakai hepi them le lunghang vah lou iti channa mi lungset them le dihna dimset jeng tin asei in ahi.”

7 som bevarer Miskundhed mod tusinde Led og forlader Misgerning og Overtrædelse og Synd, og som ikke skal holde den skyldige for uskyldig, som hjemsøger Fædrenes Misgerning paa Børn og paa Børnebørn, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led.

“Mihem asang asang chung'a lungset na nei jing, themmona le suhkhel na jouse jong ngaidam jia, amavang themmona alembaseh'a umsah lou mipa le chate kikah atute channa natong jing ding, chule khang thumle-li channa natong theiya ahi,” ati.

8 Og Mose skyndte sig og bøjede sig til Jorden og tilbad.

“Mose jong tol lhamma akun'in chibai aboh paijin ahi.”

9 Og han sagde: Kære, dersom jeg har fundet Naade for dine Øjne, Herre, da gaa Herren nu midt iblandt os; thi dette er et haardnakket Folk, og du ville forlade os vor Misgerning og vor Synd, og tage os til Arv!

“Mose'n aseijin, “O Pakai nangma mitmua lunglhaina kachanna ahile, nahenga kataove, Pakai hi kalah uvah hung um henlang, kathemmo nao le kachonset najouse ngaidamin, nagoulo thei din neisem taovin,” ati.

10 Og han sagde: Se, jeg vil gøre en Pagt; for hele dit Folk vil jeg gøre underfulde Ting, som ikke ere skabte i noget Land eller hos noget Folkefærd; og hele det Folk, som du er midt iblandt, skal se Herrens Gerning; thi den er forfærdelig, den som jeg skal gøre med dig.

“Chuin Pakaiyin aseijin, Tua hi keiman nangma toh ikah'a kitepna ka sem ding ahi. Namite lah a keiman thil nasatah tah ka kilah sah ding, hi tabang thil ki dang hohi leiset'a ana umkha lou lai ahin, chule nam dang telah jeng ajong anasoh khalou lai ahi. Na chenna chan uva mihem hon Pakai thil bol ki dang ahin mudoh diu, ajeh chu keiman ka hinbol ding thil hi thil ki dang tah ahi,” ati.

11 Hold du det, som jeg befaler dig i Dag, se, jeg vil uddrive for dig Amoriter og Kananiter og Hethiter og Feresiter og Heviter og Jebusiter.

“Tunin ka thupeh hi na suhmil lou ding ahi. Nei hin ven, kei matah in namasang lama Amor mite, Canaan mite, Hit mite, Periz mite, Hivi mite le Jebus mite abonchauva kajam sah gam diu ahi.”

12 Forvar dig, at du ej gør Pagt med nogen Indbygger i det Land, til hvilket du kommer, paa det han ikke bliver til en Snare midt iblandt dig;

“Tun nangma ki cheh theiyin, na chenna gammite toh kitepna hinsem khan nate, achuti louva ahile hitabang kitepna chu kipal lhuh'na hung pang ding ahi,” ati.

13 men I skulle nedbryde deres Altere og sønderbryde deres Billeder og omhugge deres Astartebilleder;

“Hijeh chun nangman hiche gammite maicham jouse chu nasuh set gamhel ding, akhompi jouseo jong nasuh lhuh soh kei ding ahi, chule Asher doi jong chu na phuh lhuh ding ahi.”

14 thi du skal ikke tilbede en anden Gud; thi Herren hedder nidkær, han er en nidkær Gud:

“Ajeh chu nangma pathen dang angsung'a naboh khup'a natao theilou hel ding ahi. Ajeh chu amin jong Pakai chule Pathen chu hung thang tom jing thei ahi,” ati.

15 At du ikke gør Pagt med nogen Indbygger i det Land; thi de kunde bole efter deres Guder og ofre til deres Guder, og en kunde indbyde dig, at du aad af hans Offer;

“Hijeh chun agamsung chengte toh kitepna na sem thei lou ding, hiche mite chun a pathen'nu umchan atho diu amaho le amho kah a jonthan hoi in apat diu, hiche pathen semthu ho heng'a kilhaina asem teng ule nangma jong nahin tep diu ahin, hiche a na hinkou pen pen-sa ki lhaina chu naneh thei lou ding ahi,” ati.

16 og du kunde tage af hans Døtre til dine Sønner, og hans Døtre kunde bole efter deres Guder og faa dine Sønner til at bole efter deres Guder.

“Na chapate ji ding'a agam cheng numei napuipeh theilou ding, a channute jouse'u a pathen'u umchan atho uva a ki joh bang uva khu, na chapate jeng jong hung ki joh lo ding'u ahi.”

17 Du skal ingen støbte Guder gøre dig.

“Chule nangma macham'ma pathen limsem thu kiti mong mong nahou lou ding ahi.”

18 Du skal holde de usyrede Brøds Højtid, du skal æde usyrede Brød i syv Dage, som jeg har befalet dig til den bestemte Tid i Abib Maaned; thi i Abib Maaned gik du ud af Ægypten.

“Chol solou changlhah kut jong imatih channa na man jing ding ahi. Ka thupeh bang bang'a aphat ahung lhun teng, Abib lha sungse'a chu nangman cholsolou changlhah na neh ding ahi. Ajeh chu hiche lha sunga hi nangma Egypt gam sung'a kon'a na hung doh ahi,” ati.

19 Alt det, som aabner Moders Liv, hører mig til, og alt det, som er en Han af dit Kvæg, og som aabner Moders Liv, være sig Okse eller Lam.

“Chule ahung peng doh masa jouse chu keiya ding ahi. Achal'a kai lhah ki tiphot chu, gancha lah'a bong ahin, kelngoi hi jong le keija ding ahi.”

20 Men det førstefødte af Asener skal du løse med et Lam, og dersom du ikke vil løse det, da skal du bryde Halsen itu paa det; alle førstefødte af dine Sønner skal du løse, og mit Ansigt skal ikke ses tomhændet.

“Sangan hung peng doh masa jong chu nangman kelngoi khat'a nalhat doh ding, ita bang khatna na lhat doh jou louva ahile hiche sangan nou chu angong chang na he boh peh ding ahi. Na chapate lah'a ahung peng doh masa pen jong lhat dohna na sem peh tei ding, ajeh chu na lah uva koima ka heng lam'a khut goh keuva hung kilah thei lou ding ahi.”

21 Seks Dage skal du arbejde, og paa den syvende Dag skal du hvile; med Pløjningen og med Høsten skal du hvile.

“Ni gup sung se'a nangman tohthei chan natoh ding, ni sagi lhinni teng le na kichol do ding ahi. Lou na toh lai hihen lholhun lai hijong le nangma nakichol teitei ding ahi,” ati.

22 Og du skal holde Ugernes Højtid med Førstegrøden af Hvedehøsten, og Indsamlingens Højtid naar Aaret er omme.

“Ni sagi lhin nia kut jong na bol jing ding na nit teitei ding ahi. Chule suhlou chang kut jong na bol jing ding, kum lhun teng le muchi ga soh khop tup kut jong na bol cheh cheh ding ahi.”

23 Tre Gange om Aaret skal alt dit Mandkøn ses for den Herre Herres, Israels Guds, Ansigt.

“Kum khat sung'a namite lah'a pasal'a kai lhah jouse Israel Pakai, Pathen heng'a hung kilah cheh ding'u ahi.”

24 Thi jeg skal uddrive Hedningerne for dit Ansigt og gøre dit Landemærke vidt; og ingen skal begære dit Land, naar du gaar op at lade dig se for Herren din Guds Ansigt tre Gange om Aaret.

“Ajeh chu keiman nam tin vaipi jouse masang'a ka huh doh'a hitia chu na gamgi ka suh len ding ahi. Ajeh chu nangma kumkhat sung'a Pakai heng'a kilah ding na che teng le hiche gamma kon'na chu khat jeng chan jong na umlou kah'a na gam sung lah ding lung aken lou hel ding'u ahi.”

25 Du skal ikke ofre mit Slagtoffers Blod med syret Brød; og Paaskehøjtidens Slagtoffer skal ikke ligge Natten over til om Morgenen.

“Ka heng'a ki lhaina sa kiti phot chol sosa toh na neh tha lou ding, kalchuh kut'a ding'a sa kithat chan jong jing khovah geiya na koi den theilou diu ahi.”

26 Det første af din Jords Førstegrøde skal du bære til Herren din Guds Hus; du skal ikke koge et Kid i dets Moders Mælk.

“Na gamsung'a ga soh jouse jong na Pakai leh na Pathen heng'a nahin poh lut cheh cheh ding ahi. Chule kelngoi nou jeng jong api noitwija na hon min thei lou ding ahi.”

27 Og Herren sagde til Mose: Skriv dig disse Ord; thi efter disse Ords Lydelse har jeg gjort en Pagt med dig og med Israel.

“Pakaiyin Mose heng'a thu asei in, Ka thupeh chengse abonchan sun doh cheh cheh in, Ka thupeh chengse dung juiya hi Israel toh na kikah'a kitepna ka sem doh ding ahi,” ati.

28 Og han var der hos Herren fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, han aad ikke Brød og drak ikke Vand; og han skrev paa Tavlerne Pagtens Ord, de ti Ord.

Hiche laimun na chun Pakai le Mose chu ni som le jan som li jen aum khom in ahi. Hiche phatsung'a ahin Mose'n twi jong donlou an jong ne louvin aum in ahi. Hichea kitepna jouse chu Mose'n jong song pheng teni chung achun ajih lut tan ahi.”

29 Og det skete, der Mose gik ned ad Sinai Bjerg, da havde Mose to Vidnesbyrdstavler i sin Haand, der han gik ned ad Bjerget; og Mose vidste ikke, at Huden paa hans Ansigt skinnede deraf, at han havde talet med ham.

“Sinai molsang lam'a kon'in Mose jong ahung kum suh'in ahile hettoh sahna song pheng teni chu ahin choiyin ahi. Mose mai chu vahlha jeng'e ajeh chu Pathen toh aga kihou lim jeh ahin hinlah aman ahedoh pon ahi.”

30 Og Aron og alle Israels Børn saa Mose, og se, hans Ansigts Hud skinnede; da frygtede de for at komme nær til ham.

“Chuin Aaron le Israel chate jousen amudoh taovin ahile, Mose chu amai avah lha jeng tan, chuin amaho abonchaovin akicha lheh jeng tauvin ave ngam ta pouvin nai jong ahin nai lut ngam tapouve.”

31 Da kaldte Mose ad dem, og de vendte om til ham, Aron og alle Fyrsterne af Menigheden, og Mose talede til dem.

Mose'n ahin kouvun, Chun in Aaron le khopi sung'a lamkai jouse Mose henglama ahung un, Mose'n jong ama ho chengse chu aki hou pin ahi.”

32 Og derefter nærmede alle Israels Børn sig; saa befalede han dem alt det, som Herren havde talet med ham paa Sinai Bjerg.

“Israel chate ho jousen jong ahin nailut cheh uvin, Sinai molsang chung vumma Pakaiyin Mose ahoupi na bang bang in Mose'n jong Israel mite Jouse chu a houlim pi'n thu jouse chu ajah uva a sei peh tan ahi.”

33 Og Mose lod af at tale med dem, og han lagde et Dække over sit Ansigt.

“Mose'n jong thupeh Jouse aheng uva asei chai soh phat in amai dal ding in pon khat aki lekhu sah tai.”

34 Og naar Mose gik ind for Herren til at tale med ham, tog han Dækket af, indtil han gik ud igen; og han gik ud og talede til Israels Børn, hvad ham var befalet.

“Mose jong Pakai to kihoulim ding'a ache lut ji teng, ahung potdoh kit kahsen amai dalna ding'a ponkhu chu ahin ki lah doh kit ji tan ahi. Mose jong ahung poh doh'a Pakaiyin ipi ahin seipeh ahi dem ti Isreal mite heng'a a seipeh jin ahi.”

35 Og Israels Børn saa Mose Ansigt, at Mose Ansigts Hud skinnede; saa lagde Mose igen Dækket over sit Ansigt, indtil han gik ind igen at tale med ham.

Israel cha ten jong Mose maichu ave uvin ahile, avah lha jeng in ahi. Mose jong Pakai toh kimu to ding'a ache lut kit kah sen amai dalna pon chu akikhu jin ahi.