2 Mosebog 33
1 Og Herren sagde til Mose: Gaa, drag op herfra, du og Folket, som du førte op af Ægyptens Land, til det Land, som jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, — sigende: Din Sæd vil jeg give det,
Pakaiyin Mose henga thu aseijin, “kipat doh inlang che touvin, nangma chule Egypt gam'a konna nahin puidoh mite jouse jao nan, Abraham, Isaac chule Jacob henga kana kihah silna, na son na chilhha te ka peh ding ahi tia ka seina gam khu jon tauvin, ati.”
2 og jeg vil sende en Engel foran dig, og uddrive Kananiter, Amoriter og Hethiter og Feresiter, Heviter og Jebusiter, —
“Keiman na masang lama vantil khat ka sol ding, chuteng keiman Canaan mite, Amor mite, Hit mite, Periz mite, Hivi mite, Hit mite chule Jebus mite abonchauva ka deldoh gam hel ding ahiuve, ati.”
3 til et Land, som flyder med Mælk og Honning; men jeg vil ikke drage op med dig, thi du er et haardnakket Folk, at jeg ikke skal fortære dig paa Vejen.
“Bongnoi le khoiju lonna gam khu jon taovin lang, ahin ka tahsa taha ka lhonpi lou ding nahi. Ajeh chu na louchal jeh'a lampi a ka moh suhgam jeng thei nahi, ati.
4 Der Folket hørte denne svare Tale, da sørgede de, og ingen satte sin Prydelse paa sig.
Mipin jong thu kisei awgin chu ajah doh phat uvin akap lha gam tauvin ahi. Mikhat jouse khat jeng cha jong a kivon na ngai yin a kivon ta pouvin ahi.”
5 Og Herren sagde til Mose: Sig til Israels Børn: I ere et haardnakket Folk; drog jeg et Øjeblik midt op iblandt dig, saa maatte jeg fortære dig; og læg nu din Prydelse af dig, at jeg kan vide, hvad jeg skal gøre ved dig.
“Pakaiyin Mose henga thu aseijin, Israel chate jouse henga seiyin, mi louchal te na hiuvin, bangkah khat na lhon tou pi jong leu, na louchal jal uva ka suhgam hel thei na hiuve, tun nangma chung cheh a na kivon na chengse'u sutlha uvin lang, chu teng keiman nangho lamhil ding dan na hin het them diu ahi, ati.”
6 Saa aflagde Israels Børn deres Prydelse fra det Bjerg Horeb af.
Chuin Horeb molsang akon in Israel chaten achung'uva kai akivon na jouse'u asut lha'u vin ahi.
7 Men Mose tog Teltet og slog sig det ud udenfor Lejren, langt fra Lejren, og kaldte det Forsamlingens Telt; og det skete, at hver som vilde adspørge Herren, maatte gaa ud til Forsamlingens Telt, som var udenfor Lejren.
Mose'n jong ponbuh chu ana lang jing chule hichu ngah mun apat ki gamlha thim khat a ana son ji ahiye. Ponbuh chu kikhop khomna ponbuh ahin, miholah a koi hijong le Pakai holnom chan chu ngahmun pamlama ponbuh ki song lama chu ga che teitei ding ahi, ati.
8 Og det skete, naar Mose gik ud til Teltet, da rejste alt Folket sig, og de stode hver i sit Telts Dør, og de saa efter Mose, indtil han kom til Teltet.
Mose jong chu ponbuh akonna ahung potdoh teng mipi abonchauvin ading doh jiuvin, mjouse jong chu ama ama kotpi phungbula ding den soh keijuva, Mose jong ponbuh asung lha kahsea mipin jong avet mang kei u ahi.
9 Og det skete, naar Mose kom til Teltet, kom Skystøtten ned og stod i Teltets Dør, og han talte med Mose.
Chuin Mose jong ponbuh sung alut jiteng meibol chu ahung kitollut jin, kotpi phunga chun akitang den jin, chuteng Pakaiyin Mose chu akihoulim pijin ahi.
10 Og alt Folket saa Skystøtten staa i Teltets Dør, og alt Folket rejste sig, og de bøjede sig, hver i sit Telts Dør.
Mipiho jousen hiche meilhang kotpi phunga ahung kitan den amujiteng ule, Mipi jong abon chaovin ading doh uvin, amimal cheh in ama kotpi phung bul cheh a chibai aboh jiuvin ahi.
11 Men Herren talede til Mose, Ansigt til Ansigt, ligesom en Mand taler med sin Næste; og han vendte om til Lejren, men hans Tjener Josva, Nims Søn, den unge Karl, veg ikke fra Teltet.
Mikhat in aloipa ahoulimpi bang bang in Pathen in Mose chu ahoulim pijin ahi. Mose jong ponbuh sunga ahung sunglhah kit teng, ama lhacha a pang leji Nun chapa Joshua jong hiti chun aum den jitai.
12 Og Mose sagde til Herren: Se, du siger til mig: Før dette Folk op, og du har ikke ladet mig vide, hvem du vil sende med mig; enddog du har sagt: Jeg kender dig ved Navn, og du har ogsaa fundet Naade for mine Øjne.
Mose'n Pakai henga aseijin, ven! Nangmatah in kajah a nasei ahi. Hiche mite hohi hinpui touvin tin naseiyin, ahinlah amahola a hi koipen toh neisol ding ham ti neiseipeh pon ahi. Ahinlah nangman naseiyin, keiman nangma hi hetsahna kapeh nahin chule nangman nasei jin keima lunglhaina vang nachang e nei tinai, ati.
13 Og nu, kære, dersom jeg har fundet Naade for dine Øjne, da vis mig, kære, dine Veje, at jeg kan kende dig, paa det jeg maa finde Naade for dine Øjne; og se, dette Folk er dit Folk.
Tun nangma mitmua lunglhaina kachan tah a ahile, nahenga kahung taove, nangma kahetthem jinga chule namitmua jong lunglhaina kachan jing theina ding in, lamdih a kipugina ding jouse abonchan neihil inlang, amaho jong hi nagma mite ahiuve tijong hin sumil hih hel in, ati.
14 Og han sagde: Mit Ansigt skal gaa med, og jeg vil skaffe dig Hvile.
Pakaiyin aseijin, kami umpi nachun nalhon pi jing ding ahi. Hiche akonna chu nangma choldamna kachansah teiding nahiye, ati.
15 Men han sagde til ham: Dersom dit Ansigt ikke gaar med os, da lad os ikke drage op herfra.
Mose'n jong Pakai henga aseijin, ahinaije, nangma umpi na chun neilhonpi jing louva ahile hiche munna pat hin neipuidoh dajeng taovin ati.
16 Og hvorpaa skulde det dog kendes, at jeg har fundet Naade for dine Øjne, jeg og dit Folk? mon ikke derpaa, at du gaar med os? at vi, jeg og dit Folk, udmærkes frem for hvert Folk, som er paa Jorderiges Kreds.
Keima kahin chule namite jouse ahin nangma mitmua lunglaina kachang uve tihi iti kihetdoh thei ding ham? Neilhon piteng ule keima ho hi atumbeh a neigel na'u ahin, keima ka hin chule namite abonchauva leiset chunga midang jouse akonna a tumbeh mong mong ka hitauve tihi ka het doh thei lou diu ham, ati.
17 Da sagde Herren til Mose: Jeg vil ogsaa gøre dette Ord, som du har talet; thi du har fundet Naade for mine Øjne, og jeg kender dig ved Navn.
Chu in Pakaiyin Mose henga aseijin, “Na seidohsa hi keiman ka bol ding ahi. Ajeh chu kamit mua lunglhaina nachan ahin, hiche jeh chun keiman nangma ka het chenset na hitai,” ati.
18 Men han sagde: Kære, lad mig se din Herlighed!
Mose'n jong asei jin, ka hung tauve,” na loupina ka heng'a kilah sah tei teijin ati tan ahile.”
19 Og han sagde: Jeg vil lade al min Godhed drage forbi for dit Ansigt, og jeg vil ved Navn udraabe: Herren! for dit Ansigt; og jeg vil være den naadig, hvem jeg er naadig, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over.
Pakaiyin adonbut in ajah a, “Ka loupi na aboncha na masang lama ka kitolsah ding, na masang lama pakai min ka sam phong peh ding, chule ka lungsetna chu na chan jing ding, hepi na jong nangma kachansah ding naiye,” ati.
20 Og han sagde: Du kan ikke se mit Ansigt; thi Mennesket kan ikke se mig og leve.
Chuin aman aseijin, “Ahinlah kamai vang namu thei lou ding ahiye, ajeh chu mihem koihile kamai muchan chu thijeng ding ahi,” ati.
21 Og Herren sagde: Se, her er et Sted hos mig, og du skal staa paa Klippen.
Pakaiyin aseijin, Ven! “Ka komma a onglaija hin hung ding inlang, hiche songpi chunga hi nadin ding ahiye.”
22 Og det skal ske, naar min Herlighed gaar forbi, da vil jeg lade dig staa i Kløften paa Klippen, og jeg vil dække med min Haand over dig, indtil jeg er gaaet forbi.
“Ka loupina ahung kitol teng le keiman songpi kikah a kasel ding, hiche laimunna chu kasel jing ding keiman kadalhah teng le bou kahoh doh kit ding ahi,” ati.
23 Og naar jeg borttager min Haand, da skal du se mig bagfra; men mit Ansigt kan ikke ses.
“Ka dalhah teng le keiman ka hin hoh doh ding, chuteng kanung lam bou namu ding, itinama jong le kamai vang namu thei lou ding ahi,” ati.
