2 Mosebog 16

1 Og de droge fra Elim, og al Israels Børns Menighed kom til den Ørk Sin, som er imellem Elim og imellem Sinai, paa den femtende Dag i den anden Maaned, efter at de udgik af Ægyptens Land.

Oganda jo-Israel duto nochako wuoth kawuok Elim mi gidhi e thim mar Sin mantie e kind Elim gi Sinai, chiengʼ mar apar gabich mar dwe mar ariyo bangʼ kane gisewuok Misri.

2 Og al Israels Børns Menighed knurrede mod Mose og mod Aron i Ørken.

E thim kanyo oganda jo-Israel duto nongʼur ne Musa gi Harun.

3 Og Israels Børn sagde til dem: Gid vi vare døde ved Herrens Haand i Ægyptens Land, da vi sade ved Kødgryden, da vi aade Brød, til vi vare mætte; thi I have udført os i denne Ørk at lade hele denne Menighed dø af Hunger.

Jo-Israel nowachonegi niya, “Mad ne Jehova Nyasaye negwa e piny Misri! Kuno ne wabet kwalworo agulni mopongʼ gi ringʼo, kendo ne wachamo kit chiemo moro amora mane wadwaro, to isekelowa e thim ka mondo kech oneg ogandani duto.”

4 Da sagde Herren til Mose: Se, jeg vil lade regne Brød ned fra Himmelen til eder, at Folket maa gaa ud og sanke, hvad der hører til, Dag for Dag, at jeg kan forsøge det, om det vil vandre i min Lov eller ej.

Eka Jehova Nyasaye nowacho ne Musa niya, “Abiro lwaronu makati koa e polo malo. Ji nyaka wuogi pile pile mondo ochok moromogi odiechiengno. Kuom yorni abiro temogigo mondo ane kata ka gibiro luwo chikena.”

5 Og det skal ske paa den sjette Dag, at de skulle tillave det, som de bære hjem; og det skal være dobbelt saa meget som det, de ellers sanke hver Dag.

Chiengʼ mar auchiel nyaka gitedi gima gichoko, mano nyaka bed marom nyadiriyo kuom gima gisebedo ka gichoko odiechienge moko odiechiengʼ kodiechiengʼ.

6 Og Mose og Aron sagde til alle Israels Børn: I Aften skulle I kende, at Herren har udført eder af Ægyptens Land;

Kuom mano Musa gi Harun nowacho ne jo-Israel duto kama: “Godhiambo ubiro ngʼeyo ni ne en Jehova Nyasaye ema noresou Misri,

7 og i Morgen skulle I se Herrens Herlighed, efterdi han har hørt eders Knurren imod Herren; og hvad ere vi, at I knurre mod os?

kendo gokinyi ubiro neno duongʼ mar Jehova Nyasaye, nikech osewinjo ngʼur ma ungʼurnego. Wan to wan ngʼa gini ma dimi ungʼurnwa?”

8 Og Mose sagde: Det skal ske, naar Herren giver eder Kød at æde i Aften og Brød i Morgen til at mættes; efterdi Herren har hørt eders Knurren, med hvilken I knurre imod ham; og hvad ere vi? Eders Knurren er ikke imod os, men imod Herren.

Bende Musa nowachonegi niya, “Ubiro ngʼeyo ni ne en Jehova Nyasaye ka omiyou ringʼo mondo ucham godhiambo kendo gi Makati duto ma udwaro gokinyi nimar osewinjo ngʼur ma ungʼurnego. Wan to wan ngʼa? Ok wan ema ungʼurnwa to ungʼurne mana Jehova Nyasaye.”

9 Og Mose sagde til Aron: Sig til al Israels Børns Menighed: Kommer frem for Herrens Ansigt; thi han har hørt eders Knurren.

Eka Musa nowacho ni Harun niya, “Nyis oganda jo-Israel duto ni, ‘Biuru e nyim Jehova Nyasaye, nimar osewinjo ngʼur ma ungʼurgo.’”

10 Og det skete, der Aron talede til al Israels Børns Menighed, da saa de hen til Ørken; og se, Herrens Herlighed saas i Skyen.

Ka pod Harun ne wuoyo ni oganda jo-Israel duto, negingʼiyo yo thim kendo duongʼ mar Jehova Nyasaye ne othinyore e boche polo.

11 Og Herren talede til Mose og sagde:

Eka Jehova Nyasaye nowacho ne Musa niya,

12 Jeg har hørt Israels Børns Knurren; tal til dem og sig: Imellem de to Aftener skulle I æde Kød, og i Morgen skulle I mættes af Brød; og I skulle fornemme, at jeg er Herren eders Gud.

“Asewinjo ngʼur mar jo-Israel. Nyisgi kama, ‘Ka piny yuso ubiro chamo ringʼo kendo gokinyi ubiro chamo Makati muyiengʼ. Eka ubiro ngʼeyo ni an Jehova Nyasaye ma Nyasachu.’”

13 Og det skete om Aftenen, at der kom Vagtler og bedækkede Lejren, og om Morgenen laa Duggen trindt omkring Lejren.

Odhiambono, aluru nobiro moimo kambi kendo gokinyi ne nitie thoo momoko koluoro kambi.

14 Og der Duggen, som laa, hævede sig, se, da laa der oven over Ørken noget tyndt, trindt, tyndt som Rimfrost paa Jorden.

Kane thoo oserumo, gik marochere mongʼinore ongʼinore momoko ewi lowo nonenore.

15 Der Israels Børn saa det, da sagde de, den ene til den anden: Hvad er det? thi de vidste ikke, hvad det var; da sagde Mose til dem: Det er det Brød, som Herren har givet eder at æde.

Ka jo-Israel nonene, negipenjore kendgi niya, “Ma en angʼo?” Nimar ne ok gingʼeyo gima ne en. Musa nowachonegi niya, “En e Makati ma Jehova Nyasaye osemiyou mondo ucham.

16 Dette er det Ord, som Herren har befalet: Sanker deraf, eftersom enhver kan æde; I skulle tage en Orner for hvert Hoved, efter eders Personers Tal, som hver har i sit Telt.

Ma e gima Jehova Nyasaye osechiko, ‘Ngʼato ka ngʼato nyaka chok mangʼeny kaka odwaro. Kaw moromo ngʼato ka ngʼato ma udakgo.’”

17 Og Israels Børn gjorde saa og sankede, en mere og en anden mindre.

Jo-Israel notimo kaka nonyisgi; jomoko nochoko mangʼeny, to jomoko nochoko matin.

18 Og de maalte det i en Orner, da havde den ikke tilovers, som havde sanket meget, og der fattedes ikke for den, som havde sanket mindre; de havde sanket hver saa meget, som han kunde æde.

To kane gipimogi gi gir pimo mar omer, ngʼat mane ochoko mangʼeny ok ne nigi mangʼeny bende ngʼat mane ochoko matin ok ne nigi matin ahinya. Ngʼato ka ngʼato nochoko mana mangʼeny moromo gi dwarone.

19 Og Mose sagde til dem: Ingen skal levne deraf til om Morgenen.

Eka Musa nowachonegi niya, “Onge ngʼato manokan chiemono kata matin nyaka okinyi.”

20 Dog adløde de ikke Mose, men somme levnede deraf til om Morgenen, saa voksede der Orme derudi, og det lugtede ilde; saa blev Mose vred paa dem.

Kata kamano, jomoko kuomgi ne ok odewo wach Musa, negikano moko nyaka okinyi, to negiyudo ka kudni opongʼo chiemono kendo negichako dungʼ. Kuom mano Musa ne iye owangʼ kodgi.

21 Og de sankede hver Morgen deraf, hver saa meget, som han kunde æde, men naar Solen skinnede hedt, saa smeltedes det.

Okinyi ka okinyi ngʼato ka ngʼato ne choko moromo gi dwarone to ka chiengʼ nobedo makech to chiemono ne oleny.

22 Og det skete paa den sjette Dag, at de sankede dobbelt Brød, to Orner for een; saa kom alle Fyrsterne af Menigheden og gav Mose det til Kende.

Chiengʼ mar auchiel, ngʼato ka ngʼato nochoko morome nyadiriyo, bangʼe to jotend dhoudi nobiro mokelo ne Musa wachni.

23 Da sagde han til dem: Det er det, som Herren sagde: I Morgen er det Sabbat, Helligheds Hvile for Herren; hvad I ville bage, det bager, og hvad I ville koge, det koger; men alt det, som bliver tilovers, skulle I lade ligge i Forvaring for eder til Morgenen.

Eka nowachonegi kama, “Ma e gima Jehova Nyasaye ochiko, ‘Kiny en odiechieng yweyo, ma en Sabato maler mowal ne Jehova Nyasaye. Teduru mago mudwaro tedo kendo bokuru mago mudwaro boko, to modongʼ to ukan nyaka kiny.’”

24 Og de lode det ligge til Morgenen, som Mose befalede; og det lugtede ikke ilde, og der var ikke Orm i det.

Kuom mano negikano chiemo nyaka okinyi mana kaka Musa nochikogi kendo chiemono ne ok owichore kata timo kudni.

25 Da sagde Mose: Æder det i Dag; thi det er Sabbat i Dag for Herren; i Dag skulle I ikke finde det paa Marken.

Musa nowachonegi niya, “Mano ema ucham kawuono nikech kawuono en Sabato ni Jehova Nyasaye. Ok unuyud chiemo munyalo kwanyo kawuono.

26 Seks Dage skulle I sanke det; men paa den syvende Dag, paa Sabbaten, paa den skal det ikke være at finde.

Chokuru chiemo kuom ndalo auchiel, nimar odiechiengʼ mar abiriyo ma en Sabato ok nonwangʼ chiemono.”

27 Og det skete, paa den syvende Dag gik nogle af Folket ud at sanke, men de fandt intet.

Kata kamano, jomoko nodhi mondo ochok chiemo chiengʼ mar abiriyo, to ne ok giyudo.

28 Da sagde Herren til Mose: Hvor længe vægre I eder ved at holde mine Bud og mine Love?

Eka Jehova Nyasaye nowacho ne Musa niya, “Ubiro tamoru rito chikena kod puonjna nyaka karangʼo?”

29 Ser, at Herren har givet eder Sabbaten, derfor giver han eder paa den sjette Dag to Dages Brød; bliver hver paa sit Sted, ingen gaa ud fra sit Sted paa den syvende Dag.

Beduru kungʼeyo ni Jehova Nyasaye osemiyou Sabato, mano emomiyo chiengʼ mar auchiel omiyou Makati moromo ndalo ariyo. Ngʼato ka ngʼato nyaka sik kama entie chiengʼ mar abiriyo, kendo onge ngʼama nodhi oko.

30 Og Folket hvilede paa den syvende Dag.

Kuom mano oganda noyweyo chiengʼ mar abiriyo.

31 Og Israels Hus kaldte dets Navn Man; og det var ligesom Korianderfrø hvidt og smagte som Honningkage.

Oganda jo-Israel noluongo makatino ni manna nikech nochalo gi kodhi matindo tindo marachere, kendo ne en gi ndhandhu machal gi kek moted gi mor kich.

32 Og Mose sagde: Dette er det Ord, som Herren befalede: Fyld en Orner deraf til at forvares til eders Efterkommere, paa det de maa se det Brød, som jeg bespiste eder med i Ørken, der jeg udførte eder af Ægyptens Land.

Musa nowacho niya, “Ma e gima Jehova Nyasaye osechiko, ‘Kaw mana moromo ngʼato achiel chamo kendo kane ni tienge mabiro mondo gine Makati mane amiyou uchamo e thim kane agolou e piny Misri.’”

33 Og Mose sagde til Aron: Tag en Krukke, og læg en Orner fuld af Man derudi, og sæt det ned for Herren til at forvares til eders Efterkommere.

Kuom mano Musa nonyiso Harun kama, “Kaw manna madirom ngʼato achiel chamo mondo iket e agulu. Bangʼe kete e nyim Jehova Nyasaye mondo okane ne tienge mabiro.”

34 Ligesom Herren befalede Mose, saa satte Aron det ned for Vidnesbyrdet til at forvares.

Kaka Jehova Nyasaye nochiko Musa, Harun noketo manna e nyim Sandug Muma mondo mi okane.

35 Og Israels Børn aade det Man fyrretyve Aar, til de kom til det Land, som var beboet; de aade Man, indtil de kom til Grænsen af Kanaans Land.

Jo-Israel nochamo manna kuom higni piero angʼwen nyaka negichopo e piny mane ji odakie, negichamo manna nyaka negichopo e tongʼ mar piny Kanaan.

36 Men en Orner er den tiende Part af en Efa.

(Omer en achiel kuom apar mar efa.)