2 Mosebog 19
1 Iden tredje Maaned, efter at Israels Børn vare udgangne af Ægyptens Land, paa den Dag kom de til Sinai Ørk.
Israel ca rhoek Egypt kho lamloh a nong phoeikah hla thum dongah a om khohnin ah Sinai khosoek la pawk uh.
2 Thi de droge fra Refidim og kom til Sinai Ørk og lejrede sig i Ørken, og der lejrede Israel sig lige for Bjerget.
Te phoeiah Rephidim lamloh hlah uh tih Sinai khosoek la pawk uh. Khosoek kah a rhaeh uh vaengah Israel tah tlang dan ah pahoi rhaeh.
3 Og Mose steg op til Gud, og Herren raabte til ham fra Bjerget og sagde: Saa skal du sige til Jakobs Hus og kundgøre Israels Børn:
Te vaengah Moses tah Pathen taengla cet. Te dongah BOEIPA loh anih te tlang lamloh a khue tih, “He he Jakob imkhui te thui pah lamtah Israel ca taengah puen pah.
4 I have set, hvad jeg gjorde ved Ægypterne, og jeg bar eder paa Ørnevinger og lod eder komme til mig.
Egypt taengah ka saii te na hmuh uh coeng. Nangmih te atha phae dongah kam phueih tih kamah taengla nangmih kang khuen.
5 Og nu, dersom I kun ville lyde min Røst og holde min Pagt, da skulle I være mig en Ejendom fremfor alle Folk; thi mig hører al Jorden til.
Te dongah ka ol he na ngai rhoe na ngai tih ka paipi na tuem atah pilnam cungkuem khui lamloh kamah taengah lungthen la na om uh ni. Diklai pum khaw kamah kah ni.
6 Og I skulle blive mig et præsteligt Kongerige og et helligt Folk. Disse ere de Ord, som du skal sige til Israels Børn.
Te phoeiah nangmih te kamah taengah khosoih ram neh hlangcim namtu la na om uh ni. He ol he Israel ca taengah thui pah,” a ti nah.
7 Og Mose kom og kaldte ad Folkets ældste og forelagde dem alle disse Ord, som Herren havde budet ham.
Te phoeiah Moses te mael tih pilnam kah a hamca rhoek te a khue. Te vaengah BOEIPA loh amah ol a uen boeih te amih mikhmuh ah a phoe pah.
8 Da svarede alt Folket til Hobe og sagde: Alt det som Herren har sagt, ville vi gøre; og Mose bragte igen Folkets Ord for Herren.
Te vaengah pilnam pum loh huek a doo tih, “BOEIPA kah a thui te boeih ka saii uh ni,” a ti uh. Te dongah Moses loh pilnam kah ol te BOEIPA taengla a mael puei.
9 Da sagde Herren til Mose: Se, jeg vil komme til dig i en tyk Sky, paa det Folket maa høre, naar jeg taler med dig, og ligeledes tro paa dig evindelig; og Mose forkyndte Herren Folkets Ord.
Te phoeiah BOEIPA loh Moses taengah, “Kai tah nangmih taengah cingmai khomai neh ka pawk coeng he. He kong nen ni kai neh nang m'voek uh vaengah pilnam loh a yaak eh. Te vaengah nang soah khaw kumhal duela n'tangnah uh bitni,” a ti nah. Te vaengah Moses loh pilnam kah ol te BOEIPA taengla a puen pah.
10 Og Herren sagde til Mose: Gak til Folket, og du skal hellige dem i Dag og i Morgen, og de skulle to deres Klæder.
Te phoeiah BOEIPA loh Moses te, “Pilnam taengah cet lamtah tihnin neh thangvuen ah amih te ciim lamtah a himbai te til uh saeh.
11 Og de skulle være rede til den tredje Dag; thi paa den tredje Dag skal Herren nedstige for alt Folkets Øjne paa Sinai Bjerg.
A thum khohnin ah tah sikim la om uh saeh. A thum hnin ah BOEIPA tah pilnam pum mikhmuh ah Sinai tlang la ha rhum ni.
12 Og du skal sætte Gærde for Folket rundt omkring, sigende: Vogter eder for at gaa op paa Bjerget og at røre ved dets Fod; hver den som rører ved Bjerget, skal visselig dødes.
Pilnam te a kaepvai ah rhi suem pah lamtah, “Nangmih te tlang la luei neh a rhi te ben ham khaw ngaithuen uh, tlang aka ben boeih tah duek rhoe duek ni.
13 Ingen Haand skal røre ved ham; men han skal visselig stenes eller skydes, hvad enten det er et Dyr eller et Menneske, da skal det ikke leve; naar Basunen lyder langsomt, skulle de stige op paa Bjerget.
A soah kut loh taek boel saeh. Tedae dae la dae saeh lamtah kap khaw kap saeh. Jubilee la a sol vaengah tlang la aka cet te tah rhamsa khaw hlang khaw hing boel saeh,’ ti nah,” a ti nah.
14 Og Mose gik ned ad Bjerget til Folket og helligede Folket, og de toede deres Klæder.
Te dongah Moses te tlang lamloh pilnam taengla suntla tih pilnam te a ciim phoeiah a himbai te a til uh.
15 Og han sagde til Folket: Værer rede til om tre Dage, og holder eder ikke til Kvinder.
Te vaengah pilnam te, “A thum hnin ah sikim la om uh lamtah huta taengla mop uh boeh,” a ti nah.
16 Og det skete paa den tredje Dag, der det blev Morgen, at der var Torden og Lyn og en tyk Sky paa Bjerget og en saare stærk Basuns Lyd, og det ganske Folk, som var i Lejren, bævede.
A thum hnin kah mincang a pha tangloeng vaengah rhaek ol neh cingmai a thah loh tlang soah om. Te vaengah tuki ol te bahoeng tlungluen tih rhaehhmuen kah pilnam khaw boeih lakueng.
17 Og Mose førte Folket ud af Lejren mod Gud, og de bleve staaende neden for Bjerget.
Pathen doe ham Moses loh pilnam te rhaehhmuen lamkah a khuen tih tlang yung ah pai uh.
18 Og hele Sinai Bjerg røg for Herrens Ansigt, som for ned over det i Ilden, og der opgik en Røg af det som Røg af en Ovn, og hele Bjerget bævede saare.
BOEIPA te hmai neh a rhum dongah Sinai tlang khaw a pum la khuu. A hmaikhu te hmailing hmaikhu bangla luei tih tlang a pum la muep lakueng.
19 Og Basunens Lyd tog til og blev meget stærk; Mose talede, og Gud svarede ham lydelig.
Tuki ol khaw ha thoeih tih bahoeng len. Moses loh a voek vaengah Pathen loh a ol neh a doo.
20 Der Herren var kommen ned over Sinai Bjerg, over Bjergets Top, da kaldte Herren Mose op paa Bjergets Top, og Mose steg op.
Te vaengah BOEIPA tah Sinai tlang kah tlang soi la ha rhum. Te phoeiah BOEIPA loh Moses te tlang soi la a khue tih Moses khaw cet hang.
21 Da sagde Herren til Mose: Stig ned for at vidne for Folket, at de ikke skulle bryde frem til Herren for at se, saa at mange af dem maatte falde.
Tedae BOEIPA loh Moses te, “Suntla lamtah pilnam te rhalrhing sak, BOEIPA hmuh ham koengloeng uh vetih amih te cungku uh khungdaeng ve.
22 Endog Præsterne, som komme nær til Herren, skulle hellige sig, at Herren ikke skal gøre et Skaar iblandt dem.
Khosoih rhoek pataeng khaw BOEIPA taengla aka mop rhoek ciim uh saeh. Amih taengah BOEIPA pung ve,” a ti nah.
23 Og Mose sagde til Herren: Folket kan ikke stige op paa Sinai Bjerg; thi du vidnede for os og sagde: Sæt Gærde om Bjerget og hellige det.
Te phoeiah Moses loh BOEIPA taengah, “Namah loh kai he na rhalrhing sak tih, 'Tlang te suem lamtah ciim laeh,” na ti coeng dongah Sinai tlang la pilnam a yoeng ham a coeng moenih,” a ti nah.
24 Og Herren sagde til ham: Gak bort, stig ned, og du skal siden stige op, du og Aron med dig; men Præsterne og Folket skulle ikke bryde frem for at stige op til Herren, for at han ikke skal gøre et Skaar paa dem.
Te dongah BOEIPA loh amah te, “Cet laeh, suntla lamtah namah khaw Aaron khaw namah neh ha puei uh. Tedae khosoih rhoek neh pilnam tah BOEIPA taengla caeh ham koengloeng uh boel saeh. Amih taengah pung ve,” a ti nah.
25 Og Mose steg ned til Folket og sagde det til dem.
Moses te pilnam taengla suntla tangloeng tih amih te a thui pah.
