< 2 Mosebog 15 >

1 Da sang Mose og Israels Børn denne Sang for Herren og sagde: Jeg vil synge for Herren; thi han er højt ophøjet; Hesten og den, som red derpaa, har han nedstyrtet i Havet.
Eka Musa gi jo-Israel nowero wendni ni Jehova Nyasaye: “Abiro wer ni Jehova Nyasaye, nimar nyinge oromo mi duongʼ. Oseumo faras kod jariembne ei nam.
2 Herren er min Styrke og Lovsang, og han blev mig til Frelse; denne er min Gud, og jeg vil prise ham, min Faders Gud, og jeg vil ophøje ham.
“Jehova Nyasaye e tekrena bende en e wenda; kendo osebedo warruokna. Anapake nimar en Nyasacha, ma Nyasach wuora, kendo abiro miyo nyinge duongʼ.
3 Herren er en Krigsmand, „Herre‟ er hans Navn.
Jehova Nyasaye en jalweny; Jehova Nyasaye e nyinge.
4 Han kastede Faraos Vogne og hans Hær i Havet, og hans udvalgte Høvedsmænd bleve druknede i det røde Hav.
Noimo geche Farao kod jolwenje ei Nam Makwar. Jodong Farao mogen duto noimo e nam makwar.
5 Afgrundene skjulte dem; de sank ned i de dybe Vande som en Sten.
Pige matut oseimogi duto, kendo gisenimo nyaka e bwo pi mana ka kidi.
6 Herre! din højre Haand har vist sig at være herlig med Styrke; Herre! du knuser Fjenden med din højre Haand.
“Yaye Jehova Nyasaye, lweti ma korachwich ne nigi teko maduongʼ. Yaye, Jehova Nyasaye lweti ma korachwich ema isetiekogo wasigu.
7 Og du nedstøder dine Modstandere med din store Højhed; du udsender din Vrede, den fortærer dem som Straa.
“Kuom tekoni maduongʼ, ne iloyo jogo mane opiem kodi. Ne inyiso mirimbi mager mi nomwonyogi kaka lum.
8 Og ved din Vredes Vejr ophobedes Vandene, Strømmene stode som en Dynge; Bølgerne stivnede midt i Havet.
Muya mawuok e umi nomiyo pige ogingore malo. Apaka mar pi nogingore mochungʼ ka kor ot; pige man kuonde matut nochokore e chuny nam.”
9 Fjenden sagde: Jeg vil forfølge, gribe, dele Rovet; min Sjæl skal stille sin Lyst paa dem, jeg vil uddrage mit Sværd, min Haand skal udrydde dem.
Jawasigu nosungore kawacho niya, “Abiro lawogi, abiro jukogi. Abiro pogo mwandugi; abiro yako gimoro amora. Abiro golo liganglana kendo lweta biro tiekogi.
10 Du blæste med dit Vejr, Havet skjulte dem; de sank som Bly i de mægtige Vande.
Kane ikudho muchi kende, to nam noimogi. Ne ginimo ka chuma e apaka maduongʼ.
11 Hvo er som du iblandt Guderne, Herre? hvo er som du, herlig bevist i Hellighed, forfærdelig at berømme, underfuld i Gerning!
“En ngʼa machal kodi e kind nyiseche, yaye Jehova Nyasaye? En ngʼa machalo kodi: in miler moloyo, in ma in-gi duongʼ moloyo kendo matimo honni?
12 Du udrakte din højre Haand, Jorden opslugte dem.
Ne irieyo badi ma korachwich ma piny omwonyogi.
13 Du har ved din Miskundhed ført dette Folk, som du har genløst; du ledsagede dem med din Kraft til din Helligheds Bolig.
“Kuom herani ma ok rum, ibiro telone oganda ma isereso. Kuom tekoni ibiro telonegi nyaka kar dakni maler.
14 Folkene hørte det, de bævede; Angest betog dem, som bo i Palæstina.
Pinje biro winjo mi tetni, kihondko biro mako jo-Filistia.
15 Da forfærdedes Edoms Fyrster, Bæven betog de vældige i Moab, alle Indbyggere i Kanaan bleve mistrøstige.
Jodong Edom kibaji biro goyo, bende jotend Moab biro tetni, to jo-Kanaan chunygi biro nyosore;
16 Forfærdelse og Frygt skal falde over dem, ved din Arms Magt skulle de blive tavse som en Sten, indtil dit Folk, Herre! kommer over, til det Folk kommer over, som du har forhvervet.
kibaji kod kihondko biro biro kuomgi. Kuom teko mar lweti gibiro lingʼ thi ka kidi, nyaka ogandani kadhi, yaye Jehova Nyasaye, nyaka jogi mane ichweyo kadhi.
17 Du skal føre dem ind og plante dem paa din Arvs Bjerg; du har gjort en Bolig, hvori du vil bo, o Herre! en Helligdom, Herre! har dine Hænder beredt.
Yaye Jehova Nyasaye, ibiro kelogi mi gidonji kendo ibiro miyo gibedi ewi godi mar girkeni, ma en kama ne iloso kaka kar dakni, kendo kama ler mar lemo mane iloso gi lweti, yaye Ruoth Nyasaye.
18 Herren skal regere evindelig og altid.
Jehova Nyasaye biro locho nyaka chiengʼ.”
19 Thi Faraos Heste droge ind med hans Vogne og hans Ryttere i Havet, og Herren lod Havets Vande komme tilbage over dem; men Israels Børn gik paa det tørre midt igennem Havet.
Ka farese Farao gi gecheni kod joidh faresene ne odhi e nam, Jehova Nyasaye nomiyo pi nam odok e wangʼe mi oimogi, to jo-Israel nongʼado nam kawuotho ewi lowo motwo.
20 Og Maria, den Profetinde, Arons Søster, tog en Pauke i sin Haand; og alle Kvinder gik ud efter hende med Pauker og Dans.
Eka Miriam janabi madhako ma nyamin Harun, nokawo oyieke e lwete kendo mon duto noluwo bangʼe ka gin gi oyieke kendo ka gimiel.
21 Og Maria svarede dem: Synger for Herren, thi han er højt ophøjet; Hesten og den, som red derpaa, har han nedstyrtet i Havet.
Miriam nowernegi niya, “Weruru ni Jehova Nyasaye, nimar otingʼe malo ahinya. Oseimo faras gi jaithne ei nam.”
22 Og Mose lod Israel drage frem fra det røde Hav, og de droge ud til den Ørk Sur, og de vandrede tre Dage i Ørkenen og fandt ikke Vand.
Eka Musa notelo ni Israel kagiwuok e Nam Makwar kendo negidhi ei thim mar Shur. Kuom ndalo adek ne giwuotho e thim ma ok giyudo pi.
23 Saa kom de til Mara; men de kunde ikke drikke Vandet i Mara, thi det var besk; derfor kaldte han dens Navn Mara.
Kane gichopo Mara, ne ok ginyal modho pi makanyo nikech nokech. (Mano emomiyo kanyo iluongo ni Mara.)
24 Da knurrede Folket imod Mose og sagde: Hvad skulle vi drikke?
Kuom mano ogandano nongʼur ne Musa kawacho niya, “Wabiro modho angʼo?”
25 Saa raabte han til Herren, og Herren viste ham et Træ, og han kastede det i Vandet, og saa blev Vandet sødt. Der satte han dem Lov og Ret, og der forsøgte han dem.
Eka Musa noywak ne Jehova Nyasaye kendo Jehova Nyasaye nonyise yien moro. Nobole ei pi mi pi obedo mamit. Kanyo ema Jehova Nyasaye nomiyogie buche kod chike kendo notemogi.
26 Og han sagde: Om du flitteligen hører Herren din Guds Røst, og gør det, som Ret er for hans Øjne, og vender dine Øren til hans Bud og holder alle hans Befalinger, da vil jeg ikke lægge paa dig nogen af de Sygdomme, som jeg lagde paa Ægypterne; thi jeg er Herren, som læger dig.
Nowachonegi niya, “Ka uchiko itu maber ne wach Jehova Nyasaye ma Nyasachu ma utimo gima kare e nyim wangʼe, ka urito chikene kendo umako buchene duto, to ok anakel kuomu tuo moro amora mane akelo ne jo-Misri, nimar an Jehova Nyasaye machangou.”
27 Og de kom til Elim, og der var tolv Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetræer; og der lejrede de sig ved Vandet.
Eka negichopo Elim, kama ne nitie sokni apar gariyo kod yiende mag othidhe piero abiriyo mine gibworo kanyo machiegni gi pi.

< 2 Mosebog 15 >