2 Mosebog 24

1 Og han sagde til Mose: Stig op til Herren, du og Aron, Nadab og Abihu og halvfjerdsindstyve af de ældste i Israel, og I skulle tilbede i Afstand.

“Pakaiyin Mose heng'a aseijin, Pakai heng lama hung kal touvin nagma chule Aaron chule Nadab ahin, Abihu chule Isarel upate mi som sagi jong jaonan na boncha uva na hung diu ahiye. Gamlha thimma kon in chibai nahin boh diu ahi, ati.

2 Men Mose skal gaa frem for sig alene til Herren, og de andre de skulle ikke gaa frem, og Folket skal ikke stige op med ham.

Mose bouseh Pakai heng'a hung lut thei ding, adangse vang khat'a khat cha jong Pakai heng na hin nailut thei lou diu ahiye, hitia chu Mose le mipi aboncha hung kilhon lut thei lou ding ahi, ati.

3 Og Mose kom og fortalte Folket alle Herrens Ord og alle Bud; da svarede hele Folket med een Røst og sagde: Vi ville gøre efter alle de Ord, som Herren har sagt.

Chuin Mose jong akum suh tan Pakaiyin apeh chonna dan thu abonchan mipi ho heng'a aseipeh soh keiyun ahi. Mipin jong ki thutoh tah'in awkhat in adonbut uvin asei uve, “Pakaiyin asei chan chu aboncha kabol diu ahi,” tin asei uve.

4 Og Mose skrev alle Herrens Ord og stod tidlig op om Morgenen og rejste et Alter neden ved Bjerget og tolv Støtter efter de tolv Israels Stammer.

Mose in jong Pakai thupeh chengse abonchan a sundoh soh keiyin, jingkah matah in athou doh in, molsang chung lama chu Israel phungsom leni bang bang chun, Maicham a keng somleni neikhat asem doh tan ahi.

5 Og han sendte unge Karle did af Israels Børn, og de ofrede Brændofre, og de slagtede Takofre for Herren af Okser.

Mose'n jong Israel te lah'a gollhang sese a sol tan, ama hon abonchauvin Pakaiya din pumgo thil to ahin choi cheh tauvin ahi.

6 Og Mose tog Halvdelen af Blodet og kom det i Bækkener, og Halvdelen af Blodet stænkede han paa Alteret.

Mose'n jong thisan phabep pi chu athal in, twibel sung ho achun asung lut in ahi. Chule thisan kehlang khatse chu maicham maija a chap khum in ahi.”

7 Og han tog Pagtens Bog og læste den for Folkets Øren, og de sagde: Vi ville gøre alt det, som Herren har sagt, og være lydige.

Chuin Mose'n jong kitepna lekhabu chu ahin choiyin mipi angsung'a chun ahin phongdoh tan ahile, mipi'n jong abonchauvin asei uvin, “Pakaiyin a sei chan aboncha ka bol kimsoh kei uva, chule keiho hin asei chan kangai uva pha tah a ka umdiu ahi” tin asei uve.

8 Da tog Mose Blodet og stænkede paa Folket og sagde: Se, det er den Pagts Blod, som Herren har gjort med eder over alle disse Ord.

Chuin Mose'n jong thisan phasah khat alan mipiho chu achap khum uvin, aseipeh taove, “vetaovin, Thu kisei doh chengse toh ki saiya Pakaiyin nangho dia hiche thisan hi kitepna asem ahi” ati.

9 Og Mose og Aron, Nadab og Abihu og halvfjerdsindstyve af Israels ældste stege op.

Hi chengse a kichai jin, Mose, Aaron, Nadab chule abihu jaonan, Israel mite lah'a upa som sagi chu akal tou taovin ahi.

10 Og de saa Israels Gud; og der var under hans Fødder som et Arbejde af Safirsten og som Himmelen selv, naar den er klar.

Abonchauvin Israel mite Pathen chu aga mu tauvin, Pathen keng phang noiya chun Sapphire song jeng keng lampi khat ana um in, athen dan jong van chung vum kihohsel la theng bep bep'in ana um in ahi.

11 Og han lagde ikke sin Haand paa de ypperste af Israels Børn; og de beskuede Gud, og de aade og drak.

Chuin Pakaiyin Israel mite chung'a chun doumah abol tapon, Pathen loupina chu nasa tah'in amu tauvin ahile, anneh jong phatah in aki sem un ane uve.

12 Og Herren sagde til Mose: Stig op til mig paa Bjerget og bliv der, saa vil jeg give dig Stentavler og Loven og Budet, som jeg har skrevet, for at lære dem disse.

Pakaiyin Mose heng'a asei peh in, Molsang chung lama khun keima heng'a hung kal in lang, hiche laimunna chun neina ngah tem in, keiman mipiho heng'a chonna dan ka sei peh chan chu hiche song puma khu ka peh tha ding na hitai, ati.

13 Da stod Mose op og hans Tjener Josva; og Mose gik op paa Guds Bjerg.

Mose jong achetan, alhacha Joshua chu akipuije, chuin Pathen molsang chung lama chun akal tou tan ahi.

14 Og han sagde til de ældste: Bliver her, indtil vi komme tilbage til eder; og se, Aron og Hur ere hos eder, hvo som har Retssager, maa gaa til dem.

Mose'n jong upa ho heng'a seipeh uvin, “Kei ni naheng uva ka hung kile kit kahse lhona hiche laimun na hi nana umjing diu ahi, Aaron le Hur vang nangho toh na umkhom jing diu, nalah uva koi hile seinom nei chan Amani heng'a che a aga sei ding ahiye, ati.

15 Og Mose steg op paa Bjerget, og Skyen bedækkede Bjerget.

Mose jong molsang lama akaltoutan ahile mei lhang in mol chu ahin tomlha jeng tan ahi.

16 Og Herrens Herlighed boede paa Sinai Bjerg, og Skyen bedækkede det i seks Dage, og han kaldte ad Mose paa den syvende Dag midt af Skyen.

Hichun Pakai loupina chu Sinai molsang chung'a ahung kingam jeng tan ahile, nigup sungse hiche molsang chu meilhang in atom in athim lha jeng tai, nisagi lhin nin meibol abonchan ahung kihoh doh tan ahile Pakaiyin Mose ahin kou vin ahi.

17 Og Herrens Herligheds Udseende var som en fortærende Ild, øverst paa Bjerget, for Israels Børns Øjne.

Molsang chung vumma Pakai loupina ahung kilah jeng chu Israel mite jouse mitmun jong meikong in thil akah vam tabang in amu tauvin ahiye.

18 Og Mose kom midt ind i Skyen og steg op paa Bjerget; og Mose var paa Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.

Mose chu Meibang kiheh lah a chun ache lut tan ahile, Mose jong molsang chung vum lama chun nisom li le jan som li a hung umden tan ahi.