< 2 Mosebog 14 >
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
Angraengh mah Mosi khaeah,
2 Tal til Israels Børn, at de drage om og lejre sig for Pi-Hakiroth, imellem Migdol og Havet, tvært over for Baal-Zefon, ret for den skulle I lejre eder ved Havet.
Israel kaminawk khaeah, Migdol vangpui hoi tuipui salak, Baal-Zephon vangpui taeng, tuipui taeng Pi-Hahiroth ah amlaem oh loe, tuipui taengah atai o han, thui paeh.
3 Thi Farao skal sige om Israels Børn: De ere farne vild i Landet, Ørken har lukket for dem.
Faro mah Israel kaminawk kawng pongah, Nihcae loe saoeng ah raihaih tongh o, praezaek mah pakaa khoep boeh, tiah thui tih.
4 Og jeg vil forhærde Faraos Hjerte, at han skal forfølge dem, og jeg vil forherlige mig paa Farao og paa al hans Hær, og Ægypterne skulle fornemme, at jeg er Herren; og de gjorde saa.
Faro to palung ka thahsak moe, nihcae ka patomsak let han; toe Faro hoi anih ih misatuh kaminawk nuiah, ka lensawkhaih to kam tuengsak han; to naah Izip kaminawk mah kai loe Angraeng ah ka oh, tito panoek o tih, tiah a naa. To pongah Israel kaminawk mah to tiah sak o.
5 Og det blev Kongen af Ægypten tilkendegivet, at Folket flyede; da omvendtes Faraos og hans Tjeneres Hjerte imod Folket, og de sagde: Hvi gjorde vi dette, at vi lode Israel fare, at de ikke skulde tjene os?
Kaminawk cawnh o boih boeh, tiah Izip siangpahrang khaeah thuih pae o naah, Faro hoi a tamnanawk loe uthaih palungthin to tawnh o moe, kaminawk khaeah, Tikhoe hae tiah na sak o moe, aicae han toksah Israel kaminawk to na tacawt o sak boih loe? tiah a naa o.
6 Saa lod han spænde for sin Vogn og tog sit Folk med sig.
To pongah angmah ih hrang leeng to suek coek moe, angmah ih kaminawk to nawnto a caeh haih;
7 Og han tog seks Hundrede udvalgte Vogne og alle Vogne i Ægypten og Høvedsmændene over dem alle.
kahoih koek hrang leeng cumvai tarukto a lak moe, Izip prae ih hrang angthueng kaminawk, misatuh angraengnawk to a kawk.
8 Thi Herren forhærdede Ægyptens Konge Faraos Hjerte, saa at han forfulgte Israels Børn; men Israels Børn vare uddragne ved en høj Haand.
Angraeng mah Izip siangpahrang, Faro ih palung to thahsak pongah, anih mah Israel kaminawk to patom; toe Israel kaminawk loe amoekhaih hoiah caeh o.
9 Saa forfulgte Ægypterne dem og naaede dem, da de havde lejret sig ved Havet, alle Faraos Vognheste og hans Ryttere og hans Hær, ved Pi-Hakiroth, tvært over for Baal-Zefon.
Izip kaminawk, Faro ih hrangnawk hoi hrang leengnawk, hrang angthueng kaminawk hoi misatuh kaminawk mah Israel kaminawk to patom o moe, Bal-Zephon hmaa ih, vapui taeng Pi-Hariroth ah anghak o naah a kae o.
10 Og Farao nærmede sig; og Israels Børn opløftede deres Øjne, og se, Ægypterne droge efter dem; da frygtede de saare, og Israels Børn raabte til Herren.
Israel kaminawk mah doeng o naah, Faro loe anghnai daek ah phak boeh; to naah Izip kaminawk mah nihcae patom boeh, tito panoek o, Israel kaminawk loe paroeai zit o moe, Angraeng khaeah hangh o.
11 Og de sagde til Mose: Mon der ikke var Grave i Ægypten, siden du tog os ud til at dø i Ørken? hvi gjorde du os dette, at du førte os ud af Ægypten?
Israel caanawk mah Mosi khaeah, Izip prae ah taprong om ai pongah maw, duek hanah praezaek ah nang caeh haih? Tipongah hae tiah sak hanah, Izip prae thung hoi nang caeh haih loe?
12 Er det ej det Ord, som vi talede til dig i Ægypten, sigende: Lad af fra os, vi ville tjene Ægypterne; thi det er os bedre at tjene Ægypterne end at dø i Ørken.
Izip prae ah, Na caeh o taak ah, kaicae loe Izip kaminawk ih tok to ka sak pae o halat han boeh, tiah kang thuih o na ai maw? Praezaek ah ka duek o pongah loe, Izip kaminawk ih toksak to kaicae han hoih kue, tiah a naa o.
13 Da sagde Mose til Folket: Frygter ikke, bliver staaende og ser Herrens Frelse, som han skal vise eder i Dag; thi disse Ægyptere, som I se i Dag, dem skulle I ikke i al Evighed se mere herefter.
Mosi mah kaminawk khaeah, Zii o hmah, kacakah angdoe oh, vaihni ah Angraeng mah nangcae hnuksak han ih, pahlonghaih to khen oh; vaihni ah na hnuk o ih Izip kaminawk loe, dungzan khoek to na hnu o let mak ai boeh.
14 Herren skal stride for eder, og I, I skulle tie.
Nangcae loe anghngai o duem ah, Angraeng mah nangcae han misa na tuh pae tih, tiah a naa.
15 Og Herren sagde til Mose: Hvi vil du raabe til mig? sig til Israels Børn, at de skulle drage frem;
To pacoengah Angraeng mah Mosi khaeah, Tipongah kai khaeah na hang o loe? Israel kaminawk khaeah hmabang caeh o poe hanah thui pae oh;
16 og opløft du din Stav og udræk din Haand over Havet og skil det ad, og Israels Børn skulle gaa midt igennem Havet paa det tørre.
toe na cunghet to phok tahang ah, tuipui nuiah na ban to payang ah loe, tuipui to pakhoih ah; to naah Israel kaminawk loe tuipui um li ah saoeng baktiah caeh o tih.
17 Og jeg, se, jeg vil forhærde Ægypternes Hjerte, at de skulle forfølge eder; saa vil jeg forherlige mig paa Farao og paa al hans Hær, paa hans Vogne og paa hans Ryttere.
Khenah, nihcae mah nangcae patom o hanah, Izip kaminawk to palung ka thahsak han; Faro hoi angmah ih misatuh kaminawk, hrang leengnawk hoi hrang angthueng kaminawk boih nuiah, ka lensawkhaih to amtueng tih.
18 Og Ægypterne skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg har forherliget mig paa Farao, paa hans Vogne og paa hans Ryttere.
Faro hoi angmah ih hrang leeng, anih ih hrang angthueng kaminawk nuiah ka lensawkhaih to kam tuengsak naah, Kai loe Angraeng ah ka oh, tito Izip kaminawk mah panoek o tih, tiah a naa.
19 Da drog den Guds Engel, som gik foran Israels Hær, af Sted og drog bag dem; og Skystøtten drog fra deres Ansigt og stod bag dem.
Israel misatuh kaminawk ataihaih hmaa ah kacaeh, Sithaw ih van kami loe amlaem moe, nihcae hnuk ah a caeh; nihcae hmaa ah kacaeh tamai tung doeh nihcae hnukbang ah angdoet sut;
20 Og den kom imellem Ægypternes Hær og imellem Israels Hær, og den var Sky og Mørke [for hine], men oplyste Natten [for disse]; og den ene kom ikke til den anden den ganske Nat.
Izip misatuh kaminawk ataihaih ahmuen hoi Israel kaminawk ataihaih ahmuen salakah a caeh; tamai loe maeto hanah vinghaih ah oh moe, maeto hanah loe aanghaih ah oh pongah, nihcae loe aqum puek maeto hoi maeto khaeah caeh o thai ai.
21 Og Mose udstrakte sin Haand over Havet, og Herren lod Havet fare bort ved et stærkt Østenvejr den ganske Nat og gjorde Havet som det tørre; og Vandene skiltes ad.
To pacoengah Mosi mah tuipui bangah ban to payangh, to naah Angraeng mah aqum puek ni angyae bang hoiah takhi kaham to songsak, tui to saoeng ah angcoengsak moe, tui to hnetto ah amkhoih.
22 Og Israels Børn gik midt igennem Havet paa det tørre; og Vandet var dem en Mur paa deres højre og paa deres venstre Side.
Israel kaminawk loe tuipui um li ah, saoeng ih lam caeh baktih toengah a caeh o; tui loe banqoi bantang im tapang baktiah oh.
23 Og Ægypterne forfulgte dem og droge efter dem, alle Faraos Heste, hans Vogne og hans Ryttere, til midt i Havet.
Izip kaminawk loe Faro ih hrang, hrang leeng, hrang angthueng kaminawk hoiah nihcae to patom o moe, tuipui um li ah a caeh o.
24 Og det skete, der Morgenvagten kom, da saa Herren i Ildens og Skyens Støtte til Ægypternes Hær og forfærdede Ægypternes Hær.
Akhawnbang ah loe Angraeng mah tamai hmai thung hoiah Izip misatuh kaminawk to khet tathuk, to naah Izip misatuh kaminawk to raihaih paek.
25 Og han stødte Hjulene af deres Vogne og lod dem rykke frem med Besvær; da sagde Ægypterne: Jeg maa fly for Israel; thi Herren strider for dem imod Ægypterne.
Hrang leeng caeh thaih han ai ah, hrang leeng khoknawk to angmongsak boih; to naah Izip kaminawk mah, Israel kaminawk khae hoi cawn o ving si boeh; Angraeng mah hae kaminawk hanah Izip kaminawk to misa tuk pae boeh, tiah a thuih o.
26 Da sagde Herren til Mose: Udræk din Haand over Havet, og Vandene skulle falde tilbage over Ægypterne, over deres Vogne og over deres Ryttere.
To naah Angraeng mah Mosi khaeah, Izip kaminawk, hrang leengnawk hoi hrang angthueng kaminawk nuiah, tui angcuu let moe, khuk hmoek hanah, tuipui nuiah na ban to payangh ah, tiah a naa.
27 Saa rakte Mose sin Haand over Havet, og Havet kom igen mod Morgenen i sit sædvanlige Leje, og Ægypterne flyede imod det; saa styrtede Herren Ægypterne midt i Havet.
Mosi mah tuipui nuiah a ban to payangh; akhawnbang ah loe tuipui kathuk ah tui to angcuu let; Izip kaminawk loe cawnh o; toe Angraeng mah Izip kaminawk to tuipui um ah uemsak king.
28 Og Vandet kom igen og skjulte i hele Faraos Hær Vogne og Ryttere, som vare komne efter dem i Havet; der blev end ikke een tilovers af dem.
Tui loe angcuu let moe, Nihcae patom Faro ih misatuh kaminawk, hrang leengnawk hoi hrang angthueng kaminawk to uem boih; kami maeto doeh anghmat o ai.
29 Men Israels Børn vare gangne paa det tørre midt igennem Havet, og Vandet havde været dem en Mur paa deres højre og paa deres venstre Side.
Toe Israel kaminawk loe tuipui um li ah saoeng baktiah caeh o poe; tui loe nihcae han banqoi bantang im tapang baktiah oh.
30 Saa frelste Herren Israel den samme Dag af Ægypternes Haand, og Israel saa Ægypterne ligge døde ved Havets Bred.
To na niah Angraeng mah Israel kaminawk to Izip kaminawk ih ban thung hoiah pahlong; tuipui taengah kadueh Izip kaminawk ih qok to Israel kaminawk mah hnuk o.
31 Og Israel saa den store Magt, som Herren havde bevist paa Ægypterne, og Folket frygtede Herren; og de troede paa Herren og paa Mose, hans Tjener.
Izip kaminawk nuiah Angraeng mah kalen parai toksakhaih to amtuengsak, tito Israel kaminawk mah hnuk o naah, Angraeng to zit o moe, Angraeng hoi a tamna Mosi nuiah tanghaih to tawnh o.