2 Mosebog 20
1 Og Gud talede alle disse Ord og sagde:
Pathen loh ol cungkuem hea thui tih,
2 Jeg er Herren din Gud, som udførte dig af Ægyptens Land, af Trælles Hus.
Kai na Pathen Yahweh loh nangte Egypt kho kah sal im lamloh kang khuen.
3 Du skal ikke have andre Guder for mig.
Ka mikhmuh aha tloe pathente nang ham om boel saeh.
4 Du skal ikke gøre dig udskaaret Billede eller nogen Lignelse efter det, som er i Himmelen oventil, eller det paa Jorden nedentil, eller det, som er i Vandet under Jorden.
Namah ham mueithuk neh vaan so lamkah khaw, diklai hman neh a dang lamkah khaw, tui khui neh a dang lamkah muei cungkuemte diklai ah saii boeh.
5 Du skal ikke tilbede dem og ikke tjene dem; thi jeg, Herren din Gud, er en nidkær Gud, som hjemsøger Fædres Misgerning paa Børn, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led, paa dem, som hade mig;
Terhoek taengah bakop boel lamtah amih taengah thothueng boeh. Kai Yahweh, nang kah Pathen, thatlai Pathen loh kai aka hmuhuet taengah tah, pa rhoek kathaesainahte carhoek soah khongthum neh khongli hil ka cawh.
6 og den, som gør Miskundhed i tusinde Led mod dem, som elske mig, og mod dem, som holde mine Bud.
Kai aka lungnah tih ka olpaek aka tuem taengah tah a thawng thawng la sitlohnah tueng.
7 Du skal ikke tage Herren din Guds Navn forfængelig; thi Herren skal ikke lade den være uskyldig, som tager hans Navn forfængelig.
Na Pathen Yahweh ming tea poeyoek la muk boeh. A minga poeyoek la aka muk te BOEIPAloh a hmil moenih.
8 Kom Sabbatens Dag ihu, at du holder den hellig.
Sabbath hnin te ciim hamla poek.
9 Seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning.
Hnin rhuk thotat lamtah na bitatte boeih saii.
10 Men den syvende Dag er Sabbat for Herren din Gud; da skal du ingen Gerning gøre, hverken du eller din Søn eller din Datter, din Svend eller din Pige eller dit Dyr eller din fremmede, som er inden dine Porte.
Tedaea rhih hnin tah na BOEIPA Pathen ham Sabbath ni. Na bitat cungkuem dongah, na capa khaw, na canu khaw, na salpa khaw, na salnu khaw, na rhamsa khaw, na vongka kah yinlai khaw tueih boeh.
11 Thi i seks Dage gjorde Herren Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, og hvilede paa den syvende Dag; derfor velsignede Herren Sabbatsdagen og helligede den.
BOEIPA loh vaan neh diklai, tuitunli neha cungkuem he hnin rhuk aha saii daea rhih hnin ah duem. Te dongah BOEIPA loh Sabbath hninte yoethen a paek tiha ciim.
12 Ær din Fader og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som Herren din Gud giver dig.
Na nu neh na pa te thangpom. Te daengah ni na Pathen Yahweh loh nang taengah m'paek diklai ah na hinglunga vang eh.
13 Du skal ikke ihjelslaa.
Hlang ngawn boeh.
14 Du skal ikke bedrive Hor.
Samphaih boeh.
15 Du skal ikke stjæle.
Huen boeh.
16 Du skal ikke svare mod din Næste som et falsk Vidne.
Na hui te laithae laipai neh doo boeh.
17 Du skal ikke begære din Næstes Hus. Du skal ikke begære din Næstes Hustru eller hans Svend eller hans Pige eller hans Okse eller hans Asen eller noget, som hører din Næste til.
Na hui kah imte nai boeh. Na hui kah a yuu, a sal neh a salnu khaw, a vaito neh a laak khaw, na hui kah boeih te nai boeh,” a ti.
18 Og alt Folket saa Tordenen og Blussene og Basunens Lyd og Bjerget ryge; Folket saa det, og de flyede og stode langt borte.
Te vaengah pilnam boeih loh olthang neh hmaithoi, tuki ol neh tlang kah a khuu tea hmuh uh. Pilnamloh a hmuh vaegah hinghuen uh tiha hla la pai uh.
19 Og de sagde til Mose: Tal du med os, og vi ville være lydige; og lad Gud ikke tale med os, at vi ikke dø.
Te phoeiah Moses taengah, “Namah loh kaimih taengah thui lamtah ka hnatun uh bitni. Pathen loh kaimih taengah thui boel saeh, ka duek uh ve,” a ti uh.
20 Og Mose sagde til Folket: Frygter ikke, thi Gud er kommen for at forsøge eder, og for at hans Frygt skal være over eders Ansigt, at I ikke skulle synde.
Te dongah Moses loh pilnam te, “Nangmih noemcai ham Pathen ha pawk kong ah rhih uh boeh. Te kong nen ni na maelhmai ah amah hinyahnah om vetih na tholh uh pawt eh.
21 Og Folket stod langt borte; og Mose gik nær til Mørket, hvor Gud var.
Te vaengah pilnama hla la pai tih Moses tah Pathen om nah yinnah taengla thoeih.
22 Og Herren sagde til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: I have set, at jeg har talet af Himmelen med eder.
Te phoeiah BOEIPA loh Moses te, “He he Israel carhoek taengah thui pah, vaan lamloh nangmih taengah ka thui te na hmuh uh.
23 I skulle ikke gøre noget til at sætte ved Siden af mig; Sølvguder eller Guldguder skulle I ikke gøre eder.
Kai neh thuidoek ham te saii uh boeh. Cakben pathen neh sui pathen khaw namamih ham saii uh boeh.
24 Et Alter af Jord skal du gøre mig, og derpaa skal du ofre dine Brændofre og dine Takofre, dine Faar og dine Øksne; paa hvert Sted, hvor jeg lader mit Navn ihukomme, vil jeg komme til dig og velsigne dig.
Kai hamla diklai hmueihtuk saii lamtah a soah na hmueihhlutnah neh na rhoepnah khaw, na boiva neh na saelhung khaw nawn uh. Hmuen cungkuem ah ka ming ka thoelh vaengah nang taengla ka pawk vetih nang yoethen kam paek ni.
25 Og dersom du vil gøre mig et Alter af Sten, da skal du ikke bygge det af huggen Sten; thi lader du dit Huggejern komme derover, da vanhelliger du det.
Kai hamla lungto hmueihtukna saii atah a soah lungrhaih khoeng boeh. A soah na cunghangna hnonah koinih hmueihtuknina poeih eh.
26 Og du skal ikke gaa op ad Trapper til mit Alter, at din Blusel ikke skal blottes over det.
Ka hmueihtuk kah tangtlaeng soah yoeng boeh. A soah na yahte poelyoe boeh.
