2 Mosebog 18
1 Og Jetro, Præsten i Midian, Mose Svigerfader, hørte alt det, Gud havde gjort imod Mose og imod sit Folk Israel, at Herren havde udført Israel af Ægypten.
Musaning ⱪeynatisi, yǝni Midiyanning kaⱨini Yǝtro Hudaning Musa üqün ⱨǝmdǝ Ɵz hǝlⱪi Israil üqün barliⱪ ⱪilƣanliri toƣruluⱪ anglidi, yǝni Pǝrwǝrdigarning Israilni Misirdin qiⱪarƣanliⱪidin hǝwǝr tapti.
2 Da tog Jetro, Mose Svigerfader, Zippora, Mose Hustru, som han havde sendt tilbage,
Xuning bilǝn Musaning ⱪeynatisi Yǝtro Musaning ǝslidǝ ɵz yeniƣa ǝwǝtiwǝtkǝn ayali Zipporaⱨ wǝ uning ikki oƣlini elip yolƣa qiⱪti (birinqi oƣlining ismi Gǝrxom dǝp ⱪoyulƣanidi; qünki Musa: «mǝn yaⱪa yurtta musapir bolup turuwatimǝn» degǝnidi.
3 og hendes to Sønner, — af hvilke den enes Navn var Gersom; thi han sagde: Jeg har været fremmed i et fremmed Land;
4 og den andens Navn Elieser; thi han sagde: Min Faders Gud er kommen mig til Hjælp og har friet mig fra Faraos Sværd.
Yǝnǝ birining ismi Əliezǝr dǝp ⱪoyulƣanidi; qünki Musa: «Atamning Hudasi manga yardǝmdǝ bolup, meni Pirǝwnning ⱪiliqidin ⱪutⱪuzdi», degǝnidi).
5 Og Jetro, Mose Svigerfader, kom med hans Sønner og hans Hustru til Mose i Ørken, der, hvor han havde lejret sig ved Guds Bjerg.
Xundaⱪ ⱪilip Musaning ⱪeynatisi Yǝtro Musaning oƣulliri bilǝn ayalini elip, Musaning qɵldǝ, Hudaning teƣining yenida qedir tikgǝn yerigǝ yetip kǝldi.
6 Og han lod sige til Mose: Jeg, Jetro din Svigerfader, kommer til dig, og din Hustru og hendes to Sønner med hende.
U ǝslidǝ Musaƣa: — «Mana, mǝnki ⱪeynatang Yǝtro sening ayalingni wǝ uning ikki oƣlini elip yeningƣa ketiwatimǝn» dǝp hǝwǝr ǝwǝtkǝnidi.
7 Da gik Mose ud imod sin Svigerfader og bøjede sig og kyssede ham, og den ene hilsede den anden, og de gik ind i Teltet.
Xuning bilǝn Musa ɵz ⱪeynatisining aldiƣa qiⱪip, tǝzim ⱪilip, uni sɵydi. Ular bir-biridin ⱨal-ǝⱨwal sorixip qedirƣa kirdi;
8 Og Mose fortalte sin Svigerfader alt det, Herren havde gjort Farao og Ægypterne for Israels Skyld, tilligemed al den Møje, som var dem vederfaren paa Vejen, og hvorledes Herren havde friet dem.
Andin Musa ⱪiynatisiƣa Israilning wǝjidin Pǝrwǝrdigarning Pirǝwn wǝ misirliⱪlarƣa ⱪilƣan ⱨǝmmǝ ǝmǝllirini sɵzlǝp, ularning yol boyi bexiƣa qüxkǝn jǝbir-japalarni bayan ⱪilip, Pǝrwǝrdigarning ⱪandaⱪ ⱪilip ularni ⱪutⱪuzƣinini eytip bǝrdi.
9 Da blev Jetro glad for alt det gode, Herren havde gjort Israel, som han havde friet af Ægypternes Haand.
Buni anglap Yǝtro Pǝrwǝrdigarning Israilƣa kɵrsǝtkǝn barliⱪ yahxiliⱪidin, ularni misirliⱪlarning ⱪolidin ⱪutⱪuzƣanliⱪidin xadlandi.
10 Og Jetro sagde: Lovet være Herren, som friede eder af Ægypternes Haand og af Faraos Haand, og som friede Folket fra at være under Ægypternes Haand.
Yǝtro [xadlinip]: — Silǝrni misirliⱪlarning wǝ Pirǝwnning ⱪolidin ⱪutⱪuzƣan Pǝrwǝrdigarƣa tǝxǝkkurlǝr bolƣay! U bu ⱪowmni misirliⱪlarning ⱪolidin ⱪutⱪuzdi!
11 Nu ved jeg, at Herren er stor fremfor alle Guder; thi i den Sag, hvoraf de hovmodede sig, var han over dem.
Mǝn Pǝrwǝrdigarning barliⱪ ilaⱨlardin üstün turidiƣanliⱪini ǝmdi bildim; qünki U dǝl ular yoƣanqiliⱪ ⱪilƣan ixta Ɵzining ulardin üstün turidiƣanliⱪini namayan ⱪildi — dedi.
12 Og Jetro, Mose Svigerfader, tog Brændoffer og Slagtoffer til Gud; saa kom Aron og alle Israels ældste for at faa Mad med Mose Svigerfader for Guds Ansigt.
Andin Musaning ⱪeynatisi Yǝtro Hudaƣa atap bir kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ wǝ birnǝqqǝ [tǝxǝkkur] ⱪurbanliⱪlirini elip kǝldi; Ⱨarun bilǝn Israilning ⱨǝrbir aⱪsaⱪili Musaning ⱪeynatisi bilǝn billǝ Hudaning ⱨuzurida taam yeyixkǝ kǝldi.
13 Og det skete den næste Dag, at Mose satte sig at dømme Folket, og Folket stod for Mose fra Morgenen indtil Aftenen.
Ətisi Musa hǝlⱪning ix-dǝwaliri üstidin ⱨɵküm qiⱪirixⱪa olturdi; hǝlⱪ ǝtigǝndin tartip kǝqkiqǝ Musaning qɵrisidǝ turuxti.
14 Der Mose Svigerfader saa alt det, han havde for med Folket, da sagde han: Hvad er dette for en Sag, som du har for med Folket? hvi sidder du for dig alene, og alt Folket staar for dig fra Morgen til Aften?
Musaning ⱪeynatisi uning hǝlⱪi üqün ⱪilƣan ixlirini kɵrgǝndǝ uningdin: — Sening hǝlⱪⱪǝ ⱪiliwatⱪan bu ixing zadi nemǝ ix? Nemixⱪa sǝn [bu ixta] yalƣuz olturisǝn, barliⱪ hǝlⱪ nemǝ üqün ǝtigǝndin kǝqkiqǝ sening qɵrǝngdǝ turidu? — dedi.
15 Og Mose sagde til sin Svigerfader: Fordi Folket kommer til mig for at adspørge Gud.
Musa ⱪeynatisiƣa jawab berip: — Hǝlⱪ Hudadin yol izdǝxkǝ mening ⱪeximƣa kelidu.
16 Naar de have nogen Sag, da komme de til mig, at jeg skal dømme imellem en Mand og imellem hans næste; og jeg skal lære dem Guds Skikke og hans Love.
Ⱪaqanki ularning bir ix-dǝwasi qiⱪsa ular yenimƣa kelidu; xuning bilǝn mǝn ularning otturisida ⱨɵküm qiⱪirimǝn wǝ xundaⱪla Hudaning ⱪanun-bǝlgilimilirini ularƣa bildürimǝn, — dedi.
17 Da sagde Mose Svigerfader til ham: Det er ikke godt, hvad du her gør.
Musaning ⱪeynatisi uningƣa: — Bu ⱪilƣining yahxi bolmaptu.
18 Du maa jo forsmægte, baade du og dette Folk, som er med dig; thi den Handel er dig for svar, du formaar ikke at udrette det ved dig alene.
Sǝn jǝzmǝn ɵzüngni ⱨǝmdǝ qɵrǝngdǝ turƣan hǝlⱪnimu qarqitip ⱪoyisǝn; qünki bu ix sanga bǝk eƣir kelidu. Sǝn uni yalƣuz ⱪilip yetixǝlmǝysǝn.
19 Nu lyd min Røst, jeg vil give dig Raad, og Gud skal være med dig: Vær du for Folket hos Gud, og du skal føre Sagerne frem for Gud.
Əmdi mening sɵzümgǝ ⱪulaⱪ salƣin, mǝn sanga bir mǝsliⱨǝt berǝy wǝ [xundaⱪ ⱪilsang, ] Huda sening bilǝn billǝ bolidu: — Sǝn ɵzüng Hudaning aldida hǝlⱪning wǝkili bolup, ularning ixlirini Hudaƣa mǝlum ⱪilƣin;
20 Og du skal paaminde dem om Skikkene og Lovene og lære dem Vejen, som de skulle vandre paa, og den Gerning, som de skulle gøre.
sǝn hǝlⱪⱪǝ ⱪanun-bǝlgilimilǝrni ɵgitip, mangidiƣan yolni kɵrsitip, ularning ⱪandaⱪ burqi barliⱪini uⱪturƣin.
21 Og du skal udse dig af Folket duelige Mænd, som frygte Gud, sanddrue Mænd, som hade ulovlig Vinding, og sætte disse over dem til Høvedsmænd over tusinde, Høvedsmænd over hundrede, Høvedsmænd over halvtredsindstyve og Høvedsmænd over ti.
Xuning bilǝn bir waⱪitta sǝn pütkül hǝlⱪning arisidin Hudadin ⱪorⱪidiƣan, nǝpsaniyǝtqilikni yaman kɵridiƣan ⱨǝm ⱪabiliyǝtlik ⱨǝm diyanǝtlik adǝmlǝrni tepip, ularni hǝlⱪning üstigǝ bax ⱪilip, bǝzisini mingbexi, bǝzisini yüzbexi, bǝzisini ǝllikbexi, bǝzisini onbexi ⱪilip tǝyinligin.
22 Og de skulle dømme Folket til enhver Tid, og det skal ske saaledes: Hver stor Sag skulle de føre for dig, og hver liden Sag skulle de selv dømme i, og let saaledes noget af Byrden for dig, og de skulle bære den tilligemed dig.
Xuning bilǝn bular ⱨǝrⱪandaⱪ waⱪitta hǝlⱪning ix-dǝwalirini soraydu. Əgǝr qong bir ix-dǝwa qiⱪip ⱪalsa, buni sanga tapxursun; lekin ⱨǝmmǝ kiqik ix-dǝwalarni ular ɵzliri bejirisun. Xundaⱪ ⱪilip, ular sening wǝzipǝngni yeniklitip, yüküngni kɵtürüxüp beridu.
23 Dersom du vil gøre dette, og Gud befaler dig det, da formaar du at holde ud; ja ogsaa hele dette Folk skal komme med Fred til sit Sted.
Əgǝr xundaⱪ ⱪilsang wǝ Huda sanga xundaⱪ buyrusa, ɵzüng [wǝzipǝngdǝ] put tirǝp turalaysǝn wǝ hǝlⱪingmu hatirjǝmlik bilǝn ɵz jayiƣa ⱪaytip ketidu, dedi.
24 Og Mose lød sin Svigerfaders Røst og gjorde alt det, som han sagde.
Musa ⱪeynatisining sɵzigǝ ⱪulaⱪ selip deginining ⱨǝmmisini ⱪildi.
25 Og Mose udvalgte duelige Mænd af al Israel og satte dem til Høvedsmænd over Folket, Høvedsmænd over tusinde, Høvedsmænd over hundrede, Høvedsmænd over halvtredsindstyve og Høvedsmænd over ti.
Musa pütkül Israil arisidin ⱪabiliyǝtlik adǝmlǝrni tallap, ularni hǝlⱪning üstigǝ bax ⱪilip, bǝzisini mingbexi, bǝzisini yüzbexi, bǝzisini ǝllikbexi, bǝzisini onbexi ⱪilip ⱪoydi.
26 Og de dømte Folket til enhver Tid; hver svar Sag skulde de føre for Mose, og hver liden Sag skulde de selv dømme.
Bular ⱨǝrⱪandaⱪ waⱪitta hǝlⱪning ix-dǝwalirini sorap turdi; tǝsrǝk ix-dǝwalarni bolsa, Musaƣa yollaytti, kiqik ix-dǝwalarni bolsa ɵzliri soraytti.
27 Og Mose lod sin Svigerfader fare, og denne gik til sit Land.
Andin Musa ⱪeynatisini yolƣa selip ⱪoydi, u ɵz yurtiƣa ⱪaytip kǝtti.
