2 Mosebog 20
1 Og Gud talede alle disse Ord og sagde:
Huda munu barliⱪ sɵzlǝrni bayan ⱪilip mundaⱪ dedi: —
2 Jeg er Herren din Gud, som udførte dig af Ægyptens Land, af Trælles Hus.
Mǝn seni «ⱪulluⱪ makani» bolƣan Misir zeminidin qiⱪirip kǝlgǝn Pǝrwǝrdigar Hudayingdurmǝn.
3 Du skal ikke have andre Guder for mig.
Sening Mǝndin baxⱪa ⱨeqⱪandaⱪ ilaⱨing bolmaydu.
4 Du skal ikke gøre dig udskaaret Billede eller nogen Lignelse efter det, som er i Himmelen oventil, eller det paa Jorden nedentil, eller det, som er i Vandet under Jorden.
Sǝn ɵzüng üqün mǝyli yuⱪiridiki asmanda bolsun, mǝyli tɵwǝndiki zeminda bolsun, yaki yǝr astidiki sularda bolsun, ⱨǝrⱪandaⱪ nǝrsining ⱪiyapitidiki ⱨeqⱪandaⱪ oyma xǝkilni yasima.
5 Du skal ikke tilbede dem og ikke tjene dem; thi jeg, Herren din Gud, er en nidkær Gud, som hjemsøger Fædres Misgerning paa Børn, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led, paa dem, som hade mig;
Sǝn bundaⱪ nǝrsilǝrgǝ bax urma yaki ularning ⱪulluⱪiƣa kirmǝ. Qünki Mǝnki Pǝrwǝrdigar Hudaying wapasizliⱪⱪa ⱨǝsǝt ⱪilƣuqi Tǝngridurmǝn. Mǝndin nǝprǝtlǝngǝnlǝrning ⱪǝbiⱨliklirini ɵzlirigǝ, oƣulliriƣa, ⱨǝtta nǝwrǝ-qǝwrilirigiqǝ qüxürimǝn,
6 og den, som gør Miskundhed i tusinde Led mod dem, som elske mig, og mod dem, som holde mine Bud.
Əmma Meni sɵyidiƣan wǝ ǝmrlirimni tutidiƣanlarƣa ming ǝwladiƣiqǝ ɵzgǝrmǝs meⱨribanliⱪ kɵrsitimǝn.
7 Du skal ikke tage Herren din Guds Navn forfængelig; thi Herren skal ikke lade den være uskyldig, som tager hans Navn forfængelig.
Pǝrwǝrdigar Hudayingning namini ⱪalaymiⱪan tilƣa alma; qünki kimdǝkim namini ⱪalaymiⱪan tilƣa alsa, Pǝrwǝrdigar uni gunaⱨkar ⱨesablimay ⱪalmaydu.
8 Kom Sabbatens Dag ihu, at du holder den hellig.
Xabat künini muⱪǝddǝs dǝp bilip tutⱪili yadingda saⱪliƣin.
9 Seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning.
Altǝ kün ixlǝp barliⱪ ixliringni tügǝtkin;
10 Men den syvende Dag er Sabbat for Herren din Gud; da skal du ingen Gerning gøre, hverken du eller din Søn eller din Datter, din Svend eller din Pige eller dit Dyr eller din fremmede, som er inden dine Porte.
lekin yǝttinqi küni Pǝrwǝrdigar Hudayingƣa atalƣan xabat künidur; sǝn xu küni ⱨeqⱪandaⱪ ix ⱪilmaysǝn; mǝyli sǝn yaki oƣlung bolsun, mǝyli ⱪizing, mǝyli ⱪulung, mǝyli dediking, mǝyli buⱪang yaki sǝn bilǝn bir yǝrdǝ turuwatⱪan musapir bolsun, ⱨeqⱪandaⱪ ix ⱪilmisun.
11 Thi i seks Dage gjorde Herren Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, og hvilede paa den syvende Dag; derfor velsignede Herren Sabbatsdagen og helligede den.
Qünki altǝ kün iqidǝ Pǝrwǝrdigar asman bilǝn zeminni, dengiz bilǝn uning iqidiki barini yaratti andin yǝttinqi künidǝ aram aldi. Buning üqün Pǝrwǝrdigar xabat künini bǝht-bǝrikǝtlik kün ⱪilip, uni muⱪǝddǝs kün dǝp bekitti.
12 Ær din Fader og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som Herren din Gud giver dig.
Ata-anangni ⱨɵrmǝt ⱪil. Xundaⱪ ⱪilsang Pǝrwǝrdigar Hudaying sanga ata ⱪilmaⱪqi bolƣan zeminda uzun ɵmür kɵrisǝn.
13 Du skal ikke ihjelslaa.
Ⱪatilliⱪ ⱪilma.
14 Du skal ikke bedrive Hor.
Zina ⱪilma.
15 Du skal ikke stjæle.
Oƣriliⱪ ⱪilma.
16 Du skal ikke svare mod din Næste som et falsk Vidne.
Ⱪoxnang toƣruluⱪ yalƣan guwaⱨliⱪ bǝrmǝ.
17 Du skal ikke begære din Næstes Hus. Du skal ikke begære din Næstes Hustru eller hans Svend eller hans Pige eller hans Okse eller hans Asen eller noget, som hører din Næste til.
Sǝn ⱪoxnangning ɵy-imaritigǝ kɵz ⱪiringni salma, nǝ ⱪoxnangning ayali, nǝ uning ⱪuliƣa, nǝ uning dediki, nǝ uning kalisi, nǝ uning ixiki yaki ⱪoxnangning ⱨǝrⱪandaⱪ baxⱪa nǝrsisigǝ kɵz ⱪiringni salma.
18 Og alt Folket saa Tordenen og Blussene og Basunens Lyd og Bjerget ryge; Folket saa det, og de flyede og stode langt borte.
Pütkül hǝlⱪ güldürmamilarni, qeⱪin-yalⱪunlarni, kanayning awazi wǝ taƣdin ɵrlǝp qiⱪⱪan is-tütǝklǝrni kɵrdi wǝ anglidi; ular bularni kɵrüp, titrixip yiraⱪ turuxti
19 Og de sagde til Mose: Tal du med os, og vi ville være lydige; og lad Gud ikke tale med os, at vi ikke dø.
wǝ Musaƣa: — Bizgǝ sǝnla sɵz ⱪilƣaysǝn, biz anglaymiz; lekin Huda bizgǝ Ɵzi sɵz ⱪilmisun; qünki undaⱪ ⱪilsa ɵlüp ketimiz, dedi.
20 Og Mose sagde til Folket: Frygter ikke, thi Gud er kommen for at forsøge eder, og for at hans Frygt skal være over eders Ansigt, at I ikke skulle synde.
Musa halayiⱪⱪa jawabǝn: — Ⱪorⱪmanglar; qünki Hudaning bu yǝrgǝ kelixi silǝrni sinax üqün, yǝni silǝrning Uning dǝⱨxǝtlikini kɵz aldinglarƣa kǝltürüp, gunaⱨ ⱪilmasliⱪinglar üqündur, — dedi.
21 Og Folket stod langt borte; og Mose gik nær til Mørket, hvor Gud var.
Xuning bilǝn halayiⱪ nerida turdi; lekin Musa Huda iqidǝ turƣan ⱪoyuⱪ bulutning ⱪexiƣa yeⱪin bardi.
22 Og Herren sagde til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: I have set, at jeg har talet af Himmelen med eder.
Pǝrwǝrdigar Musaƣa: — Sǝn berip Israillarƣa munu sɵzlǝrni yǝtküzgin: «Silǝrgǝ ǝrxtin sɵz ⱪilƣinimni kɵrdünglar.
23 I skulle ikke gøre noget til at sætte ved Siden af mig; Sølvguder eller Guldguder skulle I ikke gøre eder.
Silǝr Mening ornumda ilaⱨ dǝp kümüxtin butlar yasimanglar, yaki ɵzünglar üqün altundin butlarni yasimanglar.
24 Et Alter af Jord skal du gøre mig, og derpaa skal du ofre dine Brændofre og dine Takofre, dine Faar og dine Øksne; paa hvert Sted, hvor jeg lader mit Navn ihukomme, vil jeg komme til dig og velsigne dig.
— Sǝn Mǝn üqün tupraⱪtin bir ⱪurbangaⱨ yasap, xu yǝrdǝ kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ wǝ inaⱪliⱪ ⱪurbanliⱪliringni, ⱪoy-ɵqkǝ bilǝn kaliliringni sunƣin. Omumǝn Mǝn hǝlⱪⱪǝ namimni [ⱨɵrmǝt bilǝn] ǝslitidiƣan barliⱪ jaylarda, yeningƣa kelip sanga bǝht-bǝrikǝt ata ⱪilimǝn.
25 Og dersom du vil gøre mig et Alter af Sten, da skal du ikke bygge det af huggen Sten; thi lader du dit Huggejern komme derover, da vanhelliger du det.
— Əgǝr Manga atap taxlardin ⱪurbangaⱨ yasimaⱪqi bolsang, yonulƣan taxlardin yasimiƣin; qünki taxlarƣa ǝswabingni tǝgküzsǝng, ular napak bolup ⱪalidu.
26 Og du skal ikke gaa op ad Trapper til mit Alter, at din Blusel ikke skal blottes over det.
Ⱪurbangaⱨimƣa qiⱪidiƣan pǝlǝmpǝy bolmisun; undaⱪ bolƣanda, pǝlǝmpǝydin qiⱪⱪuqǝ ǝwriting kɵrünüp ⱪelixi mumkin», — dedi.
