2 Mosebog 12
1 Og Herren talede til Mose og Aron i Ægyptens Land og sagde:
Et l'Éternel parla à Moïse et à Aaron dans le pays d'Egypte en ces termes:
2 Denne Maaned skal være eder Maanedernes Begyndelse, den skal være eder den første iblandt Maanederne i Aaret.
Ce mois-ci sera pour vous le premier mois; qu'il soit en tête des mois de votre année.
3 Taler til al Israels Menighed og siger: Paa den tiende Dag i denne Maaned, da skulle de tage sig hver et Lam for hvert Fædrenehus, eet Lam for hvert Hus.
Parlez et dites à toute l'assemblée d'Israël: Le dixième jour de ce mois ils auront à se pourvoir chacun d'un agneau par maison patriarcale, d'un agneau par maison.
4 Og dersom Huset ikke er talrigt nok til et Lam, da skal han og hans Nabo, som er næst ved hans Hus, tage et, efter Antallet paa Personerne; I skulle regne til et Lam, efter hvad enhver kan æde til.
Et si la maison est trop peu nombreuse pour un agneau, on s'associera au voisin le plus rapproché de sa maison pour le prendre selon le nombre des personnes, et pour choisir l'agneau vous tiendrez compte de chacun en raison de ce qu'il mange.
5 Det skal være eder et lydeløst, eet Aar gammelt Vædderlam; I skulle tage det af Faarene eller af Gederne.
Ce sera un agneau sans défaut, mâle et âgé d'un an; vous le choisirez parmi les brebis ou les chèvres.
6 Og det skal være hos eder i Forvaring til den fjortende Dag i denne Maaned; og de skulle slagte det, hele Israels Menigheds Forsamling, imellem de tvende Aftener.
Et vous le garderez jusqu'au quatorzième jour de ce mois-ci, et toute la générale assemblée d'Israël l'immolera dans la soirée.
7 Og de skulle tage af Blodet og stryge paa begge Dørstolperne og paa det øverste Dørtræ af Husene, i hvilke de æde det.
Et ils prendront de son sang et en mettront sur les deux jambages et la traverse supérieure de la porte des maisons où ils le mangeront.
8 Og de skulle æde Kødet den samme Nat, stegt ved Ild, og med usyrede Brød til beske Urter skulle de æde det.
Et ils mangeront pendant cette nuit la chair rôtie au feu et des azymes; ils le mangeront avec des herbes amères.
9 I skulle ikke æde noget deraf raat eller kogt i Vand, men stegt ved Ild, med dets Hoved, med dets Skanker og med dets Indvolde.
Vous ne le mangerez ni mi-cuit, ni bouilli à l'eau, mais rôti au feu, tête, jarrets et intérieur.
10 Og I skulle ikke levne noget deraf til om Morgenen; men det, som levnes deraf til om Morgenen, skulle I opbrænde med Ild.
Et vous n'en laisserez rien pour le matin, et vous brûlerez au feu ce qui en resterait le matin.
11 Og saaledes skulle I æde det: Eders Lænder skulle være ombundne, eders Sko paa eders Fødder og eders Kæp i eders Haand; og I skulle æde det med Hast; det er Paaske for Herren.
Et voici comment vous le mangerez: vous aurez les reins ceints, les pieds chaussés, et votre bâton à la main, et vous le mangerez précipitamment: c'est la Pâque de l'Éternel.
12 Thi jeg vil gaa igennem Ægyptens Land den samme Nat og slaa alle førstefødte i Ægyptens Land, baade af Mennesker og Kvæg, og jeg vil holde Dom over alle Ægypternes Guder; jeg er Herren.
Et cette nuit je traverserai le pays d'Egypte et frapperai tous les premiers-nés au pays d'Egypte, depuis l'homme aux bestiaux, et j'exercerai des jugements sur tous les dieux de l'Egypte, moi l'Éternel.
13 Og Blodet skal være eder til et Tegn paa Husene, i hvilke I ere, og jeg vil se Blodet og gaa eder forbi; og der skal ingen Plage være iblandt eder til Fordærvelse, naar jeg slaar Ægyptens Land.
Et le sang vous servira de signe aux maisons où vous êtes; et je verrai le sang et passerai outre, et vous ne serez pas atteints par le fléau destructeur, quand je porterai mes coups au pays d'Egypte.
14 Og denne Dag skal være for eder til en Ihukommelse, og den skulle I højtideligholde som Højtid for Herren; hos eders Efterkommere til en evig Skik skulle I højtideligholde den.
Et ce jour restera dans votre mémoire pour le célébrer comme une fête en l'honneur de l'Éternel; dans les âges futurs vous le célébrerez comme institution perpétuelle.
15 I skulle æde usyrede Brød syv Dage, paa den første Dag skulle I holde op at bruge Surdejg i eders Huse; thi hver den, som æder syret Brød fra den første Dag indtil den syvende Dag, den Sjæl skal udryddes af Israel.
Durant sept jours vous mangerez des azymes; dès le premier jour vous ferez disparaître tout ferment de vos maisons, car toute personne qui mangera d'un aliment fermenté, sera extirpée d'Israël du premier au septième jour.
16 Og paa den første Dag skal der være for eder en hellig Sammenkaldelse, og paa den syvende Dag en hellig Sammenkaldelse; der skal ikke gøres noget Arbejde paa dem, alene det, som skal ædes af hver Person, det alene maa tilberedes for eder.
Et le premier jour vous aurez convocation sainte, et le septième jour convocation sainte; et en ces jours aucun travail; préparer la ration de chaque personne, tel sera votre soin unique.
17 Og I skulde holde de usyrede Brøds Højtid; thi paa den selvsamme Dag udførte jeg eders Hære af Ægyptens Land; derfor skulle I holde denne Dag hos eders Efterkommere til en evig Skik.
Ainsi vous garderez l'usage des azymes; car c'est à pareil jour que j'aurai fait sortir vos divisions du pays d'Egypte, et vous observerez ce jour dans vos âges futurs comme institution perpétuelle.
18 I den første Maaned paa den fjortende Dag i Maaneden, om Aftenen skulle I æde usyrede Brød, indtil den een og tyvende Dag i Maaneden om Aftenen.
Le premier mois, le quatorzième jour du mois, le soir, vous mangerez des azymes jusqu'au vingt-unième jour du mois au soir.
19 Syv Dage skal der ikke findes Surdejg i eders Huse; thi hver den, som æder syret Brød, den Sjæl skal udryddes af Israels Menighed, hvad enten han er fremmed eller en indfødt i Landet.
Sept jours durant il ne doit pas se trouver de levain dans vos maisons, car toute personne qui mangera d'un aliment fermenté, sera éliminée de l'assemblée d'Israël, que ce soit un étranger ou un indigène.
20 Intet syret skulle I æde, I skulle æde usyrede Brød i alle eders Boliger.
Vous ne mangerez rien de fermenté, dans toutes vos demeures vous mangerez des azymes.
21 Da kaldte Mose ad alle de ældste af Israel og sagde til dem: Henter frem og tager eder smaat Kvæg for eders Slægter og slagter Paaskelammet.
Alors Moïse convoqua tous les Anciens d'Israël, et leur dit: Prenez et choisissez-vous des brebis pour vos familles et immolez la Pâque.
22 Og I skulle tage et Knippe Isop og dyppe i Blodet, som er i Bækkenet, og stryge paa det øverste Dørtræ og paa begge Dørstolperne af Blodet, som er i Bækkenet; og ingen af eder skal gaa ud af sit Huses Dør, før om Morgenen.
Et prenez un bouquet d'hysope et plongez-le dans le sang contenu dans le bassin, et touchez-en la traverse supérieure et les deux jambages de la porte, avec le sang contenu dans le bassin, et que nul de vous ne passe la porte de sa maison jusqu'au matin.
23 Og Herren skal gaa igennem for at slaa Ægypterne, og han skal se Blodet paa det øverste Dørtræ og paa begge Dørstolperne, og Herren skal gaa Døren forbi og ikke tilstede Fordærveren at komme til eders Huse for at slaa.
Car l'Éternel parcourra l'Egypte pour la frapper, et à la vue du sang qui teindra la traverse supérieure et les deux jambages de la porte, l'Éternel passera devant la porte et ne permettra pas au destructeur de pénétrer dans vos maisons pour frapper.
24 Derfor skulle I varetage dette til en Skik for dig og for dine Børn evindeligen.
Et vous garderez cette parole comme un statut pour vous et vos enfants à perpétuité.
25 Og det skal ske, naar I komme til Landet, som Herren skal give eder, som han har sagt, da skulle I varetage denne Tjeneste.
Et lorsque vous serez entrés dans le pays que l'Éternel vous donnera selon sa promesse, vous observerez cette pratique.
26 Og det skal ske, naar eders Børn sige til eder: Hvad er dette for en Tjeneste, som I have for?
Et lorsque vos enfants vous diront: Quel sens attachez-vous à cette pratique?
27 da skulle I sige: Det er Paaskeoffer for Herren, som gik Israels Børns Huse forbi i Ægypten, der han slog Ægypterne og friede vore Huse; saa bøjede Folket sig og tilbad.
vous leur direz: C'est le sacrifice pascal fait à l'Éternel qui est passé devant les maisons des enfants d'Israël en Egypte, lorsqu'il frappait l'Egypte, et Il a préservé nos maisons. Et le peuple se prosterna et adora.
28 Og Israels Børn gik hen og gjorde det; efter som Herren havde befalet Mose og Aron, saa gjorde de.
Et les enfants d'Israël s'en allèrent et se conformèrent; ils se conformèrent à l'ordre donné par l'Éternel à Moïse et Aaron.
29 Og det skete om Midnatten, da slog Herren alle førstefødte i Ægyptens Land, fra den førstefødte for Farao, som sad paa sin Trone, indtil den førstefødte for den fangne, som var i Fængslets Hus, og alle førstefødte af Kvæget.
Et à minuit il arriva que l'Éternel frappa tous les premiers-nés au pays d'Egypte, depuis le premier-né de Pharaon assis sur son trône jusqu'au premier-né du captif détenu en prison et tous les premiers-nés des bestiaux.
30 Da stod Farao op samme Nat og alle hans Tjenere og alle Ægypterne, og der blev et stort Skrig i Ægypten; thi der var ikke eet Hus, at der jo var en død deri.
Et Pharaon se leva de nuit, lui et tous ses serviteurs et tous les Égyptiens, et ce fut une immense lamentation en Egypte, parce qu'il n'y avait point de maison où ne fût un mort.
31 Og han kaldte Mose og Aron om Natten og sagde: Gører eder rede, gaar ud af mit Folks Midte, baade I, saa og Israels Børn, og gaar, tjener Herren, som I have sagt.
Et il manda de nuit Moïse et Aaron et dit: Partez, sortez du milieu de mon peuple, et vous et les enfants d'Israël, et allez servir l'Éternel selon votre demande.
32 Tager baade eders Faar og eders Øksne, som I have sagt, og gaar, og I skulle ogsaa velsigne mig.
Prenez aussi et vos brebis et vos bœufs selon votre demande, et partez, et me bénissez aussi.
33 Og Ægypterne trængte haardt paa Folket for hastigen at faa dem ud af Landet; thi de sagde: Vi dø alle.
Et les Égyptiens pressaient le peuple, pour le renvoyer en hâte du pays, car ils disaient: Nous nous mourons tous.
34 Saa tog Folket sin Dejg op, før den blev syret, deres Dejgtruge, indsvøbte i deres Kapper, paa deres Skuldre.
Et le peuple emporta sa pâte avant qu'elle eût fermenté, leurs huches serrées dans leurs manteaux sur leurs épaules.
35 Og Israels Børn havde gjort efter Mose Ord og begæret af Ægypterne Sølvkar og Guldkar og Klæder.
Et les enfants d'Israël se conformèrent à la parole de Moïse et demandèrent aux Égyptiens de la vaisselle d'argent et de la vaisselle d'or et des vêtements.
36 Og Herren havde givet Folket Naade for Ægypternes Øjne, saa at de lode dem faa dem; og de skilte Ægypterne derved.
Et l'Éternel concilia au peuple les bonnes grâces des Égyptiens qui leur accordèrent ce qu'ils demandaient, et ils dépouillèrent ainsi les Egyptiens.
37 Saa rejste Israels Børn fra Raamses til Sukot, henved seks Hundrede Tusinde Mænd til Fods, foruden smaa Børn.
Et les enfants d'Israël se transportèrent de Ramsès à Succoth au nombre de six cent mille hommes de pied, sans les enfants.
38 Ja og en stor Hob af alle Haande Folk drog op med dem, og Faar og Øksne, ja saare meget Kvæg.
Une multitude d'étrangers les accompagnèrent aussi, et leurs troupeaux de gros et de menu bétail en nombre très considérable.
39 Og de bagte af den Dejg, som de førte fra Ægypten, usyrede Kager, thi den var ikke syret; fordi de vare uddrevne af Ægypten og kunde ikke tøve og havde end ikke beredt sig Tæring.
Et ils boulangèrent la pâte qu'ils avaient emportée d'Egypte, en galettes non levées; car elle n'avait pas fermenté; car ils avaient été chassés de l'Egypte, et ils ne pouvaient différer, n'ayant d'ailleurs point préparé d'aliments.
40 Og Israels Børn havde boet udi Ægypten i fire Hundrede Aar og tredive Aar.
Or le temps du séjour des enfants d'Israël en Egypte fut de quatre cent trente ans.
41 Og det skete, der fire Hundrede og tredive Aar vare til Ende, ja det skete lige paa den samme Dag, da udgik alle Herrens Hære af Ægyptens Land.
Et au terme de quatre cent trente ans, il arriva que, en ce jour même, toute la milice de l'Éternel sortit du pays d'Egypte. C'est une nuit solennisée en l'honneur de l'Éternel pour les avoir retirés du pays d'Egypte;
42 Denne er en Nat, som toges i Agt af Herren for at udføre dem af Ægyptens Land; den samme Nat skal tages i Agt for Herren af alle Israels Børn hos deres Efterkommere.
c'est une nuit que les enfants d'Israël doivent solenniser en l'honneur de l'Éternel dans la suite de leurs âges.
43 Og Herren sagde til Mose og Aron: Denne er Paaskens Skik: Ingen fremmed skal æde deraf.
Et l'Éternel dit a Moïse et Aaron: Voici l'ordonnance de la Pâque: Aucun étranger n'y participera.
44 Men enhver Svend, som hører nogen til, og som er købt for Penge, maa, naar du faar omskaaret ham, æde deraf.
Et tu circonciras tout esclave acheté à prix d'argent, et ainsi il pourra en manger.
45 Ingen Gæst eller Lejesvend skal æde deraf.
Le domicilié et le mercenaire n'en mangeront pas.
46 Det skal ædes i eet Hus, du skal ikke udbære af Kødet udenfor Huset; og I skulle ikke bryde Ben derpaa.
Elle sera mangée dans la maison uniquement; vous ne porterez de la maison dans la rue aucune partie de la chair, et vous n'en romprez pas un os.
47 Al Israels Menighed skal gøre det.
Toute l'assemblée d'Israël fera la Pâque.
48 Og naar nogen fremmed opholder sig hos dig og vil holde Paaske for Herren, da skal alt hans Mandkøn omskæres, og da maa han have Adgang til at holde den og være som en indfødt i Landet; men ingen, som har Forhud, skal æde deraf.
Et si des étrangers séjournent chez toi, et veulent faire la Pâque de l'Éternel, tous leurs mâles devront être circoncis, et ainsi ils seront admis à la célébrer et assimilés aux indigènes; mais aucun incirconcis ne prendra part à ce repas;
49 Der skal være een Lov for den indfødte og for den fremmede, som opholder sig midt iblandt eder.
à la même loi obéiront les indigènes et les étrangers en séjour parmi vous.
50 Og alle Israels Børn gjorde det; som Herren havde befalet Mose og Aron, saa gjorde de.
Et tous les enfants d'Israël se conformèrent, ils se conformèrent à l'ordre donné par l'Éternel à Moïse et Aaron.
51 Og det skete lige paa den samme Dag, at Herren udførte Israels Børn af Ægyptens Land med deres Hære.
Et il arriva dans ce jour même que l'Éternel fit sortir du pays d'Egypte les enfants d'Israël selon leurs divisions.
