< 2 Mosebog 21 >
1 Og disse ere de Love, som du skal forelægge dem.
These are the judgments which thou shalt set before them.
2 Naar du køber en hebraisk Tjener, da skal han tjene seks Aar, og i det syvende skal han udgaa fri for intet.
If thou buy a Hebrew servant, six years shall he serve thee: in the seventh he shall go out free for nothing.
3 Dersom han kom enlig, da skal han udgaa enlig; dersom han var en Hustrus Mand, da skal hans Hustru udgaa med ham.
With what raiment he came in, with the like let him go out: if having a wife, his wife also shall go out with him.
4 Dersom hans Herre har givet ham en Hustru, og hun har født ham Sønner eller Døtre, da skal Kvinden og hendes Børn høre hendes Herre til, og han selv skal udgaa enlig.
But if his master gave him a wife, and she hath borne sons and daughters: the woman and her children shall be her master’s: but he himself shall go out with his raiment.
5 Men dersom Tjeneren siger saa: Jeg elsker, min Herre, min Hustru og mine Børn, jeg vil ikke gaa ud som fri:
And if the servant shall say: I love my master and my wife and children, I will not go out free:
6 Da skal hans Herre føre ham frem for Gud og holde ham op til Døren eller til Dørstolpen, og hans Herre skal gennemstikke hans Øre med en Syl; saa skal han tjene ham bestandig.
His master shall bring him to the gods, and he shall be set to the door and the posts, and he shall bore his ear through with an awl: and he shall be his servant for ever.
7 Og naar nogen sælger sin Datter til at være en Tjenestepige, da skal hun ikke udgaa, som Tjenere udgaa.
If any man sell his daughter to be a servant, she shall not go out as bondwomen are wont to go out.
8 Dersom hun er mishagelig for hendes Herres Øjne, som har trolovet sig med hende, da skal han tillade, at hun løses; han skal ikke have Magt til at sælge hende til et fremmed Folk, efterdi han har handlet troløst mod hende.
If she displease the eyes of her master to whom she was delivered, he shall let her go: but he shall have no power to sell her to a foreign nation, if he despise her.
9 Men dersom han trolover hende med sin Søn, skal han gøre mod hende efter Døtrenes Ret.
But if he have betrothed her to his son, he shall deal with her after the manner of daughters.
10 Dersom han tager ham en anden, da skal han ikke formindske hendes Livs Ophold, hendes Klædning og Ægteskabspligten mod hende.
And if he take another wife for him, he shall provide her a marriage, and raiment, neither shall he refuse the price of her chastity.
11 Men dersom han ikke gør disse tre Ting imod hende, da skal hun udgaa for intet, uden Betaling.
If he do not these three things, she shall go out free without money.
12 Hvo som slaar et Menneske, saa at det dør, han skal visselig dødes.
He that striketh a man with a will to kill him, shall be put to death.
13 Men har han ikke luret efter ham, men Gud har ladet ham falde i hans Haand, da vil jeg bestemme dig et Sted, hvor han skal fly hen.
But he that did not lie in wait for him, but God delivered him into his hands: I will appoint thee a place to which he must flee.
14 Og naar nogen hovmodelig sætter sig op imod sin Næste og slaar ham ihjel med Svig, da skal du tage ham endog fra mit Alter til at dø.
If a man kill his neighbour on set purpose and by lying in wait for him: thou shalt take him away from my altar, that he may die.
15 Og hvo som slaar sin Fader eller Moder, skal visselig dødes.
He that striketh his father or mother, shall be put to death.
16 Og hvo som stjæler et Menneske og sælger det, eller det bliver fundet i hans Vold, han skal visselig dødes.
He that shall steal a man, and sell him, being convicted of guilt, shall be put to death.
17 Og hvo som bander sin Fader eller sin Moder, skal visselig dødes.
He that curseth his father, or mother, shall die the death.
18 Og naar Mænd trættes, og den ene slaar den anden med en Sten eller med Næve, og han ikke dør, men maa ligge til Sengs,
If men quarrel, and the one strike his neighbour with a stone or with his fist, and he die not, but keepeth his bed:
19 og han kommer op igen og gaar om paa Gaden ved sin Stav, da skal den, som slog, være uskyldig; dog skal han betale hans Tidsspilde og lade ham fuldkomment læge.
If he rise again and walk abroad upon his staff, he that struck him shall be quit, yet so that he make restitution for his work, and for his expenses upon the physicians.
20 Og naar nogen slaar sin Tjener eller sin Tjenestepige med en Kæp, saa at de dø under hans Haand, da skal det visselig hævnes.
He that striketh his bondman or bondwoman with a rod, and they die under his hands, shall be guilty of the crime.
21 Dog dersom de blive ved Live een eller to Dage, da skal det ikke hævnes; thi det er hans Penge.
But if the party remain alive a day or two, he shall not be subject to the punishment, because it is his money.
22 Og naar Mænd trættes tilsammen og slaa en frugtsommelig Kvinde, og hendes Foster fødes, og der ikke sker Ulykke, da skal der gives Bøde, eftersom Kvindens Husbonde paalægger ham, og han skal give efter Dommeres Tykke.
If men quarrel, and one strike a woman with child, and she miscarry indeed, but live herself: he shall be answerable for so much damage as the woman’s husband shall require, and as arbiters shall award.
23 Men dersom der sker Ulykke, da skal du give Liv for Liv.
But if her death ensue thereupon, he shall render life for life.
24 Øje for Øje, Tand for Tand, Haand for Haand, Fod for Fod,
Eye for eye, tooth for tooth, hand for hand, foot for foot,
25 brændt for brændt, Saar for Saar, blaatslaget for blaatslaget.
Burning for burning, wound for wound, stripe for stripe.
26 Og naar nogen slaar sin Tjeners Øje eller sin Tjenestepiges Øje og fordærver det, da skal han lade dem fare fri for deres Øjes Skyld.
If any man strike the eye of his manservant or maidservant, and leave them but one eye, he shall let them go free for the eye which he put out.
27 Og dersom han slaar sin Tjeners Tand eller Tjenestepiges Tand ud, skal han lade dem fare fri for deres Tands Skyld.
Also if he strike out a tooth of his manservant or maidservant, he shall in like manner make them free.
28 Og om en Okse stanger en Mand eller Kvinde, saa at de dø, da skal Oksen visselig stenes, og dens Kød skal ikke ædes; men Oksens Herre skal være uskyldig.
If an ox gore a man or a woman, and they die, he shall be stoned: and his flesh shall not be eaten, but the owner of the ox shall be quit.
29 Men dersom den Okse tilforn var vant at stange, og det var vitterliggjort for dens Ejermand, og han ikke passede paa den, og den dræber Mand eller Kvinde, da skal Oksen stenes, og dens Ejermand skal ogsaa dødes.
But if the ox was wont to push with his horn yesterday and the day before, and they warned his master, and he did not shut him up, and he shall kill a man or a woman: then the ox shall be stoned, an his owner also shall be put to death.
30 Men dersom der bliver paalagt ham en Bod, da skal han give Løsepenge for sit Liv efter alt det, som paalægges ham.
And if they set a price upon him, he shall give for his life whatsoever is laid upon him.
31 Enten den stanger en Søn, eller den stanger en Datter, da skal ham ske efter denne Vis.
If he have gored a son, or a daughter, he shall fall under the like sentence.
32 Dersom en Okse stanger en Tjener eller Tjenestepige, da skal der gives deres Husbonde tredive Sekel Sølv, og Oksen skal stenes.
If he assault a bondman or a bond woman, he shall give thirty sicles of silver to their master, and the ox shall be stoned.
33 Og naar nogen aabner en Brønd, eller naar nogen graver en Brønd og dækker den ikke til, og der falder en Okse eller et Asen i den,
If a man open a pit, and dig one, and cover it not, and an ox or an ass fall into it,
34 da skal Brøndens Ejermand betale derfor, han skal give Penge derfor til deres Herre, og det døde Dyr skal han have.
The owner of the pit shall pay the price of the beasts: and that which is dead shall be his own.
35 Og naar en Mands Okse stanger en anden Mands Okse, saa at den dør, da skulle de sælge den levende Okse og halvdele dens Værd, og den døde skulle de og halvdele.
If one man’s ox gore another man’s ox, and he die: they shall sell the live ox, and shall divide the price, and the carcass of that which died they shall part between them:
36 Eller var det vitterligt, at den Okse plejede tilforn at stange, og dens Ejermand ikke vilde passe paa den, da skal han visselig betale Okse for Okse, og den døde skal han have.
But if he knew that his ox was wont to push yesterday and the day before, and his master did not keep him in: he shall pay ox for ox, and shall take the whole carcass.