2 Mosebog 31

1 Og Herren talede til Mose og sagde:

Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese, ʻo pehē,

2 Se, jeg har kaldet Bezaleel, en Søn af Uri, som var en Søn af Hur, af Juda Stamme, ved Navn.

“Vakai, kuo u ui ʻa Pesalili ko e foha ʻo Uli, ko e foha ʻo Hua, ʻi he faʻahinga ʻo Siuta:

3 Og jeg har opfyldt ham med Guds Aand, med Visdom og med Forstand og med Kundskab, og det i alle Haande Gerning,

Pea kuo u fakafonu ia ʻi he laumālie ʻoe ʻOtua, ʻi he poto, pea ʻi he loto-matala, mo e faʻa ʻilo, pea ʻi he ngaahi ngāue fakatufunga kotoa pē,

4 til at udtænke Kunstværker, til at arbejde i Guld og i Sølv og i Kobber

Ke fifili ki he ngaahi ngāue fakapotopoto, ke ngāue ʻi he koula, mo e siliva, mo e palasa.

5 og til at udskære Stene, til at indfatte, og til at udskære Træ, til at gøre alle Haande Gerning.

Pea ʻi he tātā ʻoe ngaahi maka koloa, ke fakamaʻu ia, pea ʻi he tātā ʻae ʻakau, mo e ngāue ʻi he ngaahi ngāue fakatufunga kotoa pē.

6 Og jeg, se, jeg har medgivet ham Oholiab, Ahisamaks Søn af Dans Stamme, og i hvers Hjerte, som er forstandig, har jeg givet Visdom; og de skulle gøre alt det, som jeg har befalet dig:

Pea ko au, vakai, kuo u foaki mo ia ʻa ʻAholiapi ko e foha ʻo ʻEhisamaki, ʻi he faʻahinga ʻo Tani: pea kuo u ʻai ʻae poto ki he loto ʻokinautolu kotoa pē ʻoku loto poto, koeʻuhi ke nau faʻa ngaohi ʻaia kotoa pē kuo u fekau kiate koe:

7 Nemlig Forsamlingens Paulun og Vidnesbyrdets Ark og Naadestolen, som er derpaa, og alt Redskab til Paulunet,

Ko e fale fakatahaʻanga ʻoe kakai, mo e puha ʻoe fuakava, mo e nofoʻanga ʻaloʻofa ʻoku hilifaki ki hono funga, mo hono ngaahi nāunau kotoa pē ʻoe fale fehikitaki,

8 og Bordet med dets Redskab og den rene Lysestage med alt dens Redskab og Røgelsealteret

Mo e palepale mo hono nāunau, mo e tuʻunga maama māʻoniʻoni mo hono nāunau kotoa pē, mo e feilaulauʻanga ʻoe meʻa namu kakala,

9 og Brændofferets Alter med alt dets Redskab og Kedelen med dens Fod

Mo e feilaulauʻanga ʻoe feilaulau tutu mo hono nāunau kotoa pē, mo e sene mo hono tuʻunga,

10 og Tjenestens Klæder og Arons, Præstens, hellige Klæder og hans Sønners Klæder til at gøre Præstetjeneste udi

Mo e ngaahi kofu ʻoe ngāue, mo e ngaahi kofu tapu kia ʻElone ko e taulaʻeiki, mo e ngaahi kofu ki hono ngaahi foha, ke nau ngāue ai ʻi he ngāue fakataulaʻeiki,

11 og Salveolien og Røgelsen af vellugtende Urter til Helligdommen; efter alt det, som jeg har befalet dig, skulle de gøre det.

Mo e lolo tākai, mo e meʻa namu kakala ki he potu māʻoniʻoni: te nau fai ʻo fakatatau ki he meʻa kotoa pē kuo u fekau kiate koe.”

12 Og Herren talede til Mose og sagde:

Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese, ʻo pehē,

13 Og du, tal til Israels Børn og sig: I skulle visselig holde mine Sabbater; thi det er et Tegn imellem mig og imellem eder hos eders Efterkommere, at I skulle vide, at jeg er Herren, som helliger eder.

ke ke lea foki ki he fānau ʻa ʻIsileli, ʻo pehē, “Ko e moʻoni te mou tauhi hoku ngaahi Sāpate: he ko e fakaʻilonga ia ʻiate au mo kimoutolu ʻi homou ngaahi toʻutangata kotoa pē, koeʻuhi ke mou ʻilo ko au ko Sihova ʻoku ou fakatapui ʻakimoutolu.

14 Derfor skulle I holde Sabbaten, thi den skal være eder hellig; den der vanhelliger den, skal visselig dødes; thi hver som gør Arbejde paa den, den Sjæl skal udryddes af sit Folks Midte.

Ko ia te mou tauhi ai ʻae Sāpate he ʻoku tapu ia kiate kimoutolu: ko ia kotoa pē ʻoku ʻuliʻi ia ko e moʻoni ʻe tāmateʻi ia: he ko ia kotoa pē ʻe fai ʻi ai ha ngāue, ʻe motuhi ʻae tangata ko ia mei hono kakai,

15 Seks Dage skal al Gerning gøres, men paa den syvende Dag er Sabbatshvile, en Hellighed for Herren; hver den, som gør Arbejde paa Sabbatsdagen, skal visselig dødes.

‌ʻOku ngofua ke fai ʻae ngāue ʻi he ʻaho ʻe ono; ka ʻi hono fitu, ko e Sāpate ʻoe mālōlō, ko e māʻoniʻoni kia Sihova: ko ia kotoa pē ʻoku fai ha ngāue ʻi he ʻaho Sāpate, ko e moʻoni ʻe tāmateʻi ia.

16 Derfor skulle Israels Børn tage Vare paa Sabbaten, saa at de holde Sabbaten, hos deres Efterkommere til en evig Pagt.

Ko ia, ʻe tauhi ʻae Sāpate ʻe he fānau ʻa ʻIsileli, ke tokanga ki he Sāpate ʻi homou ngaahi toʻutangata kotoa pē, ko e fuakava maʻuaipē ia.

17 Den er et evigt Tegn imellem mig og imellem Israels Børn; thi i seks Dage gjorde Herren Himmelen og Jorden, og paa den syvende Dag hvilede han og vederkvægede sig.

Ko e fakaʻilonga ia ʻiate au mo e fānau ʻa ʻIsileli ʻo taʻengata: he naʻe ngaohi ʻe Sihova ʻi he ʻaho ʻe ono ʻae langi mo e fonua, pea naʻa ne tutuku ʻi hono fitu ʻoe ʻaho, pea fiemālie ai.”

18 Og han gav Mose, der han havde endt at tale med ham paa Sinai Bjerg, to Vidnesbyrdets Tavler, Stentavler, skrevne med Guds Finger.

Pea hili ʻene folofola kia Mōsese ʻi he moʻunga ko Sainai, naʻa ne ʻatu kiate ia ʻae maka ʻe ua ʻoe fuakava, ko e ongo maka, kuo tohi ʻaki ʻae louhiʻi nima ʻoe ʻOtua.