2 Mosebog 18

1 Og Jetro, Præsten i Midian, Mose Svigerfader, hørte alt det, Gud havde gjort imod Mose og imod sit Folk Israel, at Herren havde udført Israel af Ægypten.

Cathut ni Mosi hoi a tami Isarelnaw hanelah a sak pouh e naw pueng thoseh, BAWIPA ni Isarelnaw Izip ram hoi a tâcokhainae thoseh, Midian Jethro, Mosi e a masei ni a thai nah,

2 Da tog Jetro, Mose Svigerfader, Zippora, Mose Hustru, som han havde sendt tilbage,

Mosi ni a patoun e a yu hoi,

3 og hendes to Sønner, — af hvilke den enes Navn var Gersom; thi han sagde: Jeg har været fremmed i et fremmed Land;

A ca kahni touh a hrawi teh a cei. A capa buet touh e min teh Gershom ka phung. Bangkongtetpawiteh, ayâ ram vah imyin lah ka o atipouh.

4 og den andens Navn Elieser; thi han sagde: Min Faders Gud er kommen mig til Hjælp og har friet mig fra Faraos Sværd.

Alouk buet touh e min teh Eliezer ka phung. Bangkongtetpawiteh, Apa Cathut teh kai na kabawmkung lah ao. Faro e tahloi dawk hoi na rungngang telah atipouh.

5 Og Jetro, Mose Svigerfader, kom med hans Sønner og hans Hustru til Mose i Ørken, der, hvor han havde lejret sig ved Guds Bjerg.

Mosi e a masei Jethro ni Mosi e capa roi hoi a yu a hrawi teh kahrawngum rim tuknae koe Cathut mon dawk Mosi koe a tho awh.

6 Og han lod sige til Mose: Jeg, Jetro din Svigerfader, kommer til dig, og din Hustru og hendes to Sønner med hende.

A masei Jethro hoi na yu, na capa roi teh nang koe a tho telah Mosi koe a dei pouh awh navah,

7 Da gik Mose ud imod sin Svigerfader og bøjede sig og kyssede ham, og den ene hilsede den anden, og de gik ind i Teltet.

Mosi ni a masei hah dawn hanelah a tâco teh a paco. Na dam maw telah buet touh hoi buet touh a kâpacei awh hnukkhu, rim thung vah a kâen awh.

8 Og Mose fortalte sin Svigerfader alt det, Herren havde gjort Farao og Ægypterne for Israels Skyld, tilligemed al den Møje, som var dem vederfaren paa Vejen, og hvorledes Herren havde friet dem.

BAWIPA ni Isarelnaw hanelah Faro siangpahrang hoi Izipnaw koe hno a sak e naw pueng thoseh, lam a kâhmo awh e rucatnae naw pueng thoseh, hote rucatnae dawk hoi BAWIPA ni a rungngang e thoseh, Mosi ni a masei koe a dei pouh.

9 Da blev Jetro glad for alt det gode, Herren havde gjort Israel, som han havde friet af Ægypternes Haand.

BAWIPA ni Isarelnaw teh Izipnaw e kut dawk hoi a rasa teh a sak e lungmanae kecu dawk Jethro teh a lunghawi.

10 Og Jetro sagde: Lovet være Herren, som friede eder af Ægypternes Haand og af Faraos Haand, og som friede Folket fra at være under Ægypternes Haand.

Izipnaw e kut dawk hoi thoseh, Faro siangpahrang e kut dawk hoi thoseh, nang hoi taminaw ka rungngang e BAWIPA teh yawhawinae awm naseh.

11 Nu ved jeg, at Herren er stor fremfor alle Guder; thi i den Sag, hvoraf de hovmodede sig, var han over dem.

BAWIPA teh alouke cathutnaw pueng hlak, hoe a lentoe tie atu ka panue. Bangkongtetpawiteh, taminaw ni kâoupkâpawinaw thaw dawk BAWIPA ni a tâ telah ati hnukkhu,

12 Og Jetro, Mose Svigerfader, tog Brændoffer og Slagtoffer til Gud; saa kom Aron og alle Israels ældste for at faa Mad med Mose Svigerfader for Guds Ansigt.

Mosi e a masei Jethro ni hmaisawi hane sathei hoi Cathut hanlah satheinaw hah a sin teh, Aron hoi Isarel tami kacuenaw ni Mosi e a masei hoi cungtalah Cathut hmalah rawca ca hanlah a tho awh.

13 Og det skete den næste Dag, at Mose satte sig at dømme Folket, og Folket stod for Mose fra Morgenen indtil Aftenen.

Atangtho vah, Mosi ni taminaw lawkceng hanlah a tahung. Amom hoi tangmin totouh, taminaw Mosi hmalah ao awh.

14 Der Mose Svigerfader saa alt det, han havde for med Folket, da sagde han: Hvad er dette for en Sag, som du har for med Folket? hvi sidder du for dig alene, og alt Folket staar for dig fra Morgen til Aften?

Mosi ni taminaw koe a sak e naw pueng hah a masei ni a hmu navah, hete taminaw koe bangtelamaw na sak Nang ni nama dueng na tahung teh taminaw pueng teh amom hoi tangmin lah totouh na hmalah bangkongmaw ao awh, telah atipouh.

15 Og Mose sagde til sin Svigerfader: Fordi Folket kommer til mig for at adspørge Gud.

Mosi ni hete taminaw teh Cathut e pouknae hei hanelah kai koe ka tho e doeh atipouh.

16 Naar de have nogen Sag, da komme de til mig, at jeg skal dømme imellem en Mand og imellem hans næste; og jeg skal lære dem Guds Skikke og hans Love.

Hahoi, ahnimouh ni lawkpungnae tawn awh boipawiteh, kai koe a tho awh teh, ahnimae lawkpung hah kai ni lai ka dei pouh. Cathut e kâlawknaw hah kai ka cangkhai telah a masei koe atipouh navah,

17 Da sagde Mose Svigerfader til ham: Det er ikke godt, hvad du her gør.

A masei ni na sak e hno heh hawi hoeh.

18 Du maa jo forsmægte, baade du og dette Folk, som er med dig; thi den Handel er dig for svar, du formaar ikke at udrette det ved dig alene.

Nang hoi nang koe kaawm e hete taminaw teh atangcalah a thayoun awh han. Hete thaw heh nang hanlah hnokari poung lah ao. Tami buet touh dueng ni sak thai kawi e nahoeh.

19 Nu lyd min Røst, jeg vil give dig Raad, og Gud skal være med dig: Vær du for Folket hos Gud, og du skal føre Sagerne frem for Gud.

Ka lawk hah thai haw. Kai ni pouknae na poe han. Cathut ni na okhai han doeh. Nang ni Cathut hoi kâkuen e hno dawk taminaw e hnonaw hah Cathut koe na kâen vaiteh, na thai sak han.

20 Og du skal paaminde dem om Skikkene og Lovene og lære dem Vejen, som de skulle vandre paa, og den Gerning, som de skulle gøre.

Ahnimouh hai kâlawknaw na cangkhai han. Ahnimouh ni a dawn hane lamthung, a sak awh han e kawinaw hai na patue han.

21 Og du skal udse dig af Folket duelige Mænd, som frygte Gud, sanddrue Mænd, som hade ulovlig Vinding, og sætte disse over dem til Høvedsmænd over tusinde, Høvedsmænd over hundrede, Høvedsmænd over halvtredsindstyve og Høvedsmænd over ti.

Hothloilah, Cathut ka taket e tami, kalan e tami, hounlounnae ka panuet e taminaw hah taminaw thung dawk hoi na rawi vaiteh, tami thongkhat kaukkung, tami cum touh kaukkung, tami 50 touh kaukkung, tami hra touh ka uk hanelah thaw na poe han.

22 Og de skulle dømme Folket til enhver Tid, og det skal ske saaledes: Hver stor Sag skulle de føre for dig, og hver liden Sag skulle de selv dømme i, og let saaledes noget af Byrden for dig, og de skulle bære den tilligemed dig.

Hote taminaw ni nâtuek haiyah taminaw hah lawkceng awh naseh. Lawkpung kalen dawk teh nang koe pouknae lat awh naseh. Kathoenge lawkpungnae teh ama ni lawkceng awh naseh. Hottelah boipawiteh, ahnimouh ni cungtalah thaw rei tawk awh vaiteh nang na tha a dam han.

23 Dersom du vil gøre dette, og Gud befaler dig det, da formaar du at holde ud; ja ogsaa hele dette Folk skal komme med Fred til sit Sted.

Hottelah, Cathut ni kâ na poe pawiteh, nang teh na cak han. Hete taminaw pueng teh amamae hmuen koe karoumcalah a cei awh han telah atipouh.

24 Og Mose lød sin Svigerfaders Røst og gjorde alt det, som han sagde.

Mosi ni a masei e lawk hah a ngai teh a dei pouh e patetlah a sak.

25 Og Mose udvalgte duelige Mænd af al Israel og satte dem til Høvedsmænd over Folket, Høvedsmænd over tusinde, Høvedsmænd over hundrede, Høvedsmænd over halvtredsindstyve og Høvedsmænd over ti.

Mosi ni ka uk thai hane taminaw hah Isarelnaw thung dawk hoi a rawi teh tami thongkhat kaukkung, tami cum touh kaukkung, tami 50 touh kaukkung, tami hra touh kaukkung hanlah thaw a poe.

26 Og de dømte Folket til enhver Tid; hver svar Sag skulde de føre for Mose, og hver liden Sag skulde de selv dømme.

Hote taminaw ni nâtuek haiyah taminaw hah lawk a ceng awh. Ka ru e lawkpung dawk teh Mosi e pouknae a la awh. Kayawi e lawkpung dawk teh amamouh lungpouk lawk a ceng awh.

27 Og Mose lod sin Svigerfader fare, og denne gik til sit Land.

Hathnukkhu, Mosi ni a masei ban hanlah a pasoung toung dawkvah ahni teh amae ram lah a ban.