2 Mosebog 15
1 Da sang Mose og Israels Børn denne Sang for Herren og sagde: Jeg vil synge for Herren; thi han er højt ophøjet; Hesten og den, som red derpaa, har han nedstyrtet i Havet.
Moses neh Israel ca rhoek loh BOEIPA taengah he laa hea sak uh. Te vaengah,” A phul la aka phul marhang neh a soah aka ngol khaw tuipuei khuilaa phok coeng dongah BOEIPA te ka hlai eh.
2 Herren er min Styrke og Lovsang, og han blev mig til Frelse; denne er min Gud, og jeg vil prise ham, min Faders Gud, og jeg vil ophøje ham.
Ka Pathen he kai ham ka sarhi neh BOEIPA laa neh khangnah la om. A pa Pathen amah te ka uem vetih amah te ka pomsang ni.
3 Herren er en Krigsmand, „Herre‟ er hans Navn.
BOEIPA tah caemtloek hlang coeng tih, a ming tah Yahweh ni.
4 Han kastede Faraos Vogne og hans Hær i Havet, og hans udvalgte Høvedsmænd bleve druknede i det røde Hav.
Pharaoh kah leng neh a caemte tuipuei laa dong pah tih a boeilu hlangrhoeite carhaek tuipuei aha buek sak.
5 Afgrundene skjulte dem; de sank ned i de dybe Vande som en Sten.
Tuidung loh amih te a thing tih a laedil ah lungto bangla suntla.
6 Herre! din højre Haand har vist sig at være herlig med Styrke; Herre! du knuser Fjenden med din højre Haand.
BOEIPA nang kah bantang kut tah thadueng neh thangpom uh tih, BOEIPA nang kah bantang kut loh thunkha khaw a noi.
7 Og du nedstøder dine Modstandere med din store Højhed; du udsender din Vrede, den fortærer dem som Straa.
Na hoemdamnah cangpai lamloh nang aka thoh thil khaw, na koengloengtih na thinsana tueih vaengah, amihte divawt banglaa hlawp.
8 Og ved din Vredes Vejr ophobedes Vandene, Strømmene stode som en Dynge; Bølgerne stivnede midt i Havet.
Na hnarhong dongkah yilh lamloh tui holuh tih, tuipuei tuilung ah tuidung aka dok uh tuisih khaw som bangla pai.
9 Fjenden sagde: Jeg vil forfølge, gribe, dele Rovet; min Sjæl skal stille sin Lyst paa dem, jeg vil uddrage mit Sværd, min Haand skal udrydde dem.
Thunkha long tah ka hloem vetih ka kae vaengah ka hinglua cung hil amihte kutbuem la ka tael ni. Ka cunghang te ka yueh vetih ka kut loh amiha pang bitni.
10 Du blæste med dit Vejr, Havet skjulte dem; de sank som Bly i de mægtige Vande.
Na hil nehna hmuhtih tuipuei loh amiha khuk vaengah tah tui khuet khuiah kawnlawk bangla buek.
11 Hvo er som du iblandt Guderne, Herre? hvo er som du, herlig bevist i Hellighed, forfærdelig at berømme, underfuld i Gerning!
Namah bangla pathen rhoek lakli ah unim aka om? BOEIPA aw, namah bangla hmuencim ah unim a thangpom? Khobaerhambae a saii bangla koehnah khaw rhih om pai.
12 Du udrakte din højre Haand, Jorden opslugte dem.
Na bantang kut na thueng vaengah amih te diklai loh a dolh.
13 Du har ved din Miskundhed ført dette Folk, som du har genløst; du ledsagede dem med din Kraft til din Helligheds Bolig.
Pilnamna tlan te na sitlohnah nehna mawt vetih na tolkhoeng cim la na sahri nehna khool ni.
14 Folkene hørte det, de bævede; Angest betog dem, som bo i Palæstina.
Pilnam loh a yaak vetih tlai uh ni. Philistia khosa rhoek te bungtloh loh a kawlek ni.
15 Da forfærdedes Edoms Fyrster, Bæven betog de vældige i Moab, alle Indbyggere i Kanaan bleve mistrøstige.
Edom khoboei rhoek te let uh vetih Moab ngalhatung rhoek te thuennah loh a tuuk ni. Kanaan khosa rhoek khaw boeih paci uh ni.
16 Forfærdelse og Frygt skal falde over dem, ved din Arms Magt skulle de blive tavse som en Sten, indtil dit Folk, Herre! kommer over, til det Folk kommer over, som du har forhvervet.
Na ban tanglue lamloh amih soah mueirhih neh birhihnah khaw tla ni. BOEIPA namah kah pilnama khum hil, na lai pilnama khum hil lungto bangla kuemsuem uh bitni.
17 Du skal føre dem ind og plante dem paa din Arvs Bjerg; du har gjort en Bolig, hvori du vil bo, o Herre! en Helligdom, Herre! har dine Hænder beredt.
Amih te na khuen vetih na rho tlang dongah na phung ni. BOEIPA aw te hmuen ah khosak ham na saii tih ka Boeipa kah rhokso khaw namah kut long ni a saii.
18 Herren skal regere evindelig og altid.
BOEIPA ni kumhal ham a manghai yoeyah eh?,” a ti uh.
19 Thi Faraos Heste droge ind med hans Vogne og hans Ryttere i Havet, og Herren lod Havets Vande komme tilbage over dem; men Israels Børn gik paa det tørre midt igennem Havet.
Te vaengah Pharaoh kah marhang tah amah kah leng neh a marhang caem te khaw tuili khuila kun uh. Te dongah BOEIPA loh amih soah tuipuei tui tea mael sak. Tedae Israel ca rhoek tah tuipuei tuilung kah laiphuei dongah cet uh.
20 Og Maria, den Profetinde, Arons Søster, tog en Pauke i sin Haand; og alle Kvinder gik ud efter hende med Pauker og Dans.
Te vaengah Aaron ngannu, tonghmanu Miriam loh a kut dongah kamrhinga muk. A hnukah manu boeih khaw kamrhing neh lamnah neh ha pawk uh.
21 Og Maria svarede dem: Synger for Herren, thi han er højt ophøjet; Hesten og den, som red derpaa, har han nedstyrtet i Havet.
Te vaengah amih te Miriam loh, “Marhangte phul la phul cakhaw a sokah aka ngolte tuili khuilaa phok coeng dongah lah BOEIPA te hlai uh pai,” tila a doo.
22 Og Mose lod Israel drage frem fra det røde Hav, og de droge ud til den Ørk Sur, og de vandrede tre Dage i Ørkenen og fandt ikke Vand.
Te phoeiah Moses loh Israel te carhaek tuipuei lamloha khuen tih Shur khosoek la pawk uh. Tedae hnin thum caeh kah khosoek ah tah tui hmu uh voel pawh.
23 Saa kom de til Mara; men de kunde ikke drikke Vandet i Mara, thi det var besk; derfor kaldte han dens Navn Mara.
Marah laa pawk vaengah khaw Marah tui te khahing tih ok la lo pawh. Te dongah a ming khaw Maraha sui uh.
24 Da knurrede Folket imod Mose og sagde: Hvad skulle vi drikke?
Te vaengah pilnamte Moses taengah nuluh tih, “Balae n'ok eh?” a ti uh.
25 Saa raabte han til Herren, og Herren viste ham et Træ, og han kastede det i Vandet, og saa blev Vandet sødt. Der satte han dem Lov og Ret, og der forsøgte han dem.
Tedae BOEIPA taengah pang tih BOEIPA loh a thuinuet thing te tui khuila a voeih daengah tui khaw tui. Anih ham oltlueh neh laitloeknah ni pahoi a khueh pah tih pahoi a noemcai coeng.
26 Og han sagde: Om du flitteligen hører Herren din Guds Røst, og gør det, som Ret er for hans Øjne, og vender dine Øren til hans Bud og holder alle hans Befalinger, da vil jeg ikke lægge paa dig nogen af de Sygdomme, som jeg lagde paa Ægypterne; thi jeg er Herren, som læger dig.
Te vaengah, “BOEIPA na Pathen ol te na yaak rhoe na yaak tih a mikhmuh ah a thuem la na saii atah a olpaek te hnakaeng lamtah a oltlueh te boeih tuem. Nang aka hoeih sak he BOEIPA kamah. Te dongah Egypt soah tlohtat cungkuem ka khuen te nang soah ka khueh mahpawh,” a ti.
27 Og de kom til Elim, og der var tolv Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetræer; og der lejrede de sig ved Vandet.
Te phoeiah Elim la pawk uh tih tuiphuet tui hlai nit neh rhophoe sawmrhih ana om. Te dongah tui taengah pahoi rhaeh uh.
