Ester 1
1 Og det skete i Ahasverus's Dage (det er den Ahasverus, som regerede fra Indien og indtil Morland over hundrede og syv og tyve Landskaber),
Aⱨaxwerox (Ⱨindistandin Ⱨǝbǝxistanƣiqǝ bir yüz yigirmǝ yǝttǝ ɵlkigǝ ⱨɵkümranliⱪ ⱪilƣan Aⱨaxwerox)ning tǝhttiki künliridǝ xundaⱪ bir wǝⱪǝ boldi: —
2 i de samme Dage, da Kong Ahasverus sad paa sit Riges Trone, som var i Borgen Susan,
Xu künlǝrdǝ, u padixaⱨ Aⱨaxwerox Xuxan ⱪǝl’ǝsidiki xaⱨanǝ tǝhtidǝ olturƣinida,
3 i sin Regerings tredje Aar, gjorde han alle sine Fyrster og sine Tjenere et Gæstebud; Persiens og Mediens Hær, de fornemste og Fyrsterne i Landskaberne vare for hans Ansigt,
u sǝltǝnǝt sürüp üqinqi yili barliⱪ ǝmirliri wǝ bǝg-ⱨakimliriƣa ziyapǝt bǝrdi; Pars wǝ Medianing ⱪoxuni, xuningdǝk ⱨǝrⱪaysi ɵlkilǝrning esilzadiliri wǝ bǝglirining ⱨǝmmisi uning ⱨuzuriƣa ⱨazir boldi.
4 der han lod se sit Kongedømmes herlige Rigdom og sin Majestæts prægtige Glans mange Dage, hundrede og firsindstyve Dage.
U sǝltǝnitining bayliⱪining xanu-xǝwkiti wǝ ⱨǝywitining katta julasini kɵp künlǝr, yǝni bir yüz sǝksǝn kün kɵrgǝzmǝ ⱪildi.
5 Og der disse Dage vare forløbne, gjorde Kongen alt Folket, som fandtes i Borgen Susan, baade store og smaa, et Gæstebud i syv Dage i Forgaarden til Haven ved Kongens Palads.
Bu künlǝr ɵtüp kǝtkǝndin keyin padixaⱨ yǝnǝ Xuxan ⱪǝl’ǝsidiki barliⱪ hǝlⱪⱪǝ qong-kiqik demǝy, ordining qarbeƣidiki ⱨoylida yǝttǝ kün ziyapǝt bǝrdi.
6 Der hang hvide, grønne og blaa Tæpper, hæftede ved Snorer af kosteligt Lin og Purpur til Sølvringe og til Marmorstøtter; der var Bænke af Guld og Sølv paa et Gulv, der var indlagt med Porfyr og hvidt Marmor og Perlemor og sort Marmor.
U yǝr aⱪ wǝ kɵk kǝndir yiptin toⱪulƣan pǝrdilǝr bilǝn bezǝlgǝn bolup, bu pǝrdilǝr mǝrmǝr tax tüwrüklǝrgǝ bekitilgǝn kümüx ⱨalⱪilarƣa aⱪ rǝnglik kǝndir yip wǝ sɵsün yungluⱪ xoynilar bilǝn esilƣanidi; aⱪ ⱪaxtax wǝ aⱪ mǝrmǝr taxlar, sǝdǝp wǝ ⱪara mǝrmǝr taxlar yatⱪuzulƣan mǝydan üstigǝ altun-kümüxtin yasalƣan diwanlar ⱪoyulƣanidi.
7 Og man gav dem at drikke i Guldkar, og Karrene vare af forskellig Slags; og der var megen kongelig Vin, saaledes som Kongen formaaede.
Iqimliklǝr altun jamlarda tutup iqilǝtti; jamlar bir-birigǝ ohximaytti; xaⱨanǝ mǝy-xarablar padixaⱨning sǝltǝnitigǝ yarixa mol idi.
8 Og man drak, som det var foreskrevet: Ingen nødte; thi saa havde Kongen befalet alle sine Hushovmestre, at enhver kunde gøre efter sin frie Villie.
Xarab iqix ⱪaidisi boyiqǝ, zorlaxⱪa ruhsǝt ⱪilinmaytti; qünki padixaⱨ ordidiki barliⱪ ƣojidarlarƣa, ⱨǝrkimning iqixi ɵz haⱨixi boyiqǝ bolsun, dǝp bekitip bǝrgǝnidi.
9 Vasthi, Dronningen, gjorde og et Gæstebud for Kvinderne i Kong Ahasverus's kongelige Hus.
Hanix Waxtimu padixaⱨ Aⱨaxweroxning ordisida ayallar üqün ziyapǝt bǝrdi.
10 Paa den syvende Dag, der Kongens Hjerte var vel til Mode af Vinen, sagde han til Mehuman, Bistha, Harbona, Bigtha og Abagtha, Sethar og Karkas, de syv Kammertjenere, de som tjente for Kong Ahasverus's Ansigt,
Yǝttinqi küni Aⱨaxwerox padixaⱨ xarabtin kǝypi qaƣ bolƣinida, aldida hizmitidǝ turƣan Mǝⱨuman, Bizta, Ⱨarbona, Bigta, Abagta, Zetar, Karkas degǝn yǝttǝ ⱨǝrǝm’aƣisini
11 at de skulde føre Dronning Vasthi frem for Kongens Ansigt med kongelig Krone for at lade Folket og Fyrsterne se hendes Dejlighed; thi hun var dejlig af Anseelse.
hanix Waxtining puⱪralar wǝ ǝmirlǝrning aldida güzǝllikini kɵrsǝtsun dǝp, uni hanixliⱪ tajini kiyip kelixkǝ qarⱪirƣili ǝwǝtti; qünki u tolimu qirayliⱪ idi.
12 Men Dronning Vasthi vægrede sig ved at komme efter Kongens Ord ved Kammertjenerne; da blev Kongen saare vred, og hans Harme optændtes i ham.
Lekin ⱨǝrǝm’aƣiliri hanix Waxtiƣa padixaⱨning ǝmrini yǝtküzgǝndǝ, u kelixni rǝt ⱪildi; xuning bilǝn padixaⱨ intayin ƣǝzǝplinip, uning ⱪǝⱨri ɵrlidi.
13 Og Kongen sagde til de vise, som forstode sig paa Tiderne — thi saaledes blev en Sag fra Kongen forhandlet for alle, som forstode sig paa Lov og Ret;
Xu waⱪitlarda padixaⱨning ixliri toƣruluⱪ ⱪanun-ǝⱨkamlarni pixxiⱪ bilgǝnlǝrdin mǝsliⱨǝt sorax aditi bar idi; xunga padixaⱨ wǝziyǝtni pixxiⱪ qüxinidiƣan danixmǝnlǝrdin soridi
14 og de næste hos ham vare: Karsena, Sethar, Admatha, Tarsis, Meres, Marsena, Memukan, de syv Fyrster af Persien og Medien, som saa Kongens Ansigt og som sade øverst i Riget —:
(u qaƣda danixmǝnlǝrdin uning yenida Karxina, Xetar, Admata, Tarxix, Mǝrǝs, Marsena, Mǝmukan ⱪatarliⱪ yǝttǝ Pars bilǝn Medianing ǝmirliri bar idi; ular daim padixaⱨ bilǝn kɵrüxüp turatti, padixaⱨliⱪta ular aldinⱪi ⱪatarda turatti).
15 Hvad skal man efter Loven gøre ved Dronning Vasthi, fordi hun ikke har gjort efter Kong Ahasverus's Ord ved Kammertjenerne?
Padixaⱨ ulardin: — Hanix Waxti mǝnki padixaⱨ Aⱨaxweroxning ⱨǝrǝm’aƣilar arⱪiliⱪ yǝtküzgǝn ǝmrim boyiqǝ ix ⱪilmiƣini üqün uni ⱪanun boyiqǝ ⱪandaⱪ bir tǝrǝp ⱪilix kerǝk? — dǝp soridi.
16 Og Memukan sagde for Kongens og Fyrsternes Ansigt: Dronning Vasthi har ikke alene forbrudt sig imod Kongen, men imod alle Fyrsterne og imod alle Folkene, som ere i alle Kong Ahasverus's Landskaber.
Mǝmukan padixaⱨ wǝ ǝmirlǝrning aldida jawap berip: — Hanix Waxti aliylirining zitiƣa tegipla ⱪalmay, bǝlki padixaⱨimiz Aⱨaxweroxning ⱨǝrⱪaysi ɵlkiliridiki barliⱪ ǝmirlǝr wǝ barliⱪ puⱪralarningmu zitiƣa tǝgdi.
17 Thi Dronningens Ord vil komme ud til alle Kvinderne, saa at de foragte deres Mænd for deres Øjne, naar de sige: Kongen, Ahasverus, sagde, at man skulde føre Dronning Vasthi frem for hans Ansigt, og hun kom ikke.
Qünki hanixning xu ⱪilƣini barliⱪ ayallarning ⱪuliⱪiƣa yǝtsǝ, ular «Padixaⱨ Aⱨaxwerox: «Hanixi Waxtini yenimƣa elip kelinglar» dǝp ǝmr ⱪilsa, u kǝlmǝptu!» dǝp ɵz ǝrlirini mǝnsitmǝydiƣan ⱪilip ⱪoyidu.
18 Og paa denne Dag ville Fyrstinderne i Persien og Medien sige ligesaa til alle Kongens Fyrster, naar de have hørt Dronningens Ord; og saa vil der komme nok af Foragt og Vrede.
Pars wǝ Mediadiki mǝlikǝ-hanimlar hanixning bu ixini anglap, bügünla padixaⱨning barliⱪ bǝg-ǝmirlirigǝ xuningƣa ohxax dǝydiƣan bolidu, xuning bilǝn mǝnsitmǝslik wǝ hapiliⱪ üzülmǝydu.
19 Dersom det synes Kongen godt, saa udgaa et kongeligt Bud fra ham, og det vorde opskrevet iblandt Persers og Meders Love, saa at det ikke gaar tabt: At Vasthi ikke skal komme for Kong Ahasverus's Ansigt, og hendes kongelige Værdighed give Kongen til hendes Næste, som er bedre end hun.
Padixaⱨimƣa muwapiⱪ kɵrünsǝ, aliyliridin mundaⱪ bir yarliⱪ qüxürülsun, xuningdǝk u Parslar wǝ Medialarning mǝnggü ɵzgǝrtilmǝydiƣan ⱪanun-bǝlgilimiliri iqigǝ pütülgǝyki, Waxti ikkinqi padixaⱨ Aⱨaxweroxning ⱨuzuriƣa kǝlmigǝy; uning hanixliⱪ mǝrtiwisi uningdin yahxi birsigǝ berilgǝy.
20 Naar Kongens Befaling høres, som han udsteder i sit ganske Rige — thi det er stort — da skulle alle Kvinderne holde deres Mænd i Ære, baade store og smaa.
Aliylirining jakarliƣan yarliⱪi pütün sǝltǝnitigǝ yetip anglanƣan ⱨaman (uning sǝltǝnitining zemini bipayan bolsimu), ayallarning ⱨǝrbiri ɵz erigǝ, mǝyli qong bolsun kiqik bolsun ularƣa ⱨɵrmǝt ⱪilidiƣan bolidu, — dedi.
21 Og det Ord syntes godt for Kongens og Fyrsternes Øjne, og Kongen gjorde efter Memukans Ord.
Mǝmukanning bu gepi padixaⱨ bilǝn ǝmirlirini hux ⱪildi; padixaⱨ uning gepi boyiqǝ ix kɵrdi.
22 Og han udsendte Breve til alle Kongens Landskaber, til hvert Landskab efter dets Skrift, og til hvert Folk efter dets Tungemaal; at hver Mand skal have Herredømmet i sit Hus og tale efter sit Folks Tungemaal.
U padixaⱨning barliⱪ ɵlkilirigǝ, ⱨǝrbir ɵlgigǝ ɵz yeziⱪi bilǝn, ⱨǝrⱪaysi ǝl-millǝtkǝ ɵz tili bilǝn hǝtlǝrni ǝwǝtip: «Ⱨǝrbir ǝr kixi ɵz ailisi iqidǝ hojayin bolsun, xundaⱪla ɵz ana tili bilǝn sɵzlisun» degǝn ǝmrni qüxürdi.
