2 Mosebog 11
1 Og Herren sagde til Mose: Jeg vil endnu lade een Plage komme over Farao og over Ægypten, siden skal han lade eder fare herfra; naar han lader eder fare alle til Hobe, skal han endog drive eder herfra.
Pakaiyin Mose heng'a asei jin, “Keiman Egypt gamsung leh Pharaoh chung'a ka hin lhunsah ding hoise khat aki vat nalaije. Hiche hi aso chai chai teng le, Pharaoh vin agam sung dalha ding'a nahin no jeng ding'u ahitai,” ati.
2 Sig nu for Folkets Øren, at de skulle begære, hver Mand af sin Næste og hver Kvinde af sin Næste, Sølvkar og Guldkar.
“Israel mite heng'a seipeh in lang, ama ama cheh'in aheng akom Egypt mite sana dangka akijep na ding uvin kithum cheh taohen,” ati.
3 Og Herren gav Folket Naade for Ægypternes Øjne, og Manden Mose var saare mægtig i Ægyptens Land for Faraos Tjeneres Øjne og for Folkets Øjne.
Tun Pakaiyin Israel chate chu Egypt mite mitmun lunglhai na achansah tai. Chule Mose chu Egypt gamsung pumpia amin akithang in, Pharaoh mitmu chang leh mipite mitmun amin che lheh jeng tan ahi.
4 Og Mose sagde: Saa siger Herren: Ved Midnat vil jeg gaa ud midt igennem Ægypten.
Chuin Mose'n Pharaoh heng'a asei jin Hiche hi Pakaiyin aseiye: “Keiman jankim tah le Egypt mite lungthim kahin suhthou ding ahi.”
5 Og alle førstefødte i Ægyptens Land skulle dø, fra den førstefødte for Farao, som sidder paa sin Trone, indtil den førstefødte for Tjenestekvinden, som arbejder ved Kværnen, og alle førstefødte af Kvæg.
Egypt gamsung'a chapang peng masa jouse, Pharaoh chapa peng masapen ahin, a laltouna'a peng masa penpa ahin, a sum buh laiya chang bong goija pang a sohnu chapa changei ja abonchauva thigam kei ding, gancha peng masa jouse jong aboncha thisoh hel ding ahiye,” ati.
6 Og der skal blive et stort Skrig i det hele Ægyptens Land, hvis Lige ikke har været, og hvis Lige ikke skal blive mere.
“Chu teng Egypt gamsung pumpia ka le mao kithong lhading, ajeh chu hitabang thilsoh gimnei hi imatih channa anaum kha loulaiya ahin, Avella hung kilah kit talou ding chu ahi.”
7 Men hos alle Israels Børn skal ikke en Hund bjæffe med sin Tunge, enten mod Mennesker eller Kvæg, for at I skulle vide, at Herren gør Skilsmisse imellem Ægypterne og imellem Israel.
“Ahinlah Israel mite vang chu lungmon nan aumpi jing diu, uicha jeng jong hampoh lou ding ahi. Chu teng Pakaiyin Egypt mite leh Israel mite kikah'a ijakai datkhenna asemdoh tai, hichu nanghon na hetdoh cheh ding'u ahi,” ati.
8 Da skulle alle disse dine Tjenere komme ned til mig og nedbøje sig for mig og sige: Gak ud, du og alt Folket, som er i Følge med dig, og derefter vil jeg gaa ud; og han gik ud fra Farao med fnysende Vrede.
“Chu teng Egypt gam'a nanung juiho leh nasohte abonchauva keima lam'a hung kipelut ding'u hitia hi asei diu ahi, khaiye! “Nangma leh nanung juiho abonchauvin hikoma kon hin potdoh tauvin,” tin aseije atipeh tai. Chuin Mose jong lungphamo tah'in Pharaoh angsung'a kon in a che doh tan ahi.
9 Og Herren havde sagt til Mose: Farao skal ikke høre eder, paa det mine Vidundere skulle blive mange i Ægyptens Land.
Tun Pakaiyin Mose heng'a aseijin, “Pharaoh vin nangma thusei ahin moh ngai thei lou ding, ahinlah keiman Egypt gamsung'a thil kidang melchihna ka bolbe nahlai ding ahi,” ati.
10 Og Mose og Aron gjorde alle disse Vidundere for Farao; men Herren forhærdede Faraos Hjerte, og han lod ikke Israels Børn fare ud af sit Land.
Mose leh Aaron'in jong Egypt gam Pharaoh angsung'a thil kidang melchihna tampi aki lahsah lhon'in, ahinlah Pakaiyin Pharaoh lungthim chu ki dang tah in asutah jing nalaijin ahile, Pharaoh'vin Israel mite chu Egypt gamsung a kon in ana soldoh hih laiye.
