2 Mosebog 31
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
Pǝrwǝrdigar Huda Musaƣa mundaⱪ dedi: —
2 Se, jeg har kaldet Bezaleel, en Søn af Uri, som var en Søn af Hur, af Juda Stamme, ved Navn.
Mana, Mǝn Ɵzüm Yǝⱨuda ⱪǝbilisidin bolƣan Hurning nǝwrisi, urining oƣli Bǝzalǝlni ismini atap qaⱪirdim;
3 Og jeg har opfyldt ham med Guds Aand, med Visdom og med Forstand og med Kundskab, og det i alle Haande Gerning,
uni Hudaning Roⱨi bilǝn toldurup, uningƣa danaliⱪ, ǝⱪil-parasǝt, ilim-ⱨekmǝt igilitip, uni ⱨǝrtürlük ixni ⱪilixⱪa ⱪabiliyǝtlik ⱪilip,
4 til at udtænke Kunstværker, til at arbejde i Guld og i Sølv og i Kobber
türlük-türlük ⱨünǝrlǝrni ⱪilalaydiƣan, yǝni altun, kümüx wǝ mis ixlirini ⱪilalaydiƣan,
5 og til at udskære Stene, til at indfatte, og til at udskære Træ, til at gøre alle Haande Gerning.
yaⱪutlarni kesip-oyalaydiƣan, ularni zinnǝt buyumliriƣa ornitalaydiƣan, yaƣaqlarƣa nǝⱪix qiⱪiralaydiƣan, ⱨǝrhil ⱨünǝr ixlirini ⱪamlaxturalaydiƣan ⱪildim.
6 Og jeg, se, jeg har medgivet ham Oholiab, Ahisamaks Søn af Dans Stamme, og i hvers Hjerte, som er forstandig, har jeg givet Visdom; og de skulle gøre alt det, som jeg har befalet dig:
Xuningdǝk mana, Mǝn yǝnǝ Dan ⱪǝbilisidin Aⱨisamaⱪning oƣli Oⱨoliyabni uningƣa yardǝmqilikkǝ tǝyinlidim, xundaⱪla Mǝn sanga buyruƣan ⱨǝmmǝ nǝrsilǝrni yasisun dǝp, barliⱪ pǝm-parasǝtlik kixikǝrning kɵngligǝ tehimu ǝⱪil-parasǝt ata ⱪildim;
7 Nemlig Forsamlingens Paulun og Vidnesbyrdets Ark og Naadestolen, som er derpaa, og alt Redskab til Paulunet,
xuning bilǝn ular jamaǝt qedirini, ⱨɵküm-guwaⱨliⱪ sanduⱪini, uning üstidiki kafarǝt tǝhtini, qedirining ⱨǝmmǝ ǝswablirini,
8 og Bordet med dets Redskab og den rene Lysestage med alt dens Redskab og Røgelsealteret
xirǝ bilǝn uning ⱪaqa-ⱪuqilirini, sap altundin yasilidiƣan qiraƣdan bilǝn uning barliⱪ ǝswablirini, huxbuygaⱨni,
9 og Brændofferets Alter med alt dets Redskab og Kedelen med dens Fod
kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ ⱪurbangaⱨi bilǝn uning barliⱪ ǝswablirini, yuyux desi bilǝn uning tǝglikini yasiyalaydiƣan,
10 og Tjenestens Klæder og Arons, Præstens, hellige Klæder og hans Sønners Klæder til at gøre Præstetjeneste udi
hizmǝt kiyimliri, yǝni kaⱨinliⱪ hizmitidǝ kiyilidiƣan, Ⱨarun kaⱨinning muⱪǝddǝs kiyimliri wǝ uning oƣullirining kaⱨinliⱪ kiyimlirini toⱪuyalaydiƣan,
11 og Salveolien og Røgelsen af vellugtende Urter til Helligdommen; efter alt det, som jeg har befalet dig, skulle de gøre det.
mǝsiⱨlǝx meyi wǝ muⱪǝddǝs jayƣa tǝyyarlinidiƣan esil dora-dǝrmǝklǝrdin huxbuyni yasiyalaydiƣan boldi. Mǝn sanga ǝmr ⱪilƣinim boyiqǝ ular barliⱪ ixni bǝja kǝltüridu.
12 Og Herren talede til Mose og sagde:
Pǝrwǝrdigar Musaƣa ǝmr ⱪilip mundaⱪ dedi: —
13 Og du, tal til Israels Børn og sig: I skulle visselig holde mine Sabbater; thi det er et Tegn imellem mig og imellem eder hos eders Efterkommere, at I skulle vide, at jeg er Herren, som helliger eder.
Sǝn Israillarƣa ǝmr ⱪilip ularƣa: — «Silǝr Mening xabat künlirimni qoⱪum tutunglar; qünki bular silǝrning ɵzünglarni pak-muⱪǝddǝs ⱪilƣuqining Mǝn Pǝrwǝrdigar ikǝnlikini bilixinglar üqün Mǝn bilǝn silǝrning otturanglardiki bir nixanǝ-bǝlgǝ bolidu.
14 Derfor skulle I holde Sabbaten, thi den skal være eder hellig; den der vanhelliger den, skal visselig dødes; thi hver som gør Arbejde paa den, den Sjæl skal udryddes af sit Folks Midte.
Xabat küni silǝrgǝ muⱪǝddǝs ⱪilip bekitilgini üqün, uni tutunglar; kimki uni buzsa, ɵlüm jazasiƣa tartilmisa bolmaydu; bǝrⱨǝⱪ, kimki u künidǝ ⱨǝrⱪandaⱪ ixni ⱪilsa, ɵz hǝlⱪi arisidin üzüp taxlansun.
15 Seks Dage skal al Gerning gøres, men paa den syvende Dag er Sabbatshvile, en Hellighed for Herren; hver den, som gør Arbejde paa Sabbatsdagen, skal visselig dødes.
Altǝ kün iqidǝ ix ⱪilinsun; lekin yǝttinqi küni Pǝrwǝrdigarƣa atalƣan muⱪǝddǝs kün bolup, aram alidiƣan xabat küni bolidu; kimki xabat künidǝ birǝr ix ⱪilsa, ɵlüm jazasiƣa tartilmisa bolmaydu.
16 Derfor skulle Israels Børn tage Vare paa Sabbaten, saa at de holde Sabbaten, hos deres Efterkommere til en evig Pagt.
Israillar xabat künini tutuxi kerǝk; ular ǝbǝdiy ǝⱨdǝ süpitidǝ uni ǝwladtin ǝwladⱪiqǝ tutsun.
17 Den er et evigt Tegn imellem mig og imellem Israels Børn; thi i seks Dage gjorde Herren Himmelen og Jorden, og paa den syvende Dag hvilede han og vederkvægede sig.
Bu Mǝn bilǝn Israillarning otturisida ǝbǝdiy bir nixanǝ-bǝlgǝ bolidu; qünki Pǝrwǝrdigar altǝ kün iqidǝ asman bilǝn zeminni yaritip, yǝttinqi künidǝ aram elip raⱨǝt tapⱪanidi», — degin.
18 Og han gav Mose, der han havde endt at tale med ham paa Sinai Bjerg, to Vidnesbyrdets Tavler, Stentavler, skrevne med Guds Finger.
Huda Sinay teƣida Musaƣa bu sɵzlǝrni ⱪilip bolƣandin keyin, ikki ⱨɵküm-guwaⱨliⱪ tahtiyini uningƣa tapxurdi. Tahtaylar taxtin bolup, [sɵzlǝr] Hudaning barmiⱪi bilǝn ularƣa pütülgǝnidi.
