2 Mosebog 19
1 Iden tredje Maaned, efter at Israels Børn vare udgangne af Ægyptens Land, paa den Dag kom de til Sinai Ørk.
Au troisième mois de la sortie d’Israël de la terre d’Egypte, en ce jour-là, ils vinrent au désert de Sinaï.
2 Thi de droge fra Refidim og kom til Sinai Ørk og lejrede sig i Ørken, og der lejrede Israel sig lige for Bjerget.
Car partis de Raphidim et parvenus jusqu’à ce désert, ils campèrent dans le même lieu, et là Israël planta ses tentes vis-à-vis de la montagne de Sinaï.
3 Og Mose steg op til Gud, og Herren raabte til ham fra Bjerget og sagde: Saa skal du sige til Jakobs Hus og kundgøre Israels Børn:
Or Moïse monta vers Dieu, et le Seigneur l’appela de la montagne, et dit: Voici ce que tu diras à la maison de Jacob, et que tu annonceras aux enfants d’Israël:
4 I have set, hvad jeg gjorde ved Ægypterne, og jeg bar eder paa Ørnevinger og lod eder komme til mig.
Vous-mêmes vous avez vu ce que j’ai fait aux Egyptiens, de quelle manière je vous ai portés sur des ailes d’aigles, et que je vous ai pris pour moi.
5 Og nu, dersom I kun ville lyde min Røst og holde min Pagt, da skulle I være mig en Ejendom fremfor alle Folk; thi mig hører al Jorden til.
Si donc vous écoutez ma voix, et que vous gardiez mon alliance, vous serez pour moi une portion, choisie d’entre tous les peuples; car toute la terre est à moi.
6 Og I skulle blive mig et præsteligt Kongerige og et helligt Folk. Disse ere de Ord, som du skal sige til Israels Børn.
Et vous, vous serez pour moi un royaume sacerdotal, et une nation sainte. Ce sont les paroles que tu diras aux enfants d’Israël.
7 Og Mose kom og kaldte ad Folkets ældste og forelagde dem alle disse Ord, som Herren havde budet ham.
Moïse vint, et, les anciens du peuple assemblés, il exposa toutes les paroles qu’avait ordonnées le Seigneur.
8 Da svarede alt Folket til Hobe og sagde: Alt det som Herren har sagt, ville vi gøre; og Mose bragte igen Folkets Ord for Herren.
Et tout le peuple répondit ensemble: Tout ce que le Seigneur a dit, nous le ferons. Or, quand Moïse eut rapporté les paroles du peuple au Seigneur,
9 Da sagde Herren til Mose: Se, jeg vil komme til dig i en tyk Sky, paa det Folket maa høre, naar jeg taler med dig, og ligeledes tro paa dig evindelig; og Mose forkyndte Herren Folkets Ord.
Le Seigneur lui dit: Dès maintenant je viendrai à toi dans l’obscurité de la nuée, afin que le peuple m’entende te parlant, et qu’il te croie pour toujours. Moïse donc annonça les paroles du peuple au Seigneur,
10 Og Herren sagde til Mose: Gak til Folket, og du skal hellige dem i Dag og i Morgen, og de skulle to deres Klæder.
Qui lui dit: Va vers le peuple, et sanctifie-les aujourd’hui et demain, et qu’ils lavent leurs vêtements.
11 Og de skulle være rede til den tredje Dag; thi paa den tredje Dag skal Herren nedstige for alt Folkets Øjne paa Sinai Bjerg.
Et qu’ils soient prêts pour le troisième jour; car au troisième jour, le Seigneur descendra devant tout le peuple sur la montagne de Sinaï.
12 Og du skal sætte Gærde for Folket rundt omkring, sigende: Vogter eder for at gaa op paa Bjerget og at røre ved dets Fod; hver den som rører ved Bjerget, skal visselig dødes.
Tu fixeras des limites pour le peuple tout autour, et tu leur diras: Gardez-vous de monter sur la montagne et d’en toucher les limites; quiconque touchera la montagne mourra de mort.
13 Ingen Haand skal røre ved ham; men han skal visselig stenes eller skydes, hvad enten det er et Dyr eller et Menneske, da skal det ikke leve; naar Basunen lyder langsomt, skulle de stige op paa Bjerget.
Aucune main ne le touchera, mais il sera lapidé, ou percé de traits; soit que ce soit une bête, ou un homme, il ne vivra pas. Quand la trompette commencera à sonner, qu’alors ils montent sur la montagne.
14 Og Mose gik ned ad Bjerget til Folket og helligede Folket, og de toede deres Klæder.
Et Moïse descendit de la montagne vers le peuple, et le sanctifia. Et quand ils eurent lavé leurs vêtements,
15 Og han sagde til Folket: Værer rede til om tre Dage, og holder eder ikke til Kvinder.
Il leur dit: Soyez prêts pour le troisième jour, et ne vous approchez point de vos femmes.
16 Og det skete paa den tredje Dag, der det blev Morgen, at der var Torden og Lyn og en tyk Sky paa Bjerget og en saare stærk Basuns Lyd, og det ganske Folk, som var i Lejren, bævede.
Et déjà le troisième jour était venu, et le matin avait répandu sa lumière, et voilà que des tonnerres commencèrent à se faire entendre, des éclairs à briller et une nuée très épaisse à couvrir la montagne, et le son d’une trompette retentissait très fortement, et la peur saisit le peuple qui était dans le camp.
17 Og Mose førte Folket ud af Lejren mod Gud, og de bleve staaende neden for Bjerget.
Et lorsque Moïse les eut conduits du lieu où était le camp à la rencontre de Dieu, ils s’arrêtèrent au pied de la montagne.
18 Og hele Sinai Bjerg røg for Herrens Ansigt, som for ned over det i Ilden, og der opgik en Røg af det som Røg af en Ovn, og hele Bjerget bævede saare.
Or toute la montagne de Sinaï fumait, parce que le Seigneur y était descendu au milieu du feu, et la fumée en montait comme une fournaise; aussi, toute la montagne inspirait la terreur.
19 Og Basunens Lyd tog til og blev meget stærk; Mose talede, og Gud svarede ham lydelig.
Et le son de la trompette augmentait insensiblement de plus en plus et se répandait plus au loin. Moïse parlait, et Dieu lui répondait.
20 Der Herren var kommen ned over Sinai Bjerg, over Bjergets Top, da kaldte Herren Mose op paa Bjergets Top, og Mose steg op.
Et le Seigneur descendit sur la montagne de Sinaï, sur le sommet même de la montagne, et il appela Moïse sur son faîte. Lors qu’il y fut monté,
21 Da sagde Herren til Mose: Stig ned for at vidne for Folket, at de ikke skulle bryde frem til Herren for at se, saa at mange af dem maatte falde.
Il lui dit: Descends, et adjure le peuple, de peur qu’il ne veuille dépasser les limites pour voir le Seigneur et qu’il n’en périsse une grande multitude.
22 Endog Præsterne, som komme nær til Herren, skulle hellige sig, at Herren ikke skal gøre et Skaar iblandt dem.
Que les prêtres aussi qui s’approchent du Seigneur soient sanctifiés, pour ne pas qu’il les frappe.
23 Og Mose sagde til Herren: Folket kan ikke stige op paa Sinai Bjerg; thi du vidnede for os og sagde: Sæt Gærde om Bjerget og hellige det.
Et Moïse répondit au Seigneur: Le peuple ne pourra pas monter sur la montagne de Sinaï; car vous même vous l’avez assuré et ordonné, disant: Mets des limites autour de la montagne, et sanctifie-la.
24 Og Herren sagde til ham: Gak bort, stig ned, og du skal siden stige op, du og Aron med dig; men Præsterne og Folket skulle ikke bryde frem for at stige op til Herren, for at han ikke skal gøre et Skaar paa dem.
Et le Seigneur lui dit: Va, descends; et tu monteras toi et Aaron avec toi; mais que les prêtres et le peuple ne passent point les limites, et ne montent point vers le Seigneur, de peur qu’il ne les fasse mourir.
25 Og Mose steg ned til Folket og sagde det til dem.
Moïse descendit donc vers le peuple et il leur raconta toutes ces choses.
