< 2 Mosebog 31 >
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
Pakaiyin Mose henga aseijin, ahi.
2 Se, jeg har kaldet Bezaleel, en Søn af Uri, som var en Søn af Hur, af Juda Stamme, ved Navn.
Vetan Judah phung akon Hur chapa ahin, Uri chapa Bezalel chu amin ka pan in ka kou e.
3 Og jeg har opfyldt ham med Guds Aand, med Visdom og med Forstand og med Kundskab, og det i alle Haande Gerning,
Keiman jong Bezalel chu Pathen lhangao ka dimsah in, chule thil boltheina le chihna khut themna jong ka petai.
4 til at udtænke Kunstværker, til at arbejde i Guld og i Sølv og i Kobber
Thil lim jat chom chom a semna ding sana, chule sana dangka ahin sum eng khen themna tah ahi.
5 og til at udskære Stene, til at indfatte, og til at udskære Træ, til at gøre alle Haande Gerning.
Chule song tampi jong ahin, thingthem bol theina agomma Bezalel ka peh ahi tai, ati.
6 Og jeg, se, jeg har medgivet ham Oholiab, Ahisamaks Søn af Dans Stamme, og i hvers Hjerte, som er forstandig, har jeg givet Visdom; og de skulle gøre alt det, som jeg har befalet dig:
Tun vetan, Bezalel kitipa hi Dan phunga kon Ahisamach chapa Oholiab toh ka kitho khomsah ahiye, hiche chung chonna keiman nangma ka thupeh chengse hi asuh bukimsel na ding un, Keima mi ahi jal a bolthei chan abolna ding ka peh a ahi, ati.
7 Nemlig Forsamlingens Paulun og Vidnesbyrdets Ark og Naadestolen, som er derpaa, og alt Redskab til Paulunet,
Kikhop khomna ponbuh ahin, hettoh sahna thingkong chule achunga hepi touna le asunglama thil jouse aboncha hi ding ahi.
8 og Bordet med dets Redskab og den rene Lysestage med alt dens Redskab og Røgelsealteret
Dokhang chule manchah jouse jao nan, thaomei khom le amanchah chengse le gimnamtui kihalna jong hi ding ahi.
9 og Brændofferets Alter med alt dets Redskab og Kedelen med dens Fod
Pumgo thilto maicham semna manchah ahin, kisil thengna kong le aman chah jong hi ding ahi.
10 og Tjenestens Klæder og Arons, Præstens, hellige Klæder og hans Sønners Klæder til at gøre Præstetjeneste udi
Phatah a kikhong ponsil chule hichu thempu-kin abolna diuva kikhong hi ding Aaron thempu chule achapate ding a akivon na diu atheng jong hi ding ahi.
11 og Salveolien og Røgelsen af vellugtende Urter til Helligdommen; efter alt det, som jeg har befalet dig, skulle de gøre det.
Tahsa a kinu ding thao namtui a kibol soh kei uva. Hitia chu ka thupeh chengse bang a aboltei tei diuva ahi.
12 Og Herren talede til Mose og sagde:
Hicheng jouse nung hin Pakaiyin Mose henga asei kit tan.
13 Og du, tal til Israels Børn og sig: I skulle visselig holde mine Sabbater; thi det er et Tegn imellem mig og imellem eder hos eders Efterkommere, at I skulle vide, at jeg er Herren, som helliger eder.
Israel chate henga seipeh tem in, nang hon keima cholngah nikho nanit teitei diu ahi, hiche cholngah nikho hi na khang lhum kei uva keima le nangho kikah a melchih na pang jing ding ahin; ajeh chu keima na Pakai uvin nangho jouse kathenso nao nahin hetjing diu ahi, ati.
14 Derfor skulle I holde Sabbaten, thi den skal være eder hellig; den der vanhelliger den, skal visselig dødes; thi hver som gør Arbejde paa den, den Sjæl skal udryddes af sit Folks Midte.
Na boncha uva cholngah nikho nanit teitei diu ahi, ajeh chu cholngah nikho hi nangho dinga atheng ahin; koi hile hiche cholngah nikho'a atheng lou a kikum kha chan chu thina chang ding ahiye. Chule cholngah nikhoa na tong a aumjong le hiche mipa chu amite lah akonna paidoh a um jeng ding ahi.
15 Seks Dage skal al Gerning gøres, men paa den syvende Dag er Sabbatshvile, en Hellighed for Herren; hver den, som gør Arbejde paa Sabbatsdagen, skal visselig dødes.
Nigup sungse'a toh thei channa toh ding, nisagi lhinni teng hichu nikho theng cholngah nikhoa naman chah diu ahin, ajeh chu Pakai nikho theng ahi. Koi hijong leh cholngah nikhoa na tong pen pen chu thina kichan sah ding ahi, ati.
16 Derfor skulle Israels Børn tage Vare paa Sabbaten, saa at de holde Sabbaten, hos deres Efterkommere til en evig Pagt.
Hijeh a chu Israel chate jousen cholngah nikho theng hi beitih neilouva nanit jing diu, cholngah nikho chu aman jing diu, bei tih nei louva anit jing jing diuva ahiye.
17 Den er et evigt Tegn imellem mig og imellem Israels Børn; thi i seks Dage gjorde Herren Himmelen og Jorden, og paa den syvende Dag hvilede han og vederkvægede sig.
Ajeh chu ni gup sung chun Pakaiyin van le leiset anasem in; ni sagi lhin nin a kicholdo in ahi. hiche laitah jeh ahi nangman Israel chate jouse henga keima leh amaho kikah a melchih na apang jing ding ahi tin aheng uvah seiyin, ati.
18 Og han gav Mose, der han havde endt at tale med ham paa Sinai Bjerg, to Vidnesbyrdets Tavler, Stentavler, skrevne med Guds Finger.
Chuin Pakaiyin Sinai molsang chung a Mose henga hichengse asei chaisoh phat in, hettohsahna song pheng teni Pathen akon khutjih chu, Mose apetai.