< 2 Mosebog 21 >

1 Og disse ere de Love, som du skal forelægge dem.
Now, these are the regulations which thou shalt put before them.
2 Naar du køber en hebraisk Tjener, da skal han tjene seks Aar, og i det syvende skal han udgaa fri for intet.
When thou shalt acquire a servant who is a Hebrew, six years, shall he serve, —but in the seventh shall he go out freely—for nought.
3 Dersom han kom enlig, da skal han udgaa enlig; dersom han var en Hustrus Mand, da skal hans Hustru udgaa med ham.
If, by himself, he came in, by himself, shall he go out, —if he was married, then shall his wife go out with him.
4 Dersom hans Herre har givet ham en Hustru, og hun har født ham Sønner eller Døtre, da skal Kvinden og hendes Børn høre hendes Herre til, og han selv skal udgaa enlig.
If his lord gave him a wife, and she have borne him sons or daughters, the wife and her children shall be her lords, and, he shall go out by himself.
5 Men dersom Tjeneren siger saa: Jeg elsker, min Herre, min Hustru og mine Børn, jeg vil ikke gaa ud som fri:
But, if the servant shall plainly say, I love my lord, and my wife and my sons, —I will not go out free,
6 Da skal hans Herre føre ham frem for Gud og holde ham op til Døren eller til Dørstolpen, og hans Herre skal gennemstikke hans Øre med en Syl; saa skal han tjene ham bestandig.
then shall his lord bring him near unto God, and shall bring him near unto the door, or unto the door-post, —and his lord shall pierce his ear with an awl, so shall he serve him all his life.
7 Og naar nogen sælger sin Datter til at være en Tjenestepige, da skal hun ikke udgaa, som Tjenere udgaa.
And when a man shall sell his daughter to be a handmaid, she shall not go out according to the out-going of the men-servants,
8 Dersom hun er mishagelig for hendes Herres Øjne, som har trolovet sig med hende, da skal han tillade, at hun løses; han skal ikke have Magt til at sælge hende til et fremmed Folk, efterdi han har handlet troløst mod hende.
If she is uncomely in the eyes of her lord, who hath not assigned her in marriage, then shall he suffer her to be redeemed: to a strange people, shall he not have power to sell her in that he hath dealt treacherously with her.
9 Men dersom han trolover hende med sin Søn, skal han gøre mod hende efter Døtrenes Ret.
And if, to his son, he assign her, according to the custom for daughters, shall he do for her.
10 Dersom han tager ham en anden, da skal han ikke formindske hendes Livs Ophold, hendes Klædning og Ægteskabspligten mod hende.
If he take to himself another, her food her clothing, and her marriage-right, shall he not withdraw.
11 Men dersom han ikke gør disse tre Ting imod hende, da skal hun udgaa for intet, uden Betaling.
But if these three, he will not do for her, then shall she go out for nought, without silver.
12 Hvo som slaar et Menneske, saa at det dør, han skal visselig dødes.
He that smiteth a man, so that he die, shall surely be put to death.
13 Men har han ikke luret efter ham, men Gud har ladet ham falde i hans Haand, da vil jeg bestemme dig et Sted, hvor han skal fly hen.
But he who hath not lain in wait, but, God, hath occasioned him to come to his hand, then will I appoint for thee a place, whither he may flee.
14 Og naar nogen hovmodelig sætter sig op imod sin Næste og slaar ham ihjel med Svig, da skal du tage ham endog fra mit Alter til at dø.
But, when a man shall act presumptuously against his neighbour to slay him with guile, from mine altar, shalt thou take him to die.
15 Og hvo som slaar sin Fader eller Moder, skal visselig dødes.
And, he that smiteth his father or his mother, shall, surely be put to death.
16 Og hvo som stjæler et Menneske og sælger det, eller det bliver fundet i hans Vold, han skal visselig dødes.
And, he that stealeth a man of the sons of Israel, and selleth him, or he be found in his hand, shall, surely be put to death.
17 Og hvo som bander sin Fader eller sin Moder, skal visselig dødes.
And he who revileth his father or his mother, shall, surely be put to death.
18 Og naar Mænd trættes, og den ene slaar den anden med en Sten eller med Næve, og han ikke dør, men maa ligge til Sengs,
And when men strive together, and one shall smite the other, with a stone or with his fist, —and he die not, but shall fall to his bed; —
19 og han kommer op igen og gaar om paa Gaden ved sin Stav, da skal den, som slog, være uskyldig; dog skal han betale hans Tidsspilde og lade ham fuldkomment læge.
if he rise and shall walk abroad on his staff, then shall he that smote him be acquitted, —only, for his loss of time, he shall pay, and, shall surely heal, him.
20 Og naar nogen slaar sin Tjener eller sin Tjenestepige med en Kæp, saa at de dø under hans Haand, da skal det visselig hævnes.
And when a man shall smite his servant or his handmaid with a rod, and he die under his hand, he shall, surely be avenged;
21 Dog dersom de blive ved Live een eller to Dage, da skal det ikke hævnes; thi det er hans Penge.
nevertheless if, for a day or for two days, he continue, he shall not be avenged, for, his silver, he is.
22 Og naar Mænd trættes tilsammen og slaa en frugtsommelig Kvinde, og hendes Foster fødes, og der ikke sker Ulykke, da skal der gives Bøde, eftersom Kvindens Husbonde paalægger ham, og han skal give efter Dommeres Tykke.
And when men strive together and push against a woman with child, and she miscarry, but there is no other mischief, he shall, surely be fined, according as the woman’s husband shall lay upon him, but he shall give it through judges.
23 Men dersom der sker Ulykke, da skal du give Liv for Liv.
But, if mischief follow, then shalt thou give life for life;
24 Øje for Øje, Tand for Tand, Haand for Haand, Fod for Fod,
eye for eye, tooth for tooth, —hand for hand, foot for foot,
25 brændt for brændt, Saar for Saar, blaatslaget for blaatslaget.
brand for brand, wound for wound, —stripe for stripe.
26 Og naar nogen slaar sin Tjeners Øje eller sin Tjenestepiges Øje og fordærver det, da skal han lade dem fare fri for deres Øjes Skyld.
And, when a man smiteth the eye of his servant, or the eye of his handmaid, and destroyeth it, he shall send him forth, free, for his eye;
27 Og dersom han slaar sin Tjeners Tand eller Tjenestepiges Tand ud, skal han lade dem fare fri for deres Tands Skyld.
or, if, the tooth of his servant or the tooth of his handmaid, he knock out, he shall send him forth, free, for his tooth.
28 Og om en Okse stanger en Mand eller Kvinde, saa at de dø, da skal Oksen visselig stenes, og dens Kød skal ikke ædes; men Oksens Herre skal være uskyldig.
And when an ox goreth a man or a woman, and death ensueth, the ox shall, surely be stoned and his flesh shall not be eaten, and the owner of the ox, shall be quit.
29 Men dersom den Okse tilforn var vant at stange, og det var vitterliggjort for dens Ejermand, og han ikke passede paa den, og den dræber Mand eller Kvinde, da skal Oksen stenes, og dens Ejermand skal ogsaa dødes.
But, if, the ox, was wont to gore before that time and it hath been attested to his owner, and he hath not proceeded to put him under guard, and he causeth the death of man or woman, the ox, shall be stoned, and, his owner also, shall be put to death.
30 Men dersom der bliver paalagt ham en Bod, da skal han give Løsepenge for sit Liv efter alt det, som paalægges ham.
If, a sin-covering, be laid on him, then shall he give a ransom for his life, according to whatsoever may be laid on him:
31 Enten den stanger en Søn, eller den stanger en Datter, da skal ham ske efter denne Vis.
if, a son, he gore or, a daughter, he gore, according to this regulation, shall it be done to him;
32 Dersom en Okse stanger en Tjener eller Tjenestepige, da skal der gives deres Husbonde tredive Sekel Sølv, og Oksen skal stenes.
if, a servant the ox gore, or a handmaid, thirty shekels of silver, shall he give to his lord, and, the ox, shall be stoned.
33 Og naar nogen aabner en Brønd, eller naar nogen graver en Brønd og dækker den ikke til, og der falder en Okse eller et Asen i den,
And when a man openeth a pit, or when a man diggeth a pit, and doth not cover it, —and there falleth thereinto an ox or an ass,
34 da skal Brøndens Ejermand betale derfor, han skal give Penge derfor til deres Herre, og det døde Dyr skal han have.
the owner of the pit, shall make it good, silver, shall he pay back to the owner thereof, —and the dead beast, shall be his.
35 Og naar en Mands Okse stanger en anden Mands Okse, saa at den dør, da skulle de sælge den levende Okse og halvdele dens Værd, og den døde skulle de og halvdele.
And when the ox of one man thrusteth the ox of his neighbour so that it dieth, then shall they sell the live ox and divide the silver thereof, and the dead ox also, shall they divide,
36 Eller var det vitterligt, at den Okse plejede tilforn at stange, og dens Ejermand ikke vilde passe paa den, da skal han visselig betale Okse for Okse, og den døde skal han have.
Or if it was known that, an ox, was, wont to gore, before that time, and his owner proceeded not to put him under guard, he shall surely make good, —an ox for the ox, and, the dead one, shall be his.

< 2 Mosebog 21 >