< 2 Mosebog 20 >
1 Og Gud talede alle disse Ord og sagde:
Hae loknawk boih Sithaw mah thuih;
2 Jeg er Herren din Gud, som udførte dig af Ægyptens Land, af Trælles Hus.
kai loe misong ah na ohhaih, Izip prae thung hoi nangcae zaehoikung, Angraeng Sithaw ah ka oh.
3 Du skal ikke have andre Guder for mig.
Ka hmaa ah Sithaw kalah tawn hmah.
4 Du skal ikke gøre dig udskaaret Billede eller nogen Lignelse efter det, som er i Himmelen oventil, eller det paa Jorden nedentil, eller det, som er i Vandet under Jorden.
Van ranui ah kaom krang maw, to tih ai boeh loe long tlim ah kaom krang maw, to tih ai boeh loe tui thungah kaom hmuen hoi kanghmong, kawbaktih krang doeh sah hmah;
5 Du skal ikke tilbede dem og ikke tjene dem; thi jeg, Herren din Gud, er en nidkær Gud, som hjemsøger Fædres Misgerning paa Børn, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led, paa dem, som hade mig;
nihcae hmaa ah akuep o hmah loe, bok o hmah; na Angraeng Sithaw, Kai loe ut panoek Sithaw ah ka oh moe, kai hnuma ampanawk ih zaehaih pongah, a caanawk adung thumto hoi palito karoek to thuitaekkung ah ka oh.
6 og den, som gør Miskundhed i tusinde Led mod dem, som elske mig, og mod dem, som holde mine Bud.
Toe kai palung moe, ka thuih ih lok pazui kaminawk loe a caanawk ih adung sangto pong kapop adung khoek to amlunghaih patuekkung ah ka oh.
7 Du skal ikke tage Herren din Guds Navn forfængelig; thi Herren skal ikke lade den være uskyldig, som tager hans Navn forfængelig.
Avang ai ah na Angraeng Sithaw ih ahmin to patoh hmah; anih ih ahmin tidoeh na ai ah patoh rumram kami loe, Angraeng mah anih to khen sut mak ai.
8 Kom Sabbatens Dag ihu, at du holder den hellig.
Sabbath ni to ciimsak hanah pakuem poe ah.
9 Seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning.
Ni tarukto thung toksah ah, na tok to sah boih ah.
10 Men den syvende Dag er Sabbat for Herren din Gud; da skal du ingen Gerning gøre, hverken du eller din Søn eller din Datter, din Svend eller din Pige eller dit Dyr eller din fremmede, som er inden dine Porte.
Toe ni sarihto naah loe, na Angraeng Sithaw ih Sabbath niah oh; to niah loe tih tok doeh sah hmah; nangmah doeh, na capa doeh, na canu doeh, na tamna nongpa doeh, na tamna nongpata doeh, na tawnh ih moinawk hoi na khongkha thungah kaom angvin doeh toksak o han om ai;
11 Thi i seks Dage gjorde Herren Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, og hvilede paa den syvende Dag; derfor velsignede Herren Sabbatsdagen og helligede den.
Angraeng mah ni tarukto thung van hoi long, tuipui hoi a thungah kaom hmuennawk boih to sak moe, ni sarihto naah loe anghak; to pongah Angraeng mah Sabbath ni to tahamhoihaih paek moe, ciimcaisak.
12 Ær din Fader og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som Herren din Gud giver dig.
Nam no hoi nam pa khingya ah; to tih nahaeloe Angraeng Sithaw mah paek ih, prae thungah hinglung na sawk tih.
13 Du skal ikke ihjelslaa.
Kami hum hmah.
14 Du skal ikke bedrive Hor.
Zu sava laep ah nongpa nongpata zaehaih sah hmah.
16 Du skal ikke svare mod din Næste som et falsk Vidne.
Na imtaeng kami nuiah amsawn hnukung ah angdoe hmah.
17 Du skal ikke begære din Næstes Hus. Du skal ikke begære din Næstes Hustru eller hans Svend eller hans Pige eller hans Okse eller hans Asen eller noget, som hører din Næste til.
Na imtaeng kami ih im to khit hmah; na imtaeng kami ih zu to khit hmah, to tih ai boeh loe anih ih tamna nongpa, to tih ai boeh loe anih ih tamna nongpata, anih ih maitaw doeh, anih ih laa hrang doeh, na imtaeng kami ih kawbaktih hmuen doeh khit hmah, tiah lok a paek.
18 Og alt Folket saa Tordenen og Blussene og Basunens Lyd og Bjerget ryge; Folket saa det, og de flyede og stode langt borte.
Khopazih tuen, tangphrapuekhaih hoi mongkah lok to kaminawk mah thaih o, mae thung hoi tacawt hmaikhue to a hnuk o naah, angnawn o moe, kangthla ah angdoet o.
19 Og de sagde til Mose: Tal du med os, og vi ville være lydige; og lad Gud ikke tale med os, at vi ikke dø.
Mosi khaeah, Kaicae khae lok na thui ah, kang tahngaih pae o han; Sithaw mah kaicae khaeah lokthui hmah nasoe, ka dueh o moeng tih, tiah a naa o.
20 Og Mose sagde til Folket: Frygter ikke, thi Gud er kommen for at forsøge eder, og for at hans Frygt skal være over eders Ansigt, at I ikke skulle synde.
Mosi mah kaminawk khaeah, Zii o hmah; mikhmai ah anih zithaih na tawnh o moe, zaehaih na sak o han ai ah, nangcae tanoek han ih Sithaw angzoh tathuk boeh, tiah a naa.
21 Og Folket stod langt borte; og Mose gik nær til Mørket, hvor Gud var.
Kaminawk loe kangthla ah angdoet o, toe Mosi loe Sithaw ohhaih kathah parai tamai kamnum ohhaih bangah a caeh.
22 Og Herren sagde til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: I have set, at jeg har talet af Himmelen med eder.
To naah Angraeng mah Mosi khaeah, Israel kaminawk khaeah, Kai mah van hoiah kang thuih ih lok to na hnuk o boeh, tiah thui paeh, tiah a naa.
23 I skulle ikke gøre noget til at sætte ved Siden af mig; Sølvguder eller Guldguder skulle I ikke gøre eder.
Kai nang bok o naah, nangmacae hanah sui sithaw doeh, sum kanglung sithaw doeh sah o hmah.
24 Et Alter af Jord skal du gøre mig, og derpaa skal du ofre dine Brændofre og dine Takofre, dine Faar og dine Øksne; paa hvert Sted, hvor jeg lader mit Navn ihukomme, vil jeg komme til dig og velsigne dig.
Kai hanah long hoiah hmaicam mae to sah ah loe, to long hmaicam nuiah hmai angbawnhaih, angdaeh angbawnhaih to tuu hoi maitaw taenawk hoiah sah ah; kai ih ahmin pakoehhaih ahmuen kruekah, nang khaeah kang zoh moe, tahamhoihaih kang paek han.
25 Og dersom du vil gøre mig et Alter af Sten, da skal du ikke bygge det af huggen Sten; thi lader du dit Huggejern komme derover, da vanhelliger du det.
Kai hanah thlung hmaicam to na sak nahaeloe, thuk ih thlung kangphaek nuiah hmaicam to sah hmah; thlung kangphaek thukhaih sum to na phok tahang naah, hmaicam to nam hnongsak ah oh boeh.
26 Og du skal ikke gaa op ad Trapper til mit Alter, at din Blusel ikke skal blottes over det.
Bangkrai ah na ohhaih amtueng han ai ah, hmaicam ranui ah dawhhaih thlak to sah hmah, tiah a naa.