2 Mosebog 13
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
BOEIPA loh Moses tea voek tih,
2 Du skal hellige mig alle førstefødte; det som aabner hver Moders Liv iblandt Israels Børn, iblandt Folk og iblandt Kvæg, det hører mig til.
Israel ca bung boeih kah cacuek caming boeih tah kamah ham ciim laeh. Hlang dongkah khaw, rhamsa dongkah khaw cacuek he kamah ham ni,” a ti nah.
3 Og Mose sagde til Folket: Kom denne Dag ihu, paa hvilken I ere udgangne af Ægypten, af Trælles Hus; thi med en vældig Haand udførte Herren eder herfra. Og syret Brød skal ikke ædes.
Te phoeiah Moses loh pilnam te, “Egypt lamkah na coe khohnin he poek ham om. Sal imkhui lamkah nangmih te BOEIPA kut thaa neh n'doek coeng dongah tolrhu ca uh boeh.
4 Paa denne Dag udgaa I, i Abid Maaned.
Tihnin Abib hla ah na khoe uh coeng.
5 Og det skal ske, naar Herren har indført dig i Kananitens og Hethitens og Amoritens og Hevitens og Jebusitens Land, hvilket han svor dine Fædre at ville give dig, et Land som flyder med Mælk og Honning, da skal du varetage denne Tjeneste i denne Maaned:
BOEIPA loh nangte Kanaan neh Khitti, Amori neh Khivee neh Jebusi khohmuen la n'thak. Suktui neh khoitui aka long khohmuen he nang taengah paek ham khaw na pa rhoek taengaha toemngam coeng. Te dongah tahae hla dongah he thothuengnah neh thothueng uh.
6 Syv Dage skal du æde usyrede Brød, og paa den syvende Dag er Højtid for Herren.
Hnin rhih khuiah vaidamding ca lamtaha hnin rhih dongah tah BOEIPA kah khotue la om saeh.
7 Usyrede Brød skulle ædes syv Dage, og der skal ikke ses syret Brød hos dig, og ikke ses Surdejg hos dig i hele dit Landemærke.
Vaidamding te hnin rhih ca saeh lamtah na khuiah tolrhu hmu boel saeh. Na khui neh na khorhi boeih ah tol hmu boel saeh.
8 Og du skal forkynde for din Søn paa den samme Dag og sige: Dette sker for det, som Herren gjorde mig, der jeg drog ud af Ægypten.
Te hnin ah tah na ca taengah puen lamtah, “Egypt lamkah ka thoh vaengah BOEIPA loh kai ham he he a saii dongah ni, “ti nah.
9 Og det skal være dig til et Tegn paa din Haand og til en Ihukommelse imellem dine Øjne, for at Herrens Lov skal være i din Mund; thi Herren udførte dig af Ægypten med en stærk Haand.
Nang ham Na kut dongah miknoek la, na mik lakloah poekkoepnah la om ni. A tlungluen kut neh BOEIPA loh nang Egypt lamloh n'khuen coeng dongah BOEIPA kah olkhueng he na ka dongah om saeh.
10 Og du skal tage Vare paa denne Skik til dens bestemte Tid, hvert Aar.
A khohnin lamloha khohnin patoeng duela amah khoning vaengah he khosing he tuem uh.
11 Og det skal ske, naar Herren har indført dig i Kananitens Land, som han svor dig og dine Fædre, og har givet dig det,
Kanaan khohmuen hil nang aka khuen la BOEIPA ha om bitni. Namah taeng neh na pa rhoek taengaha caeng bangla tete nang taengah m'paek coeng.
12 da skal du overgive til Herren alt det, som aabner Moders Liv; og alt det førstefødte, der falder af Kvæg, som hører dig til, hvad som er en Han, hører Herren til.
Bung dongkah cacuek boeihte BOEIPA taengla paan puei. Rhamsa saelca cacuek boeih neh na taengkah tongpa rhoek te BOEIPA kah ni.
13 Og alt førstefødt af Asener skal du løse med et Lam, men dersom du ikke løser det, da skal du bryde Halsen paa det; men alle førstefødte af Mennesker iblandt dine Sønner skal du løse.
Tedae laak cacuek boeih te tu neh koep lat. Na lat pawt atah pahoi at laeh. Na ca rhoek khuiah tongpa caming boeihna lat ni.
14 Og det skal ske, naar din Søn spørger dig ad herefter, sigende: Hvad er det? da skal du sige til ham: Herren udførte os af Ægypten, af Trælles Hus, med en vældig Haand.
Na ca loh nang n'dawt tih, “Balae he?” aka ti khaw om ni. Te vaengah anih te, “BOEIPA loh Egypt sal im lamkah Mamih he a ban thaa neh n'khuen.
15 Thi det skete, fordi Farao havde forhærdet sig, saa han ikke lod os fare, at Herren ihjelslog alle førstefødte i Ægyptens Land, fra Menneskets førstefødte indtil Kvægets førstefødte; derfor ofrer jeg Herren alt det, som aabner Moders Liv, og som er Han, og jeg skal løse hver førstefødt blandt mine Sønner.
Mamih hlah hamte Pharaoh mangkhaklaa om vaengah Egypt khohmuen kah caming boeih tah hlang caming lamloh rhamsa caming hil khaw BOEIPA loh a ngawn. Te dongah ni bung dongkah cacueka tal boeih tah BOEIPA ham boeih ka nawn tih ka ca caming boeih tah ka lat,’ ti nah.
16 Og det skal være til et Tegn paa din Haand og til Span imellem dine Øjne, at Herren udførte os af Ægypten med en vældig Haand.
BOEIPA loh mamih he Egypt lamloha ban thaa neh n'khuen coeng dongah na kut dongah miknoek la, na mik laklo samtoelrhui la om ni.
17 Og det skete, der Farao lod Folket fare, da førte Gud dem ikke ad Vejen til Filistrene, skønt den var nærmest; thi Gud sagde: Maaske det kunde fortryde Folket, naar de se Striden, og de kunde vende tilbage til Ægypten.
Pharaoh loh pilnam tea hlah coeng dae Pathen loh, “Pilnam he caemtloeknah a hmuh vaengah hal vetih Egypt la mael ve,” a ti. Te dongah amihte Pathen loh Philisti kho kah longpuei longah pat mawt pawh.
18 Og Gud førte Folket omkring ad Vejen igennem Ørkenen mod det røde Hav; og Israels Børn droge bevæbnede af Ægyptens Land.
Te dongah Pathen loh pilnam te carhaek tuili kah khosoek longpueia lan puei tih Israel ca rhoek te Egypt kho lamloh caem la khong uh.
19 Og Mose tog Josefs Ben med sig; thi denne havde taget en stærk Ed af Israels Børn og sagt: Gud skal visselig besøge eder, og I skulle føre mine Ben op herfra med eder.
Te vaengah Israel ca rhoek te a caeng, a caeng tih, “Na Pathen loh a hip khaw n'hip bitni. Te vaengah ka rhuh he, he lamloh namamih neh puei uh,” a ti nah vanbangla Moses loh Joseph rhuh te amah taengla a loh.
20 Saa rejste de fra Sukot, og de lejrede sig i Etham paa Grænsen af Ørken.
Sukkoth lamloh cet uh tangloeng tih khosoek hmatoeng kah Etham ah rhaeh uh.
21 Og Herren gik foran dem om Dagen i en Skystøtte for at lede dem paa Vejen, om Natten i en Ildstøtte for at lyse for dem, at de kunde vandre Dag og Nat.
BOEIPA te amih hmai ah cet. Khoyin khothaiha caeh ham vaengah tah amih longpuei mawt ham khothaihah cingmai tung la, khoyinah amih te tue ham hmai tung la a caeh pah.
22 Han lod ikke Skystøtten vige om Dagen eller Ildstøtten om Natten, den blev for Folkets Aasyn.
Khothaih kah cingmai tung neh khoyin kah hmai tung he pilnam mikhmuh lamloh nong sak pawh.
