2 Mosebog 31
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
To pacoengah Angraeng mah Mosi khaeah,
2 Se, jeg har kaldet Bezaleel, en Søn af Uri, som var en Søn af Hur, af Juda Stamme, ved Navn.
khenah, Judah acaeng, Uri capa, Bazalel to ahmin hoiah ka kawk boeh;
3 Og jeg har opfyldt ham med Guds Aand, med Visdom og med Forstand og med Kundskab, og det i alle Haande Gerning,
anih loe Sithaw ih Muithla, palunghahaih, kophaih, panoek thaihaih hoi congca bantok sak thaihaih hoiah ka koisak boeh.
4 til at udtænke Kunstværker, til at arbejde i Guld og i Sølv og i Kobber
Anih khaeah sui, sum kanglung hoi sum kamling sak thaihaih tok,
5 og til at udskære Stene, til at indfatte, og til at udskære Træ, til at gøre alle Haande Gerning.
thlung aah kophaih hoi thing aah kophaih tok, tok congca sak thaihaih to ka paek boeh.
6 Og jeg, se, jeg har medgivet ham Oholiab, Ahisamaks Søn af Dans Stamme, og i hvers Hjerte, som er forstandig, har jeg givet Visdom; og de skulle gøre alt det, som jeg har befalet dig:
Khenah, anih to abomh hanah Dan acaeng, Ahisamak capa Aholiah to ka paek boeh; palungha kaminawk mah kang thuih ih loknawk to sak o boih hanah, nihcae palung thungah palunghahaih to ka paek boeh;
7 Nemlig Forsamlingens Paulun og Vidnesbyrdets Ark og Naadestolen, som er derpaa, og alt Redskab til Paulunet,
kaminawk amkhuenghaih kahni im, hnukung ah kaom thingkhong, to thingkhong nuiah kaom palungnathaih tangkhang hoi kahni im ih hmuennawk boih,
8 og Bordet med dets Redskab og den rene Lysestage med alt dens Redskab og Røgelsealteret
caboi hoi hmuennawk, kaciim hmaithawk hoi paanghaih tungnawk boih, hmuihoih thlaekhaih hmaicam,
9 og Brændofferets Alter med alt dets Redskab og Kedelen med dens Fod
hmai angbawnhaih hmaicam hoi hmuennawk boih, amsaehhaih sabae kathuk hoi pahnuthaih a khoknawk,
10 og Tjenestens Klæder og Arons, Præstens, hellige Klæder og hans Sønners Klæder til at gøre Præstetjeneste udi
toksakhaih khukbuennawk, qaima toksak naah, Aaron hoi a capanawk mah angkhuk han ih kaciim kahninawk,
11 og Salveolien og Røgelsen af vellugtende Urter til Helligdommen; efter alt det, som jeg har befalet dig, skulle de gøre det.
bawh ih situi hoi hmuenciim ah thlaek ih hmuihoih to sak hanah, nang khaeah kang thuih ih lok baktih toengah, nihnik mah sah hoi tih, tiah a naa.
12 Og Herren talede til Mose og sagde:
To pacoengah Angraeng mah Mosi khaeah,
13 Og du, tal til Israels Børn og sig: I skulle visselig holde mine Sabbater; thi det er et Tegn imellem mig og imellem eder hos eders Efterkommere, at I skulle vide, at jeg er Herren, som helliger eder.
kai loe nangcae ciimsakkung, Angraeng ah ka oh, tiah na panoek o moe, angzo han koi na caanawk dung khoek to, nangcae hoi kai salakah angmathaih ah oh hanah, Kai ih Sabbath to zaa oh, tiah Israel kaminawk khaeah thui paeh.
14 Derfor skulle I holde Sabbaten, thi den skal være eder hellig; den der vanhelliger den, skal visselig dødes; thi hver som gør Arbejde paa den, den Sjæl skal udryddes af sit Folks Midte.
Sabbath ni loe nangcae han ciimcai pongah, zaa oh; Sabbath ni amhnongsak kami loe, paduek han oh; Sabbath niah toksah kami loe, acaeng thung hoiah pahnawt oh.
15 Seks Dage skal al Gerning gøres, men paa den syvende Dag er Sabbatshvile, en Hellighed for Herren; hver den, som gør Arbejde paa Sabbatsdagen, skal visselig dødes.
Ni tarukto thung toksah oh, toe ni sarihto haih loe anghakhaih Sabbath niah oh moe, kaciim Angraeng ih niah oh; Sabbath niah toksah kami loe, paduek han oh.
16 Derfor skulle Israels Børn tage Vare paa Sabbaten, saa at de holde Sabbaten, hos deres Efterkommere til en evig Pagt.
To pongah Israel kaminawk loe, angzo han koi a caanawk dung khoek to, dungzan lokkamhaih ah patoh hanah, Sabbath ni to zaa oh.
17 Den er et evigt Tegn imellem mig og imellem Israels Børn; thi i seks Dage gjorde Herren Himmelen og Jorden, og paa den syvende Dag hvilede han og vederkvægede sig.
Hae loe Israel kaminawk hoi kai salakah dungzan angmathaih ah om tih; Angraeng mah ni tarukto thung van hoi long to sak moe, ni sarihto naah loe, toksah ai ah anghak pongah, tha oh let, tiah thui paeh, tiah a naa.
18 Og han gav Mose, der han havde endt at tale med ham paa Sinai Bjerg, to Vidnesbyrdets Tavler, Stentavler, skrevne med Guds Finger.
Sinai mae ah Angraeng mah Mosi khaeah lokthuih pacoengah, Sithaw ih banpazung hoi tarik ih, hnukung ah kaom, thlung kangphaek hnetto, Mosi hanah a paek.
