< 2 Mosebog 13 >
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
Jehova Nyasaye nowacho ne Musa niya,
2 Du skal hellige mig alle førstefødte; det som aabner hver Moders Liv iblandt Israels Børn, iblandt Folk og iblandt Kvæg, det hører mig til.
“Nyathi ka nyathi madichwo makayo nyaka walna. Nyak mokwongo mar nyodo e kind jo-Israel en mara, bed ni en dhano kata chiayo.”
3 Og Mose sagde til Folket: Kom denne Dag ihu, paa hvilken I ere udgangne af Ægypten, af Trælles Hus; thi med en vældig Haand udførte Herren eder herfra. Og syret Brød skal ikke ædes.
Eka Musa nowacho ne ogandano niya, “Paruru odiechiengni, chiengʼ mane uwuokie piny Misri, piny mane ubedoe wasumbini, nikech Jehova Nyasaye nogolou e pinyno gi lwedo maratego. Kik ucham gimoro amora moketie thowi.
4 Paa denne Dag udgaa I, i Abid Maaned.
Kawuono e dwe mar Abib, ema uwuokie.
5 Og det skal ske, naar Herren har indført dig i Kananitens og Hethitens og Amoritens og Hevitens og Jebusitens Land, hvilket han svor dine Fædre at ville give dig, et Land som flyder med Mælk og Honning, da skal du varetage denne Tjeneste i denne Maaned:
Ka Jehova Nyasaye okelou e piny jo-Kanaan gi jo-Hiti gi jo-Amor gi jo-Hivi kod jo-Jebus, piny ma nosingore ne kwereu ni nomiu, piny mopongʼ gi chak kod mor kich; to nyaka utim sawoni e dweni:
6 Syv Dage skal du æde usyrede Brød, og paa den syvende Dag er Højtid for Herren.
Kuom ndalo abiriyo chamuru Makati ma ok oketie thowi kendo chiengʼ mar abiriyo timuru nyasi ni Jehova Nyasaye.
7 Usyrede Brød skulle ædes syv Dage, og der skal ikke ses syret Brød hos dig, og ikke ses Surdejg hos dig i hele dit Landemærke.
Chamuru makati ma ok oketie thowi kuom ndalo abiriyogo; gimoro amora man-gi thowi kik yudi e kindu kata e pinyu duto.
8 Og du skal forkynde for din Søn paa den samme Dag og sige: Dette sker for det, som Herren gjorde mig, der jeg drog ud af Ægypten.
Chiengʼno wachne wuodi ni, ‘Atimo ma nikech gima Jehova Nyasaye notimona kane awuok e piny Misri.’
9 Og det skal være dig til et Tegn paa din Haand og til en Ihukommelse imellem dine Øjne, for at Herrens Lov skal være i din Mund; thi Herren udførte dig af Ægypten med en stærk Haand.
Raparni biro bedonu kaka ranyisi e lwetu kendo e lela wangʼu ni chik Jehova Nyasaye nyaka bed e dhou kinde duto, Jehova Nyasaye nogolou e piny Misri gi lwete maratego.
10 Og du skal tage Vare paa denne Skik til dens bestemte Tid, hvert Aar.
Rit chikni e ndalo mowal higa ka higa.
11 Og det skal ske, naar Herren har indført dig i Kananitens Land, som han svor dig og dine Fædre, og har givet dig det,
“Bangʼ ka Jehova Nyasaye osekelou e piny jo-Kanaan mi omiyougo, kaka ne osingo ka okwongʼorenu kaachiel gi kwereu,
12 da skal du overgive til Herren alt det, som aabner Moders Liv; og alt det førstefødte, der falder af Kvæg, som hører dig til, hvad som er en Han, hører Herren til.
to nyaka uchiw ni Jehova Nyasaye nyak mokwongo mar nyodo. Chiayo ka chiayo madichwo makayo gin mag Jehova Nyasaye.
13 Og alt førstefødt af Asener skal du løse med et Lam, men dersom du ikke løser det, da skal du bryde Halsen paa det; men alle førstefødte af Mennesker iblandt dine Sønner skal du løse.
Nyaka uwar nyathi punda ka nyathi punda mokwong nywol ka uchiwo nyarombo kare, to ka ok iware, to tur ngʼute. Waruru kayo duto mag yawuotu.
14 Og det skal ske, naar din Søn spørger dig ad herefter, sigende: Hvad er det? da skal du sige til ham: Herren udførte os af Ægypten, af Trælles Hus, med en vældig Haand.
“E kinde mabiro, ka wuodi nopenji ni, ‘Ma to nyiso angʼo?’ To nyise ni, ‘Jehova Nyasaye nogolowa e piny Misri gi lwete maratego kama ne wabede wasumbini.
15 Thi det skete, fordi Farao havde forhærdet sig, saa han ikke lod os fare, at Herren ihjelslog alle førstefødte i Ægyptens Land, fra Menneskets førstefødte indtil Kvægets førstefødte; derfor ofrer jeg Herren alt det, som aabner Moders Liv, og som er Han, og jeg skal løse hver førstefødt blandt mine Sønner.
Kane Farao kuom wich teko mare otamore weyowa mondo wadhi, Jehova Nyasaye nonego nyithindo makayo duto mag dhano gi mag jamni, e piny Misri. Ma emomiyo atimo ne Jehova Nyasaye misango gi nyithind jamni machwo makayo, to wawaro yawuotwa kwachiwo gik moko kargi.’
16 Og det skal være til et Tegn paa din Haand og til Span imellem dine Øjne, at Herren udførte os af Ægypten med en vældig Haand.
Kendo obiro bedoni kaka ranyisi e lweti kendo kido e lela wangʼi ni Jehova Nyasaye nogolowa e piny Misri gi lwete maratego.”
17 Og det skete, der Farao lod Folket fare, da førte Gud dem ikke ad Vejen til Filistrene, skønt den var nærmest; thi Gud sagde: Maaske det kunde fortryde Folket, naar de se Striden, og de kunde vende tilbage til Ægypten.
Kane Farao oweyo ogandano odhi, Nyasaye ne ok oweyogi giluwo yo mangʼado e piny jo-Filistia, kata obedo ni yorno ne ngʼado machiegni. Nimar Nyasaye nowacho niya, “Ka jogi oromo gi lweny, to ginyalo loko pachgi mi gidog e piny Misri.”
18 Og Gud førte Folket omkring ad Vejen igennem Ørkenen mod det røde Hav; og Israels Børn droge bevæbnede af Ægyptens Land.
Omiyo Nyasaye notelonegi ma giluwo yo malworo thim mochomo Nam Makwar. Jo-Israel nowuok e piny Misri ka oikore ne lweny.
19 Og Mose tog Josefs Ben med sig; thi denne havde taget en stærk Ed af Israels Børn og sagt: Gud skal visselig besøge eder, og I skulle føre mine Ben op herfra med eder.
Musa nokawo choke Josef ka nowuok nimar Josef noketo yawuot Israel osingore ka kwongʼore. Nowacho niya, “Nyasaye biro resou adier, bangʼe nyaka utingʼ chokena ka ua ka.”
20 Saa rejste de fra Sukot, og de lejrede sig i Etham paa Grænsen af Ørken.
Kane gisewuok Sukoth, ne gibworo Etham e lak thim.
21 Og Herren gik foran dem om Dagen i en Skystøtte for at lede dem paa Vejen, om Natten i en Ildstøtte for at lyse for dem, at de kunde vandre Dag og Nat.
Godiechiengʼ Jehova Nyasaye netelonegi gi bor polo mondo otelnegi e yorgi kendo gotieno notelonegi gi ligek mach mondo omigi ler, mondo mi negiwuothi odiechiengʼ kata otieno.
22 Han lod ikke Skystøtten vige om Dagen eller Ildstøtten om Natten, den blev for Folkets Aasyn.
Boche mag polo mane otelonegi godiechiengʼ kata ligek mach mane otelonegi gotieno ne ok owuok kama ne entiere e nyim ogandano.