2 Mosebog 12
1 Og Herren talede til Mose og Aron i Ægyptens Land og sagde:
Israel mite Egypt gamma aum jing laijun, Pakaiyin Mose leh Aaron heng'a hicheng hi thupeh aneiye:
2 Denne Maaned skal være eder Maanedernes Begyndelse, den skal være eder den første iblandt Maanederne i Aaret.
“Tuapat hiche lha hi nang ho ding'a lha kipatna ahin, kumkhat adia lha kipatna'a kisim ding ahi tai,” ati.
3 Taler til al Israels Menighed og siger: Paa den tiende Dag i denne Maaned, da skulle de tage sig hver et Lam for hvert Fædrenehus, eet Lam for hvert Hus.
“Israelte kikhop khomna munpi jouse ah ga seipeh lhon tan. Hiche lhasung nisom alhin niteng leh ama ama cheh in apu apateu insung kai lhah apat, insung khat cheh akon kelngoi khat cheh kat doh ding'a ahin kai diu ahiye.”
4 Og dersom Huset ikke er talrigt nok til et Lam, da skal han og hans Nabo, som er næst ved hans Hus, tage et, efter Antallet paa Personerne; I skulle regne til et Lam, efter hvad enhver kan æde til.
Kelngoinou khat kitha ding'a insung khat'a mijat chu alhom khah'a ahile, inneipu le aheng akoma pa kinop to ding kelngoi nou adol ding cha bep khat chu aga kimat lhon ding, amichan cheh'in aneh khopset ding kelngoinou khat ding mijat chu phatecha nasim toh lhon ding ahi.
5 Det skal være eder et lydeløst, eet Aar gammelt Vædderlam; I skulle tage det af Faarene eller af Gederne.
“Kelngoinou chu nolna beihel hiding, kumkhat lhingsa hitei ding, hiche kelngoinou chu kelngoi honlah'a konna hihen kelcha honnlah konna hijong leh athah beh mong mong'a na kimat ding'u ahi.”
6 Og det skal være hos eder i Forvaring til den fjortende Dag i denne Maaned; og de skulle slagte det, hele Israels Menigheds Forsamling, imellem de tvende Aftener.
“Hichea manchah ding kelngoinou chu hiche lha nisom leh nili lhinni geija nahen cheh diug'u hichu nilhum lam teng leh Israel kikhom pumpi chun ama amacheh adia akitha ding'u ahiye.”
7 Og de skulle tage af Blodet og stryge paa begge Dørstolperne og paa det øverste Dørtræ af Husene, i hvilke de æde det.
Gancha kithat thisan chu phabep a sodoh diu, hichu kelngoinou thisan a chu in kotpi phung le inkam'a aloinat cheh cheh diu ahi.”
8 Og de skulle æde Kødet den samme Nat, stegt ved Ild, og med usyrede Brød til beske Urter skulle de æde det.
“Hicheni jan teng chule kelngoinou sa chu meiya akihul min uva aneh cheh diu, hichu cholso lou changlhah leh anchekha toh ametha cheh cheh diu ahiye.”
9 I skulle ikke æde noget deraf raat eller kogt i Vand, men stegt ved Ild, med dets Hoved, med dets Skanker og med dets Indvolde.
“Hiche sa chu asel puma hihen twija kihonminsa hijong leh koimachan naneh thei lou hel diu ahi. Sa pumpi aluchang le akeng chule asung jouse jaona meiya na kihulmin tho uva naneh cheh diu ahi,” ati.
10 Og I skulle ikke levne noget deraf til om Morgenen; men det, som levnes deraf til om Morgenen, skulle I opbrænde med Ild.
“Sahel moh neocha jong jingkah chan'na na khovah sah louhel diu ahi. Jingkah geija ana um taphot chu meiya na govam jeng ding'u ahiye.”
11 Og saaledes skulle I æde det: Eders Lænder skulle være ombundne, eders Sko paa eders Fødder og eders Kæp i eders Haand; og I skulle æde det med Hast; det er Paaske for Herren.
“Hicheng hi sa naneh teng ule najui cheh ding'u ahiye: nangma cheh na kivon lhingsel uva, nakeng chot ho'u na kisi cheh diu, chule nakhut uva tenggol na kiphu soh kei ding'u ahi. Chu teng naneh khom soh kei uva hichu Pakaiya dia kalchuh kut ahiye,” ati.
12 Thi jeg vil gaa igennem Ægyptens Land den samme Nat og slaa alle førstefødte i Ægyptens Land, baade af Mennesker og Kvæg, og jeg vil holde Dom over alle Ægypternes Guder; jeg er Herren.
“Hiche jan teng chule keiman Egypt gamsung kahin jotpa'a mihem leh gancha aboncha apeng lha masa jouse kasuh gam hel ding ahi. Chule Egypt gamsung'a milim doi kisemthu jouse chung'a jong thu katan ding ahiye, ajeh chu keima Pakai kahi!” ati.
13 Og Blodet skal være eder til et Tegn paa Husene, i hvilke I ere, og jeg vil se Blodet og gaa eder forbi; og der skal ingen Plage være iblandt eder til Fordærvelse, naar jeg slaar Ægyptens Land.
“Ahinlah nangho jouse ding'a hiche thisan kiso chu melchihna hung kilah tading, keiman Egypt gampumpi ka hinsuh mang ding, hiche thisan chu kahin mudoh jiteng keiman nangho jouse chung'a natna hoise hung lang theijouse akonna kaven doh ding na hiuve,” ati.
14 Og denne Dag skal være for eder til en Ihukommelse, og den skulle I højtideligholde som Højtid for Herren; hos eders Efterkommere til en evig Skik skulle I højtideligholde den.
“Hiche nikho hi nangho ding'a het jing na nikho'a pang jeng ding ahitai. Hichu kumsih chule akhang akhang'a Pakaiya dia kut nikho ahi ti na gel doh jeng ding'u ahiye. Na khang lhumkei uva chonna dan hiti'a nanit jing diu ahitai,” ati.
15 I skulle æde usyrede Brød syv Dage, paa den første Dag skulle I holde op at bruge Surdejg i eders Huse; thi hver den, som æder syret Brød fra den første Dag indtil den syvende Dag, den Sjæl skal udryddes af Israel.
“Ni sagi sung'a cholso lou chang lhah jeng naneh ding'u ahi. Ni sagi alhinni teng leh nangma insung cheh'a chol umjouse pamlamma na paidoh soh kei ding'u ahi. Nalah uva koitabang khat chun hiche cholso lou changlhah, ni sagi lhinnia pat naneh khah ngeingei uva ahile, amachu Israel mite lah'a konna kisumang jeng ding ahi,” ati.
16 Og paa den første Dag skal der være for eder en hellig Sammenkaldelse, og paa den syvende Dag en hellig Sammenkaldelse; der skal ikke gøres noget Arbejde paa dem, alene det, som skal ædes af hver Person, det alene maa tilberedes for eder.
“Kut kipat nikho masa pen'ni teng khompi len khat nanei uva, ni sagi alhinni teng jong leh khompilen theng khatma nanei diu ahi. Hiche nikho teni hi atumbeh a nanit cheh diu, amichan'in aneh khop ding nabol peh teitei ding'u ahi,” ati.
17 Og I skulde holde de usyrede Brøds Højtid; thi paa den selvsamme Dag udførte jeg eders Hære af Ægyptens Land; derfor skulle I holde denne Dag hos eders Efterkommere til en evig Skik.
“Hiche hi Cholsolou chang lhah kut'a naman diu ahiye, ajechu hiche nikhoa hi keiman nang ho Egypt gamsung'a konna ka hin puidoh nau na geldoh jing diu, nakhang lhumkei uva nangho jousen hiche nikho chu chonna dan ahi tia nanit jom jing ding'u ahi,” ati.
18 I den første Maaned paa den fjortende Dag i Maaneden, om Aftenen skulle I æde usyrede Brød, indtil den een og tyvende Dag i Maaneden om Aftenen.
“Lhamasa nisom le nili lhin nikho nilhah lam teng leh na boncha uva hiche chol solou chang lhah chu naneh pan diu ahi”
19 Syv Dage skal der ikke findes Surdejg i eders Huse; thi hver den, som æder syret Brød, den Sjæl skal udryddes af Israels Menighed, hvad enten han er fremmed eller en indfødt i Landet.
“Ni sagi sungse'a vang chu nangma nangma insung cheh'a, chol sosa changlhah khat jeng cha jong kilah lou ding ahiye. Kholjin mi ahin agamsung cheng den miho hijong leochun cholsosa changlhah nekha tapou chu, Israel khompi akonna ki sumang jeng ding ahi,” ati.
20 Intet syret skulle I æde, I skulle æde usyrede Brød i alle eders Boliger.
‘Hiche phatsung hin amitakip'in cholsosa changlhah kiti phot na neh lou hel ding'u ahiye. Ajeh chu chol solou changlhah jeng naneh diu ahi.”
21 Da kaldte Mose ad alle de ældste af Israel og sagde til dem: Henter frem og tager eder smaat Kvæg for eders Slægter og slagter Paaskelammet.
“Chu in Mose'n jong Israel sung'a upa ho jouse akou khom in aheng uvah asei peh tai, “Che uvin, nangma cheh insung ding kelngoinou gakikai jun lang, chule kal chuh kut'a ding'in kithauvin.”
22 Og I skulle tage et Knippe Isop og dyppe i Blodet, som er i Bækkenet, og stryge paa det øverste Dørtræ og paa begge Dørstolperne af Blodet, som er i Bækkenet; og ingen af eder skal gaa ud af sit Huses Dør, før om Morgenen.
“Khutsilna kong'a gan thisan chu koi jun. Chule hichu hyssop nado phabep lauvin lang dekot'uvin. Hissop chu lauvin lang thisan achun kotpi khom teni ahin kotpi chunglah inkam a chun loinat soh kei uvin. Jing khovah kahse'a koima chan hichu a kallhah theilou ding ahi,” ati.
23 Og Herren skal gaa igennem for at slaa Ægypterne, og han skal se Blodet paa det øverste Dørtræ og paa begge Dørstolperne, og Herren skal gaa Døren forbi og ikke tilstede Fordærveren at komme til eders Huse for at slaa.
Ajeh chu “Pakaiyin Egypt mite jouse sugamma hung ding kahi, chuteng Pakaiyin kotpi chung lah'a thisan kiloinat hochu amu ding, hitia chu a suh gam ding hojal achu hiche insung chu apeldoh ding ahiye, ati.”
24 Derfor skulle I varetage dette til en Skik for dig og for dine Børn evindeligen.
“Geldoh jing'un, thupeh hichengse hi nangho jouse ding leh nachateo khang geija chonna dan ahi tia na jui jing ding'u ahi,” ati.
25 Og det skal ske, naar I komme til Landet, som Herren skal give eder, som han har sagt, da skulle I varetage denne Tjeneste.
“Pakaiyin nangho peh ding'a aki tepna sa gamsung na lhun teng ujongleh hiche chonna dan hi najui jing diu ahi,” ati.
26 Og det skal ske, naar eders Børn sige til eder: Hvad er dette for en Tjeneste, som I have for?
“Chule hiche chonna hi na chate u vin ipi ding'a kibol ham, ti na hin doh ding'u ahi.”
27 da skulle I sige: Det er Paaskeoffer for Herren, som gik Israels Børns Huse forbi i Ægypten, der han slog Ægypterne og friede vore Huse; saa bøjede Folket sig og tilbad.
“Nang hon jong na donbut uva, “hiche chonna dan hi Pakai ja dia gantha kilhaina ahin chule Pakaiyin Egypt mite anatha gamlai chun Aman Israel mite in hochu ana kalchuh ji'e tia nasei peh ding'u ahi. Chuin Mose'n thupeh hichengse chu achaiphat'in mipi jouse Pakai angsung'a akunlha sohkei uvin chibai aboh tauve.
28 Og Israels Børn gik hen og gjorde det; efter som Herren havde befalet Mose og Aron, saa gjorde de.
Pakaiyin Mose leh Aaron athupeh bang'in Israel mite'n jong abol tauvin ahi.
29 Og det skete om Midnatten, da slog Herren alle førstefødte i Ægyptens Land, fra den førstefødte for Farao, som sad paa sin Trone, indtil den førstefødte for den fangne, som var i Fængslets Hus, og alle førstefødte af Kvæget.
Chule hiche Jan khangkim chun Pakaiyin Egypt gamsung'a nao cha pengmasa jouse, Pharaoh chapa apeng masapen alatouna toupa akipat, akimvella cheng asohpa chapa peng masapen ahin, chule gancha peng masa jouse athat gam hel tan ahi.
30 Da stod Farao op samme Nat og alle hans Tjenere og alle Ægypterne, og der blev et stort Skrig i Ægypten; thi der var ikke eet Hus, at der jo var en død deri.
Jankim laijin Pharaoh, asohteho chule Egypt mite abonchauvin athou doh taovin, Egypt gamsung pumpia ka le mao awgin akithong helsoh tai. Ajeh chu intin chang'a mi thina lou umlouva ahi tai.
31 Og han kaldte Mose og Aron om Natten og sagde: Gører eder rede, gaar ud af mit Folks Midte, baade I, saa og Israels Børn, og gaar, tjener Herren, som I have sagt.
Jankim lai jin Pharaoh'vin Mose le Aaron aga kousah tauvin, “Ka mite dalhan che tauvin chule Israel mite kipui jin che tauvin! Nei tepna bang un che uvin lang Pakai kin chu gabol jeng tauvin,” ati.
32 Tager baade eders Faar og eders Øksne, som I have sagt, og gaar, og I skulle ogsaa velsigne mig.
“Na seima bang in na kelngoi jouseo leh nagan cha jouse'u abonchan ki pui unlang, che tauvin, nei dalhah ding tah jeh'un keima jong phatthei neichan lhon ding ahiye,” ati.
33 Og Ægypterne trængte haardt paa Folket for hastigen at faa dem ud af Landet; thi de sagde: Vi dø alle.
Egypt miten abonchauvin Israelte ding in a kisaboi lheh jeng tauvin, Egypt gamsung'a konna Israel mite soldoh loiding lunggel akeng tauvin, ama hon hiti hin ase uve; “Keiho ka boncha uva thigam ding kahi tauve! tin asei uve.”
34 Saa tog Folket sin Dejg op, før den blev syret, deres Dejgtruge, indsvøbte i deres Kapper, paa deres Skuldre.
Israel mite'n jong chang bong neldi anei jouse'u aki hamkhom tauvin. Chang bong ameh nau lhengkam jouse jao nan poh ding'in aki got cheh tauvin ahi.
35 Og Israels Børn havde gjort efter Mose Ord og begæret af Ægypterne Sølvkar og Guldkar og Klæder.
Mose'n athu peh bang bang uvin, Israel mite'n jong abol tauvin ahi; Egypt mite akon'in sana le dangka kijep na ding jouse akithum doh gam tauvin ahi.
36 Og Herren havde givet Folket Naade for Ægypternes Øjne, saa at de lode dem faa dem; og de skilte Ægypterne derved.
Pakaiyin Israel mite chu Egypt mite mitmun alunglhaisah soh keijun ahile, Egypt miten jong anei chasun uchu itcha louhel lin ana pesoh kei uvin. Egypt mite haona jouse toh akon tauvin ahi!
37 Saa rejste Israels Børn fra Raamses til Sukot, henved seks Hundrede Tusinde Mænd til Fods, foruden smaa Børn.
Hiche jan chun Israel mite Rameses khopia kon in Succoth lam'a ding'in akipat doh tauvin ahi. Numei chapang simtha louvin keng lamma che pasal jat mong chu sang jagup alhing uve.
38 Ja og en stor Hob af alle Haande Folk drog op med dem, og Faar og Øksne, ja saare meget Kvæg.
Amaho ahiuvin chule miphum miphah, gancha ho, kelngoi hon tampi le gancha hon tampi jaonan aki tol tauve.
39 Og de bagte af den Dejg, som de førte fra Ægypten, usyrede Kager, thi den var ikke syret; fordi de vare uddrevne af Ægypten og kunde ikke tøve og havde end ikke beredt sig Tæring.
Egypt gamsung'a aum lai uva kisem chang bong chu alhon lhon'in aki ken jiuvin ahi. Egypt gam'a kino tah'a ki soldoh ahiyeh uvin amahon chang lhah chu chol aso man tah louvu, chule ama cheh nehding jeng jong ana kigon man tapo uve.
40 Og Israels Børn havde boet udi Ægypten i fire Hundrede Aar og tredive Aar.
Israel mite chu Egypt gamsung'a kum jali le kum som thum ana cheng uve.
41 Og det skete, der fire Hundrede og tredive Aar vare til Ende, ja det skete lige paa den samme Dag, da udgik alle Herrens Hære af Ægyptens Land.
Chuin, Kum jali le kum somthum lhin'nin Pakai thanei jin Israel mite chu Egypt gam'a kon'in ahin puidoh tauvin ahi.
42 Denne er en Nat, som toges i Agt af Herren for at udføre dem af Ægyptens Land; den samme Nat skal tages i Agt for Herren af alle Israels Børn hos deres Efterkommere.
Hiche jan chun Pakaiyin Israel mite Egypt gam'a kon'na ahinpui doh ding kitepna aneiyin ahi. Hiche jan hi Pakai ding'a mong ahin, hijeh achu Israel mite'n akhang akhang'uva anit jing diu ahiye.
43 Og Herren sagde til Mose og Aron: Denne er Paaskens Skik: Ingen fremmed skal æde deraf.
Chuin Pakaiyin Mose le Aaron heng'a aseijin, “Hichengse hi kalchuh kut kibol ding dan ahi. Kalchuh kut ankong hi kholjin min anehthei lou hel ding ahi.”
44 Men enhver Svend, som hører nogen til, og som er købt for Penge, maa, naar du faar omskaaret ham, æde deraf.
Amavang hiche mihem chu sum'a kichodohsa le cheptan sa ahile aneh jeng thei ahinai,” ati.
45 Ingen Gæst eller Lejesvend skal æde deraf.
“Kholjin maimai le tha'a kila akigoimi hon jong aneh thei lou ding ahi.”
46 Det skal ædes i eet Hus, du skal ikke udbære af Kødet udenfor Huset; og I skulle ikke bryde Ben derpaa.
“Insung cheh'a kalchuh kut an chu kine ding ahi. Inpolam'a naneh thei lou diu chule sagu hel neocha jong kipodoh thei lou ding ahiye.”
47 Al Israels Menighed skal gøre det.
“Hiche hi Isreal khompi jousen phatecha anit cheh diuva ahi.”
48 Og naar nogen fremmed opholder sig hos dig og vil holde Paaske for Herren, da skal alt hans Mandkøn omskæres, og da maa han have Adgang til at holde den og være som en indfødt i Landet; men ingen, som har Forhud, skal æde deraf.
“Gamdang mikhat tou ahung kholjin khah'a Pakai kalchuh kut'a ajaonom'a ahile pasal kiti phot chun achep kitan cheh uhen, chuteng kalchuh kut chu anailut'uva aneh thei ding chuteng amaho chu Israel mite bang'a lhathei ding ahiye.”
49 Der skal være een Lov for den indfødte og for den fremmede, som opholder sig midt iblandt eder.
“Hiche thupeh hi amitakip ading ahin, agammi Israelte hihen gamdang mi hijong le dan khat'a um cheh ding ahi,” ati.
50 Og alle Israels Børn gjorde det; som Herren havde befalet Mose og Aron, saa gjorde de.
Pakaiyin Mose le Aaron athupeh bang'in Israel mite'n jong abolsoh kei uve.
51 Og det skete lige paa den samme Dag, at Herren udførte Israels Børn af Ægyptens Land med deres Hære.
Hiche nikho chun Pakaiyin Israel mite Egypt gamsung a kon in galsat sepaite bang in ahin puidoh tauvin ahi.
