2 Mosebog 32
1 Og Folket saa, at Mose tøvede med at komme ned ad Bjerget; og Folket forsamledes om Aron, og de sagde til ham: Staa op, gør os Guder, som kunne gaa foran os; thi denne Mose, Manden, som førte os op af Ægyptens Land, vide vi ikke, hvad der er vederfaret.
Mose chu Sinai Molsang akon in ahung kumlha vah tapon ahile, Israel mipi abonchauvin Aaron henga ahung uvin ajah a asei tauvin ahi; Nagman keiho eilam kai diuvin milim Pathen in neisem peh uvin, Mose Egypt gam'a kon'a eihin puidoh pa'u ageina lam ka hepha tapouvin, ama chungchang thua ima ka hepouve tin aseiyuve.
2 Og Aron sagde til dem: Afriver de Guldsmykker, som ere i eders Hustruers, eders Sønners og eders Døtres Øren, og bærer dem til mig.
Aaron in jong aheng uva aseiyin, Na ji na chate'u bilba jouse sutlha uvin lang ka heng a na hin lhut soh kei diu ahi, ati.
3 Saa afrev alt Folket de Guldsmykker, som vare i deres Øren, og de bare dem til Aron.
Chuin mipin jong abilba chengse'u a sutlha uvin Aaron henga ahin choi soh kei uve.
4 Og han tog det af deres Haand og dannede det med Mejselen og gjorde en støbt Kalv deraf, og de sagde: Israel! disse ere dine dine Guder, som førte dig op af Ægyptens Land.
Aaron in jong sana hochu alan, sana khen na manchah khat a kheng in, hichu bongnou khat limin akheng doh tai. Chuin mipin jong “Vo! Israel, Egypt gam'a konna na hin puidoh uva Pathen chu hiche hi ahi, atiuve”.
5 Der Aron saa det, byggede han et Alter for den; og Aron raabte og sagde: I Morgen er det Herrens Højtid.
Aaron in jong bongnou kilhajol chu aven, hiche lim kisemna maiya chun maicham asem in, Aaron in hitin aseiye; Jing nikho teng le Pakaiya di kut khat um ding ahi, ati.
6 Og de stode aarle op den anden Dag og ofrede Brændofre og fremførte Takofre; og Folket satte sig ned til at æde og drikke og stod op at lege.
Mipi jong chu jingkah matah in atou taovin Pakaiya din pumgo thilto maicham ahin choiyun, mipin jong neh le don ding twi jong atoh doh un, hiti chun ama ama malam cheh a nopsanan aumpai kit tauve.
7 Da sagde Herren til Mose: Gaa, stig ned; thi dit Folk, som du førte op af Ægyptens Land, har handlet fordærveligt.
Pakaiyin Mose henga thu a seikit in, ajah a, Chen lang na mite lam jon suh tan, ajeh chu nangman Egypt gamsunga konna nahin puidoh namite khu ama ama lam cheh a chon nun mangthah ding ahitaove, ati.
8 De vege snart fra den Vej, som jeg bød dem, de have gjort sig en støbt Kalv, og de have tilbedet den og ofret til den og sagt: Israel! disse ere dine Guder, som førte dig op af Ægyptens Land.
Keiman jui ding a ka peh jousea konin amaho achemang gam taovin, ama cham un bongnou lim asemun, chibai aboh un kithoi nan amang uvin hiti hin asei uve, “Vo israel mipite Egypt gam'a konna nahin puiod uva pathen chu hiche ho ahi, tin asam uve, ati.”
9 Og Herren sagde til Mose: Jeg har set dette Folk, og se, det er et haardnakket Folk.
Pakaiyin Mose henga aseijin, “Amaho chung chang thua keima kaki kum ding ahiye, ahi na'u abonchan kahesoh keijin milouchal te ahiuve, ati.
10 Og lad mig nu fare frem, at min Vrede maa optændes mod dem, og jeg maa fortære dem; og jeg vil gøre dig til et stort Folk.
Keima kaki kum ding, achung'uva kalung souna ka buhlhah ding abonchauva kabah gam hel ding ahiuve, amavang keiman in nangma hi nam lentah a katun ding nahi, ati.
11 Og Mose bad ydmygelig for Herrens, sin Guds Ansigt og sagde: Herre, hvorfor skal din Vrede optændes imod dit Folk, som du udførte af Ægyptens Land med stor Kraft og med en stærk Haand?
Mose jong Pakai henga atao jing tan hitin aseije, “Ka Pakai na lungsatna Egypt gamma konna na hin puidoh namite chunga nalhun sah kigot jeng hi tam, ati.
12 Hvorfor skulle Ægypterne tale og sige: Han har udført dem til Ulykke, for at ihjelslaa dem paa Bjergene og ødelægge dem af Jorderige? Vend om fra din grumme Vrede, og lad det onde mod dit Folk fortryde dig!
Egypt miten hiti hin sei unte, Pakaiyin amaho hi thagam dinga ahin puidoh a, Pakaiyin amaho hi molsang chunga pat a ahin pui doh uva tha gam hel ding ati ahi tin gel unte, tia a seina thei diuva nabol ki got hi tam? Na lunghan na akon in lungset tah in na lung heijin lang hiche mite chunga hin suhgamna lhun sah hih beh jeng in tin a tauve.
13 Kom dine Tjenere, Abraham, Isak og Israel i Hu, hvilke du har tilsvoret ved dig selv og tilsagt: Jeg vil gøre eders Sæd mangfoldig, som Stjernerne paa Himmelen; og alt det Land, som jeg har sagt, vil jeg give eders Sæd, og de skulle eje det evindelig.
Nalhacha masa Abraham, Isaac chule Israel chu avel in geldoh kit temin, aheng uvah kihahselna nana neiyin hitin naseiye, “Na son na chilhah teo kapunsah ding van'a ahsi jat kaphah sah diu chule keiman katepsa hiche gampumpi hi nanghon naluo soh hel ding u ahi, hichu nanghon atonsot tonsot geija ding ahi tia nasei chu avel in geldoh kit temin, ati.
14 Saa fortrød Herren det onde, som han havde talet om at ville gøre sit Folk.
Chuin Pakaiyin amite chung a abol ding thil chu bol talouvin alung ahai tan ahi.
15 Og Mose vendte sig og gik ned ad Bjerget og havde to Vidnesbyrdets Tavler i sin Haand, Tavler beskrevne paa begge Sider, de vare skrevne baade paa den ene og den anden Side.
Mose jong molsang apat chun ahung kumsuh tan ahile, hettoh sahna songpheng teni a mailamma Pathen khut jih ki jih teni chu ahin choiyin ahi. Hiche song pehng teni chu anung lam ahin chu le amalam a jong anigel a lekha jem kisun ahi.
16 Og Tavlerne vare Guds Arbejde; og Skriften var Guds Skrift, indgravet i Tavlerne.
Hiche songpheng teni chu Pathen in asem ahin, Lekha jem kisung jeng jong chu Pathen lekha sut ma ahi. Hichu asong peng teni chunga chu a kijih sa ahiye.
17 Der Josva I hørte Lyden af Folket, som raabte, da sagde han til Mose: Der er en Krigslyd i Lejren.
Chuin mipi awgin chu akithong jeng tan ahile Joshua injong Mose henga asei tai, “Ngahmun sunglama khu galkisat a hitam awgin khu ngaitiem in atin ahi”,
18 Men denne sagde: Det er ikke en Lyd af dem, som raabe, naar de sejre, og ikke en Lyd af dem, som raabe, naar de tabe; men jeg hører en Lyd af Sang.
Mose'n jong a don but in aseije, “galjona awgin jong ahideh poi chule gal lal na jeh a awgin jong ahipoi, keiman ka jah dan in lakisa awgin joh ahiye, ati.
19 Og det skete, der han kom nær til Lejren og saa Kalven og Dansen, da optændtes Mose Vrede, og han kastede Tavlerne af sine Hænder og sønderbrød dem neden for Bjerget.
Mose jong ngahmun lailung ahung lhun tan ahile, bongnou lim ki sem thu chu amutan chule mipi abonchauva alam ujong chu amun ahile ama alungsa lheh jeng tan ahi. Chuin akhut tenia ahin choi songpheng teni chu tolla asep lhajeng tan ahile anigellin akeh jeng tan ahi.
20 Og han tog Kalven, som de havde gjort, og opbrændte den med Ild og malede den til Støv og strøede det oven paa Vandet og gav Israels Børn det at drikke.
Mose'n jong bongnou lim kisem chu alan meiyin ahal vam lha jeng tan chuin tol lham ma jong agoidi jel in chu jouvin avutvai chengse chu twija asunglut in hiche twi chu Israel te abonchauvin adonsah in ahi.
21 Og Mose sagde til Aron: Hvad har dette Folk gjort dig, at du har ført en saa stor Synd over det?
Mose'n jong Aaron henga aseiyin, hiche mite hon nachunga ipi lomlom a se abol uva nangman amaho chungchang thu jeh a hichan loma hi chonset nabol jeng hitam tin aseijin ahi.
22 Og Aron svarede: Min Herres Vrede forhaste sig ikke; du kender Folket, at det ligger i det onde.
Aaron jeng jong chun aseijin ipilom ma nalung sat na na lhunsah jeng hitam kapu atin, amaho hi thilse bol ding a kipedoh ahitauve tin aseijin ahi.
23 Og de sagde til mig: Gør os Guder, som kunne gaa foran os; thi denne Mose, Manden, som førte os op af Ægyptens Land, vide vi ikke, hvad der er vederfaret.
Amahon ka heng a asei un, ei lamkai thei diuvin pathen lim semthu tampi eisem peh un ajeh chu Mose kitipan Egypt gam'a kon in eihin puidoh uvin tun ama hoiya uma iti ham keihon ama chungchang imacha kahe tapouve tin asei uve.
24 Da sagde jeg til dem: Hvo som har Guld, de maa rive det af, og de gave mig det; og jeg kastede det i i Ilden, saa kom denne Kalv ud.
Keiman jong aheng uva ka seijin, sana bilba neichan in sutlha uvin katin ahile hichu kaheng a ahin choi jun, chuin keiman jong sana bilba jouse chu meilhum sung a kalhah a ahile bongnou lim in ahung soh doh tan ahi, ati.
25 Der Mose saa Folket, at det var tøjleløst, — thi Aron havde givet det Tøjlen til en Spot for deres Modstandere, —
Aaron in hitia mipi anabol tah jeh chun Mose'n jong hiche mite hi akijumso ding mong mong a kilha thang ahitauve ti ahe chen tai.
26 da stillede Mose sig i Lejrens Port og sagde: Hvo der hører Herren til, han komme til mig; da forsamlede alle Levi Børn sig til ham.
Mose jong achen ngahmun kelkot achun ading in, Pakaiya dia pang jing koikoi nalah uva um'em, kaheng lama hung un tin aseitan ahile, Levi chapate jouse chu Mose henglama ahung taovin ahi.
27 Og han sagde til dem: Saa siger Herren, Israels Gud: Hver binde sit Sværd ved sin Side; gaar frem og tilbage, fra den ene Port i Lejren til den anden, og ihjelslaar hver sin Broder og hver sin Ven og hver sin Næste.
Mose'n jong amaho henga aseijin, Pakai Israel Pathen in aseije, Pasal ki tiphot in chem cha akong a ki poh cheh uhen, ngahmun kelkot alangto gel'in phetlha uvin lang, pasal a kai kiti phot in asopipa chu that jeng hen, chule pasal a kai phot chun a sopipa that jeng hen, pasal jousen aheng akom a in heng chan chu that jeng hen tin aseiye, ati.
28 Og Levi Børn gjorde, som Mose havde sagt, og der faldt af Folket paa den samme Dag henved tre Tusinde Mænd.
Chuin Levi chapaten jong Mose thupeh bang ban in mi a that tauvin ahile, hiche nikho chun mihem sang thum jen athi tauvin ahi.
29 Og Mose sagde: Fylder eders Haand i Dag for Herren, at enhver er imod sin Søn og imod sin Broder, og det for at bringe Velsignelse over eder i Dag.
Mose'n jong hiti hin aseyin, tunia kipat nanghon na macham cheh uva Pakai kin nabol theina diuva, mi abangin achapa atha a, chule asopipa ham atha a, ajeh chu tuni nikhoa hi nang ho jouse chunga Pakaiyin nachung cheh uva thensona anei ahi, ati.
30 Og det skete den anden Dag, da sagde Mose til Folket: I have syndet en stor Synd, dog nu vil jeg opstige til Herren, om jeg maaske kan gøre Forligelse for eders Synd.
Mose'n jong ajing nikho in japi henga chun aseijin, nang hon chonsetna thanghoi tah nabol doh tauvin, keima tua hi Pakai henglama che touding ka hin, hiche chonset na bol uchu thoidamna na kisem peh diuva ahiye, ati.
31 Der Mose kom igen til Herren, sagde han: Ak! dette Folk har syndet en stor Synd, og de have gjort sig Guder af Guld.
Mose jong Pakai henglama akilen asei tai, Hiche mipite jouse hi abonchauvin thanghoi tah in chonset abol tauvin ahi. ama amacham in pathen limsem thu tamtah ana kisem doh tauvin ahi, ati.
32 Og nu, gid du vilde forlade dem deres Synd; men hvis ikke, da udslet mig nu af din Bog, som du har skrevet!
Hijong le Pakaiyin na lung ahile a chonset na'u jouse ngaidam teiyin, ngaidam thei lou dinmun ahitah le vang, na heng a ka hung tauve, nang man na jihdohsa hiche songpheng a kon chun keima hi nei sugam hel jeng tan tin atao tan ahi.
33 Og Herren sagde til Mose: Hver den som synder imod mig, den vil jeg udslette af min Bog.
Chu in Pakaiyin Mose henga aseijin, “Koi hijong le keima doumah bol'a chonse pa bou chu hiche ka lekhasut akonna chu keiman jong ka suh gam hel jeng ding ahi,” ati.
34 Og nu gaa, før Folket didhen, som jeg sagde dig: Se, min Engel skal gaa for dit Ansigt; men paa min Hjemsøgelses Dag vil jeg hjemsøge deres Synd over dem.
Tun nangma ki patdoh in keiman ka sei peh na mun, hiche mun channa chu mipi na ga lam kai ding ahiye. Ka vantil chu na masang lama masa ding, keiman nangma ka hung vil teng le koi hile hiche mite lah a achonse pen pen chu keiman lethuhna ka peh cheh cheh ding ahi,” ati.
35 Og Herren slog Folket, fordi de havde gjort Kalven, som Aron havde gjort.
“Aaron in mi jouse bong lim ana sem peh tah jeh in Pakaiyin jong gamsunga natna hoise alansah tan ahi.”
