2 Mosebog 17
1 Og al Israels Børns Menighed drog fra den Ørk Sin, paa deres Rejser, efter Herrens Mund, og de lejrede sig i Refidim, og Folket havde intet Vand at drikke.
Pakai thupeh bang in Israel chate abonchauvin Sin gammang akon in akitol uvin mun khat akon munchom khat'a akitol leuvin ahi. Rephidem kiti mun'na ngahmun akisem'uvin hinlah hiche lai mun'na chun twidon ding aumta pon ahi.
2 Og Folket kivedes med Mose, og de sagde: Giver os Vand, at vi kunne drikke; og Mose sagde til dem: Hvad ville I kives med mig for? hvorfor ville I friste Herren?
Mipi jong Mose heng'a avel lin a phunchel kit tauvin, “Don ding twi neipe uvin,” ati tauve. Mose'n a donbut in ajah uva, “Ipi ding'a kei koma ki phin'a na hiuvem? Chule ipi ding'a nang hon Pakai na patep u ham?”
3 Og Folket tørstede der efter Vand, og Folket knurrede imod Mose, og de sagde: Hvorfor har du ført os op af Ægypten, at lade mig og mine Børn og mit Kvæg dø af Tørst?
Mipihon twi angaicha jing uvin Mose dounan thu aseijun akiphin gam tauvin, “Ipi ding'a Egypt gamsung'a kon'na nei hin puidoh mong mong'u hitam? Nangman keiho le, ka chate'u chule ka gan chate'u ka boncha uva dangchah'a thigam sah ding nei got uva hitam?” tin asei uve.
4 Da raabte Mose til Herren og sagde: Hvad skal jeg gøre ved dette Folk? om et lidet saa stene de mig.
Chuin Mose jong Pathen heng'a kap pum'in ataovin, “Hiche miteho ding'a ipi kabol ding hitam? Song'a selih ding eigo tauve,” ati.
5 Og Herren sagde til Mose: Gak frem for Folket og tag med dig af de ældste af Israel, og tag din Stav, med hvilken du slog Floden, i din Haand, og gaa.
“Chuin Pakaiyin Mose heng'a aseijin, “Mipiho ma'sang a konchun ki khen doh tem'in chule Nile vadung San najepna tenggol chu kichoiyin lang Israel upa ho phabep kipuijin.”
6 Se, jeg vil staa for dig der paa Klippen paa Horeb, og du skal slaa paa Klippen, saa skal der flyde Vand ud af den, at Folket maa drikke; og Mose gjorde saa for Israels ældstes Øjne.
“Keiman Sinai molsang songpi chungvum'ma ka dinpi ding nahiye, chuteng songpi chu jep lechun twi hung kikho doh jeng ding, Israel miten adon thei diu ahitai,” ati.
7 Saa kaldte han Stedets Navn Massa og Meriba, for Israels Børns Kiv, og fordi de havde fristet Herren og sagt: Monne Herren være iblandt os eller ej?
Mose'n jong hiche mun chu Massah asah tan ahi (hichu ‘patepna’ tia kihe ahi) Chule Maribah (hichu ‘ki khoh doh’ tina ahi) ajeh chu Isreal mite Mose heng'a aphunchil uva, Pakai doumah jing asei doh uvin, “Na Pakaiyin keiho hikoma hi ei umpi mong uva hinam?” atiuvin ahi.
8 Og Amalek kom og stred imod Israel i Refidim.
Israel mite Rephidim mun aum jinglai yun, Amalek mite ahung kon uvin akisat petauve.
9 Da sagde Mose til Josva: Udvælg os Mænd og drag ud, strid imod Amalek; jeg vil staa øverst paa Højen i Morgen, og Guds Stav skal være i min Haand.
Chuin Mose'n jong Joshua heng'a thupeh aneiyin, “Amalek mite toh kisat ding pasal galsat ding phabep khat lheng doh tem'in. Jing nikho le keima gamlah molsang'a ka din ding hichea chu Pathen bantha hat ka dopsang'a ka pan ding ahi,” ati.
10 Og Josva gjorde, som Mose havde sagt ham om at stride imod Amalek; men Mose, Aron og Hur gik op øverst paa Højen.
Mose thupeh bang'in, Joshua'n jong Galsat ding pasal phabep alheng doh tan Amalek mite chu gal akisat pi tauvin ahi. Chuin Mose, Aaron leh Hur amaho cheng chu gam lah molsang lam'a akal tou tauvin ahi.
11 Og det skete, naar Mose opløftede sin Haand, da fik Israel Overhaand; men naar han lod sin Haand synke, da fik Amalek Overhaand.
Mose'n akhut teni a dopsang chan in Israel mite ahat be cheh jiuvin, chule akhutteni akham teng le vang Amelek mite ahat jita uvin ahi.
12 Men Mose Hænder bleve trætte, derfor toge de en Sten og lagde under ham, og han satte sig derpaa; og Aron og Hur holdt hans Hænder oppe, een paa den ene Side og een paa den anden Side; og hans Hænder bleve stadigt holdt oppe, indtil Solen gik ned.
Mose khut teni chu ahung khaam tan ahile aman jong adomsang joutapon chuin Aaron le Hur'in jong akhut ngap nading'in song ahol le hontan, a khut teni chu song chung'a angam lhan toumun in nilhum keijin akhut chu chol lou helin a domsang thei tan ahiye.
13 Og Josva svækkede Amalek og hans Folk med skarpe Sværd.
Ajonan Joshua le agalsat mihon Amelek mite chu ajoutaovin ahi.
14 Og Herren sagde til Mose: Skriv dette til en Ihukommelse i Bogen, og indprent det i Josvas Øren; thi jeg vil visselig udslette Amaleks Ihukommelse under Himmelen.
Gal ajo phat uvin, Pakaiyin Mose heng'a aseijin, “Het jing na ding'in lekhajol khat lanlang hiche gal kisat chung chang thuhi sunlut'in lang Joshua nabeng'a avella nasim peh tan: vannoiya Amalek kihetna kiti keiman kasuh mang hel ahitai,” ati.
15 Og Mose byggede et Alter og kaldte dets Navn: Herren er mit Banner.
Mose'n jong hiche lai munna chun maicham asem in, “YAWEH-NISSI” (Pakai chu kaponlop ahi) tin asah tai.
16 Og han sagde: Der er en udrakt Haand paa Herrens Trone; Herrens Strid skal være imod Amalek fra Slægt til Slægt.
Aman aseijin, “Amalek mite'n Pakai doumah'a chon masao ahin, tunvang! Pakaiyin imatih channa Amalek mite akidou peding ahitai,” ati.
