2 Mosebog 14
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
Pakaiyin Mose heng'a thupeh hicheng hi anei jin:
2 Tal til Israels Børn, at de drage om og lejre sig for Pi-Hakiroth, imellem Migdol og Havet, tvært over for Baal-Zefon, ret for den skulle I lejre eder ved Havet.
“Israel mite heng'a seiyin nung lam'a a kihei uva Pi-hahiroth le Migdol kikah san-dung chule Baalzephon gal lamma ngahmun asem naiduvin aheng uvah seipeh'un,” ati.
3 Thi Farao skal sige om Israels Børn: De ere farne vild i Landet, Ørken har lukket for dem.
Chutileh Pharaoh in hitia hi angaito ding, “Israel mite alungdong tauvin, suhna ding helouvin gamthip noija akitol le tauve, ati ding ahi.”
4 Og jeg vil forhærde Faraos Hjerte, at han skal forfølge dem, og jeg vil forherlige mig paa Farao og paa al hans Hær, og Ægypterne skulle fornemme, at jeg er Herren; og de gjorde saa.
“Hitia chu keima avel'a Pharaoh lungthim ka suhtah ding, aman nangho nung ahin delding ahi. Ajeh chu keiman ka gontupsa ahitai, Pharaoh le agalsat mite chung'a ka loupina kakilah sah ding ahi. Chuteng Egypt mite'n keima Pakai kahi ahin hetdoh diu ahitai! Aheng uva kisei peh bang'in Israel mite'n hiche munna chun ngahmun akisem tauvin ahi.
5 Og det blev Kongen af Ægypten tilkendegivet, at Folket flyede; da omvendtes Faraos og hans Tjeneres Hjerte imod Folket, og de sagde: Hvi gjorde vi dette, at vi lode Israel fare, at de ikke skulde tjene os?
“Pharaoh lengpa le asohte ho heng'a Israel mite ajam tauve tithu alhun phat in, Pharaoh leh asohte lungthim akikhel kit tan, “Ipi khat ibol uva Israel mite asoh chan nauva kon'na jam gam'u hitam?” tin asei uve.
6 Saa lod han spænde for sin Vogn og tog sit Folk med sig.
Pharaoh in jong agalsat miho le sakol kangtalai hochu agon tupsah loijin ahi.
7 Og han tog seks Hundrede udvalgte Vogne og alle Vogne i Ægypten og Høvedsmændene over dem alle.
“Pharaoh vin sakol-kangtalai hatcheh jagup le Egypt gamsung'a sakol kangtalai dangho jouse abonchan vaihom mitam pichu atou tauvin ahi.”
8 Thi Herren forhærdede Ægyptens Konge Faraos Hjerte, saa at han forfulgte Israels Børn; men Israels Børn vare uddragne ved en høj Haand.
“Pakaiyin Pharaoh kiti Egypt lengpa lungthim asutah nalai jin ahile, aman jong Egypt gamsung dalha'a jam Israel mite nungchu adel tan ahi.”
9 Saa forfulgte Ægypterne dem og naaede dem, da de havde lejret sig ved Havet, alle Faraos Vognheste og hans Ryttere og hans Hær, ved Pi-Hakiroth, tvært over for Baal-Zefon.
“Egypt mite'n jong Israelte chu Pharaoh'in galsat miho thaneina lhingset apen anung adel tauvin a sakol jouseo leh sakol-kangtalai jouse, sakol touthem jouse le agalsat mijouse abonchauvin adimlha tauvin ahi.”
10 Og Farao nærmede sig; og Israels Børn opløftede deres Øjne, og se, Ægypterne droge efter dem; da frygtede de saare, og Israels Børn raabte til Herren.
Pharaoh jong Israel mite umnalam anailut jep phat'in amahon Pharaoh lam chu avetou uvin, hichun amahon anung lam uva Egypt mite ahung kitol chu amu tauve. Abonchauvin Pakai heng'a atao uvin,
11 Og de sagde til Mose: Mon der ikke var Grave i Ægypten, siden du tog os ud til at dø i Ørken? hvi gjorde du os dette, at du førte os ud af Ægypten?
Mose heng'a asei un, “Ipi ding'a gamthip noija hi thigam ding'a neihin puidoh'u hitam? Hitia ka thi gam sang uva Egypt mite khut noija soh'a ka um'mu phajo lou ham? Ka chung uva ipi nabol jing hitam? Ipi dinga Egypt gamsung'a kona nei puidoh'u ham?
12 Er det ej det Ord, som vi talede til dig i Ægypten, sigende: Lad af fra os, vi ville tjene Ægypterne; thi det er os bedre at tjene Ægypterne end at dø i Ørken.
Egypt gamsung kaum lai uva chu, hi tabanghi soh tei ding ahi tia ka seiju hilou ham? Tunjong na henga ka seiju ahi, “Nei dalha jeng tauvin! Egypt mite khut noija soh in umkit tau vinge. Hiche laimunna ka thigam sang uvin Egypt mite khut noija soh'a ka um'u apha joi!” tin asei tauve.
13 Da sagde Mose til Folket: Frygter ikke, bliver staaende og ser Herrens Frelse, som han skal vise eder i Dag; thi disse Ægyptere, som I se i Dag, dem skulle I ikke i al Evighed se mere herefter.
Ahinlah Mose'n mipi heng'a asei jin, “Kicha hihhel un, dingdet jing un veuvin, tunia hi Pakaiyin na huhdoh diu ahiye. Chule tunia kipat avella Egypt mite namukit tah lou diu ahi,” ati.
14 Herren skal stride for eder, og I, I skulle tie.
“Pakai amatah'in nangho galsat'a pang ding ahi.”
15 Og Herren sagde til Mose: Hvi vil du raabe til mig? sig til Israels Børn, at de skulle drage frem;
Chuin Pakaiyin Mose heng'a asei jin, “Ipi ding'a keima heng'a tao na hiuvem? Mipiho ma lamma akitol na diuvin seijin!
16 og opløft du din Stav og udræk din Haand over Havet og skil det ad, og Israels Børn skulle gaa midt igennem Havet paa det tørre.
“Na-tenggol jan doh tem in twikhanglen-dung vum chu jep tan. Twipi chu sukhen'in chutileh Israel mite twikhanglen lai lung tolgo lah achu ki jot ding'u ahi.”
17 Og jeg, se, jeg vil forhærde Ægypternes Hjerte, at de skulle forfølge eder; saa vil jeg forherlige mig paa Farao og paa al hans Hær, paa hans Vogne og paa hans Ryttere.
“Chule keiman Egypt mite lungthim kasuh tah ding, amahon Israel mite thagam na ding angai todiu ahi, chuteng asakol kangtalai jouseo, asakol tounau nangho that gam ding'a hungkon ahiuvin, abonchauva keiman kathaneina aheng uva ka kilah sah ding ahi.”
18 Og Ægypterne skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg har forherliget mig paa Farao, paa hans Vogne og paa hans Ryttere.
“Egypt mite ma-sang'a kaloupina kakimusah ding ahijoi, chuteng keima Pakai kahi ahin hetdoh diu ahi!” ati.
19 Da drog den Guds Engel, som gik foran Israels Hær, af Sted og drog bag dem; og Skystøtten drog fra deres Ansigt og stod bag dem.
Chuin Pakai vantil'in Israel mite ahin lhonpi'n. Mipi masang lam'a meilom chu nunglam joh'a ahung tan ahi.
20 Og den kom imellem Ægypternes Hær og imellem Israels Hær, og den var Sky og Mørke [for hine], men oplyste Natten [for disse]; og den ene kom ikke til den anden den ganske Nat.
Chuin meilom chu Israel mite le Egypt mite kah'a ahung umtai. Mu-athim lha jeng tan, meilom jong meikong a kisoh'in kho ahung thim tan ahile, jan khovah keijin Israel mite chu Egypt miten ahin del pha tapo uvin ahi.
21 Og Mose udstrakte sin Haand over Havet, og Herren lod Havet fare bort ved et stærkt Østenvejr den ganske Nat og gjorde Havet som det tørre; og Vandene skiltes ad.
Chuin Mose'n a tenggol chu twikhanglen san-dung vumma ajah doh jing'a ahile, chuin Pakaiyin twikhanglen dung chu solamma kon hui ahung nung in ahinsem hoh tan ahi. Jan khovah keijin huijin twikhanglen chu asem in, twikhanglen jong aki khen'in tol lham golai ahung umdohtan ahi.
22 Og Israels Børn gik midt igennem Havet paa det tørre; og Vandet var dem en Mur paa deres højre og paa deres venstre Side.
Chuphat'in Israel mite abonchauvin tolgo laiya chun akitol'un alang alang'abang-bang'in twi chu kiting tan ahi!
23 Og Ægypterne forfulgte dem og droge efter dem, alle Faraos Heste, hans Vogne og hans Ryttere, til midt i Havet.
Chuin Egypt mite Pharaoh galsat sakol jouse, sakol kangtalai jouse chule sakol touthem jouse jaona'n Twikhanglen lailung'a kitol Israel mite chu adel tauvin ahi.
24 Og det skete, der Morgenvagten kom, da saa Herren i Ildens og Skyens Støtte til Ægypternes Hær og forfærdede Ægypternes Hær.
“Jingpi ahi phat in Pakaiyin Egypt mite chu meikong leh meilom mangchan ahin vesuh tauvin ahile, chuin Egypt galsat miho chu abonchauvin suh na ding beijin a nohgam tauvin ahi.
25 Og han stødte Hjulene af deres Vogne og lod dem rykke frem med Besvær; da sagde Ægypterne: Jeg maa fly for Israel; thi Herren strider for dem imod Ægypterne.
Pakaiyin a kangtalai jouse'u abonchan a tuhtang gam tan ahile, kangtalai hochu abonchan a kitang den gam tai. Egypt miten jong aseita'u vin! “Israel mite angsung'a kon'in jamdoh loiju hite,” ajeh chu “Pakaiyin Israel mite apan pin Egypt mite chung'a gal asat tai,” atiuve.
26 Da sagde Herren til Mose: Udræk din Haand over Havet, og Vandene skulle falde tilbage over Ægypterne, over deres Vogne og over deres Ryttere.
Israel mite agalkai phat uvin, Pakaiyin Mose heng'a aseijin, “Egypt mite twijin ale lonkhum na ding'in na tenggol jahdoh inlang twipilen chungvum hi jep tem in, ati.”
27 Saa rakte Mose sin Haand over Havet, og Havet kom igen mod Morgenen i sit sædvanlige Leje, og Ægypterne flyede imod det; saa styrtede Herren Ægypterne midt i Havet.
Nisa ahung sodoh toh ki lhon'in, Pakaiyin a thupeh bang in Mose'n Twipilen chung vumma akhut ajah tan ahile, Twipilen jong angai ja bang bang in ahung um doh kit tai.
28 Og Vandet kom igen og skjulte i hele Faraos Hær Vogne og Ryttere, som vare komne efter dem i Havet; der blev end ikke een tilovers af dem.
Chuin Twi akitol mat kit tan, Israel mite nung hindel a Egypt galsat miho le sakol touthem jouse, kangtalai jouse abonchauvin Twi jin achup gam hel taovin khat jeng cha jong asohcha tapouvin ahi.
29 Men Israels Børn vare gangne paa det tørre midt igennem Havet, og Vandet havde været dem en Mur paa deres højre og paa deres venstre Side.
Ahinlah Israel mite chu Twipilen lailung'a tolgo achun akitol jing uvin, twipi jing jong ajet aveija akisong den jeng in ahi.
30 Saa frelste Herren Israel den samme Dag af Ægypternes Haand, og Israel saa Ægypterne ligge døde ved Havets Bred.
Hiche nikho'a hi Pakaiyin Israel mite chu Egypt mite khut akon'in ahu doh'in Israel mite'n amit tah uvin twi-khanglen galla Egypt mite thilong kijam hochu amutaovin ahi.
31 Og Israel saa den store Magt, som Herren havde bevist paa Ægypterne, og Folket frygtede Herren; og de troede paa Herren og paa Mose, hans Tjener.
Egypt miten Isreal mite douna anei uva Pakai thahat le natoh ki dang amuchen ta uvin ahile, Israel mite'n Pakai chu aging tauve. Pakai le alhachapa Mose jong aging uvin, tahsan ki phudetna anei tauvin ahi.
