< 2 Mosebog 12 >
1 Og Herren talede til Mose og Aron i Ægyptens Land og sagde:
The Lord also said to Moses and Aaron in the land of Egypt:
2 Denne Maaned skal være eder Maanedernes Begyndelse, den skal være eder den første iblandt Maanederne i Aaret.
“This month will be for you the beginning of the months. It will be first in the months of the year.
3 Taler til al Israels Menighed og siger: Paa den tiende Dag i denne Maaned, da skulle de tage sig hver et Lam for hvert Fædrenehus, eet Lam for hvert Hus.
Speak to the entire assembly of the sons of Israel, and say to them: On the tenth day of this month, let everyone take a lamb, by their families and houses.
4 Og dersom Huset ikke er talrigt nok til et Lam, da skal han og hans Nabo, som er næst ved hans Hus, tage et, efter Antallet paa Personerne; I skulle regne til et Lam, efter hvad enhver kan æde til.
But if the number is less than may suffice to be able to consume the lamb, he shall accept his neighbor, who has been joined with his house according to the number of souls that may suffice to be able to eat the lamb.
5 Det skal være eder et lydeløst, eet Aar gammelt Vædderlam; I skulle tage det af Faarene eller af Gederne.
And it shall be a lamb without blemish, a one year old male. According to this rite, you shall also take a young goat.
6 Og det skal være hos eder i Forvaring til den fjortende Dag i denne Maaned; og de skulle slagte det, hele Israels Menigheds Forsamling, imellem de tvende Aftener.
And you shall keep it until the fourteenth day of this month. And the entire multitude of the sons of Israel shall immolate it toward evening.
7 Og de skulle tage af Blodet og stryge paa begge Dørstolperne og paa det øverste Dørtræ af Husene, i hvilke de æde det.
And they shall take from its blood, and place it on both the door posts and the upper threshold of the houses, in which they will consume it.
8 Og de skulle æde Kødet den samme Nat, stegt ved Ild, og med usyrede Brød til beske Urter skulle de æde det.
And that night they shall eat the flesh, roasted by fire, and unleavened bread with wild lettuce.
9 I skulle ikke æde noget deraf raat eller kogt i Vand, men stegt ved Ild, med dets Hoved, med dets Skanker og med dets Indvolde.
You shall not consume anything from it raw, nor boiled in water, but only roasted by fire. You shall devour the head with its feet and entrails.
10 Og I skulle ikke levne noget deraf til om Morgenen; men det, som levnes deraf til om Morgenen, skulle I opbrænde med Ild.
Neither shall there remain anything from it until morning. If anything will have been left over, you shall burn it with fire.
11 Og saaledes skulle I æde det: Eders Lænder skulle være ombundne, eders Sko paa eders Fødder og eders Kæp i eders Haand; og I skulle æde det med Hast; det er Paaske for Herren.
Now you shall consume it in this way: You shall gird your waist, and you shall have shoes on your feet, holding staves in your hands, and you shall consume it in haste. For it is the Passover (that is, the Crossing) of the Lord.
12 Thi jeg vil gaa igennem Ægyptens Land den samme Nat og slaa alle førstefødte i Ægyptens Land, baade af Mennesker og Kvæg, og jeg vil holde Dom over alle Ægypternes Guder; jeg er Herren.
And I will cross through the land of Egypt that night, and I will strike down all the firstborn in the land of Egypt, from man, even to cattle. And I will bring judgments against all the gods of Egypt. I am the Lord.
13 Og Blodet skal være eder til et Tegn paa Husene, i hvilke I ere, og jeg vil se Blodet og gaa eder forbi; og der skal ingen Plage være iblandt eder til Fordærvelse, naar jeg slaar Ægyptens Land.
But the blood will be for you as a sign in the buildings where you will be. And I will see the blood, and I will pass over you. And the plague will not be with you to destroy, when I strike the land of Egypt.
14 Og denne Dag skal være for eder til en Ihukommelse, og den skulle I højtideligholde som Højtid for Herren; hos eders Efterkommere til en evig Skik skulle I højtideligholde den.
Then you shall have this day as a memorial, and you shall celebrate it as a solemnity to the Lord, in your generations, as an everlasting devotion.
15 I skulle æde usyrede Brød syv Dage, paa den første Dag skulle I holde op at bruge Surdejg i eders Huse; thi hver den, som æder syret Brød fra den første Dag indtil den syvende Dag, den Sjæl skal udryddes af Israel.
For seven days, you shall eat unleavened bread. On the first day there shall be no leaven in your houses. Whoever will consume anything leavened, from the first day, even until the seventh day, that soul shall perish from Israel.
16 Og paa den første Dag skal der være for eder en hellig Sammenkaldelse, og paa den syvende Dag en hellig Sammenkaldelse; der skal ikke gøres noget Arbejde paa dem, alene det, som skal ædes af hver Person, det alene maa tilberedes for eder.
The first day shall be holy and solemn, and the seventh day shall be venerated with the same festivity. You shall do no work in these days, except that which pertains to the eating.
17 Og I skulde holde de usyrede Brøds Højtid; thi paa den selvsamme Dag udførte jeg eders Hære af Ægyptens Land; derfor skulle I holde denne Dag hos eders Efterkommere til en evig Skik.
And you shall observe the feast of unleavened bread. For on this same day, I will lead your army out of the land of Egypt, and you shall keep this day, in your generations, as a perpetual ritual.
18 I den første Maaned paa den fjortende Dag i Maaneden, om Aftenen skulle I æde usyrede Brød, indtil den een og tyvende Dag i Maaneden om Aftenen.
In the first month, on the fourteenth day of the month, toward evening, you shall consume the unleavened bread, until the twenty-first day of the same month, toward evening.
19 Syv Dage skal der ikke findes Surdejg i eders Huse; thi hver den, som æder syret Brød, den Sjæl skal udryddes af Israels Menighed, hvad enten han er fremmed eller en indfødt i Landet.
For seven days, there shall not be found leaven in your houses. Whoever will eat leaven, his soul will perish from the assembly of Israel, as much with the newcomers as with the natives of the land.
20 Intet syret skulle I æde, I skulle æde usyrede Brød i alle eders Boliger.
You shall not consume any leaven. In all your dwelling places, you shall eat unleavened bread.”
21 Da kaldte Mose ad alle de ældste af Israel og sagde til dem: Henter frem og tager eder smaat Kvæg for eders Slægter og slagter Paaskelammet.
Then Moses called all the elders of the sons of Israel, and he said to them: “Go, taking an animal by your families, and sacrifice the Passover.
22 Og I skulle tage et Knippe Isop og dyppe i Blodet, som er i Bækkenet, og stryge paa det øverste Dørtræ og paa begge Dørstolperne af Blodet, som er i Bækkenet; og ingen af eder skal gaa ud af sit Huses Dør, før om Morgenen.
And dip a little bundle of hyssop in the blood which is at the entrance, and sprinkle the upper threshold with it, and both of the door posts. Let none of you go out of the door of his house until morning.
23 Og Herren skal gaa igennem for at slaa Ægypterne, og han skal se Blodet paa det øverste Dørtræ og paa begge Dørstolperne, og Herren skal gaa Døren forbi og ikke tilstede Fordærveren at komme til eders Huse for at slaa.
For the Lord will cross through, striking the Egyptians. And when he will see the blood on the upper threshold, and on both the door posts, he will pass over the door of the house and not permit the Striker to enter into your houses or to do harm.
24 Derfor skulle I varetage dette til en Skik for dig og for dine Børn evindeligen.
You shall keep this word as a law for you and for your sons, forever.
25 Og det skal ske, naar I komme til Landet, som Herren skal give eder, som han har sagt, da skulle I varetage denne Tjeneste.
And when you have entered into the land that the Lord will give to you, just as he has promised, you shall observe these ceremonies.
26 Og det skal ske, naar eders Børn sige til eder: Hvad er dette for en Tjeneste, som I have for?
And when your sons will say to you, ‘What is the meaning of this religious observance?’
27 da skulle I sige: Det er Paaskeoffer for Herren, som gik Israels Børns Huse forbi i Ægypten, der han slog Ægypterne og friede vore Huse; saa bøjede Folket sig og tilbad.
You shall say to them: ‘It is the victim of the crossing of the Lord, when he passed over the houses of the sons of Israel in Egypt, striking the Egyptians, and freeing our houses.’” And the people, bowing down, worshipped.
28 Og Israels Børn gik hen og gjorde det; efter som Herren havde befalet Mose og Aron, saa gjorde de.
And the sons of Israel, departing, did just as the Lord had instructed Moses and Aaron.
29 Og det skete om Midnatten, da slog Herren alle førstefødte i Ægyptens Land, fra den førstefødte for Farao, som sad paa sin Trone, indtil den førstefødte for den fangne, som var i Fængslets Hus, og alle førstefødte af Kvæget.
Then it happened, in the middle of the night: the Lord struck down every firstborn in the land of Egypt, from the firstborn of Pharaoh, who sits on his throne, even to the firstborn of the captive woman who was in prison, and all the firstborn of the cattle.
30 Da stod Farao op samme Nat og alle hans Tjenere og alle Ægypterne, og der blev et stort Skrig i Ægypten; thi der var ikke eet Hus, at der jo var en død deri.
And Pharaoh rose up in the night, and all his servants, and all of Egypt. And there arose a great outcry in Egypt. For there was not a house in which no one lay dead.
31 Og han kaldte Mose og Aron om Natten og sagde: Gører eder rede, gaar ud af mit Folks Midte, baade I, saa og Israels Børn, og gaar, tjener Herren, som I have sagt.
And Pharaoh, calling Moses and Aaron in the night, said: “Rise up and go forth from among my people, you and the sons of Israel. Go, sacrifice to the Lord, just as you say.
32 Tager baade eders Faar og eders Øksne, som I have sagt, og gaar, og I skulle ogsaa velsigne mig.
Your sheep and herds take along with you, as you requested, and as you go away, bless me.”
33 Og Ægypterne trængte haardt paa Folket for hastigen at faa dem ud af Landet; thi de sagde: Vi dø alle.
And the Egyptians urged the people to go away from the land quickly, saying, “We will all die.”
34 Saa tog Folket sin Dejg op, før den blev syret, deres Dejgtruge, indsvøbte i deres Kapper, paa deres Skuldre.
Therefore, the people took bread dough before it was leavened. And tying it in their cloaks, they placed it on their shoulders.
35 Og Israels Børn havde gjort efter Mose Ord og begæret af Ægypterne Sølvkar og Guldkar og Klæder.
And the sons of Israel did just as Moses had instructed. And they petitioned the Egyptians for vessels of silver and of gold, and very many garments.
36 Og Herren havde givet Folket Naade for Ægypternes Øjne, saa at de lode dem faa dem; og de skilte Ægypterne derved.
Then the Lord granted favor to the people in the sight of the Egyptians, so that they bestowed on them. And they despoiled the Egyptians.
37 Saa rejste Israels Børn fra Raamses til Sukot, henved seks Hundrede Tusinde Mænd til Fods, foruden smaa Børn.
And the sons of Israel set out from Rameses to Soccoth, about six hundred thousand men on foot, besides little ones.
38 Ja og en stor Hob af alle Haande Folk drog op med dem, og Faar og Øksne, ja saare meget Kvæg.
But also an innumerable mix of common people ascended with them, sheep and herds and animals of diverse kinds, exceedingly many.
39 Og de bagte af den Dejg, som de førte fra Ægypten, usyrede Kager, thi den var ikke syret; fordi de vare uddrevne af Ægypten og kunde ikke tøve og havde end ikke beredt sig Tæring.
And they baked the bread, which a little while ago they had taken out of Egypt as dough. And they made unleavened bread baked under ashes. For it was not able to be leavened, with the Egyptians compelling them to leave and not permitting them to cause any delay. Neither did they have occasion to prepare any meat.
40 Og Israels Børn havde boet udi Ægypten i fire Hundrede Aar og tredive Aar.
Now the habitation of the sons of Israel, while they remained in Egypt, was four hundred and thirty years.
41 Og det skete, der fire Hundrede og tredive Aar vare til Ende, ja det skete lige paa den samme Dag, da udgik alle Herrens Hære af Ægyptens Land.
Having been completed, on the same day all the army of the Lord departed from the land of Egypt.
42 Denne er en Nat, som toges i Agt af Herren for at udføre dem af Ægyptens Land; den samme Nat skal tages i Agt for Herren af alle Israels Børn hos deres Efterkommere.
This night is a worthy observance of the Lord, when he led them out of the land of Egypt. This all the sons of Israel must observe in their generations.
43 Og Herren sagde til Mose og Aron: Denne er Paaskens Skik: Ingen fremmed skal æde deraf.
And the Lord said to Moses and to Aaron: “This is the religious observance of the Passover. No foreigner shall eat from it.
44 Men enhver Svend, som hører nogen til, og som er købt for Penge, maa, naar du faar omskaaret ham, æde deraf.
But every bought servant shall be circumcised, and so he may eat from it.
45 Ingen Gæst eller Lejesvend skal æde deraf.
The newcomer and the hired hand shall not eat from it.
46 Det skal ædes i eet Hus, du skal ikke udbære af Kødet udenfor Huset; og I skulle ikke bryde Ben derpaa.
In one house it shall be eaten; you shall not carry its flesh outside, nor shall you break its bone.
47 Al Israels Menighed skal gøre det.
The entire assembly of the sons of Israel shall do this.
48 Og naar nogen fremmed opholder sig hos dig og vil holde Paaske for Herren, da skal alt hans Mandkøn omskæres, og da maa han have Adgang til at holde den og være som en indfødt i Landet; men ingen, som har Forhud, skal æde deraf.
And if any sojourner will be willing to cross over into your settlement, and to keep the Passover of the Lord, all his males shall first be circumcised, and then he shall celebrate the rite. And he shall be just like a native of the land. But if any man is not circumcised, he shall not eat from it.
49 Der skal være een Lov for den indfødte og for den fremmede, som opholder sig midt iblandt eder.
The law shall be the same for the native born and for the settler who sojourns with you.”
50 Og alle Israels Børn gjorde det; som Herren havde befalet Mose og Aron, saa gjorde de.
And all the sons of Israel did just as the Lord had instructed Moses and Aaron.
51 Og det skete lige paa den samme Dag, at Herren udførte Israels Børn af Ægyptens Land med deres Hære.
And on the same day, the Lord led the sons of Israel out of the land of Egypt by their companies.