< 2 Mosebog 30 >
1 Og du skal gøre et Røgelsealter til Røgelse, af Sithimtræ skal du gøre det;
Fremdeles skal du lave et Alter til at brænde Røgelse paa: af Akacietræ skal du lave det,
2 een Alen langt og een Alen bredt, det skal være firkantet og to Alen højt; dets Horn skulle være ud af eet med det.
en Alen langt og en Alen bredt, firkantet skal det være, og to Alen højt, og dets Horn skal være i eet med det.
3 Og du skal beslaa det med purt Guld, dets Overdel og dets Sider rundt omkring og dets Horn; du skal og gøre en Guldkrans til det trindt omkring.
Du skal overtrække det med purt Guld, baade Pladen og Siderne hele Vejen rundt og Hornene, og sætte en Guldkrans rundt om;
4 Og to Guldringe skal du gøre til det, under dets Krans, paa begge Sidestykkerne deraf, du skal gøre dem paa begge Sider derpaa; og man skal stikke Stænger deri for at bære det med dem.
og du skal sætte to Guldringe under Kransen paa begge Sider, paa begge Sidestykkerne skal du sætte dem til at stikke Bærestænger i, for at det kan bæres med dem;
5 Du skal og gøre Stængerne af Sithimtræ og beslaa dem med Guld.
og Bærestængerne skal du lave af Akacietræ og overtrække med Guld.
6 Og det skal du sætte foran Forhænget, som er for Vidnesbyrdets Ark, foran Naadestolen, som er oven over Vidnesbyrdet, hvor jeg vil komme til dig.
Derpaa skal du opstille det foran Forhænget, der hænger foran Vidnesbyrdets Ark, foran Sonedækket oven over Vidnesbyrdet der, hvor jeg vil aabenbare mig for dig.
7 Og paa det skal Aron lade røge med Røgelse af kostelige Urter; hver Morgen, naar han tillaver Lamperne, skal han lade røge med den.
Paa det skal Aron brænde vellugtende Røgelse; hver Morgen, naar han gør Lamperne i Stand, skal han antænde den.
8 Og naar Aron tænder Lamperne imellem de tvende Aftener, skal han lade røge med den; det skal være en bestandig Røgelse for Herrens Ansigt hos eders Efterkommere.
Og naar Aron sætter Lamperne paa Lysestagen ved Aftenstid, skal han ligeledes antænde den; det skal være et stadigt Røgelseoffer for HERRENS Aasyn fra Slægt til Slægt.
9 I skulle ingen fremmed Røgelse antænde derpaa eller Brændoffer eller Madoffer; og Drikoffer skulle I ikke udgyde derpaa.
I maa ikke ofre et lovstridigt Røgelseoffer derpaa, ej heller Brændofre eller Afgrødeofre, lige saa lidt som I maa udgyde Drikofre derpaa.
10 Og Aron skal gøre en Forligelse for dets Horn, een Gang om Aaret; med Forligelsens Syndoffers Blod skal han gøre Forligelse een Gang om Aaret for det, hos eders Efterkommere; det er en højhellig Ting for Herren.
Men een Gang om Aaret skal Aron skaffe Soning paa dets Horn; med noget af Forsoningssyndofferets Blod skal han een Gang om Aaret skaffe Soning paa det, Slægt efter Slægt. Det er højhelligt for HERREN.
11 Og Herren talede til Mose og sagde:
HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
12 Naar du optager Hovedsummen paa Israels Børn ved deres Tælling, da skal hver give Herren Løsepenge for sin Sjæl, naar man tæller dem, at ingen Plage skal komme paa dem, naar man tæller dem.
Naar du holder Mandtal over Israeliterne, skal enhver, som mønstres, ved Mønstringen give HERREN Sonepenge for sit Liv, at ingen Ulykke skal ramme dem i Anledning af Mønstringen.
13 Dette skulle de give, hver som gaar over til de talte: En halv Sekel, efter Helligdommens Sekel; en Sekel gælder tyve Gera, en halv Sekel skal være en Offergave for Herren.
Enhver, der maa underkaste sig Mønstringen, skal udrede en halv Sekel i hellig Mønt, tyve Gera paa en Sekel, en halv Sekel som Offerydelse til HERREN.
14 Hver som gaar over til de talte, fra tyve Aar gammel og derover, skal give Herren en Offergave.
Enhver, der maa underkaste sig Mønstringen, fra Tyveaarsalderen og opefter, skal udrede HERRENS Offerydelse.
15 Den rige skal ikke give mere og den fattige ikke give mindre end en halv Sekel, for at give Herren en Offergave, til at gøre Forligelse for eders Sjæle.
Den rige maa ikke give mere, den fattige ikke mindre end en halv Sekel, naar de bringer HERRENS Offerydelse til Soning for deres Sjæle.
16 Og du skal tage Forligelsens Penge af Israels Børn og give dem til Forsamlingens Pauluns Tjeneste; og det skal være Israels Børn til en Ihukommelse for Herrens Ansigt, til at gøre Forligelse for eders Sjæle.
Og du skal tage Sonepengene af Israeliterne og bruge dem til Tjenesten ved Aabenbaringsteltet, og de skal tjene til at bringe Israeliterne i Minde for HERRENS Aasyn, til Soning for eders Sjæle.
17 Og Herren talede til Mose og sagde:
HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
18 Du skal og gøre en Kedel af Kobber og dens Fod af Kobber, at man kan to sig; og du skal sætte den imellem Forsamlingens Paulun og imellem Alteret og komme Vand derudi.
Du skal lave en Vandkumme med Fodstykke af Kobber til at tvætte sig i op opstille den mellem Aabenbaringsteltet og Alteret og hælde Vand i den,
19 Og Aron og hans Sønner skulle to deres Hænder og deres Fødder deraf.
for at Aron og hans Sønner kan tvætte deres Hænder og Fødder deri.
20 Naar de gaa ind i Forsamlingens Paulun, skulle de to sig med Vand, at de ikke skulle dø; eller naar de nærme sig til Alteret for at tjene og at antænde Ildoffer for Herren.
Naar de gaar ind i Aabenbaringsteltet, skal de tvætte sig med Vand for ikke at dø; ligeledes naar de træder hen til Alteret for at gøre Tjeneste og brænde Ildofre for HERREN.
21 Og de skulle to deres Hænder og deres Fødder, at de ikke skulle dø; og det skal være dem en evig Skik, ham og hans Sæd, hos deres Efterkommere.
De skal tvætte deres Hænder og Fødder for ikke at dø. Det skal være en evig Anordning for ham og hans Afkom fra Slægt til Slægt.
22 Og Herren talede til Mose og sagde:
HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
23 Tag du dig ogsaa de bedste Urter, af den ædleste Myrra fem Hundrede Sekel, og halvt saa meget vellugtende Kanelbark, to Hundrede og halvtredsindstyve Sekel, og vellugtende Kalmus, to Hundrede og halvtredsindstyve Sekel,
Du skal tage dig vellugtende Stoffer af den bedste Slags, 500 Sekel ædel Myrra, halvt saa meget. 250 Sekel, vellugtende Kanelbark, 250 Sekel vellugtende Kalmus
24 og Kasia fem Hundrede Sekel, efter Helligdommens Sekel, og een Hin Olivenolie.
og 500 Sekel Kassia, efter hellig Vægt, og en Hin Olivenolie.
25 Og du skal lave det til en hellig Salveolie, en Salveblanding efter Salvekogerens Kunst; det skal være en hellig Salveolie.
Deraf skal du tilberede en hellig Salveolie, en krydret Blanding, som Salveblanderne laver den; en hellig Salveolie skal det være.
26 Og dermed skal du salve Forsamlingens Paulun og Vidnesbyrdets Ark
Med den skal du salve Aabenbaringsteltet, Vidnesbyrdets Ark,
27 og Bordet med alt dets Redskab og Lysestagen med dens Redskab og Røgelsealteret
Bordet med alt dets Tilbehør, Lysestagen med dens Tilbehør, Røgelsealteret,
28 og Brændofferets Alter med alt dets Redskab og Kedelen med dens Fod.
Brændofferalteret med alt dets Tilbehør og Vandkummen med dens Fodstykke,
29 Og du skal hellige dem, at de blive højhellige; hver den som rører ved dem, skal være hellig.
Saaledes skal du hellige dem, saa de bliver højhellige. Enhver, der kommer i Berøring med dem, bliver hellig.
30 Du skal og salve Aron og hans Sønner og hellige dem til at gøre Præstetjeneste for mig.
Ligeledes skal du salve Aron og hans Sønner og hellige dem til at gøre Præstetjeneste for mig.
31 Og du skal tale til Israels Børn og sige: Denne skal være mig den hellige Salvelsesolie hos eders Efterkommere.
Men til Israeliterne skal du sige saaledes: Dette skal være mig en hellig Salveolie fra Slægt til Slægt.
32 Den skal ikke udgydes paa andre Menneskers Legeme, og I skulle ikke berede nogen anden efter dens Maade; den er hellig, den skal være eder hellig.
Den maa ikke udgydes paa noget Menneskes Legeme, og i denne Blanding maa I ikke tilberede lignende Salve til eget Brug, hellig er den, og hellig skal den være eder.
33 Hvo som laver en Salveblanding som den, eller som lader komme deraf paa en uvedkommende, han skal udryddes af sit Folk.
Den, der tilbereder lignende Salve eller anvender den paa en Lægmand, skal udryddes af sin Slægt.
34 Og Herren sagde til Mose: Tag dig vellugtende Urter, Stakten og Onyks og Galbane, disse vellugtende Urter og ren Virak; der skal være lige meget af hvert.
HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Tag dig Røgelseoffer, Stakte, Onyksmusling, Galbanum og ren Virak, lige meget af hvert,
35 Og du skal lave en Røgelse deraf, en Blanding efter Kunstens Regler; den skal være saltet, ren og hellig.
og tilbered deraf en krydret Røgelse, som Salveblanderne laver den, saltet, ren, til hellig Brug.
36 Og du skal støde noget deraf smaat og lægge deraf foran Vidnesbyrdet i Forsamlingens Paulun, hvor jeg vil tale med dig; det skal være eder højhelligt.
Deraf skal du støde en Del til Pulver, og noget deraf skal du lægge foran Vidnesbyrdet i Aabenbaringsteltet, hvor jeg vil aabenbare mig for dig. Det skal være eder højhelligt.
37 Og I skulle ikke gøre eder Røgelse, som du kunde gøre efter dennes Maade; det skal være dig helligt for Herren.
Den Røgelse, du tilbereder i denne Blanding, maa I ikke tilberede til eget Brug. Hellig skal den være dig for HERREN.
38 Hvo som gør en lignende for at røge dermed, han skal udryddes af sit Folk.
Den, der tilbereder lignende Røgelse for at nyde dens Duft, skal udryddes af sin Slægt.