2 Mosebog 33
1 Og Herren sagde til Mose: Gaa, drag op herfra, du og Folket, som du førte op af Ægyptens Land, til det Land, som jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, — sigende: Din Sæd vil jeg give det,
BOEIPA loh Moses taengah, “He lamloh namah cet lamtah nong laeh. Egypt khohmuen lamkah na khuen pilnam te khohmuen la khuen laeh. Te te Abraham taengah, Isaak taeng neh Jakob taengah ka toemngam tih, “Na tiingan taengah ka paek ni,” ka ti nah.
2 og jeg vil sende en Engel foran dig, og uddrive Kananiter, Amoriter og Hethiter og Feresiter, Heviter og Jebusiter, —
Nang mikhmuh ah puencawn kan tueih vetih Kanaan neh Amori khaw, Khitti neh Perizzi, Khivee neh Jebusi khaw ka haek bitni.
3 til et Land, som flyder med Mælk og Honning; men jeg vil ikke drage op med dig, thi du er et haardnakket Folk, at jeg ikke skal fortære dig paa Vejen.
Suktui neh khoitui aka long khohmuen lam khaw na khui ah ka pongpa mahpawh. Pilnam he na rhawn mangkhak aih tih longpueng ah nang kang khap lah ve,” a ti nah.
4 Der Folket hørte denne svare Tale, da sørgede de, og ingen satte sin Prydelse paa sig.
Pilnam loh ol thae he a yaak vaengah nguekcoi uh tih hlang loh a pum dongkah a cangen khaw oi uh pawh.
5 Og Herren sagde til Mose: Sig til Israels Børn: I ere et haardnakket Folk; drog jeg et Øjeblik midt op iblandt dig, saa maatte jeg fortære dig; og læg nu din Prydelse af dig, at jeg kan vide, hvad jeg skal gøre ved dig.
Te dongah BOEIPA loh Moses taengah, “Israel ca rhoek te thui pah. Nangmih he rhawn thah pilnam ni. Na khui ah mikhaptok ah vai ka pongpa vetih nang kan thup ve. Na cangen khaw na pum dong lamloh pit laeh. Na taengah mebang ka saii ham khaw ka ming ngawn,” a ti nah.
6 Saa aflagde Israels Børn deres Prydelse fra det Bjerg Horeb af.
Te dongah Israel ca rhoek loh a cangen te Horeb tlang ah a dul uh.
7 Men Mose tog Teltet og slog sig det ud udenfor Lejren, langt fra Lejren, og kaldte det Forsamlingens Telt; og det skete, at hver som vilde adspørge Herren, maatte gaa ud til Forsamlingens Telt, som var udenfor Lejren.
Moses loh dap te a puen tih rhaehhmuen lamkah a lakhla la rhaehhmuen vongvoel ah amah la a tuk. Te te tingtunnah dap la a khue tih BOEIPA aka dawt boeih loh rhaehhmuen vongvoel kah tingtunnah dap te a paan.
8 Og det skete, naar Mose gik ud til Teltet, da rejste alt Folket sig, og de stode hver i sit Telts Dør, og de saa efter Mose, indtil han kom til Teltet.
Moses te dap la a caeh vaengah pilnam pum khaw thoo uh tih hlang he amah kah dap thohka ah pai uh. Te vaengah dap khuila a kun hil Moses hnuk te a paelki uh.
9 Og det skete, naar Mose kom til Teltet, kom Skystøtten ned og stod i Teltets Dør, og han talte med Mose.
Dap khuila Moses a kun van neh cingmai tung ha suntla. Te vaengah dap thohka ah pai tih Moses te a voek.
10 Og alt Folket saa Skystøtten staa i Teltets Dør, og alt Folket rejste sig, og de bøjede sig, hver i sit Telts Dør.
Dap thohka kah aka pai cingmai tung te pilnam loh boeih a hmuh. Te dongah pilnam te boeih thoo tih hlang he amah kah dap thohka ah ni a bakop uh coeng.
11 Men Herren talede til Mose, Ansigt til Ansigt, ligesom en Mand taler med sin Næste; og han vendte om til Lejren, men hans Tjener Josva, Nims Søn, den unge Karl, veg ikke fra Teltet.
Te vaengah hlang loh a hui a voek bangla BOEIPA loh Moses te a hmai, hmai ah a voek. Te phoeiah rhaehhmuen la mael. Tedae anih kah tueihyoeih Nun capa cadong Joshua tah dap khui lamloh nong pawh.
12 Og Mose sagde til Herren: Se, du siger til mig: Før dette Folk op, og du har ikke ladet mig vide, hvem du vil sende med mig; enddog du har sagt: Jeg kender dig ved Navn, og du har ogsaa fundet Naade for mine Øjne.
Te phoeiah Moses loh BOEIPA te, “Namah loh kai taengah pilnam he khuen laeh,” na ti ne. Tedae kai taengah nan tueih ham te khaw kai nan ming sak moenih. Te vaengah namah loh, 'Na ming neh kan ming tih ka mik dongkah mikdaithen khaw na hmuh,’ na ti.
13 Og nu, kære, dersom jeg har fundet Naade for dine Øjne, da vis mig, kære, dine Veje, at jeg kan kende dig, paa det jeg maa finde Naade for dine Øjne; og se, dette Folk er dit Folk.
Na mikhmuh ah mikdaithen ka hmuh van coeng atah na longpuei te kai m'ming sak laeh. Namah kan ming daengah man na mikhmuh ah mikdaithen khaw ka hmuh ve. Namtom he na pilnam la hmuh mai,” a ti nah.
14 Og han sagde: Mit Ansigt skal gaa med, og jeg vil skaffe dig Hvile.
Tedae, “Ka mikhmuh kah he a caeh uh daengah ni nang te kan duem sak eh,” a ti nah.
15 Men han sagde til ham: Dersom dit Ansigt ikke gaar med os, da lad os ikke drage op herfra.
Te phoeiah amah te, “Na mikhmuh kah te a caeh pawt atah he lamloh kaimih nan khuen pawt mako.
16 Og hvorpaa skulde det dog kendes, at jeg har fundet Naade for dine Øjne, jeg og dit Folk? mon ikke derpaa, at du gaar med os? at vi, jeg og dit Folk, udmærkes frem for hvert Folk, som er paa Jorderiges Kreds.
Kai neh na pilnam loh na mikhmuh ah mikdaithen ka hmuh te me nen nim a ming eh. Kaimih taengkah na pongpa nen pawt nim kai neh na pilnam tah diklai hman kah pilnam cungkuem lamloh ka hoep uh tangloeng he,” a ti nah.
17 Da sagde Herren til Mose: Jeg vil ogsaa gøre dette Ord, som du har talet; thi du har fundet Naade for mine Øjne, og jeg kender dig ved Navn.
Te dongah BOEIPA loh Moses te, “Ka mikhmuh ah mikdaithen na hmuh tih na ming neh kam ming dongah ol he na thui bangla ka saii bitni,” a ti nah.
18 Men han sagde: Kære, lad mig se din Herlighed!
Te vaengah, “Na thangpomnah te kai m'hmuh sak laem,” a ti nah.
19 Og han sagde: Jeg vil lade al min Godhed drage forbi for dit Ansigt, og jeg vil ved Navn udraabe: Herren! for dit Ansigt; og jeg vil være den naadig, hvem jeg er naadig, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over.
Te dongah BOEIPA loh, “Ka thennah boeih he na mikhmuh ah ka phoe vetih na mikhmuh ah Yahweh ming he ka doek ni. Ka rhen tueng ni ka rhen vetih ka haidam tueng ni ka haidam eh?,” a ti nah.
20 Og han sagde: Du kan ikke se mit Ansigt; thi Mennesket kan ikke se mig og leve.
Tedae, “Ka maelhmai hmuh ham na coeng moenih, hlang loh kai m'hmu mai cakhaw a hing hae moenih,” a ti nah.
21 Og Herren sagde: Se, her er et Sted hos mig, og du skal staa paa Klippen.
Te phoeiah BOEIPA loh, “Kamah taengkah hmuen ah he lungpang soah khaw pai mai.
22 Og det skal ske, naar min Herlighed gaar forbi, da vil jeg lade dig staa i Kløften paa Klippen, og jeg vil dække med min Haand over dig, indtil jeg er gaaet forbi.
Tedae ka thangpomnah loh a pah phai vaengah lungpang rhaep ah nang kang khueh ni. Te vaengah ka khum hil nang soah ka kut kang khuk bitni.
23 Og naar jeg borttager min Haand, da skal du se mig bagfra; men mit Ansigt kan ikke ses.
Ka kut ka khoe van neh ka nam na hmuh ni. Tedae ka maelhmai tah tueng mahpawh,” a ti nah.
