2 Mosebog 18
1 Og Jetro, Præsten i Midian, Mose Svigerfader, hørte alt det, Gud havde gjort imod Mose og imod sit Folk Israel, at Herren havde udført Israel af Ægypten.
Koro Jethro, jadolo mar Midian kendo jaduongʼ Musa, nowinjo gik moko duto mane Nyasaye osetimo ni Musa, kaachiel gi joge ma jo-Israel, bende kaka Jehova Nyasaye nosegolo jo-Israel kawuok e piny Misri.
2 Da tog Jetro, Mose Svigerfader, Zippora, Mose Hustru, som han havde sendt tilbage,
Bangʼ ka Musa ne oseriembo chiege ma Zipora, jaduongʼne Jethro norwake
3 og hendes to Sønner, — af hvilke den enes Navn var Gersom; thi han sagde: Jeg har været fremmed i et fremmed Land;
kaachiel gi yawuote ariyo. Wuowi achiel niluongo ni Gershom nimar Musa nowacho niya, “Asebedo jadak e piny ma ok marwa,”
4 og den andens Navn Elieser; thi han sagde: Min Faders Gud er kommen mig til Hjælp og har friet mig fra Faraos Sværd.
to machielo nochako ni Eliezer nimar nowacho niya, “Nyasach wuonwa ema ne jakonyna, ne oresa kane Farao dwaro nega gi ligangla.”
5 Og Jetro, Mose Svigerfader, kom med hans Sønner og hans Hustru til Mose i Ørken, der, hvor han havde lejret sig ved Guds Bjerg.
Jethro, jaduongʼ Musa, kaachiel gi yawuot Musa gi chi Musa, ne jobiro ire e thim kama ne ojotie but got mar Nyasaye.
6 Og han lod sige til Mose: Jeg, Jetro din Svigerfader, kommer til dig, og din Hustru og hendes to Sønner med hende.
Noyudo ka Jethro oseorone wach niya, “An, jaduongʼni Jethro abiro iri gi chiegi kaachiel gi nyithindi ariyo.”
7 Da gik Mose ud imod sin Svigerfader og bøjede sig og kyssede ham, og den ene hilsede den anden, og de gik ind i Teltet.
Kuom mano Musa nowuok mondo orom ni jaduongʼne mi nokulore piny kendo onyodhe. Ne gimosore eka bangʼe gidonjo ei hema.
8 Og Mose fortalte sin Svigerfader alt det, Herren havde gjort Farao og Ægypterne for Israels Skyld, tilligemed al den Møje, som var dem vederfaren paa Vejen, og hvorledes Herren havde friet dem.
Musa nonyiso jaduongʼne gik moko duto ma Jehova Nyasaye notimone Farao kaachiel gi jo-Misri, nikech jo-Israel. Bende nonyise chandruok duto mane giseyudo e yo kendo kaka Jehova Nyasaye noseresogi.
9 Da blev Jetro glad for alt det gode, Herren havde gjort Israel, som han havde friet af Ægypternes Haand.
Jethro ne mor mar winjo gik mabeyo duto ma Jehova Nyasaye nosetimo ne jo-Israel kuom resogi e lwet jo-Misri.
10 Og Jetro sagde: Lovet være Herren, som friede eder af Ægypternes Haand og af Faraos Haand, og som friede Folket fra at være under Ægypternes Haand.
Nowacho niya, “Opak Jehova Nyasaye, ma noresoi e lwet jo-Misri bende e lwet Farao kendo oreso oganda e lwet jo-Misri.
11 Nu ved jeg, at Herren er stor fremfor alle Guder; thi i den Sag, hvoraf de hovmodede sig, var han over dem.
Koro angʼeyo ni Jehova Nyasaye duongʼ moloyo nyiseche moko duto, nimar notimo kamano ne joma nosando jo-Israel marach.”
12 Og Jetro, Mose Svigerfader, tog Brændoffer og Slagtoffer til Gud; saa kom Aron og alle Israels ældste for at faa Mad med Mose Svigerfader for Guds Ansigt.
Eka Jethro, jaduongʼ Musa, nokelo misango miwangʼo pep kod misengni mamoko bende ne Nyasaye, kendo Harun nobiro kod jodongo duto mag jo-Israel mondo gichiem gi jaduongʼ Musa e nyim Nyasaye.
13 Og det skete den næste Dag, at Mose satte sig at dømme Folket, og Folket stod for Mose fra Morgenen indtil Aftenen.
Kinyne, Musa nobet e kome mondo obed jangʼad bura ne ogandano, kendo negichungʼ ka gilwore chakre okinyi nyaka odhiambo.
14 Der Mose Svigerfader saa alt det, han havde for med Folket, da sagde han: Hvad er dette for en Sag, som du har for med Folket? hvi sidder du for dig alene, og alt Folket staar for dig fra Morgen til Aften?
Kane jaduongʼne oneno gik moko duto mane Musa timo ne oganda, nowacho ne kama, “En angʼo ma itimo ne ogandani? En angʼo momiyo in kendi ema ibedo kaka jangʼad bura, ka jogi olwori chakre okinyi nyaka odhiambo?”
15 Og Mose sagde til sin Svigerfader: Fordi Folket kommer til mig for at adspørge Gud.
Musa nodwoke niya, “Nikech ji biro ira mondo omany dwach Nyasaye.”
16 Naar de have nogen Sag, da komme de til mig, at jeg skal dømme imellem en Mand og imellem hans næste; og jeg skal lære dem Guds Skikke og hans Love.
Ka gin gi larruok moro amora e kindgi, to ikelona kendo athego joma ochwanyorego mi anyisgi buche kod chike mag Nyasaye.
17 Da sagde Mose Svigerfader til ham: Det er ikke godt, hvad du her gør.
Jaduongʼ Musa nodwoko kawacho niya, “Gima itimoni ok ber.
18 Du maa jo forsmægte, baade du og dette Folk, som er med dig; thi den Handel er dig for svar, du formaar ikke at udrette det ved dig alene.
In kaachiel gi joma osebiro irigi ubiro mana ool. Tijni pek mohewi; ok inyal time kendi.
19 Nu lyd min Røst, jeg vil give dig Raad, og Gud skal være med dig: Vær du for Folket hos Gud, og du skal føre Sagerne frem for Gud.
Chik iti mondo angʼadni rieko kendo Nyasaye obed kodi. Onego ibed jachungʼ jogi e nyim Nyasaye kendo iter larruokgi e nyime.
20 Og du skal paaminde dem om Skikkene og Lovene og lære dem Vejen, som de skulle vandre paa, og den Gerning, som de skulle gøre.
Puonjgi buche kod chike duto kendo nyisgi kaka onego gidagi kod tije monego gitim.
21 Og du skal udse dig af Folket duelige Mænd, som frygte Gud, sanddrue Mænd, som hade ulovlig Vinding, og sætte disse over dem til Høvedsmænd over tusinde, Høvedsmænd over hundrede, Høvedsmænd over halvtredsindstyve og Høvedsmænd over ti.
To nyaka iyier joma niginyalo ma gin ji moluoro Nyasaye, joma ogen ma ok kaw asoya, kendo iketgi gibed jotend ji maromo alufu alufu, mia mia, piero abich abich, kod apar apar.
22 Og de skulle dømme Folket til enhver Tid, og det skal ske saaledes: Hver stor Sag skulle de føre for dig, og hver liden Sag skulle de selv dømme i, og let saaledes noget af Byrden for dig, og de skulle bære den tilligemed dig.
Ketgi mondo gibedi jongʼad bura ni oganda kinde duto, to buche matek kende ema ginyalo keloni. Buche mayot ginyalo ngʼado giwegi, nimar mano biro miyo tingʼ ma in-go bedo mayot, nimar gibiro lawe kodi.
23 Dersom du vil gøre dette, og Gud befaler dig det, da formaar du at holde ud; ja ogsaa hele dette Folk skal komme med Fred til sit Sted.
Ka itimo kama kaka Nyasaye dwaro, to ok ibi ol kendo jogi biro dok e miechgi kamor.”
24 Og Mose lød sin Svigerfaders Røst og gjorde alt det, som han sagde.
Musa nowinjo jaduongʼne mi notimo gik moko duto mane owacho.
25 Og Mose udvalgte duelige Mænd af al Israel og satte dem til Høvedsmænd over Folket, Høvedsmænd over tusinde, Høvedsmænd over hundrede, Høvedsmænd over halvtredsindstyve og Høvedsmænd over ti.
Noyiero joma riek kuom jo-Israel duto mi noketogi jotelo mag ji alufu alufu, mia mia, piero abich abich, kod apar apar.
26 Og de dømte Folket til enhver Tid; hver svar Sag skulde de føre for Mose, og hver liden Sag skulde de selv dømme.
Negitiyo kaka jongʼad bura mar oganda kinde duto. Buche matek negikelo ne Musa, to buche mayot negitieko giwegi.
27 Og Mose lod sin Svigerfader fare, og denne gik til sit Land.
Eka Musa nokowo jaduongʼne e yo kendo Jethro nodok e pinygi.
