2 Mosebog 32
1 Og Folket saa, at Mose tøvede med at komme ned ad Bjerget; og Folket forsamledes om Aron, og de sagde til ham: Staa op, gør os Guder, som kunne gaa foran os; thi denne Mose, Manden, som førte os op af Ægyptens Land, vide vi ikke, hvad der er vederfaret.
Lorsque le peuple vit que Moïse tardait à descendre de la montagne, il s'assembla auprès d'Aaron et lui dit: « Viens, fais-nous des dieux qui marchent devant nous; car ce Moïse, l'homme qui nous a fait monter du pays d'Égypte, nous ne savons pas ce qu'il est devenu. »
2 Og Aron sagde til dem: Afriver de Guldsmykker, som ere i eders Hustruers, eders Sønners og eders Døtres Øren, og bærer dem til mig.
Aaron leur dit: « Otez les anneaux d'or qui sont aux oreilles de vos femmes, de vos fils et de vos filles, et apportez-les-moi. »
3 Saa afrev alt Folket de Guldsmykker, som vare i deres Øren, og de bare dem til Aron.
Tout le peuple enleva les anneaux d'or qui étaient à ses oreilles, et les apporta à Aaron.
4 Og han tog det af deres Haand og dannede det med Mejselen og gjorde en støbt Kalv deraf, og de sagde: Israel! disse ere dine dine Guder, som førte dig op af Ægyptens Land.
Il reçut ce qu'on lui tendait, le façonna avec un outil de gravure et en fit un veau moulé. Puis ils dirent: « Voici tes dieux, Israël, qui t'ont fait monter du pays d'Égypte. »
5 Der Aron saa det, byggede han et Alter for den; og Aron raabte og sagde: I Morgen er det Herrens Højtid.
Aaron vit cela, et il bâtit un autel devant elle. Aaron fit une proclamation, et dit: « Demain sera une fête pour Yahvé. »
6 Og de stode aarle op den anden Dag og ofrede Brændofre og fremførte Takofre; og Folket satte sig ned til at æde og drikke og stod op at lege.
Le lendemain, ils se levèrent de bonne heure, offrirent des holocaustes et apportèrent des sacrifices de paix; le peuple s'assit pour manger et boire, et se leva pour jouer.
7 Da sagde Herren til Mose: Gaa, stig ned; thi dit Folk, som du førte op af Ægyptens Land, har handlet fordærveligt.
Yahvé parla à Moïse: « Va, descends, car ton peuple, que tu as fait monter du pays d'Égypte, s'est corrompu!
8 De vege snart fra den Vej, som jeg bød dem, de have gjort sig en støbt Kalv, og de have tilbedet den og ofret til den og sagt: Israel! disse ere dine Guder, som førte dig op af Ægyptens Land.
Ils se sont détournés rapidement de la voie que je leur avais prescrite. Ils se sont fait un veau façonné, ils se sont prosternés devant lui, ils lui ont offert des sacrifices, et ils ont dit: « Ce sont tes dieux, Israël, qui t'ont fait monter du pays d'Égypte ».
9 Og Herren sagde til Mose: Jeg har set dette Folk, og se, det er et haardnakket Folk.
Yahvé dit à Moïse: « J'ai vu ce peuple, et voici, c'est un peuple à la nuque raide.
10 Og lad mig nu fare frem, at min Vrede maa optændes mod dem, og jeg maa fortære dem; og jeg vil gøre dig til et stort Folk.
Maintenant, laisse-moi tranquille, afin que ma colère s'enflamme contre eux et que je les consume; et je ferai de toi une grande nation. »
11 Og Mose bad ydmygelig for Herrens, sin Guds Ansigt og sagde: Herre, hvorfor skal din Vrede optændes imod dit Folk, som du udførte af Ægyptens Land med stor Kraft og med en stærk Haand?
Moïse supplia Yahvé son Dieu et dit: « Yahvé, pourquoi ta colère s'enflamme-t-elle contre ton peuple, que tu as fait sortir du pays d'Égypte avec une grande puissance et une main puissante?
12 Hvorfor skulle Ægypterne tale og sige: Han har udført dem til Ulykke, for at ihjelslaa dem paa Bjergene og ødelægge dem af Jorderige? Vend om fra din grumme Vrede, og lad det onde mod dit Folk fortryde dig!
Pourquoi les Égyptiens diraient-ils: « Il les a fait sortir pour le malheur, pour les tuer dans les montagnes et les faire disparaître de la surface de la terre? Détourne-toi de ton ardente colère, et détourne-toi de ce mal contre ton peuple.
13 Kom dine Tjenere, Abraham, Isak og Israel i Hu, hvilke du har tilsvoret ved dig selv og tilsagt: Jeg vil gøre eders Sæd mangfoldig, som Stjernerne paa Himmelen; og alt det Land, som jeg har sagt, vil jeg give eders Sæd, og de skulle eje det evindelig.
Souviens-toi d'Abraham, d'Isaac et d'Israël, tes serviteurs, à qui tu as juré par toi-même, et tu leur as dit: « Je multiplierai ta descendance comme les étoiles du ciel, et je donnerai à ta descendance tout ce pays dont j'ai parlé, et ils en hériteront pour toujours ».
14 Saa fortrød Herren det onde, som han havde talet om at ville gøre sit Folk.
Et Yahvé se détourna du mal qu'il avait dit qu'il ferait à son peuple.
15 Og Mose vendte sig og gik ned ad Bjerget og havde to Vidnesbyrdets Tavler i sin Haand, Tavler beskrevne paa begge Sider, de vare skrevne baade paa den ene og den anden Side.
Moïse se retourna et descendit de la montagne, ayant à la main les deux tables de l'alliance, tables qui étaient écrites sur leurs deux faces. Elles étaient écrites sur une face et sur l'autre.
16 Og Tavlerne vare Guds Arbejde; og Skriften var Guds Skrift, indgravet i Tavlerne.
Les tables étaient l'œuvre de Dieu, et l'écriture était l'écriture de Dieu, gravée sur les tables.
17 Der Josva I hørte Lyden af Folket, som raabte, da sagde han til Mose: Der er en Krigslyd i Lejren.
Lorsque Josué entendit le bruit du peuple qui criait, il dit à Moïse: « Il y a un bruit de guerre dans le camp. »
18 Men denne sagde: Det er ikke en Lyd af dem, som raabe, naar de sejre, og ikke en Lyd af dem, som raabe, naar de tabe; men jeg hører en Lyd af Sang.
Il dit: « Ce n'est pas la voix de ceux qui crient victoire. Ce n'est pas la voix de ceux qui crient pour être vaincus, mais le bruit de ceux qui chantent que j'entends. »
19 Og det skete, der han kom nær til Lejren og saa Kalven og Dansen, da optændtes Mose Vrede, og han kastede Tavlerne af sine Hænder og sønderbrød dem neden for Bjerget.
Dès qu'il s'approcha du camp, il vit le veau et les danses. La colère de Moïse s'enflamma, il jeta les tables de ses mains et les brisa sous la montagne.
20 Og han tog Kalven, som de havde gjort, og opbrændte den med Ild og malede den til Støv og strøede det oven paa Vandet og gav Israels Børn det at drikke.
Il prit le veau qu'ils avaient fait, le brûla au feu, le réduisit en poudre, le répandit sur l'eau et le fit boire aux enfants d'Israël.
21 Og Mose sagde til Aron: Hvad har dette Folk gjort dig, at du har ført en saa stor Synd over det?
Moïse dit à Aaron: « Qu'est-ce que ce peuple t'a fait, pour que tu lui aies fait subir un grand péché? ».
22 Og Aron svarede: Min Herres Vrede forhaste sig ikke; du kender Folket, at det ligger i det onde.
Aaron dit: « Ne laisse pas s'enflammer la colère de mon seigneur. Tu connais le peuple, il est déterminé à faire le mal.
23 Og de sagde til mig: Gør os Guder, som kunne gaa foran os; thi denne Mose, Manden, som førte os op af Ægyptens Land, vide vi ikke, hvad der er vederfaret.
Car ils m'ont dit: Fais-nous des dieux qui marchent devant nous. Quant à ce Moïse, l'homme qui nous a fait monter du pays d'Égypte, nous ne savons pas ce qu'il est devenu ».
24 Da sagde jeg til dem: Hvo som har Guld, de maa rive det af, og de gave mig det; og jeg kastede det i i Ilden, saa kom denne Kalv ud.
Je leur ai dit: « Que celui qui a de l'or le prenne ». Ils me le donnèrent; je le jetai dans le feu et il en sortit ce veau. »
25 Der Mose saa Folket, at det var tøjleløst, — thi Aron havde givet det Tøjlen til en Spot for deres Modstandere, —
Lorsque Moïse vit que le peuple était hors de contrôle, (car Aaron l'avait laissé perdre le contrôle, provoquant la risée de ses ennemis),
26 da stillede Mose sig i Lejrens Port og sagde: Hvo der hører Herren til, han komme til mig; da forsamlede alle Levi Børn sig til ham.
Moïse se tint à la porte du camp et dit: « Que celui qui est du côté de l'Éternel vienne à moi. » Tous les fils de Lévi se rassemblèrent auprès de lui.
27 Og han sagde til dem: Saa siger Herren, Israels Gud: Hver binde sit Sværd ved sin Side; gaar frem og tilbage, fra den ene Port i Lejren til den anden, og ihjelslaar hver sin Broder og hver sin Ven og hver sin Næste.
Il leur dit: « Yahvé, le Dieu d'Israël, a dit: « Que chacun mette son épée sur sa cuisse, qu'il aille de porte en porte dans tout le camp, et que chacun tue son frère, son compagnon et son prochain ».
28 Og Levi Børn gjorde, som Mose havde sagt, og der faldt af Folket paa den samme Dag henved tre Tusinde Mænd.
Les fils de Lévi firent selon la parole de Moïse. Environ trois mille hommes tombèrent du peuple ce jour-là.
29 Og Mose sagde: Fylder eders Haand i Dag for Herren, at enhver er imod sin Søn og imod sin Broder, og det for at bringe Velsignelse over eder i Dag.
Moïse dit: « Consacrez-vous aujourd'hui à Yahvé, car chacun a été contre son fils et contre son frère, afin qu'il vous accorde aujourd'hui une bénédiction. »
30 Og det skete den anden Dag, da sagde Mose til Folket: I have syndet en stor Synd, dog nu vil jeg opstige til Herren, om jeg maaske kan gøre Forligelse for eders Synd.
Le lendemain, Moïse dit au peuple: « Vous avez commis un grand péché. Je vais maintenant monter vers Yahvé. Je ferai peut-être l'expiation de votre péché. »
31 Der Mose kom igen til Herren, sagde han: Ak! dette Folk har syndet en stor Synd, og de have gjort sig Guder af Guld.
Moïse retourna auprès de Yahvé et dit: « Oh, ce peuple a commis un grand péché et s'est fait des dieux d'or.
32 Og nu, gid du vilde forlade dem deres Synd; men hvis ikke, da udslet mig nu af din Bog, som du har skrevet!
Mais maintenant, si tu veux, pardonne leur péché - et sinon, efface-moi de ton livre que tu as écrit. »
33 Og Herren sagde til Mose: Hver den som synder imod mig, den vil jeg udslette af min Bog.
Yahvé dit à Moïse: « Celui qui a péché contre moi, je l'efface de mon livre.
34 Og nu gaa, før Folket didhen, som jeg sagde dig: Se, min Engel skal gaa for dit Ansigt; men paa min Hjemsøgelses Dag vil jeg hjemsøge deres Synd over dem.
Va maintenant, conduis le peuple au lieu dont je t'ai parlé. Voici, mon ange ira devant toi. Néanmoins, au jour où je punirai, je les punirai pour leur péché. »
35 Og Herren slog Folket, fordi de havde gjort Kalven, som Aron havde gjort.
Yahvé frappa le peuple, à cause de ce qu'il avait fait avec le veau qu'Aaron avait fabriqué.
